Søgeresultater: 117

Medierne flyder over af programmer om hjemmet. Vi elsker at se boliger. Med mennesker. Uden mennesker. Boliger, der bygges om på 3 dage. Folk der ikke har råd til deres bolig. Og folk der kan købe præcis den bolig, de har lyst til. Litteraturen og eventyret har også hjemmet som omdrejningspunkt. I disse år trives hjemstavnsromanen, vi og digterne er optaget af, hvad vi er fundet af, og hvad hjem betyder for det at være menneske. Man kan være fuld af hjemve i sin egen stue, og man kan føle sig hjemme i forbifarten på den anden side af jorden. Hvor kommer hjemhedsfølelsen fra? Hvad skal der til for at føle sig hjemme? Hanne Jul Jakobsen er gået på opdagelse i forestillingerne om hjem, erfaringerne af hjem og længslen efter at høre hjemme et sted. Bogen er hjemmerørt som en god mayo, og i sin søgen henter hun lidt forskelligt ned fra den teologiske og antropologiske hylde. Det hele er rørt sammen på en fond af personlige erfaringer, bibelske referencer, litterære smagsforstærkere og et skvæt af hendes hjemmesyltede ordforråd.

Det Evige Verdensbillede består af 6 bind og indeholder 100 symboler. Bøgerne er et supplement til Martinus hovedværk, Livets Bog, bind 1-7

En udførlig guide, der kan hjælpe læseren med at udvikle sine egne intuitive evner og færdigheder som medium. Forfatteren videregiver en sjælden klar beskrivelse af den åndelige verden. Her er svar på alle spørgsmål om den anden side. En praktisk manual med smukke historier og virkningsfulde teknikker og øvelser.

Torben Hedvard er født i 1934. Han har i sin tidlige ungdom deltaget i parapsykologiske eksperimenter og skrev allerede som 16-årig sin første erkendelsesteori, som ligger til grund for denne bogs første indlæg. Han interesserede sig tidligt for psykologi og gik 10 år i analyse, først almindelig, og derefter i læreanalyse hos Eigil Nyborg. Derefter blev han forstkandidat, men forlod faget for at studere botanik. Han blev derefter ansat på stadsgartnerens kontor i København, hvor han skrev en mindre afhandling om saltskader på bytræer. Derefter drev han en kvæggård i Himmerland, hvorefter han tog tilbage til København, hvor han kørte som buschauffør et par år, indtil han slog sig ned som psykoanalytiker, hvilket han har levet af, til han blev pensioneret. I denne periode skrev han bogen Om Egoets Væsen som vejledning til sine patienter. Han har siden sine tidligste skoledage tvivlet på de forklaringer, han lærte i skolen. Nærværende bog er en samling af de indvendinger, som han gennem årene har nedskrevet. De er forsøgt ordnede i emnegrupper, men det har ikke været muligt at skabe en gennemført orden. Tilsammen danner de dog en sammenhængende filosofi eller rettere en metafysik. Bogen er en rejse gennem det ene originale synspunkt efter det andet. Man behøver ikke være enig i alle disse synspunkter, men det er spændende at følge en metafysiks udvikling på denne måde. God rejse. Om forfatteren TORBEN HEDVARD (f. 1934) har som forstkandidat sit udgangspunkt i naturvidenskaben, men han er også uddannet jungiansk psykoanalytiker. Det er denne dobbelthed, som er udgangspunktet for hans to tidligere udgivelser: den psykologiske typologi Om egoets væsen (2010) og Rav—Fem forunderlige fortællinger og et digt (2014).

Det er en almindelig antagelse, at vi mennesker grundlæggende er selviske, men den britiske forfatter David Hamilton påpeger omvendt, at vi genetisk er disponerede for at være venlige. I sin nye bog fremlægger han adskillige videnskabelige undersøgelser, der viser, i hvor høj grad og hvordan det at være venlig påvirker både vores krop og sind. Venlighed har indflydelse på vores hjerte og immunsystem, og det bevirker, at vi er gladere og i det hele taget føler os bedre tilpas. Det at være venlig kan ligefrem sænke vores blodtryk, mindske stress og modvirke depression; det nedsætter desuden hastigheden hvormed vi ældes, booster vores selvværd, forbedrer vores relationer med andre mennesker – og så smitter det at være venlig, så andre får samme sidegevinster og giver det gode videre. Hvis man ikke allerede praktiserer venlighed i det daglige, får man her adskillige gode grunde til at begynde. 5 positive bivirkninger ved at være venlig blander den nyeste videnskab med helt almindelige menneskers personlige historier. Bogen er let læst, fuld af inspiration og overraskende viden, der alt sammen efterlader læseren med en følelse af glæde og optimisme. 

Den københavnske biskop Erik Norman Svendsen fortæller her om en af sine mest kendte forgangsmænd, biskoppen og salmedigteren Thomas Kingo, der i slutningen af 1600-tallet var biskop for Fyens Stift. Bogen fortæller både om Thomas Kingos eget liv, hans samtid og hans salmedigtning, samt hvordan den relaterede sig til datidens idealer om fromhed og den digteriske tradition. Erik Norman Svendsen (f. 1941) er en dansk teolog og forfatter. Fra 1992 til 2009 var han biskop for Københavns Stift og kongelig konfessionarius. Erik Norman Svendsen viede kronprins Frederik og kronprinsesse Mary og døbte deres første to børn. I 2006 blev han kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen. Erik Norman Svendsen har blandt andet udgivet bøgerne "Thomas Kingo, salmer og samtid", "Salmer til tiden" og erindringsbogen "Fra Nørrebro til Nørregade".

FORELSKET I VERDEN er den verdenskendte tibetanske meditationslærer og munk Yongey Mingyur Rinpoches gribende personlige beretning. Han forlod alt – sit hjem, alle han kendte, forsikring om mad i maven hver dag og en beskyttet, privilegeret tilværelse som overhoved for tre klostre – og begav sig ud på en pilgrimsrejse for i praksis at afprøve alt det, han havde lært. Han ønskede at finde ud af, hvem han virkelig var, uden titler og roller. En nat sneg han sig ud, uden nogen opdagede det og levede de næste fire år som omvandrende munk i Indien, en til tider yderst barsk tilværelse som tigger på gaden, hvor han fik rig mulighed for at teste holdbarheden af sin spirituelle træning. Det er en fantastisk spændende historie, og hele beretningen igennem viser han os, hvordan vi kan forvandle vores frygt for døden og møde livet med glæde. 

At være lyskriger handler ifølge engleeksperten Kyle Gray om at følge sin egen sjæls lys og tjene verden på en måde, som også tjener en selv. Mange spirituelle mennesker ønsker at stå til tjeneste, men de ender med at slide sig selv op, fordi de ikke har lært at passe på sig selv. Kyle Gray har selv været der. Han har altid følt et stærkt kald til at støtte, vejlede og inspirere andre mennesker, hvilket han har gjort i mange år. Men da han var ved at brænde ud, måtte han indse nødvendigheden af at tage vare på sig selv. I århundreder, skriver han, har lysarbejderens vej handlet om selvopofrelse, men tiden er inde til, at der bliver lavet om på den forestilling. For virkelig at kunne hjælpe andre, pointe-rer han, bliver man nødt til selv at være hel og kunne sige nej. I sin nye bog, Lyskriger, guider han læseren til både at afdække sit åndelige kald og identificere, hvad der står i vejen for at udleve det. Og han viser, hvordan man kan være autentisk og stå frem med sine meninger og følelser – lyskrigerens vej handler nemlig ikke om at opfylde andres behov og forventninger. Ifølge Kyle Gray er der behov for en sund balance mellem at tage sig af sig selv og andre. Bogen er inspirerende og let læst, og som altid gør Kyle Gray opmærksom på, at englene står klar til at hjælpe, så snart vi beder om det. 

Med eksempler fra religioner verden over gennemgås modsætninger som tema og grundsten i mange religiøse retninger. Modsætningspar som liv og død, natur og kultur og Gud og Satan sættes under et kulturhistorisk kritisk lup. Finn Stefánsson (f. 1942) er en dansk forfatter af faglitteratur og lektor. Han har udgivet en lang række bøger om nye religioner og sprog. Han har blandt andet været med til at skrive leksikonudgaver og været medarbejder på Den Store Danske Encyklopædi.

Journalisten Charlotte Rørth er ikke vokset op i en troende familie og var hverken et religiøst eller spirituelt søgende menneske, da Jesus bogstaveligt talt viste sig for hende og talte til hende i en kirke i Spanien. Oplevelsen, der blev beskrevet i bogen og tv-udsendelserne Jeg mødte Jesus, tvang hende til at tage sit moderne rationelle liv op til overvejelse.

I Gud, du er jo lige her deler Charlotte Rørth sine overvejelser og beslutninger om, hvordan hun lever med den type oplevelser, som hun langt fra er alene om at have haft. Ved at stå åbent frem og tale om sine religiøse oplevelser og det, hun tror på, ønsker hun at nedbryde de fordomme og tabuer, som for nogle gør det vanskeligt at tale om Gud og tro eller vedkende sig en tro. 

Charlotte Rørth ønsker ikke at overbevise nogen, men argumenterer i bogen for nødvendigheden af en åben samtale om Gud og død, glæde og fællesskab, folkekirke og dyb bøn - om livet som troende menneske i dag.

Det næste ungdomsoprør kommer til at handle om at elske samfundet. At nægte at gå med på de voksnes kynisme og blaserte træthed over en verden de er ved at køre i sænk. Ungdomsoprøret vil bestå i at insistere på at livet skal være sjovt, at samfundet skal hjælpe mennesker og natur, og at vi skal være stolte af vores liv. Resignationens, ironiens og sarkasmens tid er forbi. Hvis vi ikke lægger mærke til, at vi sammen har skabt et værdifuldt samfund, mister vi evnen til at stritte imod, når det får lov til at forvitre. Vi er nødt til at elske samfundet for at kunne forsvare det mod den opløsning, som kommer fra kølige økonomiske kalkuler.

Doris Ottesen er livsoplyser!

Hjemlængsel er en trefløjet udgivelse bestående af livsfilosofiske, litterære og opbyggelige funderinger, der alle vil bidrage til, at man kan føle sig hjemme på stedet, i sindet og i tiden.



Man kunne og man kan anskue Doris Ottesens virke som led i en folkeligkristen kulturkamp.



"Doris kalder sine overvejelser funderinger. Funderinger har denne dobbelte betydning: Dels betyder det at lægge grunden, at etablere fundamentet, hvorpå en bygning kan stå; dels dækker det over overvejelser, spekulationer og grublerier. At blive fortalt af Doris, hvad ligger der i det? Man kunne kalde det opdragelse. Man kunne også kalde det omsorg. At blive fortalt af Doris, det er at blive draget ind i et åndeligt univers, der indbyder til omhu og fordybelse. Ja, man kunne også kalde det kærlighed." - Fra Viggo Mortensens forord



"Jeg tror, at alle mennesker til alle tider har haft hjemlængsel. Men jeg tror også, at hjemlængselen hos mange nutidsmennesker er blevet ikke blot større, men også et større problem for dem, end den har været for tidligere generationer ... Hjemlængsel er en længsel efter at føle sig hjemme i sindet, i tiden og på stedet, alle tre ting, men først og fremmest om at være hjemme i sindet. Det drejer sig om, at finde hjem til sit eget sind. Det har ikke noget med selvudvikling eller selvrealisation at gøre, men nok med selvindsigt. At få tilfredsstillet sin hjemlængsel er ikke noget man gør alene, det kræver fællesskab for rigtig at lykkes ... Jeg funderer på, om det måske er hjemlængselens egentlige mening og allerdybeste hemmelighed at give os mulighed for at finde det sted i verden, fysisk og åndeligt, hvor vi hører hjemme. Der hvor vi føler, at vi er en del af det fællesskab, som er båret af den ubetingede og ufortjente kærlighed." – Fra bogen Doris Ottesen er teolog og litterat. Født 1946 ind i et grundtvigske valg- og frimenighedsmiljø. I sine fortællinger bevæger hun sig i feltet mellem teologi og litteratur. Navnlig værdsat er hendes genfortællinger af store nordiske romanværker af Sigrid Undset, Kerstin Ekman, Göran Tunström, Herbjørg Wassmo og Tage Skou-Hansen. Har tidligere udgivet bøger om "Børn og Sorg" (1998), "Bordesholmalteret i Slesvig Domkirke" (2004), "Gøran Tunstrøm" (1989), "H.C. Andersen" (2004) og "Kerstin Ekman" (2009). Hun bor på Gammelgaard på Ærø.