Søgeresultater: 61

Denne bog er en visionær og praktisk bog, der med tænkning, metode og konkrete eksempler inspirerer til at arbejde målrettet i folkekirken.

I denne debatbog om folkekirken skriver lektor, forfatter og samfundsdebattør Hans Hauge om forholdet mellem stat, kirke og nationalitet og om kirkens plads i en tid, hvor det nationale adskilles fra det kirkelige. I et billedrigt sprog kommer vi tættere op Hauges udlægning af Grundtvig og de traditioner, som risikerer at blive glemt i en brydningstid. Med eksempler fra dagligdagen og verdensbegivenheder er dette et interessant indlæg i kirkedebatten, hvor både venstre- og højrefløjen kritiseres i deres forsøg på at partipolitisere den folkelige kristendom. Hauge slår et slag for en tilbagevenden til og bibeholdelse af de gamle traditioner med orgler, salmesang, originale bibeloversættelser og den gamle udgave af højskolesangbogen. Hans Hauge (f. 1947) er uddannet dr.phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet. Han er opvokset i Hirtshals og gik på gymnasiet i Hjørring. Han har desuden arbejdet som medredaktør på det grundtvigianske tidsskrift Dansk Kirketidende. Hauge har skrevet en lang række bøger om teologi, filosofi, litteratur og samfund.

For festens skyld behandler de kirkelige handlinger med fokus på funktion, folkekirkelig og folkelig betydning og på selve de kirkelige ”lejlighedstaler”. Her inkluderet er også dåb og konfirmation.

Hvad laver en præst? fortæller dig, hvad en præst arbejder med. Sidst i bogen kan du lytte til mere om, hvordan det er at være præst i Danmark. Lix 16, 149 ord.

Folkekirken kan fortælles, vinkles og beskues mange steder fra. Den er et stort og facetteret hus med mange boliger. Den danske kirkeforfatning er helt særlig med sin forankring i ægteskabet mellem stat og kirke. Det betyder, at man som borger altid har et forhold til kirken; et forhold, der kan hænge i en tynd tråd eller være et livsomfattende trosfundament. Og mellem de to yderpoler findes en lang række tilgange til den institution, hvorfra vi i stadigt stort omfang døbes, konfirmeres, giftes og begraves. En institution er også altid en administration. Den er ikke faldet ned fra himlen, men må etableres og varetages, så godt det lader sig gøre. Og kirken er underlagt de samme mekanismer, som resten af samfundet, når det gælder forvaltning. Når noget så skrøbeligt og eksistentielt som menneskers tro skal administreres, skal der nænsomhed til. Og når stat og kirke skal arbejde så tæt sammen, skal der skønsomhed til. Kirken består både af kolde kontorer og varme hvælvinger. Og der er tro og teologi i det hele.

Sæt teksterne fri er en debatbog om tekstbrug og tekst­fortolkning i gudstjenesten. Den er et bidrag til den dis­kussion om Folkekirkens liturgi, som landets biskopper satte i gang i 2019. Bogen præsenterer et forslag til en Alternativ Anden Tekstrække og et forslag til en ændret dåbsliturgi. Desuden indeholder den en række artikler, som på forskellig vis argumenterer for en kritisk revision af den aktuelle højmesseordning med fokus på brugen af den apostolske trosbekendelse og brugen af bibeltekster som læse- og prædiketekster. Hvis en antik bibeltekst skal komme til orde på ny i en aktuelt vedkommende prædiken, må tekstens særlige indhold og betydning sættes fri fra dogmatisk traditiona­lisme og kirkelig konservatisme. Men mindst lige så vigtigt er det at sætte tekster og prædiken fri af den liturgiske omklamring, som officielt blev etableret med Den Danske Alterbog, autoriseret i 1992. Den såkaldte Epistelgruppe, som står bag denne udgivelse, blev dannet i efteråret 2017 i forlængelse af et kursus på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV).

Tidehverv blev til i protest mod den sentimentaliserede og mere og mere inderlige og kælne kristendom, der havde vundet indpas i de første årtier i det tyvende århundrede. Målet, stærkt inspireret af Luther og Kierkegaard, var en kirke, der koncentrerede sig om forkyndelsen af evangeliet frem for at dyrke fromhed og gode gerninger.

Det skete med fynd og klem og stor selvsikkerhed, og det var ikke helt tilfældigt, at en udbredt definition af Tidehverv lød: ”Gud er alt, jeg er intet, og du er idiot.”

Konfrontationskurs er en veloplagt historie om den teologiske bevægelse Tidehverv og dens udvikling, fra dens grundlæggelse i 1926 til nu.

I Eksistensens serie Kristendommen ifølge … får vi her Søren Ulrik Thomsens forsvar for ritualet, som det tager sig ud søndag morgen i folkekirken.

Bogen skildrer bl.a. forholdet mellem de danske kirkelige retninger og jøderne i den første halvdel af det 20. århundrede indtil oprettelsen staten Israel.

Min tålsomme folkekirke er ikke et teologisk værk, ej heller en salvelsesfuld og alvorlig skildring af folkekirken, men et stykke historie om at være en af de første kvindelige præster i den danske folkekirke fra 1975 til 2003. Bogen er skrevet i en veloplagt anekdotisk stil, så alle – også læsere uden for kirkeverdenen –kan læse med. Bogen skildrer også en række fænomener i folkekirken som fx kirkebryllupper som forbrugsgode. Den indeholder også historier fra et præsteliv, både sjove og alvorlige, samt tanker om præstegerningen og om de nye tiltag i folkekirken, hvor den prøver at finde fodfæste i en evigt skiftende moderne verden. En både morsom og tankevækkende bog om at være kvindelig præst og om at bane vejen for sine efterfølgende medsøstre. En vedkommende fortælling, som bør læses af alle, også af de udmeldte af folkekirken. Uddrag af bogen Parkeringspladsen og et godt stykke ned ad Kaalundsvej var fyldt op med motorcykler af enhver art. Vores gamle kirketjener kom imod mig med alle tegn på bestyrtelse. Han trak mig ind i våbenhuset. Det var efterår og på gulvet lå grene med visnede blade. På den blomsterpyntede kiste var der også lagt grene med visnede blade og henad kirkegulvet, og ikke nok med det, i stedet for kranse lå der også nogle bildæk. Der var ingen blomster eller kranse kun bildæk. ”Hvad skal jeg gøre. Det her kan vi da ikke have,” sagde kirketjeneren og blinkede nervøst med øjnene. Jeg overvejede. ”Vi gør ikke noget. Vi kan risikere, at de laver ballade,” sagde jeg myndigt og fortsatte: ”Folkekirken er jo for alle.” Om forfatteren Elisabeth Lyneborg har været præst i den danske folkekirke i 26 år og har et langt og forskelligartet forfatterskab bag sig. Sideløbende med sin præstegerning har hun læst til antropolog ved Københavns Universitet og har beklædt en række tillidshverv, blandt andet været medlem af Danmarks Radios Programråd.

De seneste år har Vorherre i himlen været under heftig beskydning fra sin egen menighed på jord. Fra Thorkild Grosbøll, der frejdigt proklamerede sin mangel på tro, til Per Ramsdal, der kaldte opstandelsen en nødløgn. Nej, opstandelse er for de umoderne, og Bibelens hovedperson er den følsomme Jesus, ikke den forsonende Kristus, må man forstå. Med GUD I KLEMME tager Carsten Breengaard fat på debatten og påviser, at der ikke er meget nyt i opgøret med en almægtig Gud, men også, at opgøret afsporer kristendommen. Vorherre skal nok klare sig trods tvivlende præster, men hvad med os andre? Uden sprog for en tro, der tilsiger en skabende kraft bag verden, bliver menneskelivet over¬fladisk. Når vi står over for hinanden i eksistensens yderpunkter, kræves et sprog, der kan bære. Det er bogens hensigt at pege på dette sprog. Carsten Breengaard (f. 1943) er dr.theol. og tidligere lektor i kristendomshistorie ved Københavns Universitet. Han er forfatter til en lang række artikler og bøger, bl.a. Muren om Israels hus (1982), Kristenforfølgelser og kristendom (1992) og Paradissekten – frelseshistorie og kristen identitet (2007).

Hvordan kommunikerer folkekirken, og gør den det godt nok? Bogens fokus er ikke gudstjenestens sprog, men folkekirkens stemme uden for den kirke, hvor en stor del af samfundet kun sjældent kommer – for forstår folk overhovedet, hvad kirken siger? Ifølge forfatteren er folkekirken nødt til at udvikle sin eksterne kommunikation, hvis den fortsat skal føles relevant for danskerne. Hun oplister fire regler for en vellykket kommunikation: · Du skal tale et sprog, folk forstår · Du skal interessere dig for dem, du taler med · Du skal tale om det, folk interesserer sig for · Du skal finde din kerne, så du kan stå ved dig selv Bogen er både en beskrivelse af det særlige religiøse sprog og en hjælpende hånd til de præster og andre, der allerede arbejder med eller ønsker at formidle det religiøse og på den måde vise kristendommen som en ressource i samfundet. Malene Bjerre er cand.mag. i dansk og italiensk. Hun har i mange år arbejdet i feltet mellem sprog, medier og kommunikation – på læreruddannelsen og journalistuddannelsen, i større offentlige og private virksomheder og som journalist og fagbogsforfatter. Siden 2014 har hun arbejdet med at udfolde det religiøse sprog, bl.a. i Bibelen 2020, og hun er redaktør for magasinet folk&kirke.