Søgeresultater: 182

Man kan tro uden at tro! Måske er det faktisk, hvad du gør lige nu. Og i så fald håber jeg, at denne lille bog kan være en hjælp for dig, så du får noget konkret og nyttig viden om, hvad tro er. Og jeg håber, at din viden om troen må flytte sig fra hjernen til hjertet.

Længslen er din gave gengiver Kierkegaards bønner på nænsomt nudansk og i strofer med korte linjebrud, der ikke blot fremhæver teksternes lyriske karakter og klanglige kvaliteter, men tillige forøger deres (op)- læsbarhed og gør bogen til en brugsbog. ag bogen står den internationalt anerkendte forsker Joakim Garff, der sammen med Povl Götke og Eberhard Harbsmeier har forsynet bogen med essays om Kierkegaards bønner. Bogen er illustreret med værker af kunstneren Sys Hindsbo.

Hvornår er troen ægte? Hvad adskiller menneskets fascination af det guddommeligt æstetiske fra den egentlige selvopofrelse? I "Omvendelse" diskuterer digteren Johannes Jørgensen i en række essays det moderne menneskes frihedstrang og selviskhed kontra ægte hengivelse til troen.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Norden kalder – åbent afskedsbrev til den kristne kirke er en personlig og principiel fortælling om at tage afsked og bevæge sig hjemad.

Troen forklaret enkelt, præcist og med humor. Velegnet som gave til konfirmanden, og dem der var det for nogle år siden.

En bred og praktisk indføring i den kristne spiritualitet og dens særlige karakter.

Bogen henvender sig til folk, der arbejder med at forstå menneskers eksistentielle vilkår i dag, herunder ikke mindst studerende, præster og psykologer.

Denne bog giver svar på tidens store spørgsmål: Hvad er kristendom og islam enige om, og hvor skilles deres veje? Du skal elske din næste, siger religionerne – men hvem er næsten for henholdsvis kristne og muslimer? Har kristendom et andet syn på kvinder end islam? Hvad er kultur, og hvad er religion? Hvad siger skrifterne?

Erik Lindsø kalder sig kristen i en art protest. Han er opvokset i et missionsk miljø, hvor den fromhed, forlorenhed og isolation, han oplevede hjemme, tidligt byder ham imod. Vi følger hans oprør og frigørelsestrang, indtil han som ung stikker af til Indien. Halvandet år senere vender han hjem og begynder oprydningsarbejdet. Erik Lindsø bliver højskolelærer, og derfra former især Grundtvigs tanker hans kristendomsforståelse. Her står næsten stærkt i hans fortælling: ”I evangelisk forstand kan man ikke være sin egen lykkes smed. Min egen lykke opstår kun ved den handling, som består i at smede næstens lykke.” Næstekærlighedsbuddet er fordringen om et forpligtende fællesskab, der inkluderer selv den, man er allermest uenig med – religiøst eller politisk, etisk eller moralsk. Bogen er en personlig fortælling om kristendommen, som den kan erfares på ondt og godt i det enkelte menneskes liv.

Det hele begyndte i Islebjerg Kirke, hvor den 17-årige Morten fik en kirkesangerstilling, selvom han ærligt og skødesløst bekendtgjorde ved samtalen, at han selvfølgelig ikke troede på Gud. Her begyndte han at etablere kendskab og kærlighed til salmeskatten og til Grundtvig, som fik stor betydning for hans teologiske dannelse. Senere også Kierkegaard. Da han begyndte sin karriere på Christiansborg og kom under Mogens Camres vinger, var lovprisningen af rationalisme og naturvidenskab og hånen mod overtro stadig intakt. Men tvivlen begyndte at nage, og han måtte efterhånden lægge afstand til sin politiske læremester i henseende til tro. Med kollegerne Søren Krarup og Jesper Langballe som inspiratorer og med den kirkegang, som nu blev hyppigere, måtte Morten Messerschmidt efter 10 års modning kalde sig kristen. Dannelse, mod, pligt og politik er kodeordene, når vi føres gennem de temaer, hvor det kristne arvegods spiller en rolle i Morten Messerschmidts liv.

Hvilken uddannelse skal jeg have? Hvor skal jeg bo? Hvem skal jeg giftes med? Skal jeg overhovedet giftes? ... Har Gud overhovedet en mening om de her påtrængende spørgsmål? Og hvis han har, hvordan finder jeg så frem til den? Hvad sker der, hvis jeg vælger forkert?

Efter journalist og forfatter Charlotte Rørths bog ”Jeg mødte Jesus” udkom i 2015 har hun modtaget op mod 1000 henvendelser fra andre mennesker, som har oplevet uforklarlige hændelser a la hendes. Blandt andet journalisten Jesper, lægen Jette, og BMW-direktøren, nu søster Mechtild, som hun opsøger og samtaler med i ”Vi mødte Jesus”. Fælles for de op mod 50 spirituelle hændelser, hun omtaler i bogen og for mange af de mennesker, hun taler med, er, at oplevelserne har været tabubelagte, og at de ikke er blevet fortalt til andre - før nu.

I bogen interviewer Charlotte Rørth også forskere, som kommer med naturvidenskabelige forklaringer på fænomenerne, og teologer, der advarer mod personfiksering, og samfundsforskere, der ser en åbenhed om det enkelte menneskes tro og oplevelser som et råb i tiden mod magtfuldkommenhed og fremmedgørelse.