Søgeresultater: 46

Kan islam forenes med en moderne levevis? Sagtens, mener forfatteren, foredragsholderen og danske muslim Aminah Inger Tønnsen. Denne opslagsbog giver svar på de oftest stillede spørgsmål om islam og koranen og giver et nutidigt og nuanceret billede af religionen. »Ikke-muslimer, der gerne vil se en smule lys for enden af tunnellen, bør under alle omstændigheder læse bogen, der giver god besked.«
Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblad

Islam – Koran, Hadith, Sharia søger at præsentere en nylæsning af Koranen, der åbner for en tredje vej, der hverken er konservativ eller kulturmuslimsk. Aminah Tønnsen leverer således både en tekstnær præsentation af islam, der er aldeles objektiv, og et stærkt subjektivt stof vendt mod de patriarkalske og martialske tolkninger af ikke mindst hadith-skrifterne. Forfatterens hovedpointe er, at Koranen i kraft af billedlig tale rummer en dynamisk fleksibilitet, som appellerer til en tidsvarende tolkning, dvs. til et demokratisk retssamfund, hvor hverken steninger eller sindelagskontrol hører hjemme. Aminah Tønnsen tilslutter sig menneskerettighederne og kvinderettighederne, mens hun siger fra over for enhver form for terrorisme og ekstremisme. Sammenfattende fremstår hun som en varm fortaler for den inkluderende islam, som alle vil være bedst tjent med. Bogen henvender sig til alle, der reflekterer over tilværelsen og ønsker fred i verden – uanset religiøst tilhørsforhold eller mangel på samme. Bogen vil også være meget velegnet til undervisning.

Den anonyme kvinde bag denne bog gik undercover i Gellerup og fik adgang til et lukket land af ortodoks islam. Forklædt som Fatma arbejdede hun i 80 dage på at undersøge holdningerne blandt en lille kerne af bogstavtro muslimer, der fra moskeer og kulturforeninger missionerer og dikterer retningslinjerne for menighedens muligheder i det danske samfund. Hun spurgte i moskeerne, om religionens forbud forhindrede hende i at arbejde på et kontor sammen med mænd. Hun spurgte imamerne, om hun havde lov til at sige nej til de ægteskabelige pligter i soveværelset. Hun spurgte dem, hvad hun skulle gøre, når hendes mand bankede hende gul og blå. Hun spurgte shariaretten, om hun måtte blive skilt, hvis han tog endnu en hustru. Alle svarene blev optaget af det skjulte kamera, hun bar under sin sorte abaya. Dette er hendes vidnesbyrd.

Hvad skal den latterlige nadver til for? Hvad kan Kathrine Lilleør bidrage med, når forældre har mistet et barn? Hvor går Naser Khader hen, når han har brug for trøst? Kan kristendommen ikke lide sex? Skal tørklædet forbydes? Skal vi have statsmoskéer i Danmark?... De kunne blive ved. Og det gør de. Da præst Kathrine Lilleør og medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre Naser Khader mødte hinanden for første gang, kom Khader til at sige noget om teologi, som Lilleør ikke var enig med ham i. Det førte til en længere debat de to imellem - og et venskab. De er stadig venner og udfordrer hinanden med spørgsmål, der har rod i to forskellige kulturer, islam og kristendom. Der er noget på spil i samtalerne, der strækker sig over et års tid, og når vidt omkring i såvel islam som kristendom. For Naser Khader har projektet altid været at få rødderne med i en vestlig og demokratisk verden. Det handler om integration, om at bringe islam ind i det 21. århundredes virkelighed med respekt for de værdier, den religiøse praksis har med sig. Men det handler samtidig om at vedkende sig sine egne rødder og den muslimske tro, der efter at være blevet tævet ind i ungdommen i Syrien af bedstefaderen, og spottet som forkert i de ortodokse muslimske miljøer, i dag har fået ny værdi for Khader. For præsten Kathrine Lilleør har troen altid været fundamentet, men også hun har måttet gøre op med dele af sin kristne fortid og finde sin egen vej. Og den ligger bestemt hverken tæt på Søren Krarup, Thorkild Grosbøll eller de ny-missionske bevægelser. Det er dansk folkekirke, og den er et hjerteanliggende.

I denne bog kan du læse om, hvad man gør, når man holder ramadan. Sidst i bogen kan du få mere at vide om, hvorfor vi holder ramadan.

Iranske Massoud kom til verden i en sammenbragt, muslimsk familie med en fanatisk far og en frisindet mor. Da idyllen gik i stykker, blev den lille dreng kastebold mellem sine forældre. Senere steg han til tops i koranskolen – lige indtil mullaherne satte jagten ind på særligt religiøse drenge, der var klar til at dø for Allah. Som 15-årig flygtede Massoud, med brækket ben og på hesteryg, over de kurdiske bjerge. Væk fra krigen mod Irak og en ”karriere” som kanonføde. Væk fra koranskolen og den religiøse tvang. Dengang vidste han intet om den nedladenhed, det lille land langt mod nord skulle møde ham med. Om det danske uddannelsessystems usynlige diskrimination. Eller om udfordringerne ved at blive integreret i Danmark. Og han vidste slet intet om den Gud, der en dag fik ham til at gøre op med Allah. Massoud Fouroozandeh (f. 1970) er foredragsholder og præst i Church of Love. Daniel Øhrstrøm (f. 1979) er forfatter og journalist. "Den forbudte frelse" er fortalt til ham.

"Islam og forsoning" beskriver nogle af nutidens dilemmaer i forbindelse med islam i Europa - og søger at give forskellige bud på, hvorledes man kan være tro over for de islamiske principper og samtidig være en aktiv del af det verdslige demokrati og det danske fællesskab.

Dén samfundsmæssige anskuelse, at "tro er en privatsag", udgør et af hovedtemaerne for den sekulære stat og har vundet genklang blandt mange europæiske meningsdannere, som hævder, at muslimer kun kan integreres succesfuldt i Europa, hvis islam afpolitiseres og defineres som en privatsag.

Denne bog hævder det modsatte. Syntesen sikres ikke ved at gøre religion til en privatsag. Flere aktive muslimer i Europa blander religion og politik og definerer i stigende grad deres tro som en offentlig sag gennem mangfoldige former for islamisk aktivisme, og denne livsopfattelse vinder Danmark såvel som resten af verden meget ved at åbne sig op over for og rumme.

I Islam & forsoning diskuterer Sherin Khankan islams rolle og spirituelle potentiale i en globaliseret verden og giver et bud på, hvordan vi kan leve sammen på trods af divergerende opfattelser af, hvad der er værdifuldt.

Islams magt i fremtidens Europa. Europa, som vi kender det, vil blive forandret for altid. Det er konsekvensen af, at den muslimske befolkningsandel vil vokse voldsomt. En række europæiske storbyer kan i de kommende årtier få muslimsk flertal.

Med Morgenavisen Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne i 2005 blev Danmark centrum for en global strid om ytringsfrihed. Flemming Rose forsvarede de 12 tegninger, mens verden stod i brand, og han blev hurtigt en central aktør i debatten om ytringsfrihedens grænser i det 21. århundrede.

Bogen analyserer Muhammed-krisen ud fra et demokratisk og en sikkerhedspolitisk synsvinkel. Muhammed-krisen ses desuden i forlængelse af debatten om muslimer i Danmark siden terrorangrebet på USA d. 11.9.2001. Alf Ross og Hal Koch, der begge er nævnt i den danske demokratikanon, lægger vægt på kompromisvillighed og hensyntagen til mindretal som væsentlige værdier i demokratiet. Det analyseres om forløbet i Muhammed-krisen og debatten om muslimer siden 11.9.2001 lever op til disse værdier. Dernæst analyseres Muhammed-krisen ud fra et sikkerhedspolitisk perspektiv. Der argumenteres for at det sikkerhedspolitiske fokus efter 2001 flyttes til den samfundsmæssige sikkerhed, hvor det handler om at sikre "vi"-identiteten og sammenhængskraften i samfundet, samt den politiske sikkerhed, der handler om bevarelsen af de demokratiske institutioner.

Tilskyndet af sin forargelse over selv kyndige journalisters og tvreporteres gentagne bevidstløse snak om ”det muslimske tørklæde”, som om tørklæder først var opfundet i 1700tallet, og som om der ikke var i titusindvis af utilslørede muslimske kvinder i verden, satte Benny Andersen sig ned og skrev denne bog, hvor han ønsker at nuancere og korrigere en række af de ting, der skrives om muslimer og Islam.

Også de evindelige generaliseringer, hhv. ”kristne” og ”muslimer” tager han fat i. Hvad menes der med muslimer, er det shia eller sunni, alawitter, salfister eller hvad?

Og ligesådan med ”kristne”, menes der lutheranere, katolikker, Indre Mission, Jehovas Vidner, metodister, de sidste dages hellige, pinsekirken, baptister eller hvad? Disse og en række andre emner bliver behandlet gennem interviews med nogle af de mennesker, der har et førstehåndskendskab til integration, og digte og erindringer skrevet af Benny Andersen selv.