Søgeresultater: 119

”Hvad er bevidstheden egentlig?

Hvordan virker den?

Hvad er grænserne for den?

Hvordan forbedrer man bevidstheden?”

Til alle tider har mennesket beskæftiget sig med disse spørgsmål. Vidt forskellige grene af videnskab, religion og filosofi har forsøgt på hver sin måde at finde frem til de bedst mulige måder at forstå os selv og omverdenen.

”Alkymi og selvudvikling”, der udkom første gang i 1991, handler om, hvordan man kan bruge alkymien og dens symbolske kortlægning af menneskets psyke til at blive klogere på sin egen psyke og bevidsthed.

Birgit Truust (1943-2023) var lektor i matematik og fysik, med logik som speciale, og bl.a. uddannet på MIT i USA. Set i det lys er Birgit Truust i sandhed en unik bidragsyder, hvad angår personlig selvudvikling og åndelig forståelse. Man skulle tro, at en sådan uddannelsesbaggrund ville resultere i en verdensanskuelse meget langt fra en dyb spirituel og terapeutisk indsigt i det menneskelige sind. Men netop hendes evne til at se sammenhænge mellem disse forståelsesbegreber er, hvad der gør hendes værker så interessante og fascinerende. En holistisk verdensanskuelse der for hver dag blot bliver styrket yderligere, i kraft med at de to begrebsverdner hele tiden nærmer sig hinanden.

Mistrivsel og livsmod, nyt perspektiv med gamle rødder Iben Krogsdals Vi mislykkede guder tager udgangspunkt i unges mistrivsel og er skrevet til dem og deres voksne – familie og professionelle – men kan med stort udbytte læses af enhver, der er ved at segne under egen karma-byrde og har brug for et nyt perspektiv med gamle rødder: Mennesket lever spændt ud imellem forestillingen om at ville og kunne alt, som en lille gud, og erfaringen af ikke at magte det. Krogsdal kaster et kritisk blik på den individualisering og psykologisering, der præger det moderne mistrivselssamfund; hun sætter fingeren på denne (over)tro, hvorefter hun løfter blikket og peger på muligheden af en anden og frisættende tro. Som ikke er på os selv.

”Naturen og den menneskelige natur”, som udkom første gang i 1988, er en filosofisk og litterær analyse af mennesket i naturen og naturen i mennesket. Med udgangspunkt i den økologiske krise dykker forfatteren ned i menneskets forhold til både den ydre og den indre natur og ser nærmere på temaer som mennesket i naturen, naturen i mennesket, idealet om at være sin natur tro og de metafysiske og religiøse tolkninger af vores samspil med naturen.

Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.

Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Christiane Gammeltoft-Hansen tager os med Markus rundt i landskabet.

Med Livets indre dimensioner foreligger der for første gang på dansk en komprimeret og alligevel udtømmende, pædagogisk fremstilling af den esoteriske lære. Forfatteren har med baggrund i sit mangeårige virke som underviser på Den Esoteriske Skole samlet og redigeret hele sit gennemprøvede pensum - inklusive illustrationer og kildehenvisninger. Dermed appellerer bogen både til læsere, der vil nøjes med det store overblik, og dem, der gerne vil læse videre. Første del af trebindsværket, Esoterisk filosofi, giver en indføring i alle de esoteriske grundbegreber, begyndende med den esoteriske skabelsesberetning, og beskæftiger sig derudover med menneskets opbygning, fødsel og død, reinkarnation og karma, indvielsesvejen, discipelskabets vej, bevidsthedens udvikling, kosmologi, den esoteriske verdenshistorie, den indre verdensstyrelse og devariget.

Hebræerbrevet er placeret i Det Nye Testamente og hører til i gruppen af breve, der ikke er skrevet af Paulus. Forfatteren er ukendt. Hebræerbrevet er svært at datere præcist, men vi befinder os omk. år 100 e.Kr. Brevet er et af de såkaldte ‘katolske breve’, dvs. almindelige breve, der ikke er skrevet til en bestemt befolkningsgruppe, men til de kristne menigheder som sådan. Hebræerbrevet giver et rigt indblik i, hvordan man i generationerne efter Jesu død tolkede troen, og hvordan man skulle forstå Det Gamle Testamente. Thomas Reinholdts fokus er i forlængelse heraf at følge og vise bevægelsen fra loven til løftet og at pointere troen som et fælles anliggende – i modsætning til en forestilling om troen som privat og individuel.

Arbejde er som rosenkål: Hvis du overkoger det, har du forvandlet en delikat spise til en ildelugtende og kvalmende substans, som kun folk med stor viljestyrke kan få ned. På det moderne arbejdsmarked er vi i fuld gang med at udkoge vores rosenkål: Vi pøser vores organisationer til med pseudoarbejde, destruktive styringssystemer og en forestilling om, at hvis der er problemer, er det vores egen skyld. Når nogle nægter at spise mere rosenkål (”vi vil gerne ud af hamsterhjulet”), mødes de konsekvent af påstanden om, at det er usolidarisk og egoistisk (”vi kan altså ikke finansiere velfærdsstaten, hvis alle bare render og laver det de har lyst til”). Men denne skyttegravskrig gør os blinde for de afgørende spørgsmål, som er indbygget i vores forhold til arbejde: Hvordan kan det være, at vi synes, at arbejde skal være lidelsesfyldt, før det er rigtigt arbejde? Hvordan er arbejde blevet forbundet med menneskelig værdighed? Er vi moralsk forpligtede på at arbejde og, hvis ja, er vi så egentlig frie mennesker? Der findes en hel ideologi om arbejde – et helt rosenkålsreglement – som det er på tide vi giver et kritisk eftersyn, så vi kan forholde os langt mere analytisk og nøgternt til hele spørgsmålet om arbejde. Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-festivalen 2024, som har arbejde som tema.

Hvad var det for indre og ydre kræfter, der lå bag 1500-tallets trolddomsprocesser? Hvilken rolle spillede reformationen? Hvorfor havde datidens samfund så stort behov for syndebukke? Og hvorfor var det overvejende kvinder, der endte deres dage på bålet?

På baggrund af et omfattende kildemateriale giver historiker Karsten Sejr Jensen et dybdegående indblik i trolddomsprocesserne i Danmark i 1500-tallet. ”Trolddom i Danmark 1500-1588” udkom første gang i 1988.

Karsten Sejr Jensen (f. 1944) er cand.mag. i historie og religionshistorie fra Københavns Universitet. Han er forfatter til bøgerne ”Trolddom i Danmark 1500-1588” og ”Den indonesiske kris – et symbolladet våben”.

”På dit ord vil jeg kaste garnene ud,” svarede Peter, der var træt efter en lang, forgæves kamp på Genesaret sø, da Jesus opfordrede ham til at give fiskeriet en chance mere. Og menneskefiskere har kirkens forkyndere været lige siden. Fællesnævneren for forfatterne til denne prædikensamling er væsentligheden af, at evangeliet ikke kan transformeres til vellyd, hyggesnak eller leflen for tidsånden, men at der må værnes om evangeliets radikalitet. Her tales om gudsfrygt, dom, arvesynd og kødets opstandelse, uden at pennen skælver og i lyset af Guds almagt. Så broget skaren end er, kan de alle genkende sig som forkyndere af, hvad man kunne kalde klassisk teologi, og står solidt i en evangelisk-luthersk tradition. Bidragydere til På dit ord Bach, Henrik (f. 1961) sognepræst ved Fårevejle Kirke Bacher, Jesper (f. 1971) sognepræst i Tirsted, Vejleby, Hillested og Skørringe Pastorat Bech, Thomas (f. 1963) sognepræst og hærprovst ved Kastelskirken Bramming, Bente (f. 1965) sognepræst ved Bryndum og V. Nebel Kirker. Præst ved Hospice Sydvestjylland Bramming, Torben (f. 1964) sognepræst ved Ribe Domkirke og Seem Kirke Brøgger, Morten (f. 1968) sognepræst ved Hejninge og Stillinge kirker Bærentzen, Jens (f. 1963) sognepræst ved Ordrup Kirke Bøye, Merete (f. 1971) kst. sognepræst ved Viborg Domkirke, Tjele og Nørre Vinge Kirker Christensen-Dalsgaard, Niels Bjørn (f. 1986) sognepræst ved Maugstrup, Jegerup og Vojens kirker Damgaard, Andreas Riis (f. 1991) sognepræst ved Mariendal Kirke Gotfredsen, Sørine (f. 1967) sognepræst ved Jesuskirken i Valby Harding, Mathias (f. 1988) sognepræst ved Rungsted Kirke, ungdomspræst i Hørsholm Kommune Hauge, Nana (f. 1972) sognepræst ved Hårslev og Padesø kirker Holm, Katrine Winkel (f. 1970) sognepræst ved Sankt Mikkels Kirke, Slagelse Højlund, Henrik (f. 1960) valgmenighedspræst ved Århus Bykirke Jakobsen, Mads Jakob Thorlund (f. 1988) sognepræst ved Sct. Marie Kirke, Sønderborg Jensen, Elisabeth K. (f. 1967) sognepræst ved Augustenborg Kirke Jessen, Laura Cæcilie (f. 1988) sognepræst ved Vestermarie og Nylars kirker Kingo, Anders (f. 1955) valgmenighedspræst for Balle Valgmenighed Møller, Maria Louise Odgaard (f. 1976) frimenighedspræst for Ryslinge frimenighed Nielsen, Claus Thomas (f. 1962) sognepræst ved Stauning og Skjern kirker Nyegaard, Nina Dyrhoff (f. 1977) sognepræst ved Tårnborg Kirke Olesen, Ole Buchardt (f. 1960) sognepræst ved Gilleleje Kirke Petersen, Kåre Egholm (f. 1971) sognepræst ved Viborg Domkirke, flyverprovst Rasmussen, Anders Lundbeck (f. 1969) valgmenighedspræst for Kerteminde valgmenighed Ravn, Kristine K. (f. 1985) sognepræst ved Blovstrød Kirke Ravn, Martin (f. 1984) sognepræst ved Kokkedal Kirke Reinholdt Rasmussen, Thomas (f. 1972) biskop over Aalborg Stift Riis, Eva Holm (f. 1966) sognepræst i Holsted Kirke Rydal, Morten (f. 1965) sognepræst ved Hem, Hindborg og Dølby kirker Raahauge, Agnete (f. 1963) sognepræst ved Hørup Kirke Raahauge, Anders (f. 1956) sognepræst ved Sct. Marie Kirke, Sønderborg Raahauge, Mikkel Tode (f. 1993) sognepræst ved Skovshoved Kirke Stender, Poul Joachim (f. 1956) sognepræst ved Kirke Saaby og Kisserup kirker Thaysen, Morten (f. 1970) sognepræst og domprovst ved Ribe Domkirke Thingstrup, Edith (f. 1968) sognepræst ved Ledøje-Smørum kirker Wagner, Marianne (f. 1970) sognepræst ved Nr. Alslev og Nr. Kirkeby kirker Ørgaard, Marie (f. 1973) sognepræst ved Holmens Kirke Østerby-Jørgensen, Peter (f. 1958) sognepræst ved Galtrup, Øster Jølby, Erslev og Solbjerg kirker Østergaard Aallmann, Thomas (f. 1971) sognepræst ved Thurø Kirke

Katolske nonneordner etablerede og drev fra midten af 1800-tallet en række velrenommerede hospitaler i danske provinsbyer. De driftige og uegennyttige nonner oprettede også skoler, børne- og plejehjem, alle ledet af dygtige kvinder. Deres hospitaler var moderne og af høj standard, men da alt ansvar for hospitalsvæsnet i forbindelse med kommunalreformen i 1970 overgik til amterne, måtte de katolske hospitaler lukke. Det er denne historie, som i Søstre for livet for første gang bliver fortalt i sin helhed. Bogen fortæller både socialhistorie, medicinsk historie, religionshistorie – og ikke mindst et glemt stykke Danmarkshistorie. Det er beretningen om et anderledes kvindeliv, som vi kun sjældent får indblik i.