Søgeresultater: 86

Ti historier om nutidsdanskere, skrevet af Sven Holm. Om par og parforhold, Novellerne interesserer sig ikke mindst for de erotiske overtoner, men også for de drastiske og vilde undertoner, der kan følge med.

Her er En headhunters divan, om parret, der pludselig finder ud af, at de har udsigt til deres nye og – viser det sig – promiskuøse nabos divan og kan følge med i hans improvisationer;

her er Duften af kød, om ægteparret, der er på ferie i Rom, hvor manden finder ud af, at han er mere optaget af en flot ung slagtersvend og hans knive, end godt er, til foruroligelse for både ham selv og konen;

der er Bersærk, historien om tilflytterne til Bornholm, der, før de får set sig om, er kommet i klammeri med en særling af en nabo og viklet ind i forhold, de ikke forstår;

der er Midt i den blanke nat, om parret, som er på ferie i en øde egn i Sverige og pludselig bliver banket op midt om natten af en dubiøs fremmed, der sætter deres forhold til omverdenen i et uventet relief;

der er Ries briller, om et ungt par, der havner i en høstak og pludselig må i gang med at lede efter et par på mere end én måde uundværlige briller.

Øen Manhatten ved Hudsonflodens munding er formodentlig verdens mest tætbefolkede om­råde. Den rummer også flere historier og fortællinger end noget andet sted. Ormene på Carmine Street er en af dem.  Romanen befolkes af synske forfattere, stjålne verse­linjer, betydningstunge løgne, adskilte ­elskende, hunde, der giver håb, og privatdetektiver. Den handler om at lede efter et forsvundet barn og om at blive ført bag lyset af tvingende omstændigheder. Ormene på Carmine Street er en kærlighedsroman med forhindringer. "Håkan Nesser kan om nogen skildre familieliv, der går skævt. [...] Det er et strindbergsk kammerspil med okkulte overtoner og hårdkogt udgang. Tilfældet spiller ind i en grad, der ville gøre det hele ganske utroværdigt, hvis ikke Nesser skrev så godt. Bo Bjørnvig, Weekendavisen Nesser blander eksistentiel tvivl, litterær refleksion og New York-skildring op med kriminalgåden. Det lykkes ganske fint. Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende Ormene på Carmine Street er en intens og foruroligende fortælling der fanger læseren ind i sit langsomt stigende spændingsniveau. Og så er Nesser en ganske suveræn ordkunstner. [...]. Et usædvanligt fængende krimimysterie og kærlighedsdrama. Bogvægten.dk Håkan Nessers seneste krimi er et smukt lille stykke parforholdsteater forklædt som spændingslitteratur i litterære gevandter. Meget moderne, men altså også uhyre vellykket. [...]ekstremt læseværdige romanpause i serien om den gode Gunnar Barbarotti… Henrik Palle, Politiken Håkan Nesser er, ved vi fra tidligere, en fremragende forfatter, med sikker sans for en god historie og en stilistisk evne, der alene gør ham værd at læse. Lars Ole Sauerberg, Jyllandsposten Ormene på Carmine Street er som de fleste af Nessers værker velfortalt og vidunderligt velskrevet.[...]Langt højere litterær kvalitet end så meget andet krimi. Mette Højbjerg, Information Der er få, der som svenske Håkan Nesser kan undersøge det moderne parforholds anatomi med sin på en gang afdæmpede og samtidigt præcise prosa, hvor et ord, en vending, et ansigtsudtryk bliver gjort genstand for grundig analyse. Det er blændende gjort… da afsløringerne kommer til sidst, kommer de både overraskende og forløsende. Bent Stenbakken, Nordjyske Stiftstidende Man mærker, at sproget og dialogerne er velovervejet, og det er med til at give en god læseoplevelse. Specielt den sidste del af bogen er rigtig spændende, og det er meget svært at lægge den fra sig. Kan du lide en stille og velskrevet bog, hvor handlingen skrider langsomt frem, så kan denne anbefales. bogrummet.dk Ormene på Carmine Street er en intens og foruroligende fortælling der fanger læseren ind i sit langsomt stigende spændingsniveau. Og så er Nesser en ganske suveræn ordkunstner. [...]Et usædvanligt fængende krimimysterie og kærlighedsdrama. Jan Vandall, Bogvægten.dk

Marie har allerede fået et barn med en tilfældig mand, da hun bliver husbestyrerinde for Villy på Fjordagergård ved Løgstør. Hun er gravid igen, da hun ankommer, men Villy, der hurtigt tilbyder hende ægteskab, tvinger hende til at bortadoptere barn nummer to. Marie og Villy lever sammen i hen ved tyve år, slider og slæber i et landbrug, der er præget af krise, og hvor truslen om konkurs er en tro følgesvend. De er to ensomme mennesker, der lever lidenskabsløst, nærmest fremmede for hinanden, under samme tag.
Det er en roman om hårde eksistensvilkår, det er en landbrugs- og hjemstavnshistorie, men det er først og fremmest en kvindeskildring.
"Det du ikke ved" er en selvstændig fortsættelse af "Vejs ende" (2006) – kanalhusene med arkitekten Holger, hans bibliotekarkone Anne og deres adoptivdatter Lærke er bifigurer i dette naturskønne, men barske og hårde romanlandskab.

Læs mere om forfatteren, Lisbeth Brun: http://gyldendal.dk/lisbeth-brun

Vi er i slutning af 1700-tallets Danmark. Over landet blæser oplysningstidens vinde.



Tobias‘ farmor, den kloge kone Lussemor, er blevet halshugget for fosterdrab, og han sendt på lainskole, hvilket både giver knubs og kundskaber.

Med sig har han arven efter Lussemor, en stor grøn kiste fuld af pulvere og tykke bind med opskrifter på lægemidler. Det er nu Tobias, en fattig landbodreng, skal lære at klare sig i byen. Tobias kommer ud på gyngende grund mere end én gang, men med en god portion hjerte, mod og en smule snuhed klarer han skærerene og redder mennesker fra katastrofen. Det er også hér han første gang møder kærligheden. Det kan godt gøre ondt.



"Ramsherred" er andet bind i romantrilogien om drengen Tobias.

Læs også den selvstændige fortsættelse "Stiftelsen".

Henning Prins (f. 1939 – oprindeligt Henning Gry Hansen) er en dansk forfatter og venstrefløjsaktivist. Henning Prins gjorde sig fra 1960‘erne og frem gældende som en fremtrædende figur på den danske venstrefløj. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 1989 med romanen "En skuffe fuld af penge". Forholdet mellem samfundet og individet, kollektivet og det enkelte menneske står som centrale temaer i Henning Prins‘ forfatterskab – det være sig inden for både den skøn- og faglitterære genre.

Thorstein Thomsens meget roste romaner, Bare vi har hinanden, Roser til mor og Han er min bror kommer nu i en flot omnibusudgave. Persongalleriet i de tre romaner er beboere i det samme boligkompleks i Lyngby, og bøgerne giver et flot tidsbillede af forstadslivet fra 1950'erne til slutningen af 1980'erne - med øget velfærd, ungdomsoprør, ny musik, uddannelsesboom, kvinder på arbejdsmarkedet og opbrud i kernefamilien. Men først og fremmest introduceres vi til nogle rigtige mennesker, Gibber og hans stedfar, den festlige, men aldeles ikke uproblematiske Richard, til 16-årige Michael, der er fuld af de nye rytmer, men som skal spille dansk pop med sin far i duoen Lille Michael og Far og til brødrene Johnny og Jeff, der livet igennem bevarer en stærk samhøringhed trods forskelle og uenigheder og koner, der ikke kan tåle synes af hinanden. Trilogien henvender sig bredt - til både unge og ældre og til dem midt i mellem.

Mænd i frit fald er en hudløs ærlig fortælling om mænd og deres kampe med sex, magtesløshed og kvinder, skrevet i et letflydende og billedskabende sprog.

Da reklamemanden Peters kone og børn omkommer tragisk i en bilulykke, og kontanthjælpsmodtageren Lasse kommer til at bortføre sin egen søn, som han er anklaget for at misbruge seksuelt, krydses deres skæbner efter 25 års adskillelse. En både humoristisk og sort fortælling om mænd i frit fald.

Kærlighedskomedie om rejsebureaumedarbejderen Julie og forfatteren Sune, der deler lejlighed. Den ene venter på livstegn fra sin forlovede, der er taget til Indien, den anden venter på inspiration. Med tiden viser det sig, at der alligevel er fordele ved bofællesskabet: Forfatteren mangler noget at skrive om, og kontordamen mangler en mand …

SE PÅ MIG er fortælling om bedrag og selvbedrag, om hemmelighedher og overvågningskameraer, sexlegetøj, løgne og ja, kærlighed.

Læs mere om forfatteren, Kirsten Hammann: http://gyldendal.dk/kirsten-hammann

Efter sin mors død finder Matt en stak fotografier af sig selv i den fine lille rosentræsæske, som han op gennem sin barndom gemte forskellige små skatte i sammen med sin mor. Men Matt kan ikke genkende sig selv på fotografierne – både tøjet og omgivelserne virker fremmede. Og hvorfor er hans søster Imogen ikke med på nogen af dem? Imogen selv befinder sig i sit livs dilemma. Huset, hun har drømt om hele sit liv, kan blive hendes, hvis hun vil have det. Hendes mand, dyrlægen Julian, nægter imidlertid at flytte dertil, og den lille familie begynder at knage i fugerne.

»Skriv om din far!« udbrød redaktøren. »Det bliver en bog!« »Min far?« svarede jeg. »Han var der ikke. Man kan ikke skrive om en mand der ikke var der.« Men han gør det alligevel, Morten Sabroe.

En ung kvinde bliver forladt af sin kæreste og flytter ind i sin fars præstegård. Her forsøger hun at få hold på kærlighedens væsen, mens omverdenen blander sig med velmente råd: veninden og spindoktoren Mulle, en tålmodig læge, ejendomsmæglermoren, der taler i slogans og deler ud af sin livserfaring på en måde, der gør jeg-personen virkelig træt, og præstefaren, der citerer Pink Floyd, spiller 500 og regner med det hele løser sig af sig selv. Med en vis desillusioneret kynisme giver hun sig selv lov til at sørge og være på tværs, højtråbende, højstemt, plakatfuld, småfilosofisk og pseudointellektuel, skingrende FOR MEGET, indtil der igen tændes lys for enden af tunnelen. 

Kirsten er vred. På sin datter, som ikke vil tage en uddannelse, der svarer til hendes evner, på sin søn, som ikke vil slippe hende, på sin mand, som er et skvat, men allermest på sin mor, Agnes, hvis anerkendelse hun lige siden barndommen har længtes efter.  Parallelt med at den viljestærke Agnes nærmer sig livets afslutning på et plejehjem, får Kirsten chancen for at ændre sit liv og for at se sig selv på en anden måde, men vil og tør hun det, når det kommer til stykket? SORTEHUSENE er en roman om kvindeliv, om forholdet mellem mor og datter og om de mørke hemmeligheder, en familie gemmer på, skrevet med fintmærkende sans for persontegninger og menneskelige relationer. "”Sortehusene” er en varm og nærværende fortælling om forholdet mellem mor og datter, om kærlighed og fortielser. (…) Vibeke Marx har en særlig evne til at skabe autentiske personbilleder og relationer, så mange af os mere eller mindre frivilligt kan genkende os selv og vores familier i dem. Søndag En barsk roman Nordjyske Stiftstidende ★★★★★ Sortehusene er en rørende, klog og erindringsmættet fortælling om to intelligente kvinder, der går fejl ad hinanden og skaber grobund for, at fejlen føres videre i næste slægtled Fyens Stiftstidende Vibeke Marx, som efterhånden har et omfattende forfatterskab bag sig, beviser i romanen ”Sortehusene” at hun også har fremtiden for sig. (…) formår hun samtidig at være nærværende, relevant og frem for alt at skabe identifikation. Fyns Amts Avis ★★★★★ Psykologisk skarphed og fine tidsbilleder ... Jeg har før fremhævet Vibeke Marx ' psykologiske skarphed, og kan her på positivsiden føje nogle fine tidsbilleder til, hvor de sociale og politiske faktorer balanceres, så de aldrig bliver til frelste årsagsforklaringer. Dagbladenes Bureau

For de fleste er det en drøm at forblive ung for evigt – men for 18-årige Kassie er det en forbandelse. For tyve år siden blev hun trukket op af floden med bidmærker på halsen, og siden da har den smukke vampyr søgt sandheden om sit tidligere liv. Da Kassie møder Leo, kommer hun et skridt nærmere sin fortid, for i hans øjne ser hun et glimt af noget genkendeligt. Men det går hurtigt op for Kassie, at Leo også har en mørk hemmelighed … Blodsøstre er første bind i serien Blodets Bånd – en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.