Søgeresultater: 76

Den verdenskendte engelske filosof og nobelpristager Bertrand Russell leverer et knivskarpt og aktuelt opgør med kristendommen og dermed også med islam og andre teologiske systemer. ”Mørkemænds myter” kalder han kristendommen og anerkender kun, at religionens bidrag til civilisationen er dens opfindelse af kalenderen. Religion bygger ifølge Bertrand Russell på rædslen for det ukendte og på ønsket om at have en slags storebror, der står side om side med én under alle vanskeligheder og i enhver strid. Religionens fundament er frygten for det gådefulde, frygten for at lide nederlag og frygten for døden. Bertrand Russells nådeløse opgør med kristen moral, universel retfærdighed og de kilder, hvorfra kristendom og islam udspringer, rammer lige ind i den verserende diskussion om tro og ateisme, intelligent design, moral og etik.

"Rejsende i religioner" rummer en række essays, forfatteren har skrevet om sine rejser i perioden 1998-2018. Finn Stefánsson tager læseren med til blandt andet Brasilien, Japan, Mexico, Rom, Island og Grønland, hvor han beskriver sine sansninger af landene og refleksioner over kultur, religion og politik. \"Rejsende i religioner\" er en samling af rejseessays i perioden 1998-2018 Finn Stefánsson (f. 1942) er en dansk forfatter og lektor i dansk og religion. Han har udgivet en lang række bøger og opslagsværker om religion, herunder "Gyldendals Religionsleksikon", "Symbolleksikon" og "Gyldendals Leksikon om Nordisk Mytologi". Stefánsson er medarbejder på Den Store Danske Encyklopædi.

Ken Wilbers bøger er oversat til mere end 30 sprog. Hans integrale tilgang anvendes bredt som grundlag for at tænke i kompleksitet og helhed inden for psykologi, uddannelse, kunst, medicin, business, økologi og bæredygtighed og spiritualitet.

Tidligere overrabbiner og en af Storbritanniens vigtigste intellektuelle stemmer Jonathan Sacks undersøger, hvordan jødedom, kristendom og islam kan bekæmpe religiøs vold - ikke ved at forlade troen, men gennem den. Jøder, kristne og muslimer bindes sammen af deres fælles udgangspunkt. I dette fællesskab ligger hele styrken til at modstå de ekstreme kræfter, der overbeviser unge mennesker om at slå ihjel med sværdet i hånd. Den frie verden må forstå, at kampen mod religiøs vold ikke kan vindes på rationalismens banehalvdel alene. Vejen går ikke uden om religionerne, men igennem dem.

I diskussion med kendte filosoffer fremstiller den italienske filosof Vattimo, hvad den kristne arv kan betyde for en nutidig, postmetafysisk filosofi

Det gælder ikke blot om at finde grunde for den holdning, man allerede har. Det gælder om at nå sandheden, mener Kai Sørlander. Den sandhed, som vore rationelle begrundelser kan bære. I sine forsøg på at finde svarene og sandheden foretager han deduktive nærlæsninger af Biblen og Koranen, af Jesu og Muhammeds ord og handlinger og sammenstiller disse med fortolkninger og ’brugen’ af de religiøse skrifter, som den kommer til udtryk i aktuelle problemstillinger, levemåder og argumentationer, der rejser politisk diskussion i Danmark i disse år.

Det muslimske tørklæde har de seneste år bragt sindene i kog i store dele af Europa. Ikke mindst i Danmark, hvor 'tørklædestriden' udfolder sig med stærke udtalelser om tilslørede kvinder i det offentlige rum. "Tørklædet som tegn" sætter tilsløring i et historisk og internationalt perspektiv og belyser tørklædets betydning som kulturel markering ud fra en antropologisk, en teologisk og en etnografisk synsvinkel. I bogen vises det bl.a., at beskrivelsen af tørklædet som udansk og kvindeundertrykkende føjer sig ind i en lang tradition for at udgrænse det fremmede med henblik på at konstruere et billede af os selv. Desuden stilles der skarpt på den kristne kulturs egne kønsspecifikke normer for tildækning af kroppen: blandt andet har sløret også i dansk sammenhæng fungeret som tegn på ærbarhed og været en positiv identitetsmarkør. Er muslimske kvinders tørklæder da en udfordring af demokratiske værdier, af ideen om kønnenes ligeberettigelse og individets selvbestemmelse? Disse spørgsmål sættes i relief gennem analyser af mediedebatten i lande, der repræsenterer andre modeller for samspillet mellem det religiøse og det politiske liv: Tyskland, Frankrig og Tyrkiet. "Tørklædet som tegn" giver således læseren gode forudsætninger for at forholde sig kritisk til debatten om sameksistens eller konflikt mellem kulturer i den nye globale virkelighed.

For J. P. Jacobsen var gravkulten af de afdødes sjæle det egentlig kulturskabende og samfundsbærende i antikken, og han fandt den bevaret og videreført i det kristne Vesteuropas hovedland Frankrig, mens han anså den kristne dogmatiks indførelse for et betydningsløst overfladefænomen. En særlig side af denne fundamentale dødekult er fællesskabet i dyrkelse af "overmennesker", arkaiske helte og lovgivere eller bisper fra folkevandringstiden, som i live og senere ved deres relikvier, har beskyttet lokalsamfundene; omkring deres kult dannes de socialt betydeligste og mest stabile institutioner hvortil lægekunst, billedkunst osv. er knyttet. - Bogen udkom i 1913, og det er første gang den genudgives. Genudgivelsen er redigeret og omsat til nyere retskrivning.

Religion fylder i dag mere i det offentlige rum end før – også i det sekulariserede Vesten. Tilsvarende er sensibiliteten over for kritik af ”religiøse sandheder” vokset. Bogen leverer på denne baggrund en diskussion af religionens indflydelse i en moderne pluralistisk verden.

OS og KOSMOS En bog om vores eksistens set her og nu og i et større perspektiv. Bogen er i fire dele. Indledning: Verdens tilstand 2024 - er en øjenåbner med fakta om den klima- og biodiversitetskrise Jorden befinder sig i. Første del: Videnskaben om verden - fortæller om Universet's og Jorden's skabelse samt om Liv og Bevidsthed m.v.. Anden del: Troen om verden - ser på de fire største religioner med kritisske øjne og fortæller om nærdødsoplevelser, livet mellem død og fødsel, reinkarnation m.v.. Tredje del: Metafysikken om verden - fortæller om indisk religiøs filosofi, livet efter døden, reinkarnation og karma m.v.. Det er en bog, der appellerer til den videnbegærlige læser. Ved at sammenholde videnskab med tro og indisk religiøs filosofi, giver bogen svar på nogle af livets største spørgsmål.

De fleste danskere er i virkeligheden ateister. Nogle ved det bare ikke – og selv om andre inderst inde har erkendt det, er de ikke parat til at ”springe ud”. Religiøse ideer bremser vores udvikling og står både i vejen for at løse de store problemer, vi står over for på verdensplan. Milliarder af mennesker hindres i at leve et godt liv, fordi overtro tvinger dem til at leve efter dogmatiske regler med absurde påbud og forbud. Samfundet har historisk set haft brug for religion, er der i dag i højere grad brug for, at vi tager nogle aktive skridt væk fra religionerne. Det er nogle af de centrale pointer i denne sprogligt veloplagte debatbog, hvor to af Danmarks mest aktive og vidende, ateistiske debattører både skyder på de mange negative følger af religionerne og viser, at man ikke behøver guder for at leve et godt, etisk og meningsfyldt liv pejlemærker. Emne for emne gennemgår de to forfattere, hvilken betydning religion har for samfundet og for den enkelte. Fra de mest dogmatiske og fundamentalistiske varianter til den bløde, danske kultur-kristendom. Deres konklusion er klar: verden ville være et bedre sted uden religionerne.

Med denne bog udgives for første gang i Danmark en forskningsbaseret introduktion til USAs store, klassiske tænker, Ralph Waldo Emerson (1803-82).