Søgeresultater: 124

Livet er fyldt med problemer. Kunsten er at vælge de rigtige problemer og være ligeglad med resten.

Denne bog handler om massemord, mordbrand, kollektivt selvmord, bedrag og griskhed. Læs om - Giftgaskulten "Aum" fra Japan. I august 2018 blev de ansvarlige hængt af de japanske myndigheder. - "Davidianerne" fra Waco i Texas, et kollektiv belejret af magtfulde FBI med en fatal afslutning. - En katolsk kult i Uganda der tog livet af flere hundrede medlemmer. - Kulten Heaven’s Gate" der i gensidig forståelse begik kollektivt selvmord i San Diego, Californien. "Dødskulter" er en dokumentarisk beretning om de fire religiøse kulters opståen, virke og undergang.

Der er dage til alt.

Dage til smil, dage til tårer.

Dage, hvor alt lykkes og dage, der går i kluddermor.

Dage med mirakler i trængsel og dage, hvor man får forkølelsessår inden en afgørende date.

Gode og dårlige hårdage, barnets første sygedag, dommedage og drømmedage.

Dage i dit liv, som du skal samle på og værdsætte.

Det handler denne bog om.

En filosofihistorie skrevet af en af de store filosoffer selv (ca. 1827). Specielt Schellings redegørelse for de samtidige filosoffer Kant, Jacobi, Fichte og Hegel er interessant. Samtidig er bogen en nøgle til Schellings eget forfatterskab, herunder arven fra Spinoza m.fl.

Hans-Jørgen Schanz beskriver den forbindelse mellem metafysik og modernitet, der er blevet mere og mere tydelig i løbet af det 20. århundrede. Han slår ned på nogle af det 20. århundredes mest indflydelsesrige filosoffer, der hver på sin måde bidrager til forståelsen af metafysik og modernitet. Læs om Horkheimer, Wittgenstein, Adorno, Heidegger og Løgstrup. Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Den græske filosof Epikur levede i perioden 341-270 f.Kr, og det meste af sit liv boede han i Athen. Han var ikke en helt almindelig filosof, for han ønskede at demonstrere sin filosofi ved den måde han levede på snarere end ved stive teorier. Han fik snart tilnavnet den filosofiske havemand, fordi hans liv og virke altid foregik i hans have, hvor han holdt skole og drøftede det gode liv med sine studerende. I eftertiden blev den epikuræiske filosofi udlagt som en søgen efter nydelse og velbehag, men faktisk advarede Epikur mod det umådeholdne og anbefalede i stedet at holde sig på den gyldne middelvej mellem for lidt og for meget. Bogen har Epikur som den centrale person, men tidligere og samtidige tænkere samt efterfølgernes refleksioner over epikuræismen inddrages også. Endelig er der den lille ekstragevinst ved bogen, at man tillige kan bruge den som en filosofisk guide til alle de filosoffer, der har befundet sig i Athen samt en berømt apostel ved navn Paulus, så man med bogen i hånden ikke blot bliver filosofisk og teologisk bevandret, men også vil kunne vandre fra det ene fysiske minde om en eller flere filosoffer til det andet. Uddrag af bogen Jeg har dvælet ved mange græske filosoffer og også nogle af de få filosofiske romere, og nu er turen kommet til Epikur eller den filosofiske havemand, som jeg kalder ham. Det gør mig, hver gang jeg har læst om ham, varm om hjertet, når jeg hører om hans filosofiske havekollektiv, hvor der var plads til alle, og et sådan kollektiv må alle med lyst til at tænke og tale ønske sig at være en del af. Derfor er jeg nu i Athen for at formidle tankerne fra den havemand, der gjorde det til sit livs ideal at være filosofisk i samvær med andre. Han ønskede ikke total uafhængighed fra livets glæder, men advarede alligevel mod for stor afhængighed af de samme glæder, så det gjaldt om at finde et liv i al stilfærdighed og tilbagetrukkethed, hvor man kunne være i ro med sine tanker og tillige sine venner. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

Hundrede år før Martin Luther gjorde Jan Hus op med afladshandlen, med paven som Guds ligeværdige stedfortræder og med kirkens verdslige magt. Og som tyskeren insisterede allerede tjekken på Skriften som kristendommens afgørende instans og på at forkynde Evangeliet på modersmålet i stedet for latin. Men hvor Hus med sin død støbte kuglerne til en revolution, reddede Luther sit liv ved at sanktionere nedslagtningen af ethvert oprør mod øvrigheden som et oprør mod Guds orden. Og hvor Hus betroede sin reformation til folket, satte Luther sin i pant hos fyrsterne. Jan Hus er med andre ord ikke bare navnet på en tjekkisk reformator, men også på en europæisk revolutionær. Med ham blev kontinentet podet med en dynamisk kraft, der både var svanger med pietisme og pacifisme, med kritik og konfrontation.

Den danske litteraturforsker Niels Egebak har blandt andre beskæftiget sig med den franske filosof Jacques Derrida i mange af sine tidligere bøger. "Skriftens simulacrum" fortæller specifikt om Jacques Derrida og hans læsemåde af den europæiske filosofiske traditions tekster. Bogen starter helt tilbage ved Platon og ender ved fænomenologien.

Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.

I Den store plan går forfatteren Gregg Braden på tværs af de traditionelle skel mellem videnskab og spiritualitet for at besvare det store og evigtgyldige spørgsmål: Hvem er vi? Det moderne menneske viste sig på jorden for omkring 200.000 år siden, men hvad gjorde vores eksistens mulig? Og hvad er det, der karakteriserer os som mennesker? Gregg Braden stiller skarpt på vores arts oprindelse og forunderlige og enestående egenskaber, såsom intuition, medfølelse, empati og kærlighed – samt kroppens fænomenale evne til selvhelbredelse. Ifølge forfatteren tyder en voksende mængde beviser på, at vi er produktet af andet og mere end tilfældige mutationer og en heldig biologi, og han sætter et opsigtsvækkende spørgsmålstegn ved den darwinistiske udviklingsteori, vi alle er vokset op med. I Den store plan tager han os med på en bevidsthedsudvidende rejse i menneskets historie set i et ikkedogmatisk spirituelt perspektiv. Gregg Braden tager udgangspunkt i, at en højere bevidsthed er grundlaget for vores eksistens, og minder os om vores fantastiske menneskelighed – at vi er meget mere, end vi nogensinde har forestillet os.

Bogen giver et vue over forskningshistorien, fra ‘den traditionelle Paulus’, over ‘den nye Paulus’ til det nyeste skud på stammen, ‘det radikale Paulusperspektiv’

For første gang bliver den danske middelalderfilosofi beskrevet i sin helhed. Sten Ebbesens redegørelse starter i år 1170 og fortæller om filosofiens vilkår i Danmark i middelalderen, hvilke udenlandske universiteter de danske filosoffer benyttede, teologien og filosofiens samspil, de okkulte videnskaber, logikken og grammatikken. Endvidere fortæller bogen om de enkelte filosoffer, der bar filosofien frem i Danmark, heriblandt Martin, Boethius og Tue fra Viborg. Sten Ebbesen (f. 1946) er professor emeritus ved Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. Hans primære forskningsområder er middelalderens filosofi og græsk og latin. Han har blandt andet bidraget til trilogien "Den danske filosofis historie" med bindet "Dansk middelalderfilosofi".