Søgeresultater: 41

OVERLEV af Ali Najei er en kriminel coming of age-fortælling fra den københavnske underverden. Ali vokser op i Nordvestkvarteret med masser af kærlighed. Hård kærlighed. Han stjæler de første 20.000 som 12-årig. Handler hash og begår røveri som 15-årig. Ali lever godt, når han lever uden for loven. Gennem 10 år suser han videre i de kriminelles dødsdrom. Han slår og stikker sig frem, og det er hans held, at han sidder i fængsel, da hans lillebror bliver skudt ned i en kiosk i Nordvest. I dag har Ali sagt farvel til det kriminelle fællesskab, som han endte med at bruge sin ungdom på. Han har afsonet syv år for brandstiftelse, røverier, våbenbesiddelse, salg af narko og grov vold. I sin selvbiografi fortæller han om alt det, der gik galt. Men det er også en fortælling, der spreder håb og viser, at der er mennesker på begge sider af en celledør, og at ét menneske kan plante det frø, der gør forskellen på et liv i kriminalitet og et liv uden. Ali Najeis historie er et sjældent kig ind i miljøer, der normalt er lukkede, men som i denne bog portrætteres både ærligt, kærligt og kritisk.

I Panseren & tøsen fortæller begge deres historie. Erik Hauervig, der også er forfatter til fem kriminalromaner, beretter om sin karriere som politimand med speciale i prostitution, og så giver han sin skarpe mening til kende om, hvorfor købesex bør forbydes i Danmark, og fortæller om sit virke i NGO-organisationen NEWLIVES, der arbejder for at hjælpe kvinder til at starte en ny tilværelse. Marlene Simoni fortæller gribende og stærkt om, hvordan hun – og mange kvinder som hende – er endt i prostitution, og hvad man oplever i en verden, som de færreste af os kender til. Marlene beskriver desuden sin vej ud af prostitution til et almindeligt liv, hvor al mad ikke længere har en bismag af latex. Panseren & tøsen er en bog, der gerne må skabe debat og dialog. Erik Hauervig og Marlene Simoni tager selv hul på debatten i bogens tredje del, hvor de diskuterer lystigt med hinanden. De er ikke enige om, hvad der er vigtigst: et forbud mod købesex eller en styrket indsats med handleplaner og forebyggende indsatser for de enkelte kvinder. Eller hvordan de to ting skal kombineres. Men de er enige om, at noget må der gøres

Hells Angles sætter Brian Sandberg i stævne en julidag i 2017. Med ét er hans status i miljøet ændret til bad standing - et brændemærke, der varsler unåde og placerer ham i det farlige ingenmandsland, hvor han i sin tid som toprocker selv har sendt flere medlemmer hen. Hvor søger han hen, når rygdækningen fra broderskabet er væk? Kan han ryste gamle vaner og fjender af sig, eller lader han sig friste, når miljøet alligevel giver ham en udvej? Og kan han lægge kokain, vold og hurtige penge på hylden? Brian Sandberg fortæller den utrolige historie om at være bodyguard for en britisk gangster på Tenerife, afslører hele sandheden om arbejdet for storsvindleren Stein Bagger og beskriver indgående bagsiden af broderskabet mellem rockere. Tre gange har fjender været tæt på at slå ham ihjel, men det er først da et blødende modermærke under en overstreget Hells Angels-tatovering viser sig at være kræft, at Sandberg for alvor frygter for sit liv. Unåde - Mit Liv i Bad Standing er en insider beretning om livet ind og ud af rockermiljøet. Men også fortællingen om en forbryder, der endelig bliver indhentet af sin egen samvittighed. Brian Sandberg må derfor tage et sidste nødvendigt opgør med sig selv.

Hvordan er livet med demens – og hvordan fremelsker man hverdagens gode stunder?

På baggrund af et stort forskningsarbejde beskriver forfatteren i et lettilgængeligt sprog, og med udgangspunkt i hverdagen, livet med demens. Ved at tage udgangspunkt i konkrete eksempler og situationer, som er typiske for livet med demens, skaber bogen en dybere forståelse for sygdommen og det liv, den fører med sig, hvilket især kan være meget værdifuldt i de tidlige stadier i forløbet.

"Skyggen af en hverdag. Mennesket og lidelsen ved demens" fra 1998 baserer sig på forfatterens ph.d.-afhandling.


Christine E. Swane (f. 1960) er mag.art. i kultursociologi og fik i 1996 ph.d.-graden med afhandlingen "Hverdagen med demens – billeddannelser og hverdagserfaringer i kulturgerontologisk perspektiv". Hun har i knap 40 år beskæftiget sig med forskning og formidling inden for gerontologien – læren om aldring, alderdom og ældre mennesker. I perioden 1998-2004 var hun leder af Gerontologisk Institut, 1998-2000 leder af Videnscenter på Ældreområdet og i 2004-2006 studieleder for Masteruddannelse i Gerontologi og Masteruddannelse i Rehabilitering på Syddansk Universitet. Siden 2006 har hun været direktør og forskningsleder i Fonden Ensomme Gamles Værn. Swane er en anerkendt ekspert inden for området og bidrager jævnligt til den offentlige debat.

Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation eller kastration den eneste udvej. Livø Anstaltens historie er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt blev senere far til en dansk statsminister.

Sved, sjov og gode relationer er grundlaget for bedre trivsel og sundhed hos mennesker med udviklingshandicap. Det er fysioterapeut og master i sundhedspædagogik Pernille Thomsens hovedbudskab i denne bog. En sund og sjov livsstil med fysisk aktivitet kan styrke livskvaliteten og forebygge livsstilsygdomme. Og gode relationer og fællesskaber har en gavnlig virkning på mental sundhed og trivsel. Undersøgelser viser, at mennesker med udviklingshandicap lever kortere end gennemsnitsbefolkningen og savner fællesskaber. Denne bog beskriver ud fra et bio-psyko-socialt perspektiv, hvordan man gennem fysisk aktivitet og inkluderende aktiviteter kan styrke glæde og selvværd hos mennesker med udviklingshandicap. Bogen henvender sig til forældre til børn, der er har et fysisk eller mentalt udviklingshandicap. Desuden henvender bogen sig til voksne, der arbejder eller er i tæt kontakt med mennesker med udviklingshandicap, herunder handicaphjælpere, pædagoger og ikke mindst børnenes omsorgspersoner på fx bosteder eller ungdomsuddannelser for unge med særlige behov (STU).

”Djævletro og folkemagi”, der udkom første gang i 1986, indeholder en lang række sande historier om mænd og kvinder, der blev beskyldt for at udøve trolddom, hvoraf mange blev henrettet for det.

I bogen undersøger historiker Kim Tørnsø hvilke handlinger og omstændigheder, der kunne føre til beskyldninger og dom, men han ser også på, hvad de underliggende årsager i samfundet kunne være til, at trolddomsforfølgelserne fandt sted. I bogen fokuseres på trolddomsforfølgelserne i Vestjylland, fordi området var kendt for at have usædvanligt mange trolddomsprocesser i 1500- og 1600-tallet.

Kim Tørnsø (f. 1956) er historiker, oprindeligt uddannet på Aarhus Universitet, og forfatteren bag "Djævletro og folkemagi".

Demenssprog giver både værktøjer og råd til, hvordan vi bedre kan sætte os ind i de mennesker, der har demens. Demens' påvirkning på en persons kommunikation er med til at gøre relationen til ens kære svær. Bogen her vil hjælpe med at gøre 'oversættelsen' nemmere og dermed skabe bedre rammer for mennesker, der har demens.

Nagieb Khaja har rejst bag Vestens linjer i Afghanistan, og i mødet med folket, forstår man Talibans sejr.

I sin ærlige og bramfri erindringsbog tegner tidligere beredskabs- og narkobetjent Michael Molin et nærportræt af hverdagens politiarbejde og det psykiske pres og intense arbejdsmiljø på Danmarks bedste og værste arbejdsplads. Michael Molin skabte sig et navn i politiets frontlinje. Han var Knogleknuseren fra Vestegnen. Han blev Pac-Man i Pusher Street. Han delte vandene med sin kontante stil på gadeplan, og han fik bunker af klager. Ikke én gang gik han længere, end loven tillader. Men under terrornatten den 15. februar 2015 slog hans panser revner efter tretten år i tjeneste. Michael Molin lærte, hvad alle politifolk godt ved inderst inde:En dag bliver rygsækken for tung, når man hver dag balancerer på en tynd blå linje. PANSER er historien om en rodløs knægt fra betonblokkene i Brøndbyøster, der blev betjent og brød sit sociale mønster. En praktiker i uniform, der var bedre til at slås end til at skrive på maskine. En holdspiller, der higede efter anerkendelse og fandt sin flok i politiet – men glemte undervejs, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv. I dag arbejder Michael Molin ikke længere i politiet efter at være diagnosticeret med PTSD. Han har siden uddannet sig som psykoterapeut med speciale i bl.a. traumeterapi og arbejder med behandling af mennesker, der er kommet til skade på deres arbejde i velfærdssamfundets frontlinje. Han er desuden aktiv som projektleder i politiets veteranforening Thin Blue Line.

Som Danmarks førende ekspert indenfor psykologisk profilering, 'criminal profiling' og seriemordere fortæller Florence McLean om nogle af de værste serieforbrydere fra hele verden. Hun forklarer, hvad profiling er, og gennemgår de værktøjer, en profiler benytter for at beskrive en gerningsmand. Det er f.eks. gerningsstedsanalyse, personligheds- og adfærdsanalyse og geografisk profilering. Hun fortæller også om, hvordan man arbejder med forskellige typer af ofre, og hvad de kan afsløre om en morder.

Florence McLean interviewede i forbindelse med sit speciale 34 primært amerikanske seriemordere, og nogle af dem har hun kontakt med den dag i dag. Vi møder bl.a. Dennis Rader (alias BTK - Bind, Torture, Kill), som selv virker interesseret i at forstå, hvorfor han blev seriemorder. Han blev idømt ti gange livstid for lige så mange mord. Florence McLean stiller spørgsmålet, om vi gennem forskning i seriemordere kan blive bedre til at forebygge og dermed forhindre nogle af de mest grusomme forbrydelser.

"Næsten 60 år efter at Anette fik sin abort, kan hun ikke komme i nærheden af den adresse, hvor kvaksalveren boede, uden at det giver et jag i hende. Hun var 17 år dengang. I dag er hun 74. Indgrebet skete, mens der stadig var en straframme på op til otte års forbedringshus for ’letfærdige Quindfolk’."

I dagens Danmark er det nemt at komme til at tage den frie abort for givet, men før aborten endelig blev frigivet i 1973, er der imidlertid gået flere hundreder af år med straf, skam og foragt for de kvinder, der valgte at afbryde deres graviditet.

"Provocatus. Fra fosterdrab til fri abort" udkom oprindeligt i 1983, hvor de grimme gamle dage stadig var friske i mange kvinders hukommelse. I bogen fortæller en række kvinder om deres egne oplevelser med illegal abort – nogle hos læger, der hjalp på grund af moralsk overbevisning om at abort skulle være kvindens eget valg, andre hos kvaksalvere, der lod kvinderne betale med penge, skønt flere af dem endte med at betale med livet, når aborten gik galt.

Andre fortæller om at ansøge Mødrehjælpen om lov til at få en abort og om at blive afvist, fordi man var sund og rask og ikke kunne retfærdiggøre, at man ikke ville have barnet. Bogen handler også om dengang, der var dødsstraf for abort, da dødsstraf siden blev til fængselsstraf og tiden op til den dag, hvor kvinder endelig fik lov at bestemme over deres egen krop.

Else Sander (f. 1943) er journalist og forfatter. I sine yngre dage udgav hun en række debatbøger med kvindepolitisk indhold, af og til i humoristisk form som i "Kanindræberen Kaj" og "Dåselatter" fra samme periode. Hun har engageret sig i kvinders liv og vilkår gennem hele sit liv. Som journalist har hun bl.a. arbejdet for Ekstra Bladet og siden som lektor på Journalisthøjskolen og på den grønlandske journalisthøjskole i Nuuk.