Søgeresultater: 69

I et let og legende sprog og i løbende dialog med H.C. Andersen, Kierkegaard, Nietzsche, Blixen, Løgstrup, Knausgård og andre staldbrødre rider David Bugge en række af sine kæpheste og reflekterer i essayets form over Gud og hvermand.

Del II beskriver først kristologi og inkarnationslære i kapitel 6. Herefter beskrives soteriologi i kapitel 7 ud fra to overordnede linjer, nemlig frelse som genoprettelse af væren og frelse som genoprettelse af relationer. Del III begynder med pneumatologi, som leder videre til ekklesiologien, da Helligånden ofte i kristen tradition har været forstået som kirkeindstiftende. Herefter diskuteres embedsteologi og sakramentslære. Endelig afsluttes bindet med de sidste ting, eskatologien. Her præsenteres en bred tilgang til eskatologien, der inkluderer både eskatologisk tid, rum, materialitet og universalitet. Bind 2 har, ligesom bind 1, en række teologiske ledetråde, der udgøres af begreberne ‘væren’, ‘relation’ og ‘begivenhed’ såvel som ni teologer, der spænder bredt i tid, rum og konfession. Fællesskabstanken er desuden samlende for bindet og tages op i alle bindets kapitler. Dette kan blandt andet ses i de konstruktive forslag om frelsens universalitet, en pneumatologi, der ikke er indbundet i kristologien, en inkluderende ekklesiologi og tanken om sakramental participation.

"Der har levet et menneske, som tolv år gammel skabte matematikken ... som i sekstenårsalderen skrev den mest lærde afhandling om keglesnit, som man har set siden oldtiden ... som treogtyve år gammel påviste luftens tyngde og tilbageviste en af den gamle fysiks mest graverende fejltagelser, og for hvem det var lykkedes i den alder, hvor andre mennesker næppe er blevet voksne, atgennemstrejfe alle menneskelige videnskaber og gennemskue deres tomhed, og som derefter rettede sine tanker mod religionen ... som endelig i de korte mellemrum mellem sine sygdomsanfald gav en almen løsning på et af geometriens vanskeligste problemer samtidig med, at han nedskrev sine tanker om Gud og mennesker. Dette skræmmende geni hed Blaise Pascal."

Sådan beskrev Chateubriand i 1802 Blaise Pascal, et af idehistoriens mest bemærkelsesværdige hjerner, som blandt andet opfandt regnemaskinen, opdagede eksistensen af vakuum og opfandt sandsynlighedsregningen. Pascal har i dag givet navn til et computersystem – men hvem var manden, dette "skræmmende geni", der døde så ung, men alligevel nåede at bidrage til verdenshistorien med opfindelser og opdagelser, som har formet verden som vi kender den i dag?

Den danske Bibel har indtil i dag i store træk fulgt traditionen fra reformationstidens bibler. Det gælder både den tekst, der er blevet lagt til grund for oversættelsen, og den rækkefølge, hvori man har anbragt de forskellige skrifter. I begge tilfælde er der tale om valg, hvor der også kunne have været valgt noget andet. Hvorfor er det f.eks. den hebraiske tekst, der skal ligge til grund for en oversættelse af Det Gamle Testamente? Forfatterne til skrifterne i Det Nye Testamente brugte således i al overvejende grad den gamle græske oversættelse, den såkaldte Septuaginta, der var blevet til i århundrederne før vor tidsregnings begyndelse. Og kunne en ny oversættelse af Det Nye Testamente ikke være anledning til at anbringe skrifterne nogenlunde i den rækkefølge, hvori de er blevet til? Det betyder faktisk meget for forståelsen, hvis man kan følge udviklingen i formuleringen af Kristus-troen fra dens tidligste skriftlige udtryk i Paulus’ breve og frem gennem dens højst forskellige fremstillinger i evangelierne. En ny oversættelse af Bibelen udfolder sig her som en hårfin balancegang mellem fortid og nutid. Denne debatbog indbyder til overvejelse af disse og en lang række andre problemer. Den afsluttes med spørgsmål til drøftelse i forlængelse af de enkelte kapitler. Bogen har et forord af Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen.

»Uffe Kronborg har skrevet en fremragende bog om glædens mange kilder. Bogen er propfuld af dyb indsigt i troens og livets utallige krinkelkroge og himmelvide horisonter. Bogen har en befriende vid teologisk horisont, kombineret med et tilsvarende almenmenneskeligt udsyn. Forfatteren har et skarpt blik for hans egen pietistisk-lutherske traditions blindspor, samtidig med at han også har godt øje for traditionens guldklumper.« Valgmenighedspræst Henrik Højlund, Aarhus Bykirke

Den teologiske debat i Danmark var i midten af 1970’erne præget af diskussionen omkring professor Ole Jensens 1976-disputats, som af nogle opponenter berømmedes højt, mens andre, bl.a. dr. theol. Peter Kemp, kritiserede den skarpt.
I "Teologi og videnskab" fremlægger Peter Kemp sine synspunkter. Bogen bringer i udvidet form selve oppositionsindlægget og diskuterer desuden Wilhelm Herrmanns teologi, som den fremlægges i "Religionen", der også er hovedtemaet for Ole Jensens afhandling. Peter Kemp benytter lejligheden til en overvejelse over teologiens videnskabelighed i nutidig sammenhæng og slutter med en kritisk vurdering af Ole Jensens naturteologi.

Den danske teolog og filosof Peter Kemp (f. 1937) var fra 2001-2007 professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og fra 2007 har han været tilknyttet Aarhus Universitet som professor emeritus. Peter Kemp har, siden han blev lektor i filosofi ved Københavns Universitet i 1972, særligt beskæftiget sig med moderne fransk filosofi og har i høj grad bidraget til at introducere de franske filosoffer i Danmark. Han har desuden været filosofianmelder ved Politiken i årene fra 1971 til 1991.

Bogen handler om en vigtig side af den udvikling i kultur og samfund, som reformationen førte med sig: præstegården.

Vi har samlet en genstridig og aldeles uenig flok – kvinder og mænd, unge og gamle, kendte og ukendte, borgelige og kulturradikale. Alle har fået den samme opgave: At tage udgangspunkt i deres foretrukne Sløk-bog, og så ellers skrive med det mål, at Sløk selv ville have fundet det oplysende, provokerende og måske ligefrem morsomt at læse med.

Som dig selv giver en bred indføring i den etiske tænkning. Den forfægter ikke ét bestemt synspunkt, men præsenterer hovedretninger inden for både teologisk og filosofisk etik. Den giver dermed indsigt i baggrunden for etikdiskussionen i et sekulariseret samfund med kristne forudsætninger. Bogen følger etikkens udvikling fra den bibelske tankeverden og frem til nutidig protestantisk og katolsk teologi, med omtale af bl.a. Augustin, Thomas Aquinas, Luther, Kierkegaard og Løgstrup. Tilsvarende trækkes linjen fra den klassiske græske tænkning frem til filosofien ved sidste århundredeskifte, bl.a. gennemgås Aristoteles, Machiavelli, Hobbes, Kant, Nietzsche, Habermas og Lévinas. Bogen gør rede for indflydelsesrige opfattelser som utilitarisme, liberalisme, pligtetik og dydsetik, og den præsenterer etiske grundbegreber som næstekærlighed, det gode, den rette handlen, praktisk fornuft og moralsk følelse. Som dig selv er skrevet som en lærebog, men kan anvendes som alment tilgængelig håndbog om de argumenter og tankegange, der indgår i den aktuelle etik- og værdidebat.

Et arbejdsredskab til inspiration og nye indgangsvinkler til vielsestalen.

Denne bog beskæftiger sig med Bernhard af Clairvaux’ teologi og er som sådan den første af sin art på dansk.

Ondskaben er blevet umoderne. Vi tror helst på det gode i hinanden, mens vi overlader det til sociologien og psykologien at forklare de ubehagelige sider af livet. Men det får jo ikke det onde til at forsvinde. Hvis alt godt skal strømme fra os selv, risikerer vi at blive slået om kuld, når vi møder egen eller andres hårdhed, løgn og kynisme. Med FRI OS FRA DET ONDE undersøger SØRINE GOTFREDSEN, hvordan det onde er på spil i vores liv i dag, og hvordan vi kan tage kampen op, så vi ikke står alene tilbage med vores skyld.