Søgeresultater: 1596

I denne debatbog om folkekirken skriver lektor, forfatter og samfundsdebattør Hans Hauge om forholdet mellem stat, kirke og nationalitet og om kirkens plads i en tid, hvor det nationale adskilles fra det kirkelige. I et billedrigt sprog kommer vi tættere op Hauges udlægning af Grundtvig og de traditioner, som risikerer at blive glemt i en brydningstid. Med eksempler fra dagligdagen og verdensbegivenheder er dette et interessant indlæg i kirkedebatten, hvor både venstre- og højrefløjen kritiseres i deres forsøg på at partipolitisere den folkelige kristendom. Hauge slår et slag for en tilbagevenden til og bibeholdelse af de gamle traditioner med orgler, salmesang, originale bibeloversættelser og den gamle udgave af højskolesangbogen. Hans Hauge (f. 1947) er uddannet dr.phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet. Han er opvokset i Hirtshals og gik på gymnasiet i Hjørring. Han har desuden arbejdet som medredaktør på det grundtvigianske tidsskrift Dansk Kirketidende. Hauge har skrevet en lang række bøger om teologi, filosofi, litteratur og samfund.

Bogen belyser en række sider af den ældre europæiske okkulte tradition, der blandt andet er et produkt af renæssancen, oplysningstiden og kolonialisering, og viser, at det okkulte og nyreligiøsitet, som både har stået i modsætning til og påvirket kristendommen, hverken er så vestlig og så ny endda.

Johannes Jørgensen var stærkt optaget af Italien, og hans første rejse dertil blev hurtigt fulgt op af flere. Han var fascineret af den hellige Frans af Assisi og dennes tanker om fattigdom og fromhed - noget han også stødte på i den fattige italienske bondebefolkning, hvor fromheden var en integreret del af en simpel livsførelse. "I det Høje" (1908) er et resultat af en sådan rejse og blev en populær rejseskildring.

Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom forfatterne Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen. Det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i den katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Da Lord Byrons udgave af den romantiske heltetype nåede Danmark efter hans død i 1824 blev begrebet "det interessante" afgørende for den danske romantismes forståelse af Byrons melankolske, rebelske outsider, der spillede en essentiel rolle i den engelske romantiske litteratur. Kierkegaard var den af de danske forfattere, der kredsede mest om begrebet "det interessante", og ved at sammenligne den byroniske helt med hovedpersonen i Kierkegaards mesterværk Forførerens dagbog åbner Carl Henrik Koch op for en helt ny tolkning af bogen.

Carl Henrik Koch, født 1938, er tidligere docent ved Institut for filosofi på Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet bøger om bl.a. Francis Bacon, Søren Kierkegaard og den nyere filosofis historie.

Som dig selv giver en bred indføring i den etiske tænkning. Den forfægter ikke ét bestemt synspunkt, men præsenterer hovedretninger inden for både teologisk og filosofisk etik. Den giver dermed indsigt i baggrunden for etikdiskussionen i et sekulariseret samfund med kristne forudsætninger. Bogen følger etikkens udvikling fra den bibelske tankeverden og frem til nutidig protestantisk og katolsk teologi, med omtale af bl.a. Augustin, Thomas Aquinas, Luther, Kierkegaard og Løgstrup. Tilsvarende trækkes linjen fra den klassiske græske tænkning frem til filosofien ved sidste århundredeskifte, bl.a. gennemgås Aristoteles, Machiavelli, Hobbes, Kant, Nietzsche, Habermas og Lévinas. Bogen gør rede for indflydelsesrige opfattelser som utilitarisme, liberalisme, pligtetik og dydsetik, og den præsenterer etiske grundbegreber som næstekærlighed, det gode, den rette handlen, praktisk fornuft og moralsk følelse. Som dig selv er skrevet som en lærebog, men kan anvendes som alment tilgængelig håndbog om de argumenter og tankegange, der indgår i den aktuelle etik- og værdidebat.

’Det uomtvistelige’ er samlebetegnelsen for den omfattende samtale, som teologen og radiomedarbejderen Helmut Friis i foråret 1979 førte med K.E. Løgstrup, og som udmøntede sig i fem radiosamtaler, der blev sendt i juni måned og frem. Samtalerne fik dengang stor opmærksomhed, og de kan ses som Løgstrups egen introduktion i et let forståeligt sprog til nogle af grundtankerme i hans filosofi.

De vigtigste sanskrit, , tibetanske, pâli, kaldæiske, ægyptiske, persiske, oldnordiske, hebraiske, græske, latinske, kabalistiske, gnostiske ord og okkulte udtryk brugt i teosofisk og okkult litteratur

Beskik dit mentale bo! Hellere i dag end i morgen. Så kort kan det siges. Læs bogen, fat pennen og skriv et brev til dine nærmeste inden du dør.

Vi kender jætterne som nogle overnaturlige kæmper, der ifølge nordisk mytologi kæmpede en evig kamp mod aserne. Men hvad hvis de ældgamle sagaer i virkeligheden rummer helt reelle oplysninger om det moderne menneskes opstandelse. Hvad hvis jætterne i virkeligheden var neandertalere? Det spørgsmål stiller Finn Gemynte i bogen "Jætternes saga", der udkom første gang i 2020.

Finn Gemynthe (f. 1951) er bibliotekar, forfatter, opfinder og iværksætter. Han har skrevet både skøn- og faglitterære bøger, hvoraf de fleste kredser om emner som miljø og arbejdsvilkår.

Bogen er en praktisk og visionær bog, der peger, på, hvordan man kan arbejde med at skabe den bedste oplevelse for de mennesker, der kommer i kirken.

De 36 forfattere, der står bag denne udgivelse, har hver fået en periode på 10-11 dage at udfolde sig på – én side til hver dag. De har skrevet anekdoter og historier, de har skrevet digte og salmer, de har skrevet om træer, bøger og betydningsfulde barndomsminder, de har skrevet om tekster og mennesker i Bibelen, de har skrevet om hverdag og højtid. Bogen kan være med ved morgenbordet eller ved dagens ende. Bogens forfattere Adam Garff, Anders Vestergaard, Anne Birgitte Reiter, Anne-Sophie Olander, Dorte Lund Kappelgaard, Elof Westergaard, Gudmund Rask Pedersen, Hanne Jul Jakobsen, Hanne Marie Houkjær, Heidi Røn, Heiner Lützen Ank, Helle S. Søtrup, Henning Toft Bro, Jesper Hougaard Larsen, Jesper Stange, Julie Damlund, Jørgen Demant, Jørgen Kvist, Karsten Møller Hansen, Lars Gustav Lindstrøm Lindhardt, Lisbeth Smedegaard Andersen, Lotte Lyngby, Merete Bandak, Mette Kathrine Grosbøll, Mette Tikjøb Grymer, Ole Bjerglund Thomsen, Pernille Vigsø Bagge, Peter Birch, Peter Danielsen, Rikke Juul, Sara Nørholm, Signe Malene Berg, Steffen Ringgaard Andresen, Svende Grøn, Thomas Høg Nørager, Tine Illum

Folkekirken kan fortælles, vinkles og beskues mange steder fra. Den er et stort og facetteret hus med mange boliger. Den danske kirkeforfatning er helt særlig med sin forankring i ægteskabet mellem stat og kirke. Det betyder, at man som borger altid har et forhold til kirken; et forhold, der kan hænge i en tynd tråd eller være et livsomfattende trosfundament. Og mellem de to yderpoler findes en lang række tilgange til den institution, hvorfra vi i stadigt stort omfang døbes, konfirmeres, giftes og begraves. En institution er også altid en administration. Den er ikke faldet ned fra himlen, men må etableres og varetages, så godt det lader sig gøre. Og kirken er underlagt de samme mekanismer, som resten af samfundet, når det gælder forvaltning. Når noget så skrøbeligt og eksistentielt som menneskers tro skal administreres, skal der nænsomhed til. Og når stat og kirke skal arbejde så tæt sammen, skal der skønsomhed til. Kirken består både af kolde kontorer og varme hvælvinger. Og der er tro og teologi i det hele.