Søgeresultater: 75

I "Det religiøse instinkt" undersøger Johannes Sløk de vigtigste betingelser i menneskenes kår og vilkår, som kan føre til, at religiøse forestillinger opstår. Johannes Sløk enorme viden om teologi og filosofi giver bogen en enestående dybde og alsidighed, der er passende i behandlingen af en så fundamental del af det at være menneske.

Man kan tro på mange ting. Man kan tro på en gud, på ufoer fra det ydre rum og på julemanden. Men hverken ufoer eller julemanden er en religion. For at en tro er en religion, skal det betyde noget større. Dette er en bog om religion og tro. Lix: 14 Bogen tilhører serien #Ungletlæst Fakta. Der findes frit tilgængelige opgaver til bogen på www.turbine-undervisning.dk.

Alting har en årsag. På nær religion. Kristendom, islam eller anden form for hokuspokus er blevet os givet i tidernes morgen af guder, ånder eller fjerne forfædre. Den forklaring tror de mest godtroende gudstro på. Men det er nu nok løgn og latin ifølge Jeppe Sinding Jensen, eviggrøn fritænker ved Aarhus Universitet. Religion er måske bare et tilfældigt biprodukt af menneskets million år lange udvikling, hvor vores forestillingsevne er gået amok med absurde ideer om usynlige væsner og magter, der styrer verden og livet. Det lyder også helt utroligt, men alting skal jo have en årsag.

Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og monopolet på at forklare alt mellem himmel og jord er gået fløjten. Men ifølge Peter Lodberg, klippefast teolog ved Aarhus Universitet, er tro ikke bare varm luft. Den er en grundsten i ethvert menneskes liv. Det er nok derfor, at størstedelen af jordens befolkning stadig bevarer troen. Ja, selv de vantro tror nu en lille smule. Hvis ikke på Gud, så på husprisernes fortsatte himmelflugt. Men det er måske ren overtro?

Det er ønsket med denne introduktion til Hans Blumenberg at give den uindviede læser mulighed for at stifte bekendtskab med et forfatterskab, der hører til blandt et af den tyske efterkrigstids mest fascinerende.

Forfatteren fokuserer på de mange ligheder mellem verdens religioner fremfor de forskelle, som ellers får mest opmærksomhed. »Det er ikke et informationstungt opslagsværk, men i en bred, causerende form fortælles mere direkte fremsættende end spørgende om religiøse udtryksformer med eksempler fra mange kultursammenhænge, men med stadige henvisninger til vesteuropæiske, kristne forhold. Bogen er uden oplæg til undervisning i form af spørgsmål eller opgaver, men vil alligevel være mest egnet til fællesgennemgang fra 6.-7. klassetrin. I forbindelse med emne- og projektarbejder kan bogen give et igangsættende overblik.« - Jens Verner Nielsen, lektørudtalelse. Dansk BiblioteksCenter

I Kætter leverer Ayaan Hirsi Ali et begavet svar på de udfordringer, som islam kæmper med – og som Vesten først for alvor er ved at forstå. Samtidig er bogen en invitation til en nødvendig debat og en indtrængende bøn om en fredelig og tiltrængt modernisering af en religion, som mere end halvanden milliarder mennesker bekender sig til.

"I Danmark møder man overalt hilsener fra en fjern fortid – iøjnefaldende, fordi de ligger højt og meget synligt i terrænet. De er så mange, at de nærmest er blevet en del af vores landskab og virker så hjemlige, at vi straks forstår, vi er i Danmark. Der er to slags af dem. Den ene er de høje, oldtidsfolket byggede gennem 5000 år. Den anden er de landsbykirker, der næsten alle blev bygget for små 1000 år siden."

Mads Lidegaard beskriver danskernes overgang fra den hedenske tro til kristendommen, der måske skete mere glidende, end man senere har forsøgt at få det til at se ud. I bogen diskuteres, hvornår kristningen i virkeligheden fandt sted, og hvor længe kristendommen og hedenskaben eksisterede side om side i Danmark. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.

I 2010 blev pakistanske Asia Bibi dømt til hængning. Anklagen lød på blasfemi. Asia Bibis usædvanligt hårde skæbne vakte international opsigt blandt politikere, journalister, hjælpeorganisationer og andre sympatisører, som kæmpede for hendes frihed. Efter ni år i en ussel dødscelle, hvor hovedpersonen ingen kontakt havde med sine børn, blev hun endelig frigivet.

"Naturens hellige kraft" er en bog om ”dybdeøkologi” – om de dybeste bånd mellem menneske og natur. Den er en inspirerende og indtrængende appel til dem, der ved, at det både kræver nye handlemåder og anderledes tænkning at genoprette klodens tilstand.

Der åbner sig en anderledes og mystisk verden, da kontakten i 1800-tallet bliver tættere mellem Europa og Sydøstasien. Efterretninger om hovedjagt og kraniekult, ikke mindst på Borneo, er et af tidens drabelige temaer. Vestlige eventyrere, opdagelsesrejsende, handelsfolk, missionærer og kolonisatorer møder mennesker med ritualer, hvis eksistens de ikke havde drømt om. Hjemme venter forskere og politikere på nyt fra de fjerne egne. I de lærdes studerekamre bliver de klogere, mens andre trygt sidder i deres lænestol og får sig et godt gys: Tænk engang, de indfødte hugger hovederne af hinanden i drabelige overraskelsesangreb, og med festivitas fragter de trofæerne tilbage til deres boliger, hvor kranier monteres under tagryggen! Mikael Rothstein har fordybet sig i de gamle kilder og fulgt hovedjagtens spor frem til i dag. Kulten for kranierne virker grotesk, men ad overraskende veje, via tæppevævning, en kvækkende frø, turisme, korrupte politikere, ægteskab og stanken af råddent menneskekød, finder forfatteren en dybere mening. For at forstå fænomenet må man sætte sig ind i en fremmed tankegang. Næsehornsfuglen skriger – det er tid til høst!

Da Mikkel Fønsskov en dag finder en gammel slidt bog, går det op for ham, at der engang foregik en religionskrig i hans lille fynske hjemby. En fattig daglejer har mødt Gud og er blevet hellig. Men han er oppe imod landsbyens egenrådige præst, der vil ændre verden med fornuft og undervisning. Fanatikerne skal udryddes. Konflikten på Fyn var ikke bare lokal. I 1800-tallet begynder oprørske bønder og fattigfolk over hele landet at kræve frihed, lighed og ret til at tro på deres egen måde. De samler sig i en folkelig bevægelse og går imod præstestanden trods trusler om udstødelse og fængselsstraffe. Oprør er beretningen om en kamp, der både splittede og forenede danskerne i en tid præget af ulighed og undertrykkelse. Det er historien om oplysning og fromhed, om land mod by – og om had, magtspil og indre splittelser.