Søgeresultater: 109

Blondanett – en massagepiges dagbog er en skildring af en dansk prostituerets verden. Bogen er baseret på lydoptagelser af den københavnske prostituerede Blondanett, og rummer ikke blot en skildring af Anetts verden og det til tider meget barske liv en prostitueret lever, men også et indgående portræt af mennesket Blondanett, hendes fortid, nutid og tanker om fremtiden.

Det er ikke alle forfattere, der får genrer eller stemninger opkaldt efter sig, men 'det Morten Korchske' skaber for mange billeder på nethinden af idyllisk landsbyliv og menneskelige dramaer. Morten Korch var en af det tyvende århundredes mest læste forfattere, og hans eget liv var ikke ren idyl. Via efterladte dagbøger og private papirer tegner historiker Maria Rytter et fascinerende portræt af Morten Korch, hans opvækst og vej imod forfattergerningen, hans temperament og hans kvinder. Selvom forfatteren ikke selv betegner bogen som en biografi, så efterlader den læseren med et langt mere nuanceret billede af Danmarks mest læste og mest forkætrede forfatter.

”Tænk, Elin Laurell forærede mig en dagbog til jul! Den er så nydelig, i hvidt bind med blå ryg og guldsnit, så det er næsten synd at skrive i den. men Elin sagde, at det var det såmænd ikke; jeg skulle vænne mig til at skrive op hvad jeg oplevede dag for dag, for det ville jeg senere have gavn og glæde af så længe jeg levede.”

Som 14-årig begyndte Selma Lagerlöf af føre dagbog. Hun har næppe været klar over, hvor begivenhedsrigt og bemærkelsesværdigt hendes liv ville blive, og det gør det blot endnu mere spændende og nærværende at læse med i den unge piges tanker, der allerede dengang viste tegn på et særligt talent.

Selma Lagerlöf (1858-1940) har skrevet et væld af romaner og noveller om bondeliv i Sverige. Hendes debutroman ”Gøsta Berlings Saga” fik først for alvor opmærksomhed, da den blev udgivet i Danmark og fik ros af den kendte danske litteraturkritikker Georg Brandes. Selma Lagerlöf vandt i 1909 nobelprisen i litteratur, og i en årrække prægede hendes ansigt endda den svenske tyvekroneseddel.

De søde piger er Thorkild Hansens dagbøger fra årene 1943-47. Optegnelserne omfatter begivenhederne omkring en stikkerlikvidation, befrielsen, de første år på universitetet, de første forelskelser, den første bog. Holdningen er selvironisk, tonen følsom og fræk. Sådan er det at være ung. Læseren rives med af den åbenhjertige beretning. Genfinder en bevæget tid. Genkender måske sig selv.

Senere udkom også Et atelier i Paris og Mellem Brøndkjær og Nørholm.

"Jeg så igen på uret; det var nu en time siden, vi sidst havde hørt skud. Vi var sikre på, at skuddene kom fra et sted øst for Mohanasletten og følte os overbevist om, at krybskytterne denne gang havde dummet sig. Vi havde ventet i 2 dage, og selvom lyden af skud på den stille savanne kunne høres mindst 30 kilometer væk, mente vi, at vi kunne finde gerningsmændene."



Lars Ørlund deler ud af sine usædvanlige og spændende oplevelser fra sin tid som safarileder, storvildtsjæger og journalist i Afrika. Bogen beskriver indgående hans deltagelse i arbejdet mod krybskytteri og de til tider voldsomme metoder, der må tages i brug for at stoppe den grusomme rovdrift på naturen. Bogen fortæller om Afrika på godt og ondt og om afrikanernes mange facetter set gennem en erfaren eventyrers øjne. Lars Ørlund (f. 1948) er en dansk forfatter, biolog, journalist og eventyrer. I perioder af sit liv har Lars Ørlund boet sammen med nogle af de sidste naturfolk på Jorden, hvilket han har lavet både radio- og tv-programmer om. Han har endvidere skrevet en lang række bøger blandt andet om sine mange rejser.

Nazisternes belejring af Leningrad, det nuværende Skt. Petersborg, begyndte den 8. september 1941 og varede næsten 900 dage. Lena Mukhina er 16 år gammel, da hun i maj måned 1941 begynder at skrive dagbog om sine tanker og sine håb, sin dagligdag med klassekammeraterne og sin frygt for at få dårlige karakterer. Men i september bliver historien en anden. Nazisterne belejrer Leningrad, og den personlige fortællestil bliver til en grufuld beretning om kronisk sult, fortvivlelse og død i den belejrede by. Lena Mukhinas dagbog er en øjenvidneberetning om den rædsel, beboerne i byen måtte overleve – hvilket mange ikke gjorde. Dagbogen blev opdaget i statsarkivet i Skt. Petersborg og er først for nylig blevet offentliggjort i Rusland – 70 år efter blokaden. Den giver et dag-for-dag-billede af, hvordan livet – på randen af døden – var for menneskene i den by, der blev gjort til et strategisk knudepunkt i nazisternes offensiv mod Sovjetunionen.

Denne usædvanlige dagbog handler om 15 dybt alkoholiserede og fremmede mennesker, som tvunget af omstændighederne tilbringer fem uger sammen under en Minnesotabehandling.

Som 15-årig skriver Dara McAnulty En ung naturforskers dagbog, et poetisk og minutiøst katalog over årets naturmøder, fra forårets frøæg til vinterens fuglekor, hvor vi også får et indblik i hans liv som autist, naturelsker og klimaaktivist. Bogen blev en bestseller og kan nu endelig læses på dansk.

Godefroy Antoine Hoffmann var en dansk soldat, som deltog i Første Verdenskrig på fransk side i Fremmedlegionen. Efter krigen nedskrev han sine erindringer fra årene, hvor han kæmpede på den franske slagmark, og disse erindringer danner grundlaget for singlen “Med Fremmedlegionen i Verdenskrigen”. Godefroy Antoine Hoffmanns barnebarn, Finn Hoffmann, har haft de håndskrevne erindringer liggende, siden hans far døde i 1983, og nu har han valgt at offentliggøre dem. Journalist og historiker, Bent Blüdnikow, skriver epilog til singlen.

Hvilken hylde sætter du dig på i dit moderskab, når din fregnekindede solskinsknægt smækker døren i og går i puberteten? Mød en mor, der går i spåner, da hendes ældste går i puppe, og følg med i scener fra familiens spisekøkkendramaer, erindringsglimt fra årene med hvalpede drenge og forvirringen over hendes egen nye rolle, nu hvor den ældste søn giver slip på sin mor. Det konkrete kaos i en kernefamilie i forandring bliver vævet sammen med betragtninger om ægteskab, forældreskab og venskab i en verden, hvor vi mere end nogensinde har brug for hinanden. Med blik for de normer, alle forældre må kæmpe sig fri af for at skabe deres egne, beretter Julia Lahme vittigt og eftertænksomt om den forvandling, hun selv måtte gå igennem, da hendes ældste gik fra ’altid åben’ til ’lukket pga. ombygning’. Det er genkendelige historier om lange nætter og alt for korte dage, om morfar i Afrika, jagten på Danmarks svar på enhjørningen: den umulige bæver, projektledelse som copingstrategi og om at være moren i midten, også når de små vokser én over hovedet. En selvstændig efterfølger til bestselleren Hvor lagde jeg babyen?

James Boswells "London dagbog" er blevet til i årene 1762-1763, da den blot 22-årige skotte opholdt sig i byen i en periode på ni måneder. For eftertiden giver dagbogen et vigtigt indblik i livet i storbyen i midten af 1700-tallet. Den er dog ikke kun interessant som historisk dokument, men også i kraft af sine litterære kvaliteter, for Boswell var en dygtig skribent. Undervejs præsenteres vi for et broget persongalleri fra alle samfundslag – blandt andre elskerinden Louisa, der har smittet Boswell med gonorré, og den senere ven Samuel Johnson, om hvem Boswell senere skrev en meget berømt biografi.

James Boswell (1740-1795) var en skotsk adelsmand, der for eftertiden er blevet kendt for sine meget omfattende dagbogsskriverier og for sin biografi om litteraten Samuel Johnson. Boswell begyndte at skrive dagbog, da han som ung mand opholdt sig i London i 1762-63, og han fortsatte resten af livet.