Søgeresultater: 106

På denne klode hvor vi lever i mørket i længsel efter lyset er et must for dig, som vil have et indblik i, hvordan en forfatters liv udformer sig. Bogen består af notater fra perioden 2003-04, hvor Bertill Nordahl gav sig selv den opgave og udfordring hver tirsdag at nedskrive de tanker og refleksioner, som han var fuld af netop den dag. Der er tale om notater fra det daglige liv med masser af kig tilbage i livet på de begivenheder og mennesker, som har været med til at præge Bertill Nordahl og gøre ham til den, han er. Ligesom der er betragtninger om litteratur og det at skrive og holde foredrag. Film, musik og maleri, samt debatindlæg om køn og ligestilling og det at befinde sig i livet efter halvtreds. På denne klode hvor vi lever i mørket i længsel efter lyset kan derfor ses som en slags selvstændig og selvstående fortsættelse af bogen 50+ af Bertill Nordahl, fordi hans tanker selvfølgelig er gennemsyret af den alder, som han havde, da han skrev denne ugebog i 2003-04, nemlig 50+2 Tirsdage, som var bogens titel, da den udkom som bog. Hvis denne bog inspirerer dig, skal du også læse 50+. Den findes også som e-bog.

"1. dag (26. september 2000)

En streg. En ganske tynd streg. Spinkel, og så alligevel så stærk.

Sådan starter din odyssé. Som den ekstra streg på en UniStep-tester.

Gravid. Gravid. GRAVIIIID!"

Dag for dag beskriver Charlotte Ravnholt sin graviditet, de fysiske og psykiske forandringer, forventningen og bekymringerne og mest af alt glæden og kærligheden til det ufødte barn, der udvikler sig i hendes mave, Rose, som hendes bog er dedikeret til.

Charlotte Ravnholt (f. 1967) er en dansk forfatter og journalist. I 2001 udgav hun "Bogen til Rose – tanker til min datter" om sin graviditet og fødsel af datteren Rose.

Det er kendt for de fleste, at H.C. Andersen brugte store dele af sit liv på at rejse. Med "Verden er mit hjem" giver Niels Birger Wamberg via Andersens rejsedagbøger et indblik i den folkekære forfatters oplevelser og de tanker han gjorde sig på sine mange rejser. Det blev til i alt 29 udlandsturneer for H.C. Andersen, der om nogen efterlevede sin egen livsfilosofi: At rejse er at leve.

Niels Birger Wamberg (f. 1930) er en dansk litteraturhistoriker med mag.art. i litteraturhistorie fra 1959. Allerede i 1960 blev han ansat ved Danmarks Radio i teater- og litteraturafdelingen, og i 1969 blev han ansat som lektor ved Danmarks lærerhøjskole. Wamberg er især kendt for sine mange radioprogrammer, som han lavede først som fastansat og efterfølgende som freelancer. Det vurderes, at Wamberg har været med til at lave op imod 1500 programmer om litteratur, teater og musik. En række af disse radiosamtaler og -foredrag er blevet udgivet i bogform, blandt andet "Sandheden er fuld af løgn" om Klaus Rifbjerg (1980).

"Nedtour" er Jørn Maders personlige beretning om historiens måske mest dramatiske Tour de France.

I sommeren 2006 vendte Jørn Mader, for første gang siden samarbejdet med Jørgen Leth, tilbage til Frankrig for at følge årets tour. Et løb, der på flere måder kom til at gå over i historien. Allerede inden start blev to favoritter, Ivan Basso og Jan Ullrich, suspenderet på grund af mistanke om dopingmisbrug. Alligevel blev det en medrivende affære, hvor danske Michael Rasmussen genvandt den prikkede bjergtrøje og Bjarne Riis’ CSC-mandskab, trods adskillige uheld, markerede sig stærkt. Ikke desto mindre sluttede touren i et voldsomt antiklimaks, da løbets vinder, amerikaneren Floyd Landis, efterfølgende blev testet positiv for doping – hvilket aldrig tidligere var sket for den gule trøje!

I "Nedtour" følger Jørn Mader løbet dag for dag i det, der udvikler sig til et fantastisk drama og melodrama. "Nedtour" er tillige et skarpt personligt indlæg om doping i idrættens verden.

Jørn Mader (f. 1947) er uddannet journalist ved Fyens Stiftstidende og har efterfølgende arbejdet for Fyns Amts avis, Politiken og Danmarks Radio. I 1988 begyndte han som kommentator på Tour de France sammen med makkeren Jørgen Leth. Jørn Mader har udgivet flere bøger om fodbold, cykling og andre sportsgrene.

Christoffer Columbus udførte i 1492 verdens største opdagelsesrejse. Han troede den gik til Indien, men han endte altså i Amerika. Uden at det nogensinde gik op for ham,

”Jeg har besluttet at nedskrive alt, jeg ser, gør og oplever på denne rejse. Fra dag til dag, og meget omhyggeligt. Jeg vil lave nye søkort med alle Oceanets Lande og Øer, og endvidere vil jeg samle materiale til en bog, samt oplysninger om længde og breddegrader.

 I Jesu Kristi navn: Christoffer Columbus, Admiral over Oceanet. Vicekonge og Generalguvernør over Indiens Lande. Palos, august 1492.”

Sådan skriver Christoffer Columbus i indledningen til sin hemmelige dag- og logbog fra sin første rejse over Atlanterhavet. Den dagbog som kun han selv vidste eksisterede.

Med udgangspunkt i denne dagbog fortæller Sten Wijkman Kjærsgaard historien om turen over Atlanten. Vi følger Columbus og hans mandskab dag for dag. Hans mål var ”Indiens Lande”. Det var en rute, ingen havde sejlet før, og den var fuld af farer og mystik.

Lev lille Embryo er skrevet af en kvinde, der som en protest mod det tabu, der er omkring ufrivillig barnløshed, har valgt at være anonym. Hudløst ærligt fortæller N. Frederiksen om sin egen rejse på en både intim, oplysende og ofte humoristisk måde. Et must for alle, der er i gang med eller overvejer en fertilitetsbehandling.

I sommeren 1914 blev H.C. Brodersen indkaldt til tysk krigstjeneste. Første Verdenskrig var brudt ud, og de unge mænd i Sønderjylland, som dengang hørte under Det Tyske Kejserrige, måtte drage i krig. Brodersen skrev dagbog hele vejen igennem – fra indkaldelsen og mobiliseringen til skyttegravenes elendighed på Vestfronten og videre til fransk krigsfangenskab fra oktober 1918, inden han i april 1919 kunne vende hjem. Krigsdagbogen er både elementært spændende og dybt bevægende. Vi møder krigen i al dens forfærdelige gru, samtidig med at vi får et blik ind i de helt særlige forhold, som gjorde sig gældende for sønderjyderne i Den Store Krig. Erindringerne blev udgivet første gang i 1933. I denne genudgivelse har historikerne René Rasmussen, Claus Bundgård Christensen og Martin Bo Nørregård bidraget med forord, efterskrift og forklarende kommentarer.

Redigeret af Kurt Møller Pedersen og Peter de Clercq Astronomen Thomas Bugge (1740-1815) blev udnævnt til professor i matematik og astronomi ved Københavns Universitet i 1777. Han så det som en vigtig opgave at modernisere observatoriet på toppen af Rundetårn, og derfor foretog han en studietur gennem Tyskland og Holland til England for ved selvsyn at sætte sig ind i, hvordan man der studerede astronomi og byggede instrumenter. Han førte dagbog under hele sin rejse, og heri nedskrev han, hvad han så, hvem han mødte, og hvilke bøger og instrumenter han købte. Den er desuden fuld af skitser og tegninger, som gør den til en vigtig historisk kilde. Dokumentet befandt sig på Det Kongelige Bibliotek i København, hvor Kurt Møller Pedersen i 1969 fandt det og udarbejdede en foreløbig transskription. Nu fyrre år senere er denne dagbog tilgængelig, og er foruden Bugges originale tegninger forsynet med portrætter af videnskabsmænd og instrumentmagere og billeder af bygninger og instrumenter, hvoraf mange stadigvæk findes på museer. Denne rigt illustrerede og kommenterede udgave af Bugges rejsedagbog vil være interessant for enhver, der interesserer sig for videnskabernes og teknologiens historie i det 18. århundrede.

Rejsen til nordlysets land er dagbøger ført af den unge videnskabsmand Therkel Mathiassen, da han 1921-23 deltog i den berømte 5. Thule-ekspedition. Dagbøgerne, der her udgives for første gang, er skrevet af et menigt medlem af ekspeditionen og giver derfor et helt andet blik på ekspeditionslivet, end det vi kender fra lederen Knud Rasmussens beskrivelser. Uvidende om, hvad morgendagen vil bringe, følger vi den strabadserende rejse i et ofte skånselsløst arktisk univers, som også byder på oplevelser af stor skønhed. Vi ser nye sider af deltagernes indbyrdes og til tider uforsonlige forhold og er førstehåndsvidner til, hvordan de lokale inuit yder en uvurderlig indsats.

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

"Året med 13 måneder" er en dagbog, der strækker sig fra efteråret 2017 til efteråret 2018. Det er et dramatisk år i Sverige med voldsomme debatter om ytringsfrihed, #MeToo og krisen i Det Svenske Akademi. Og det er er også en turbulent tid i forfatteren Åsa Linderborgs liv, som på mange måder står i begivenhedernes centrum.