Søgeresultater: 224

Fødselslæge Maria Milland beretter om sin ni måneder lange udstationering i Syrien, hvor hun arbejdede i al-Hol-lejren. Midt i en grum virkelighed med vold og mord var hun med til at bringe børn til verden – børn, der fødes til et liv uden fremtidsudsigter. 

Bogen giver et unikt og ærligt indblik i lejrens barske leve- og sundhedsforhold og i udfordringerne, der er forbundet med at udføre humanitært arbejde under særdeles anspændte og uforudsigelige forhold. Den er et velfunderet vidneudsagn fra helvedes forgård, hvor forfatteren blev strakt til det yderste både professionelt og personligt.

Marias liv falder fra hinanden, da hendes fireårige søn, William, bliver diagnosticeret med en sjælden genetisk sygdom. Efter en fejlslagen knoglemarvstransplantation mister William alle sine sansers brug og kommer til at ligge lænket til en respirator. Familien går i opløsning. Og Maria, der engang var livsglad pædagog og professionel håndboldspiller, ser sit vindende væsen visne ved siden af en hospitalsseng. WILLIAMS BEFRIELSE er en uafrystelig historie om en mors kamp. Først for at hendes dødssyge søn skal overleve. Men – som håbet svinder med årene, og omkostninger for kampen tegner sig – for at William skal blive befriet i døden. Marias gribende beretning er tragisk og ubærlig. Men den er også et modigt og livsbekræftende vidnesbyrd om en mor, der overkommer den største sorg.

Kong Valdemar Sejr spillede en stor rolle i skabelsen af det Danmark, vi kender. Hans imperium står bag flere af de symboler og fortællinger, der er fundamentet for dansk selvforståelse. I skolen lærer vi myten om, at Dannebrog i 1219 under Valdemars korstog i Estland dalede ned fra himmelen og sikrede ham en dramatisk sejr. Valdemar og hans bror Knud 6.s skjold med løver og hjerter pryder danske pas. Og kongen nåede inden sin død i 1241 at give os Jyske Lov med de berømte ord: ”Med lov skal land bygges”. Dansk identitet var krønikeskriveren Saxo med til at forme allerede i Valdemars levetid. Men i 1800-tallet skrumpede Danmark i både størrelse og selvforståelse, og siden har mange set Valdemar Sejrs erobringer som overmodige. Hvordan kunne Valdemar tro, at lille Danmark kunne bære et imperium? Valdemar Sejr. Imperiebyggeren viser, at Valdemars rige nok var fuldt af konflikter, men det var også livskraftigt og kreativt. I hans imperium var tyskere og slaviske folk lige så vigtige som de danske undersåtter, og danskheden blev til i et mangfoldigt rige og i et internationalt miljø. For at fortælle den grænseoverskridende historie har forfatteren været i udenlandske kilder og genlæst gamle danske.

Den danske og skandinaviske polarhistorie har et næsten ukendt kapitel, som handler om Alaska og den udstrakte tuskhandel, der foregik på Kamtjatkas og Sibiriens kyster frem til starten af 1930’erne.

Fra udelukkende at have været en metode til opdragelse og undervisning blev pædagogikken i oplysningstiden udskilt som en særlig disciplin og en teori om mennesket. Den tyske filosof Immanuel Kant beskæftigede sig allerede tidligt med pædagogikken og udgav året før sin død værket ”Om pædagogik”.

I ”Læremesteren – Kant og oplysningens pædagogik” tegner Vagn Lyhne et billede af den store filosof fra skoletiden og frem og trækker tråde til flere af 1700-tallets eksperimenterende skolereformer.

Bogen udkom første gang i 2000.

Vagn Bernhard Lyhne (f. 1945) er litteraturhistoriker og forfatter. Han har blandt andet skrevet bøger om filosofi, psykologi, pædagogik og kulturhistorie.

Da den 27-årige Thomas Kjems rejser ind i Iran i efteråret 2022, raser de historisk store protester mod regimet.
Han vil lave YouTube-videoer om landets gæstfrihed og unge iranere, men ender bag tremmer i det berygtede Evin-fængsel kendt for tortur og henrettelser.
De næste måneder går Thomas igennem sit livs mareridt – det gør hans familie i Nordjylland også. Ingen af dem aner, at Thomas er endt som en lille brik i et større geopolitisk drama.Gennem Thomas' oplevelser får vi et unikt indblik i en ellers lukket verden bag murene i Evin.

Morten Hjulmand spiller fodbold. Han spiller for Danmark. Han scorede mod England til EM 2024. Så blev han berømt. I denne bog kan du læse om Morten Hjulmand. Lix: 25 Der findes frit tilgængelige opgaver til bogen på www.turbine-undervisning.dk.

Danmark har deltaget aktivt i verdens krige siden 1990'erne, og mange danskere har enten været udsendt som soldater, eller været pårørende til soldater. Denne bog er en personlig beretning om, aktivt at vælge at blive soldat, og blive udsendt til forskellige missioner flere gange. Den beskriver kulturen i Forsvaret i 1990'erne hvor det at være kvinde og blive anerkendt og respekteret på lige fod med mændene, kunne være en kamp i sig selv. Den beskriver også alt det positive ved soldaterlivet, hvor stærke, unikke venskaber og ny indsigt i andres kultur giver mening i det meningsløse. Sidst men ikke mindst, beskriver den kort, hvilken pris det kan få at have været udsendt. Om overgangen mellem det at være soldat til det at blive civilist. Bind 2 omhandler tiden efter udsendelsen. Hvordan fysisk og psykisk overbelastning ender, for nogen veteraner, med at blive den største og mest anstrengende kamp, de kommer til at kæmpe i deres liv, selvom de er kommet godt hjem til familie og venner i Danmark.

”Jeg ligger i min vatterede seng og grubler over livet: Om jeg nu tog livet af mig selv i nat? - Ja, om jeg nu gjorde alvor af det, som jeg nu – lige siden jeg var syv år – har sat mig for? - Da slap jeg kanske fri for at udrette alle disse mekaniske ting, som jeg hader, og som livet er så overbebyrdet med? … Men jeg ejer ikke noget instrument, der kan udslette livet. Min sjæl er for længst død – men det får være. Det besynderlige er: at jeg lever – skønt jeg er død: Dette er den blodige ironi!”

”Mennesket på lerfødder” er en selvbiografisk roman, der tager os helt ind i sindet på en af det tyvende århundredes mest specielle forfattere. Hulda Lütkens bog beskriver kampen for at finde sig til rette med sit eget køn i en verden, hvor det er overordentligt svært at være kvinde. Det er en af de første danske bøger, der for alvor beskæftiger sig med, hvordan det er at føle sig som en mand fanget i en kvindes krop. Det er en dybdepsykologisk rejse i sindet og et opgør med religiøse og kulturelle forestillinger om kønnene.

Bogen udkom første gang i 1943.

Hulda Lütken (1896-1946) var en dansk digter og forfatterinde, der skrev en lang række digte og romaner blandt andet inden for genren realisme. Hendes bøger kredser hovedsageligt om de ulige vilkår, kvinder måtte leve deres liv under i første halvdel af det tyvende århundrede. Hendes realistiske og følelsesfulde beskrivelser af de kampe, der udspilledes imellem kønnene, vakte hos nogle af samtidens læsere afsky, og samtidigt blev hun rosende omtalt i tiden for sit mod. Hulda Lütken hentede blandt andet inspiration til sine bøger gennem erfaringerne fra sit eget forliste ægteskab i det mere konservative Nordjylland.

Bogen giver et farverigt tidsbillede af brydningen mellem 50’ernes knaphed og starten på velfærden og overfloden i 60’erne og det spirende ungdomsoprør, der fører til nøgne, rødmalede kvinder og bortvisning fra gymnasiet. Som koret i de græske tragedier vil handlingen regelmæssigt blive kommenteret af stamkunderne ved Carl Hermans pølsevogn i Odelsgade. I baggrunden høres mågernes skrig og havets evige brusen.