Søgeresultater: 66

Hvad er der egentlig galt med organhandel? Og menneskekloning? Og hvad med retten til at presse penge af folk? Christopher Arzrouni skriver begavede og underholdende provokationer om frelste holdninger til kontroversielle emner. Og de kommer alle sammen til at handle om, hvad frihed er for en størrelse.

Bibel og etik behandler spørgsmålet om, hvilken autoritet man skal tillægge Bibelen i forbindelse med aktuelle etiske problemstillinger. Spørgsmålet drøftes ud fra en analyse af konkrete emner og principielle overvejelser. I bogens konkrete del undersøges seks emneområder: forholdet mellem fattige og rige; vold, ikke-vold og fjendekærlighed; de kristne og staten; kvinde og mand - underordning eller ligestilling; homoseksualitet samt ægteskab og skilsmisse. På nogle områder er der væsentlige forskelle mellem de bibelske udsagn. Det er derfor nærliggende at spørge, om det er muligt at skelne mellem forpligtende og ikke-forpligtende udsagn. Hvilke tekster og hvilke perspektiver ønsker vi at prioritere og hvorfor? I den principielle del af bogen drøftes en række etiske modeller. Her overvejes især Bibelens forhold til tre andre etiske kilder: tradition, fornuft og erfaring. Endelig gives der i bogens sidste del en analyse af etikken i spændingsfeltet mellem menighed og samfund. Nytestamentlig etik er først og fremmest en fællesskabsetik, og det medfører, at den etiske refleksion må have karakter af en fælles læreproces. Det er nødvendigt at finde en model for, hvordan man sammen kan tackle uenighed om etiske problemstillinger.

En analyse af modets ontologi som udgangspunkt for en analyse af den menneskelige eksistens overhovedet

Kloning har vi har kendt til i mange årtier via film og bøger. Nu er det ikke længere forbeholdt fantasien. Videnskaben er i stand til næsten at klone hvad som helst. Men der er nogle etiske problemer i det. Ved at læse denne bog kan du få indsigt i videnskabens omfattende muligheder med kloning. Bagerst i bogen er der spørgsmål, som du kan bruge som udgangspunkt for at arbejde videre med emnet. Kloning - er det en god ide? er tilrettelagt med 866 ord, lix 28.

Suzanne Brøgger, Anders Fog Jensen, Peter Lodberg, Ulrik Houlind Rasmussen, Per Øhrgaard, Henrik Jensen og Helle Skaarup udfolder hver en dyd og Martin Herbst samler op og svøber bidragene i dannelsens fordring.

Martin Luther er en af de tænkere, K.E. Løgstrup har beskæftiget sig mest indgående med. Hans grundige læsninger af Luther har imidlertid aldrig været publiceret eller gjort til genstand for forskning. Det rådes der bod for med denne bog. 

Moralsk skade er en naturlig reaktion på ekstreme hændelser som vold, undertrykkelse og svigt. Der er tale om en dyb lidelse, mennesker kan pådrage sig, når de befinder sig i situationer, hvor der er meget på spil, og tingene går galt. Når man arbejder i spændingsfeltet mellem liv og død, er man særlig udsat for at blive moralsk skadet. Skaden kan skyldes noget, man gjorde, noget, man var vidne til, eller noget, der blev gjort mod en. Det resulterer i følelser som skyld, skam, forargelse, vrede, sorg og tilbagetrækning fra betydningsfulde relationer. Det moralske kompas er blevet retningsforvirret. En indre krig er brudt ud. Moralsk skade kan true et menneskes identitet, meningen med tilværelsen; ultimativt true ens liv. Amerikanske forskere har påvist, at man med fordel kan inddrage religiøse og eksistentielle perspektiver i helingsprocessen. Terapi og medicin kan ikke altid stå alene, for mennesket er et åndeligt væsen, som har brug for at genvinde tro, håb og livsmod. DEN INDRE KRIG beskriver og diskuterer, hvordan livskvaliteten kan øges, og smerter lindres gennem den internationalt anerkendte metode bibelsk sjælesorg.

Den senere kristenhed har haft mange veludviklede begrundelser for ikke at tage matthæuscitatet alt for bogstaveligt. Vi har boltret os i pseudolegitime udveje og holdt udsagnet ud i strakt arm. Men tager man evangeliet på ordet står det helt centralt for Jesu budskab. Når man dyrker mammon, er der altid noget, der står i mellem dig og det andet menneske. Man ser mennesket som en forretning, som et middel til at opnå sit mål. Dyrker man Gud, ser man derimod mennesket i sig selv. I Pengeguden gennemgår Jakob Brønnum bl.a. en del af de områder i livet, hvor vores almindelige, ”naturlige” adfærd lærer os at betragte medmennesket som et middel og ikke et mål i sig selv. Det moderne samfund anser sig i almindelighed for ikke-religiøst. Bogen viser, at vores forhold til Mammon har karakter af en religiøsitet, der ligger tungere over den enkelte, end den middelalderlige kirkelige magtinstitution, som det moderne samfund er skabt som et opgør med. Og den viser, hvordan det at tage evangeliet på ordet, muligvis kan åbne en tredje vej.

Er naturen blot et spisekammer, der skal "fungere" eller er der andre etiske hensyn at tage? Hvem og hvad er i egentlig forstand værdige til at blive vist etisk hensyn og hvordan kan man indenfor en kristen tænkning finde plads til naturen?

Skønt K.E. Løgstrup satte en ære i at benytte dagligsproget og gerne tog udgangspunkt i livet, som vi kender det, er han ofte ganske svær at gå til. Med 'Hinandens verden' får læseren nu en ledsager, der analyserer, forklarer og diskuterer argumentations­gangen i 'Den etiske fordring'. Til belysning af K.E. Løgstrups hoved­værk inddrages andre tekster fra forfatterskabet samt fag- og skønlitteratur, der kan bidrage til forståelsen af denne originale klassiker i nyere dansk åndsliv.

Skønt K.E. Løgstrup satte en ære i at benytte dagligsproget og gerne tog udgangspunkt i livet, som vi kender det, er han ofte ganske svær at gå til. Med 'Hinandens verden' får læseren nu en ledsager, der analyserer, forklarer og diskuterer argumentations­gangen i 'Den etiske fordring'. Til belysning af K.E. Løgstrups hoved­værk inddrages andre tekster fra forfatterskabet samt fag- og skønlitteratur, der kan bidrage til forståelsen af denne originale klassiker i nyere dansk åndsliv.

Tolerance drejede sig i det 18. århundrede om religion, i det 19. om seksualitet og i det 20. om ytringer. I det 21. årh. ser det ud som om alle tre områder for intolerance har fået ny næring: Religiøse fundamentalister kræver ret til at være enerådende; homofobiske og kvindefjendske fortidsøgler går lyslevende omkring; mens eksistensen af børneporno demonstrerer, at ytringsfrihed uden grænser kan volde grænseløs skade.

Thomas Bredsdorff og Lasse Horne Kjældgaard rejser med denne bog på ny spørgsmålet om tolerance.