Søgeresultater: 157

Danmark tilhører kredsen af velstående og demokratiske samfund med statslig omfordeling af indkomster og omfattende social sikring.

Tiden efter 1970 var præget af kraftig og til dels selvforstærkende ekspansion i landets offentlige velfærdssektor. Fra begyndelsen af 1990’erne tvinges politikerne imidlertid til at få ressourceforbruget under kontrol, for velfærdssamfundet er under øget pres. Et lavt fødselstal, en stærkt stigende indvandring og et voksende antal modtagere af overførselsindkomster er blot tre af de faktorer, der i
dag bidrager til problemstillingen.

DET DANSKE VELFÆRDSSAMFUNDS HISTORIE er en økonomisk, demografisk og socialpolitisk kortlægning af velfærdssamfundets udvikling og udfordringer op til og især efter 1970.

Lars Qvortrup fremlagde med bogen DET HYPERKOMPLEKSE SAMFUND en samlet analyse af vor tids samfund. I denne bog forsøger han at drage de praktiske konsekvenser af analysen: Hvis samfundet kan beskrive sig selv som hyperkomplekst, hvordan bør det da forandre sig selv? Svaret er: Gennem læring. Kompleksitet håndteres ved hjælp af viden, viden skabes ved hjælp af læring. Samtidig er læring et begreb, der signalerer forandring. Den analytiske betegnelse "Det hyperkomplekse samfund" kan altså oversættes til den handlingsorienterede betegnelse "Det lærende samfund". Denne bog er derfor en slags hyperkompleksitet oversat til action.

Materialismens sammenbrud er et samfundsfilosofisk værk om samfunds- og kulturproblemer. Bogen er anderledes end de fleste bøger om emnet og når længere ned mod problemernes rod: en ensidigt materialistisk grundholdning eller virkelighedsopfattelse, der styrer vore tanker og handlinger.

Budskabet er, at vi har behov for, at samfunds- og kulturdebatten føres tilbage mod de åndelige grundværdier samtidig med, at videnskaben indtager en central plads.

Verdens lykkeligste folk! Fem kilometer på tyve minutter! Vi måler og vejer alt og alle som aldrig før. Med internationale ranglister og sportsur på håndleddet har konkurrencen taget kampen op med det moderne samfund og den enkeltes liv. Når vi arbejder og har fri, dyster vi om at komme hurtigere til tiden. For kappestrid er leg, vi kan lære af, og konkurrenter er rivaler, der kan gøre os bedre. Men det konstante udskilningsløb sætter også folk af holdet, fortæller Christian Tolstrup Jensen, fair idrætshistoriker ved Malmø Universitet. Og det eneste, der er mere træls end at tabe, er slet ikke at være med.

Med sit forsvar for frihedens filosofi viser Lars Tvede, at der løber et liberalt livssyn som en rød tråd fra antikkens græske bystater og frem til vore dages mest velstående og lykkeligste lande. Frie mennesker og frie markeder har været verdens vigtigste kilde til fred og fremskridt de seneste 2000 år. Dengang som nu blev landene rige, når de blev frie. Men hvad betyder det egentlig at have friheden som forbillede? Ethvert land må afveje tre tilgange til politik: kollektivisme, konservatisme og liberalisme. Hvis man rammer den rette balance, blomstrer både staten, samværet og samhandlen til det fælles bedste. Men hvis et land rammer forkert, ender det som endnu et af historiens mange samfund, der først mistede pusten, siden gik i stå og til sidst gik under. Lars Tvede henvender sig til enhver, der søger den bedste vej fremad for et land. Ved at leve efter liberale idealer kan vi virkeliggøre myten om gåsen, der lægger gyldne æg – og holde den i live.

I et forsøg på at forstå hvad der sker med den globaliserede verden, begav Camilla Mehlsen og Filip Lau sig ud på en længere rejse. De ville med egne øjne se og opleve drivkræfterne bag den globale fabrik og den internationale arbejdsdeling.

I 'Stum tvang' præsenterer filosoffen Søren Mau gennem en mesterlig kritisk genlæsning af Karl Marx’ forfatterskab en teori om det, den store tyske tænker kaldte ‘de økonomiske forholds stumme tvang’.

I denne bog tager danske forskere pulsen på det globale demokrati. De viser, at den demokratiske virkelighed af i dag er en mangfoldighed og undertiden en sammenblanding af demokratier og såkaldte autokratier, hvor magten er placeret hos én gruppe, der bruger og udhuler de demokratiske spilleregler til at sikre sig fortsat magt. Bogen sætter ord på de udviklinger, der truer med at kvæle det levedygtige demokrati.

Det store, meget omtalte og meget roste værk af den franske økonom Thomas Piketty - om økonomi, kapitalisme, ulighed og demokrati. Uomgængelig som en indgang til at forstå nutidens og fremtidens kapitalisme.

Værket er af den amerikanske økonom og nobelprisvinder Paul Krugman blevet kaldt "årets vigtigste bog om økonomi – og muligvis årtiets vigtigste".

Skarp og polemisk debatbog om konsekvenserne af den omsiggribende historieløshed og fokusering på funktionalitet, der hersker blandt politikere, embedsmænd og kulturelite.

Verden er blevet mindre, den er blevet hurtigere, og den er blevet mindre kontrollabel. Men den er også blevet bedre – meget bedre. Jeg hører ikke til dem, der ”synger lange bange sange” og forventer undergang for den vestlige verden, bare fordi andre lande i dag fylder lidt mere på den globale scene. Jeg er fortrøstningsfuld. Det er ikke nødvendigvis den stærkeste, men den mest tilpasningsduelige, der overlever i fremtiden. Derfor handler det om, at vi bliver bedre til netop det: at tilpasse vore institutioner, både internationalt og nationalt. Derfor er jeg optimist på verdens – og på det liberale demokratis – og på Danmarks vegne. Udfordringerne er store. Og i denne lille bog vil jeg give mit bud på de udfordringer, der bekymrer mig mest – og hvordan jeg foreslår dem løst.

Denne bog er en lynskarp diagnose af vores samtids borgerlige krise og dens rødder helt tilbage til Hartlings, Schlüters og Foghs tid. Men den er også en lettilgængelig indføring i den borgerlige tankegang – som en opmuntrende vitaminpille til alle i Danmark, der føler sig hjemløse i tidens konsensustyranni. Den gode nyhed er, at borgerligheden lever – og er den eneste ideologi, der virker. Velfærdssocialismen, derimod, er skrøbelig, fordi den bygger på et falsk fundament. Tiden er moden til at levere et borgerligt alternativ, der giver ansvaret tilbage til borgerne og deres familier. Martin Ågerup (f. 1966) er medstifter af og adm. direktør for IT-virksomheden Popoulos Analytics. Han var fra 2004 til september 2023 direktør for den borgerlige tænketank CEPOS og har ifølge Berlingske “formet den borgerlige idédebat mere end næsten nogen anden de sidste to årtier”. Han er formand for Instituttet for Fremtidsforskning og medlem af bestyrelsen i Den Berlingske Fond og i Johan Schrøders Fond. Han er Bachelor of Science i økonomi og økonomisk historie fra University of Bristol samt MA i økonomi fra University of Exeter.