Søgeresultater: 349

"Konsulinden" er en dansk roman fra 1887, som gjorde sig bemærket under det moderne gennembrud på grund af dens kritiske blik på kvindens vilkår i samtiden. Romanen følger konsulinden Margrethe Bentsen i hendes søgen på sin egen identitet uden for sit ægteskab med den ældre, dominerende konsul Bentsen. Margrethe længes efter en tilværelse, som kan give hende mere end hendes konventionelle, kærlighedsfattige ægteskab. Hun drømmer om at være selvstændig og at spille en rolle i sit eget liv, som strækker sig udover det at være mor og hustru. Olivia Levison (1847-1894) var en dansk forfatter og journalist. Hendes værker er kendt for at afspejle samtidens sociale og kønsrelaterede konflikter. Hun var særligt optaget af klasseforskelle og af kvindens rolle i samfundet og i ægteskabet. Særligt hendes kritik af kvinders vilkår i samfundet er af stor betydning, da hun var iblandt de første danske forfattere, der tog det emne op i litteraturen.

Ofrene er en dybt medrivende, intens og relevant læseoplevelse; en hvirvlende, tankevækkende malstrøm, et studie af skyld, krænkelse og offerliggørelse.

En kvindes og en mands veje krydses en juniaften et sted i Gothersgade, og mødet bliver begyndelsen på en kærlighedshistorie. De dage med dig er en fortælling om at finde hinanden, om berusende forelskelse og voldsomt begær. Det er en beretning om et stort tab og pludselig død. Om svigt. Om tilgivelse. Om uforløste følelser. Om kærlighed. Julie Baduras personlige debutroman foregår i lejligheder, på bænke, i Frederiksberg Have, på Langelinie, på hospitaler, på afstand og helt tæt på.

Efter fire års tavshed rækker krigsveteranen Jan ud til sin ekskone Julie. Jan er i forvaring på en retspsykiatrisk afdeling, dømt for drabsforsøg på hende. Jan påstår, han ligger inde med vigtige oplysninger omkring forbrydelsen, og at Julie stadig kan være i fare. Men kan Julie stole på sin eksmand, en fængslet soldat med svære traumer? Og endnu mere vigtigt: kan Julie stole på sig selv? For sammen med Jan dukker noget dystert op fra hukommelsens dybder. ”Ildfugl”, Britt Tippins’ tredje roman, er en psykologisk thriller i tråd med bestsellere som ”Kvinden i toget” og ”Kvinden, der forsvandt”.

Charmerende og humoristisk portræt af københavnerkvinden Juliane, hendes ægteskab og det brogede familieliv i et arbejdermiljø i Ovengaden oven Vandet på Christianshavn i 1880’erne. Jane Aamunds skildring af den skrappe, men gæve Juliane blev folkeeje med filmatiseringen af Klinkevalstrilogien i 1999. Klinkevals er første del af trilogien.

To mænd forelsker sig hudløst og voldsomt en sommer, hvor solen skinner hele tiden. De etablerer sig som par i en flot lejlighed, de anskaffer sig en kat, for det har alle de andre par – dem med børn, sommerhus, bil – og de går ofte i Zoologisk Have, hvor de skiftes til at bestemme, hvilket dyr de skal kigge mest på.
Det er godt at gå rundt i Zoologisk Have og sammen se på dyrene. Det er knap så godt at gå rundt med hinanden i hånden på gaden, fordi gaden har en holdning til, hvem der må elske hvem. En nat bliver den ene mand overfaldet brutalt to gange, og overfaldet sætter en svær proces i gang for de to mænd, som er nødt til på en ny måde at tage både sig selv og hinanden alvorligt som kærester og mennesker. Det handler om at tage ansvar for sig selv og hinanden og om at blive voksen og elske på den måde, der for lige præcis de to er den rigtige kærlighed.

Sæbe kan man vaske sig med, men sæbe kan også forbindes med sæbeoperaer, der fortsætter i årevis på tv, uden noget rigtig ændrer sig. Bent Albrechtsens roman er til gengæld fri fra de klicheer og intriger, der præger den klassiske sæbeopera. Den lille danske landsby danner rammen om en fortælling om kærlighed, smerte og kunst, et klassisk dansk drama som det, vi ser hos Blicher.

Bent Albrechtsen var en dansk forfatter og journalist. Han er blandt andet kendt for sit utrættelige arbejde under Koreakrigen, hvor han boede i Thailand og rapporterede til Danmark om krigen. Han har desuden arbejdet som korrespondent for Berlingske Tidende i England og USA. I 1997 blev han hædret med De Berlingske Journalisters Pris for sin journalistik. Bent Albrechtsen debuterede som forfatter i 1967 med erindringsbogen "Nord for Bangkok".

”Den første gang jeg så dig, hviskede mit hjerte: Du Var Min.” Min nysgerrighed tog dog over, da jeg fik øje på en gammeldags pladespiller i vindueskarmen ved siden af læsehjørnet. Det var ikke tit, man mødte folk, der hørte musik på en grammofon. Hvor gammel var Alma? Jeg havde forestillet mig hende yngre end jeg, men nu var jeg ikke længere så sikker. Med fingrene bladrede jeg igennem pladesamlingen, der var alt fra Nat King Cole til Bob Dylan, Van Morrison, Simon and Garfunkel, Led Zeppelin, The Beatles, Elvis Presley, Neil Young, og mange andre klassiske kunstnere, som jeg selv var stor fan af. Hvis ikke det havde været for den moderne MacBook, der stak op af tasken og mobiltelefonen, der skødesløst var landet næsten ude på kanten af skrivebordet, skulle man tro, at man var trådt direkte ind i en tidslomme fra 70erne. Den duft, hvad var det, der duftede af? Så velkendt og alligevel fremmed. De kriblede i mine fingre for at få lov til at glide en sort skive ud af sit cover, lægge den på og se picup’en sænke sig ned i første nummer. Det var år siden, jeg havde haft en LP i hænderne, og jeg vippede Bob Dylans ”The Freewheelin’ Bob Dylan” ud. Rigtig nok var første sang Blowin’ in the Wind. Du Var Min er en soulmate historie, der flirter med vores nutid, datid og fremtid. I løbet af et liv møder vi mange mennesker. Engang imellem er der en helt særlig kemi, hvor vi ikke kan svare på, hvorfor forbindelsen er så stærk.

”Det var altså der, hun var endt. Det overraskede mig sådan set ikke. Det blev afgjort en sankthansaften for tyve år siden. Nu måtte hun være tres, samme alder som Edith Patterson. Et stille liv, hvor tiden gik med at passe en hjælpeløs mand på det eneste trygge sted, hun havde. Måske bliver hun lige så gammel som jeg – endnu ti års ebbe – eller som Ben Alexander og i så fald tyve år til. Måske bliver hun næsten hundrede år gammel ligesom sin bedstemor.”Amerikanske Joe Allston modtager ganske uventet et postkort fra en dansk grevinde, han mødte for mange år siden i hendes hjemland. Postkortet får ham til at forstå, hvor meget hun egentlig betød for ham, og ikke mindst hendes indflydelse på hans ægteskab med Ruth, der var med ham på rejsen til Danmark. Efter deres eneste barns død var de taget til Europa for at opleve det sted, deres forfædre kom fra, og rejsen kom til at ændre alt imellem dem.Fortællingen skifter mellem den dagbog, Joe førte, da han mødte grevinde Astrid i Danmark, og det stille og rolige liv, han nu lever med Ruth i USA. Bogen udkom første gang i 1977, og Wallace Stegner modtog den prestigiøse National Book Award for Fiction for den.Wallace Stegner (1909-1993) var en amerikansk forfatter, historiker og miljøforkæmper. Han vandt både Pulitzer Prize og National Book Award for sine romaner og underviste på de prestigiøse Harvard University og Stanford University. Wallace Stegner debuterede som forfatter i 1937 med romanen ”Remembering Laughter” og udgav senere en stribe af romaner og noveller, hvoraf mange er blevet oversat til fremmedsprog.

59-årige Claudia sidder anspændt i flyet til København. Hun hader at flyve og forude venter et risikabelt gensyn. Konferencen, hun er på vej til, er et påskud til at opsøge ungdommens store kærlighed. Mødet med fortiden i den danske hovedstad bliver kun begyndelsen til en følelsesmæssig rutsjetur, der tilbage i Buenos Aires tvinger hende til at kigge dybt i sit ægteskab, forholdet til den 34-årige, gravide adoptivdatter og til de endnu ikke lukkede sår fra Argentinas tid som militærdiktatur, med bortførelser, tortur og mord. Også arbejdsmæssigt, som antropolog og leder af et nyt, indiansk kulturcenter, udfordres hun. På vej hjem til Argentina efter konferencen, betror hun sig til sin sidemand, den syrisk-amerikanske astrofysiker, Samir Adar. Deres spor krydses igen et halvt år senere, og han bliver romanens fortæller. Det onde, jeg ikke vil hvirvler læseren ind i dramatiske begivenheder, som gør nogle af livets store spørgsmål smertelig nærværende: Hvor godt kender vi os selv og vore nærmeste? Hvor langt er vi parate til at gå for at sikre egen lykke? Er det muligt at elske og samtidig holde grufulde hemmeligheder skjult for dem, vi elsker? Kirsten Boas, født 1951. Journalist på bl.a. Politiken, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Tilbragte fem år som barn i Buenos Aires, hvor faderen var dansk præst. Det onde, jeg ikke vil er hendes debutroman. Udkom første gang i 2016 i spansk udgave, på forlaget Ediciones de la Torre i Madrid

Champagnepigen er Leonora Christina Skovs gennembrudsroman fra 2007. Et sansemættet portræt af et ægteskab i krise og en samtids-thriller fra den erotiske besættelses overdrev. Den skildrer et morads af svigt og seksuel udnyttelse og åbner for overvejelser om placering af skyld og ansvar.

Linn og Isak Lauretius har berømmelsen, børnene og au pair-pigerne, og nu skal de portrætteres til et livsstilsmagasin. Men journalist Kate Klarlund ved for meget, og det eneste hun ønsker, er at rive glansbilledet af den lykkelige familie i tusind stykker. Hvad er det for handlinger, Linn har begået, som får personer fra hendes fortid til at ønske sig en frygtelig hævn?
Leonora Christina Skov debuterede med romanen Rygsvømmeren i 2003. Hun er mag.art. i litteraturvidenskab og tilknyttet WA som litteraturanmelder. Herudover optræder hun i DR2s ‘Smagsdommerne’ og er en flittig skribent og debattør.