Søgeresultater: 59

Journalist Kjeld Koplev var fra 1994 og tolv år frem vært på P1-radioprogrammet "Koplevs krydsfelt", hvor han inviterede kendte gæster, der havde en historie at fortælle, i studiet. Bogen af samme navn indeholder radiointerviews fra programmets fem første år, og du kan således dykke ned i Koplevs spændende samtaler med blandt andet Merethe Stagetorn, Bettina Heltberg, Anders Bodelsen og mange andre. Kjeld Koplev (f. 1939) er en dansk forfatter og journalist. Han har skrevet fire voksenromaner samt et hav af børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er skrevet sammen med hans kone, Marianne Koester. Han har i mange år arbejdet som journalist på Danmarks Radio, hvor han blandt andet har lavet programmer om film, teater, musik og bøger.

Dydsetik indtager en speciel plads på scenen for nutidig moralfilosofi. På den ene side udgør dydsetikken rammen om den første vestlige filosofiske etik, som man finder i den klassiske græske tænkning. På den anden side har dydsetikken inden for filosofien været marginaliseret i århundreder af nytte- og pligtetikken. Men her i starten af det 21. århundrede er dydsetikken igen trådt i karakter som en selvstændig og levende teori. Moderne dydsetik - arven fra Aristoteles er den første bog på dansk, der giver en samlet indføring i den moderne dydsetik og dens vej mod pladsen som en af de mest indflydelsesrige etiske teorier i dag. Dydsetikken danner rammen om generelle refleksioner over det vellykkede liv. Dens overvejelser om moralsk rigtig handlen er indlejret i den meget bredere kontekst, som et menneskes samlede liv udgør. Dydsetiske refleksioner rækker dermed langt ud over det spørgsmål om 'rigtig handling', som ellers er omdrejningspunktet for megen moderne moralfilosofi. Bogen gennemgår centrale temaer i dydsetikken som karakter, dyd og det gode liv samt centrale tænkere som Philippa Foot, Martha Nussbaum og John McDowell. Bogen kobler desuden teorien med vores hverdag og viser, hvordan dydsetikken er en frugtbar teori både i forhold til dagligdagens problemer med børneopdragelse og moralske dilemmaer og i forhold til fag som pædagogik, psykologi og lægevidenskab.

"Skønt den nyere tids store kampe imellem de forskellige religiøse, sociale og politiske retninger også angår etiske spørgsmål, tør man dog påstå, at der hvad etikkens indhold, selve pligtloven angår, hersker langt større ensartethed og overensstemmelse, end modstanderne i stridens hede er sig bevidste. På samme kulturtrin ville ifølge tingenes gang de almindelige grundsætninger og regler for den menneskelige handlen være de samme for alle. En fælles grund af humanitet udgør den arena, hvor kampen føres."

Harald Høffding gennemgår filosofihistorien for at undersøge, hvad grundlaget for den humane etik og diskussionen om denne er. Bogen belyser både de psykologiske, sociale og filosofiske aspekter for at komme helt i dybden med det i enhver tid relevante emne. Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.

I denne bog ses dilemmaer i sammenhæng med en fundamental tosidighed i menneskets væsen og vilkår. Det er en tosidighed som har optager Europæiske tænkere i hver generation siden Sokrates. Således ser vi det i nutiden med Niels Bohrs komplementaritetsfilosofi og hele eksistenstænkningen. Velegnet til undervisning i Gymnasieskolens filosofi- og religionsundervisning. Velegnet til studiekredse.

"Etik, moral og værdier" behandler på en grundig og yderst vedkommende måde de centrale filosofiske spørgsmål omkring vores moralske praksis og værdigrundlag.

Spørgsmålet om fri abort fremkalder stadig mange forskellige følelser og hidsige debatter. Og diskussionen om de etiske problemer i forbindelse med abort foregår som aldrig før. De nye muligheder: fostervandsprøver, moderkageprøver, reagensglasbørn og fosterreduktioner kan være svære at rumme, og de er medvirkende til den fortsatte diskussion.

Men uanset hvor forstyrrende diskussionen måtte være for den, der står og skal træffe en afgørelse i sit eget liv, er det vigtigt i et humanistisk samfund, at debatten om retten til liv og afbrydelse af liv aldrig forstummer.

"Abort i 25 år" belyser de historiske, nutidige og nye aspekter af abortproblematikken. Den er skrevet af mænd og kvinder med forskellige erfaringer og holdninger, men som alle har beskæftiget sig fagligt med abort.

Bogen er redigeret af Birgit Petersson, Karin Helweg-Larsen og Lisbeth B. Knudsen.

Birgit Petersson er speciallæge i psykiatri og lektor i medicinsk kvindeforskning ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet. Hun har i en mange år besvaret spørgsmål om kvinders sundhed i ALT for damerne og har desuden udgivet en lang række bøger om emnet.

"Denne bog henvender sig til dig, som er ung. Den har til formål at give dig en bred livsorientering, så du bliver i stand til at finde frem til dine styrker og lære at bruge dem hensigtsmæssigt.

Livskundskab forbinder du nok umiddelbart med en visdom, som gamle mennesker har. Livskundskab hører imidlertid ikke kun alderdommen til. Livskundskab kan du erhverve dig som yngre, hvis du har relevante og tidssvarende redskaber at tolke og tyde dig selv med."

Bente Schwartz‘ bog er velegnet til brug i undervisning i folkeskolen og på ungdomsuddannelser. Den beskæftiger sig med vigtige emner som familielivet, livskvalitet, rettighed, moral og etik, frihed, normer, ansvar og retfærdighed – kort sagt livskundskab. Den danske forfatter Bente Schwartz (f. 1946) står bag en lang række bøger og artikler om køn, ligestilling, familie og kulturmøde. Bente Schwartz er oprindeligt uddannet skolelærer, og en del af hendes bøger kan bruges i undervisning på forskellige niveauer.

Der er kun tre bogstaver i Gud. Men allerede ved det første går det galt. For er det med stort eller lille? Nogle mener det sidste. Der findes jo mange guder. Thor, Zeus og Baal. Andre, at kun et stort bogstav kan gøre det. De sværger til en enkelt. Jahve, Allah eller bare Gud. Og så er der alle dem, der mener, at Gud er død eller slet ikke eksisterer. Men hvem ved, hvem Gud er, og om rygtet om Hans død er stærkt overdrevet? - Gud ske tak og lov, for at vi har Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet, til at fortælle os, om der er nogen at takke.

Er sundheden blevet nutidens religion?I Krop og ånd – og meningen med livet udveksler lægen Bente Klarlund Pedersen og præsten Mikkel Wold meninger og holdninger om emner som sport og dens eksistentielle og religiøse undertoner, en ubarmhjertig sundhedsfokusering, stress, lykken og længslen efter sammenhæng og mening, frihed, spiritualitet og ånd og om forholdet mellem tro og viden.

Nogle husdyr elsker vi til døde, andre elsker vi at sætte til livs. Men hvilke er ikke til at få hold på. For i Ghana spiser de katte, mens bare tanken får danskere til at miste appetitten. Næh, bacon, chicken wings og T-bonesteaks, ved vi, hvad er. Vi glemmer bare ofte de grise, kyllinger og køer, der lægger krop til. Dem tror vi stadig, at vi har hånd- og halsret over. Heldigvis tør Inger Anneberg, antropolog ved Aarhus Universitet, tage tyren ved hornene og muge ud i vores værste brølere: Alle husdyr har ret til et godt liv, uanset om de ender på bordet eller sidder ved det.

En visionær og helhedsorienteret bog for dem, der ønsker at handle og skabe – ved at tage ansvar for egne valg og planetære aftryk og samtidig bidrage til fælles bevægelse mod bæredygtig udvikling. For dem, der vil følge deres etiske kompas. E-bogen er lavet i fixed format

"Titlen "Etik i 90‘erne" er ment tvetydigt: på den ene side mener jeg ikke, at etik er et paradigme, der kan fylde tidsånden, afløse "postmodernismen" og selv blive afløst af noget helt syvende; på den anden side må jeg konstatere, at man for tiden dårligt kan åbne en avis uden at støde på råbet om etik. Denne bog imødekommer ikke dette krav men forholder sig kritisk til det."

Nils Gunder Hansens bog sætter fokus på 1990‘ernes opfattelse og behandling af etik og moral. Samtidig stiller han nogle evigtgyldige spørgsmål. Er der forskel på etik og moral? Hvad er det gode liv? Og kan moral og etik overhovedet udgøre en trend? Nils Gunder Hansen (f. 1956) er en dansk forfatter. Han blev uddannet mag.art. i 1984 og blev sidenhen ansat på Københavns Universitets Institut for Litteraturvidenskab. Nils Gunder Hansen har blandt andet udgivet bøgerne "Etik i 90‘erne", "Den høviske kærlighed" og "En afgrund af tillid".