Søgeresultater: 77

Bogen om Kim Wall er fortællingen om Kim Walls liv, fortalt af dem, der var hende allernærmest: hendes forældre.  Det er fortællingen om en ung, intelligent og socialt engageret journalist, verdensborger og feminist, der nysgerrigt, hårdtarbejdende og empatisk kaster sig ud i verden og livet. Det er også en bog om tiden efter, at livet blev taget fra hende. Bogen begynder det øjeblik, hvor hendes forældre får dét opkald, alle forældre frygter. Og herfra bliver mareridtet kun værre. Bogen følger Ingrid og Joachim Wall fra de første forvirrede, uvisse dage i København i august 2017 og gennem retssagen mod Peter Madsen. Det er en fortælling om usigelig vrede, chok og sorg, men også om en stærk vilje til at skabe og gøre noget godt i Kims navn. Kim skulle aldrig have været historien – det var hende, der fortalte historierne. Nu fortæller hendes forældre den sande historie om Kim Wall.

Oliver Louai bliver i 1999 født ind i verden med Hells Angels, Stein Bagger, Bandidos og bandekrig. Fra han kan gå, er han med til søndagshygge og barbecue, hoppeborg og børnefødselsdage i Hells Angels’ klubhus, mens babysitteren, når han leger på Blågårds Plads, hedder Lille A. Han er fire, da han første gang besøger sin far i fængslet, ti, da han oplever, at faderen bliver skudt, og 18, da han selv skærer sig på lovens skarpe kant og bliver varetægtsfængslet for grov vold, fordi han da selvfølgelig er skyldig – han er jo Brian Sandbergs søn. Da han rammer teenagealderen, har han ellers smidt navnet Sandberg. Kalder sig herefter Oliver Louai – samme efternavn som moderen, der har marokkansk og muslimsk baggrund. Få år efter konverterer han også selv til islam. ”Søn af Sandberg” er historien om Brian og Oliver, om far og søn – set gennem en drengs uskyldige øjne. Det er fortællingen om en søns kamp for ikke at følge i sin elskede fars fodspor, kampen for at skabe sin egen identitet, kampen for at folk stopper med at spørge, om ikke han er berømt-berygtede Brian Sandbergs søn? Så han ikke længere behøver at tænke på, om han skal svare ja – eller nej.

Året er 1734. En lokal bonde bliver fundet myrdet. Nogen har brækket halsen på ham, og mistanken falder på de lokale natmænd, der lever et forhutlet liv på samfundets bund.

Forvalteren Niels Lind har påtaget sig den juridiske rolle og fører sagen. Men forhørene handler ikke kun om drabet. Lind har sin egen dagsorden, og i et særegent samspil mellem den lille købstads spidser kommer processen til at omhandle natmændenes generelle tyverier og usædelighed og løfter fligen af en hel kriminel underverden, der har tråde ud over hele Sjælland.

Med udgangspunkt i fyldige forhørsreferater og en omfattende brevveksling mellem de implicerede myndigheder kommer Tyge Krogh helt tæt på disse menneskeskæbner fra første halvdel af 1700-tallet. Med sjælden indlevelse og dramaturgisk sans afdækker han en næsten 300 år gammel kriminalsag og fortæller en nervepirrende og forfærdende historie fra bunden af Holbergs Danmark.

”Tyge Krogh opruller en historisk begivenhed så spændende som nogen krimi.”
– Jyllands-Posten

Fra broderskab til mønsterbrud er en rå historie om, hvordan et ungt menneske kan havne i det forkerte spor, når han vokser op med en alkoholiseret og syg mor, og ingen skrider ind over for det omsorgssvigt, han udsættes for.
Rolf Hermansen lægger ud med at være en fodboldglad knægt i Brøndby, men med store udfordringer derhjemme og ingen støtte. Som ung mand bliver han i sin søgen efter anerkendelse og fællesskab medlem af rockerklubben Hells Angels, hvor han på nærmeste hold oplever rockerkrigen i 1990'erne.
Rolf ender bag tremmer, men beslutter i fængslet, at han vil begynde et nyt liv, når han kommer ud igen. Han vil læse til pædagog, så han kan hjælpe andre unge, der som han selv har fået en svær start på tilværelsen. Men beslutningen viser sig at være uventet svær. For hvordan begår man sig i en verden af normalitet, som man intet kender til? Når man ikke ved, hvordan man opfører sig som kæreste, far, studerende, kollega – eller bare almindelig borger?
For Rolf bliver ønsket om en ny tilværelse en årelang kamp, hvor han ikke alene igen og igen skal overvinde uventede udfordringer og forhindringer, men også håndtere smertefulde erkendelser, ikke mindst om sig selv. Den vigtigste erkendelse er dog, at han i virkeligheden allerhelst bare vil elskes – og lære at elske tilbage

Et tip fører i september 2015 politiet til et rækkehus i den sydafrikanske by Bloemfontein. I huset bor en 63-årig dansk tækkemand og våbenhandler, og i hans kummefryser ligger 21 poser med afskårne kønsdele. Men skrækhistorien er kun lige begyndt. Peter Frederiksen viser sig at have mere alvorlige forbrydelser på samvittigheden. Mennesker dør omkring danskeren i et hæsblæsende tempo. Og så er der fortidens rædselskabinet. Det åbner journalist Helle Maj, da hun sætter sig for at undersøge sin landsmands færden, fra han kom til verden i Gl. Holte i 1952. TÆKKEMANDEN er en chokerende dokumentarisk beretning om en på overfladen jovial mand, der gennem et halvt århundrede nedlagde dyr og mennesker. Historien er nordic noir, når det er allermørkest og mest bestialsk. Med adgang til domsudskrifter, Peter Frederiksens kalendernotater gennem 12 år, samt interviews med ofre, efterladte og politifolk – og manden selv – afdækker Helle Maj historien om en bondesnu manipulator og sex-sadistisk sociopat, der hærgede på tre kontinenter under politiets radar.

Indtil 1. juli 1969 var billedporno forbudt i Danmark. To år tidligere var forbuddet mod tekstporno blevet ophævet. Morten Things bog om pornografiens historie i Danmark udkom, da der i Danmark havde været fri adgang til porno (undtagen børneporno) i tredive år.

"Pornografiens historie i Danmark" beskriver en tilstand, hvor politiet måtte holde markedet under opsyn for at håndhæve forbuddet mod utugt og spekulation i sanselighed inden for tekster, billeder, film, offentlig optræden og udstillinger. Gennem en nærlæsning af politiets journaler og rapporter tegner bogen et billede af en verden med nogle grænser, som ikke længere eksisterer. Den viser, hvordan politiet tænkte og handlede i forhold til tugt og utugt fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til 1969. Morten Thing (f. 1945) er en dansk kulturhistoriker og forfatter, der arbejder som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet. Han voksede op på Nørrebro som barn af russiske jøder. Morten Thing har udgivet flere bøger blandt andet om sin fars oplevelser som modstandsmand under besættelsen, jødisk identitet og kulturhistorie.

Bog om flådens sænkning 29. august 1943, der beskriver Søværnets historie fra ”skammens dag” den 9. april 1940 og frem til den dramatiske augustmorgen i 1943, hvor flåden sænkede sig selv. Han giver her ordet til en lang række af de personer, der spillede en rolle i en aktion, som var med til at sikre, at Danmark efter krigen blev talt mellem Tysklands fjender.

MENNESKE FØRST er en praktikers fortælling fra mange års virke inden for det sociale område.

Det handler om, hvordan man bedst hjælper mennesker videre fra fastlåste situationer i deres liv, hvad enten det

drejer sig om jobsituationen, den sociale spændetrøje eller selvværdet, der agerer bremseklods.

BETTINA SMED giver sine refleksioner og råd videre gennem illustrative cases og forløbsbetragtninger, og hun

lukker læseren ind i sit menneskelige maskinrum, hvor hun gør sig overvejelser om bl.a. rammer, forberedelser,

indstilling og retorik. Hvad gør man for eksempel, når den, man skal hjælpe er afvisende eller nærmest voldelig, eller

personen er præget af et helt liv i modgang og derfor ikke kan se sig selv udfylde en plads i samfundet?

Bogen er en livsklog beretning om at sætte mennesket først og derigennem hjælpe det til forandring.

Lars Toxværd fortæller i "Når helvede fryser til is" den utrolige historie om hvordan han vendte hele sit liv på hovedet. Fra at være rockerpræsident, er han nu forfatter og et nyt menneske.
Bogen giver et indblik i rockerklubben Bandidos og deres daglige, sektlignende arbejde. I sin rejse væk fra kriminaliteten tegner Toxværd et portræt af en verden, hvor vold, bedrag og grådighed styrer alt.
Selvom Bandidos har lagt planer om at likvidere ham, så har Toxværd besluttet ikke at lade frygten råde, og skrevet "Når helvede fryser til is".
Citater fra bogen:
"Det stred ganske enkelt både imod min fornuft og min grundlæggende natur at bøje nakken for nogle arrogante og afdankede bosser."
"Jeg er klar over, at Bandidos i resten af mit liv, vil sondere terrænet for at opsnuse en mulighed for at slå mig ihjel, uden at det skaber for mange repressalier."
"Nogle gange skal man åbenbart dyppes i tjæregryden, før man kigger sig selv i spejlet og reflekterer over det, man ser. LARS TOXVÆRD OLESEN er tidligere præsident for rockergruppen Bandidos i Holbæk. Fra 2013 til tidligere i år var han medlem af banden Loyal to Familia. Dette er hans første bog.

Vlado Lentz har i mere end 10 sæsoner deltaget i Kanal 5's 'Politijagt'. Han er blandt de mest populære betjente i programmet. Det skyldes, at vi alle kan mærke Vlados engagement for sit arbejde. I bogen her fortæller han om 30 år i færdselspolitiet.

Mandag den 6. januar 1998 vågner Danmark til en nyhed, der i løbet af dagen vil rydde forsider over hele verden. Vores verdenskendte nationalsymbol, Den lille havfrue, har mistet hovedet. I ly af natten har ukendte gerningsmænd savet det af, så hun nu sidder skamferet og hovedløs tilbage på sin sten ved Langeliniekaj i København. I de tidlige morgennyheder på TV2 og senere på CNN og en lang række andre internationale tv-stationer bliver der vist videooptagelser fra gerningsstedet. Billederne er taget af freelancefotografen Michael Forsmark Poulsen. Han var først på stedet og fortæller, at han havde modtaget et telefonisk tip om overgrebet. Det er ikke første gang Forsmark er i begivenhedernes centrum. Fra sin tidlige ungdom har han været gennemsyret kriminel og som kriminalfotograf har han udvist en bemærkelsesværdig evne til at være på gerningssteder før både politi og den øvrige presse. Det er ham, der tager billederne, da en gummiged vælter muren til fængslet i Vridsløselille, så tretten mordere, bankrøvere og narkohandlere kan flygte fra stedet, og det er også ham, der er først tilstede ved attentater og drab, da rockerkrigen raser i Danmark i midten af 1990’erne.

De sidste tre år har den norske journalist Lene Wold tilbragt meget tid i Jordan sammen med en far, som har dræbt både sin mor og en af sine to døtre for at genoprette familiens ære. Wold har snakket med den anden, overlevende datter, som sad flere år i fængsel efter drabsforsøget for at beskytte hende mod sin egen familie. Forfatteren har besøgt fængsler og moskeer, gennemsøgt avis- og retsarkiver og opsøgt imamer, landsbyledere og drabsmænd. Ved hjælp af et unikt kildemateriale belyser hun en hidtil ukendt side ved æresdrab. Vi får historien fra gerningspersonens perspektiv, og Wold viser at æresdrab ikke handler om islam, men om traditioner og kulturelle regler, som kan udfordres og forandres. Æret være mine døtre er en rystende dokumentarisk fortælling om hvad der får en far til sætte fællesskabets værdier før sine børns liv. Det er en unik og hjerteskærende historie, som ikke vil lade læseren uberørt.