Søgeresultater: 138

Social innovation handler om at se ud over sektorer, faggrupper og kassetænkning og få øje på partnerskaber, medskabelse og nyskabelse i den offentlige sektor. Denne bog tager fat i velfærdssamfundets største udfordringer og bringer et helt nyt tankesæt til løsning af velfærdsopgaver ind i en dansk sammenhæng. Det er på tide, at debatten om opgaveløsning og arbejdsfordelingen i velfærdssamfundet får et højere niveau og ikke mindst nogle metoder og værktøjer, som skaber grundlag for reel innovation og ikke kun lappeløsninger. Bogen trækker på international forskning og får omsat abstrakte modeller til konkrete processer og værktøjer, som kan anvendes af offentlige strateger og praktikere. Det er ikke nogen lille bedrift at levere både strategi og løsningskoncept på en så vanskelig opgave. Men det er lykkedes. Nu er det op til velfærdsaktørerne i kommuner, regioner og i staten at gribe bolden og få sat social innovation på dagsordenen. Bogen kan være med til at skabe vejen frem mod Dansk Velfærdsmodel ver. 2.0.

Bogen om Indien er en ny beskrivelse af det indiske samfund netop nu. Landet er i rivende udvikling og på den globale scene får Indien stigende betydning både økonomisk, politisk og kulturelt - også for Danmark. Bogen om Indien fortæller om den nyeste udvikling inden for forretningsliv, økonomi, samfundsforhold og kultur. Ud over det aktuelle stof giver bogen svar på noget af baggrunden for udviklingen i Indien.
Målgruppen er alle, der vil vide mere om Indien - hvad enten det er forretningsfolk, rejsende eller de, der interesserer sig for verdenspolitik.

Ingen kan løse alle problemer, men hvis alle lader 5 og 7 være lige, går alting i selvsving. De voldsomme forandringer siden årtusindskiftet har påvirket os – ikke mindst har de færre fødsler, aldringen, indvandringen, EU’s ageren, sikring af mindretallene, udflagningen samt centraliseringen indenfor erhverv og offentlig administration påvirket os dramatisk. Vi kan nå frem til, at alt er blevet forkert, eller vi kan nå til den konklusion, at noget er blevet bedre – meget kan forbedres dog ikke "over night". Det tager længere tid. Udkants Danmark, dobbeltskiltning i Sønderjylland, omdannelse af Kristendemokraterne til en lobbyorganisation, samt en sikring af, at Venstre ikke går op i sømmene, prioriteres højt. Det betyder, at grænseland ikke kun er et spørgsmål om fysiske grænser mellem nationer, men også om interne grænser. Hvis vi ikke gør noget, er der stor risiko for brøndforgiftning med det omskrevne citat af Bismarck. Det må vi så gøre.

I Spræng boblen giver professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet, Vincent F. Hendricks ved hjælp af en stribe underholdende, forfærdende og tankevækkende eksempler en indføring i bobleteori - og viser os, hvordan bobler kan bruges til at forklare og forstå vores verden og hverdag. Undervejs punkterer han en række af tidens mest oppustede tendenser i den offentlige debat, ikke mindst på de sociale medier. Spræng boblen er et opråb til fornuften!

“Engang var der trøst at hente i, at selv om man blev bundet på mund og hånd, så kunne man ikke binde ånd. I dag er vi ved at blive bundet på en anden måde, hverken på mund eller hånd, men på dette at sproget endimensionaliseres, og der ikke længere synes plads til særsprogene, dersom de ikke er videnskabelige."

Digitalisering i kommunerne er langt mere end en effektiviseringsøvelse. Nye teknologier kommer til at ændre kommunernes rolle og værdiskabelse. Den offentlige sektor og forholdet til borgeren er i radikal forandring – på godt og ondt. Denne omstilling kræver mere end bare god projektledelse, den kræver et nyt mindset. Grib fremtiden giver et unikt indblik i de nye teknologier, og hvad de kommer til at betyde for de danske kommuner – mulighederne er enorme, og alle med interesse for kommuner, teknologi, velfærd og medborgerskab kan læse med. Læs fx om hvordan kunstig intelligens, blockchains og virtual reality kommer til at påvirke de kommunale kerneområder, kommunernes organisering og vores lokaldemokratier. Med udgangspunkt i danske cases giver bogen en let tilgængelig indføring i de nye tendenser, teknologier og perspektiver – samt gode råd til at komme i gang med mulighederne. Velkommen til fremtiden!

Oplevelser er blevet et moderne velfærdsgode. Samtidig er steders udbud af oplevelser blevet et konkurrenceparameter i konkurrencen om nye borgere, besøgende og arbejdspladser. Hvem planlægges der for, og hvad kræves der for at udvikle oplevelsessteder og lave oplevelsesbaseret vækst? Virker det og kan alle være med? Der laves for tiden meget politik og planlægning i Danmark baseret på en opfattelse af, at oplevelsesøkonomi rummer potentialer for udvikling af byer og lokalområder. I bogen "Planlægning i oplevelsessamfundet" præsenteres helt ny forskning, som kritisk diskuterer oplevelsesbaserede strategier, projekter og planer. Bogen bidrager med nye begreber, teorier og analytiske værktøjer om stedbundet oplevelsesøkonomi og dens potentialer for lokal-, regional- og byudvikling. Bogen rapporterer kritisk fra store og små projekter i Roskilde, Billund, Frederikshavn, Thisted, Øresundsregionen, Wolfsburg og Dresden i Tyskland og Nyköping i Sverige - alle steder hvor stedbundet oplevelsesøkonomi udvikles i et spændingsfelt mellem målsætninger om vækst og velfærd.

Det påstås evig og altid, at forandringstempoet aldrig har været højere. Men hør så lige her om Henrik Dahls mormor: »Hun blev født 18. maj 1903, og hun lever stadig. Da hun blev født, var Chr. IX konge, kvinder havde ikke valgret og Sønderjylland var tysk. Flyvemaskinen, plastic, køleskabet og penicillin var ikke opfundet. Da hun var på min alder, kunne hun se tilbage på to verdenskrige, fire forsvundne imperier, den russiske revolution samt Holocaust.« Henrik Dahls nye bog handler om det moderne Danmark, hvor man alligevel mener, at det hele forandrer sig så fantastisk hurtigt.

Kunstig Intelligens, klimaforandringer og masseuddøen af arter er ved at ændre fundamentet for vores civilisation. Ikke blot er der nye vindere og tabere i den globale konkurrence, det er selve menneskets status, vores eksistens og forhold til naturen, der er under omkalfatring. Hvordan kan vi begribe det og håndtere det? Libertisme: Begrib det 21. århundrede præsenterer naturens og kulturens rammer og systemer, som vi er nødt til at forstå for at kunne overleve og trives. Den sætter friheden som det centrale omdrejningspunkt, og den giver os en begrebsramme og et sprog for at kunne forholde os til de problemer, vi står i. Bogen foregiver ikke at have alle løsningerne, men den gør det muligt at tænke og planlægge ud over den begrebsverden og samfunds­model, vi kender.

Polymodernitet er en kulturel kode ligesom præmodernitet, modernitet og postmodernitet. I modsætning til disse gamle kulturkoder, der ligger i en evindelig konflikt med hinanden, samler polymoderniteten dem til en større meningsgivende helhed, der desuden inkluderer oprindelige (dvs. jægersamler) elementer. Polymoderniteten giver således mulighed for både intimitet, spiritualitet, religion, kulturarv, videnskab, demokrati, menneskerettigheder, ironi, selvindsigt og dekonstruktion. 'Bogen handler om, hvordan vi kan anskue verden fra en mere kompleks forståelsesramme, så vi ikke mister os selv og vores kulturelle rødder, og så verden og livet stadig er meningsfulde. Det handler om, hvordan vi både kan trives i en ny og globaliseret tid samt bevare og styrke vores historie og nationale identitet. Polymoderniteten favner både nationalfølelsen og globaliseringen' siger Lene Rachel Andersen.

Sara Maria Glanowski rejser i Skyggebokser ind i hjertet af den amerikanske drøm. En unik fortælling om aktuelle temaer i USA fortalt fra fascinerende og lukkede miljøer i New York. Vi er med inde i en af verdens ældste bokseklubber -- helt inde i ringen med sved og blod og adrenalin. Vi er med på gaden med politi og copwatchers. Vi er i hælene -- og under huden -- på en skinhead, der prøver at genopfinde sig selv efter en fængselsdom. En rørende og voldsom bog om race, køn og ulighed. Men lige så meget om det at være menneske. Om at opsøge og forlade fællesskaber. Kæmpe mod mørket, udenfor og indeni. Og om den evige jagt på at skabe sig selv.

Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet.

Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet. De bor for sig selv i parallelsamfund især omkring Københavnsområdet og foretrækker skattelettelser frem for velfærd, regner debatten om fattigdom for noget pjat og tror ikke på velfærdsstatens fremtid. Toppen i beslutninger og meningsdannelse har med andre ord mistet troen på den samfundsmodel, som det store flertal sætter deres lid til.

Gennem data og egne journalistiske reportager zoomer forfatterne ind på forskellige bydele i Danmark, deres sociale klasser og om bydelene før og nu. Især går de i dybden med Als og Aalborg. Her ligger Hasseris, det klassiske villakvarter for overklasse og højere middelklasse, og Aalborg Øst, et arbejderkvarter i fare for ghettoisering. Vi kommer tæt på områdernes skoler og kultur og indbyggernes sundhedstilstand og får dermed tegnet et konkret billede af de forskelle – økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt – der præger vores land.