Søgeresultater: 41

Med Bibelhalvmaraton kommer du igennem en god del af Det Gamle Testamente og hele Det Nye Testamente

Thomas Wivel stand-up-komiker, født 1967 Du kender ham fra ... "Stand-up.dk" på TV2 ZULU, "Wivels TV-vafler" på TV3 og bogen og showet "117 ting mænd og kvinder bør vide om hinanden". Thomas kan finde på at snakke om: Ytringsfrihed, danskere og parforhold (+/- børn) Det vidste du ikke om ham: Søn af den navnkundige journalist Peter Wivel. Er ihærdigt udstillende collagekunstner og far til 4. Kort om Thomas Wivel Thomas Wivel er en af de helt store. Ikke bare på grund af hans medvirken i et hav af tv- og radioprogrammer, men også på grund af en enorm produktivitet, der tæller bøger, satireudgivelsen Blæksprutten, adskillige dvd'er og en serie velanmeldte shows. Han var med fra stand-uppens tidlige barndom i 1991 - og siden har han findyrket sin undrende, lidt provokerende stil, blandt andet sammen med kollega Povl Carstensen.

Bibel og etik behandler spørgsmålet om, hvilken autoritet man skal tillægge Bibelen i forbindelse med aktuelle etiske problemstillinger. Spørgsmålet drøftes ud fra en analyse af konkrete emner og principielle overvejelser. I bogens konkrete del undersøges seks emneområder: forholdet mellem fattige og rige; vold, ikke-vold og fjendekærlighed; de kristne og staten; kvinde og mand - underordning eller ligestilling; homoseksualitet samt ægteskab og skilsmisse. På nogle områder er der væsentlige forskelle mellem de bibelske udsagn. Det er derfor nærliggende at spørge, om det er muligt at skelne mellem forpligtende og ikke-forpligtende udsagn. Hvilke tekster og hvilke perspektiver ønsker vi at prioritere og hvorfor? I den principielle del af bogen drøftes en række etiske modeller. Her overvejes især Bibelens forhold til tre andre etiske kilder: tradition, fornuft og erfaring. Endelig gives der i bogens sidste del en analyse af etikken i spændingsfeltet mellem menighed og samfund. Nytestamentlig etik er først og fremmest en fællesskabsetik, og det medfører, at den etiske refleksion må have karakter af en fælles læreproces. Det er nødvendigt at finde en model for, hvordan man sammen kan tackle uenighed om etiske problemstillinger.

I »Løsesummen Jesus« fremhæver Sverre Bøe overraskende sider ved evangeliernes påskeberetning. Gennem en række usædvanlige spørgsmål og originale metaforer gør han opmærksom på Bibelens aktualitet og  mangesidighed, ikke mindst når det handler om at formidle det vigtigste af alt: Jesu død på korset til frelse for os.

Er spedalskhed en hudsygdom? Hvor hverdagsagtig må Gud lyde, og kan det egentlig forsvares at oversætte med får, når der står geder i grundlteksten?

Merete Bandak har skrevet et festfyrværkeri af en bog, fuld af nysgerrighed og undren over Gud og alle de mange ord og himstregimser, der findes i vores fælles verden og som vi kan tale med hinanden om.

Bibelen læst af … er en serie af bøger, der åbner Bibelens forunderlige verden. Leif Andersen fortæller i dette bind om dramaet i Paulus’ Brev til Galaterne.

Bibelen er verdens vigtigste og mest vanvittige bog. Og uanset om Gud findes eller blot er en litterær figur, kommer man ikke uden om, at hans indflydelse har været monumental. FOR HAN VED IKKE HVAD HAN GØR er filosof Rasmus Ugilt og journalist Michael Jeppesens kærlige og nysgerrige portræt af den karakter, vi kender som Gud. Det er også en reflekteret og tekstnær rejse gennem Bibelen, der bringer læseren nærmere sit 3000 år gamle kulturelle og religiøse ophav. Forfatterne har i de sidste fire år læst og talt sig gennem hele Bibelen i radioprogrammet Jeppesens Bibelskole, og deres fascination af Gud og Bibelens historier er kun vokset. Selv om forfatterne ikke tror på Gud, er de alligevel kommet til at holde af ham. De har undret sig, moret sig, været forargede og inspirerede, har haft ahaoplevelser og indimellem også kedet sig. Men det, de mest af alt står tilbage med, er en følelse af, at Bibelen var noget helt andet, end de havde forventet.

I form af en personlig rejse i receptionshistorien fører Mogens Müller læseren igennem nogle af de kapitler af den historie, som Det Gamle Testamente har haft i kirke og teologi

Bibelens mennesker var ikke altid for kloge. Alligevel fik de alle sammen lov til at være med, og derfor kan vi i dag læse om dem og spejle os i dem. I denne bog sættes der fokus på en række fænomener og følelser, som alle mennesker kender til på tværs af tid og sted: Skyld, skam, sårbarhed og frygt for eksempel, men også svigt og forandring. Det er følelser, vi i dag kan spejle os i, og som historierne fra Bibelen kan hjælpe os med at håndtere. (fremhæv eller eget afsnit med fed eller i kasse eller lign.) Forfatteren bruger en psykologisk metode til at undersøge en række skæbnehistorier fra Bibelen for så at sætte dem i et nutidigt perspektiv. Resultatet er en livlig, underholdende og uhøjtidelig gennemgang af bibelhistorier, som er særdeles vedkommende for unge mennesker i dag. Spejl er en relevant bog for unge mennesker på vej ud i livet, og den er oplagt læsestof til både studenter og konfirmander, der i mødet med nogle af Bibelens mennesker kan blive klogere på sig selv.

»De bibelske tekster om tjenestedeling mellem mand og kvinde i ægteskab og menighed bliver vi måske aldrig helt færdige med. Teksterne udfordrer os, og mange oplever dem som tunge og frimodighedsdræbende. Forfatterne lykkes på hver deres måde med at åbne teksterne og lukker os ind i, hvordan de selv har kæmpet med spørgsmålene, og hvad de er nået frem til – uden at hævde at de har alle svarene. Bogen anbefales varmt og er oplagt at læse sammen med andre. Den er en fin anledning til at få talt om, hvad tjenestedeling betyder i praksis.« Louise Høgild Pedersen, phd-studerende og lærer på Dansk Bibel-Institut

Den danske Bibel har indtil i dag i store træk fulgt traditionen fra reformationstidens bibler. Det gælder både den tekst, der er blevet lagt til grund for oversættelsen, og den rækkefølge, hvori man har anbragt de forskellige skrifter. I begge tilfælde er der tale om valg, hvor der også kunne have været valgt noget andet. Hvorfor er det f.eks. den hebraiske tekst, der skal ligge til grund for en oversættelse af Det Gamle Testamente? Forfatterne til skrifterne i Det Nye Testamente brugte således i al overvejende grad den gamle græske oversættelse, den såkaldte Septuaginta, der var blevet til i århundrederne før vor tidsregnings begyndelse. Og kunne en ny oversættelse af Det Nye Testamente ikke være anledning til at anbringe skrifterne nogenlunde i den rækkefølge, hvori de er blevet til? Det betyder faktisk meget for forståelsen, hvis man kan følge udviklingen i formuleringen af Kristus-troen fra dens tidligste skriftlige udtryk i Paulus’ breve og frem gennem dens højst forskellige fremstillinger i evangelierne. En ny oversættelse af Bibelen udfolder sig her som en hårfin balancegang mellem fortid og nutid. Denne debatbog indbyder til overvejelse af disse og en lang række andre problemer. Den afsluttes med spørgsmål til drøftelse i forlængelse af de enkelte kapitler. Bogen har et forord af Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen.