Søgeresultater: 831

Nanna Hansen er storesøsteren fra TV-dokumentaren Anbragt i helvede, som udløste et stort sagsforløb med kommunen og plejefamilien. Jeg er Nanna er en rystende beretning om et råddent, grådigt og inkompetent dansk socialsystem, der ikke gør et liv med en helvedes barndom nemmere. Jeg er Nanna handler om opvæksten som nomade i et institutionssystem, hvor svigt på svigt er mere reglen end undtagelsen. Institutioner, der hverken lytter eller har øje for behovene hos de sårbare børn og unge, de er sat i verden for at hjælpe. Og systemet ender med at spytte Nanna ud som voksen til fattigdom, hjemløshed og håbløshed. Nanna blev som barn anbragt i en plejefamilie. I stedet for kærlighed og støtte blev hun udsat for mishandling og seksuelt misbrug. I årevis svigtede kommunen sin tilsynspligt, og overbebyrdede sagsbehandlere vendte det blinde øje til hendes og hendes søstres mistrivsel. Da Nanna til sidst brød sammen og fortalte om overgrebene, blev hun mødt af mistro og ligegyldighed fra pædagogerne, der var sat til at tage sig af hende. De hævdede, hun havde en livlig fantasi. At hun bare forsøgte at gøre sig interessant. At hun måtte lære at leve med det. Selv om Nanna hver dag frygtede den mand, der voldtog hende. Først da hendes søster tog bladet fra munden, gik politiet ind i sagen. Og Nanna? Hun blev flyttet til en ny institution, som virkede lovende, men som skulle vise sig at overlade den sårbare teenager til sit eget depressive selskab.

"Det fjerde skud" er Annie Mai Nielsens personlige beretning om skuddrabet på hendes søn og hendes oplevelser af den efterfølgende retssag. Bogen rummer også en kritik af retssystemet og anklagemyndighedens dobbeltrolle.

Den 1. december 2009 blev Annie Mai Nielsens søn, Michael "Mio" Nielsen, dræbt af skud på en parkeringsplads. Skuddene blev affyret af en politibetjent, der var på patrulje, og som havde fået en indberetning om, at der foregik noget mærkelig på parkeringspladsen. Men i stedet for at affyre et varselsskud, blev pistolen rettet mod Michael.


Betjenten blev efterfølgende frikendt for dødsvold. Annie Mai Nielsen stiller dog spørgsmålstegn ved måden det danske retssystem er bygget op på, hvor politimyndigheden både er anklager og undersøger. Er det overhovedet muligt for myndighederne at lave en nøgtern og objektiv undersøgelse, når de har dobbeltkasket på. Og blev betjenten frikendt, fordi Michael havde en mildest talt broget fortid. En fortid i det kriminelle miljø, der startede kort efter han havde mistet sin far.

Mange voksne med adhd klarer sig fint på arbejdsmarkedet, mens andre kan have en række udfordringer. Men med den rette viden og i nogle tilfælde en vis tilpasning behøver ADHD ikke at være en forhindring for at få et godt, indholdsrigt og meningsfyldt arbejdsliv. I bogen beskriver de to forfatter de udfordringer, voksne med adhd typisk oplever på en arbejdsplads, og de kommer med en række gode råd til hvilke strategier, man kan vælge for at overvinde udfordringerne, og den støtte, arbejdspladsen kan give. De gennemgår ligeledes den nyeste forskning på området. Det hele suppleres med en række cases fra en hverdag med ADHD på jobbet – fortalt af nogle af de mennesker, de to har mødt i deres klinik. … Uddrag fra bogen: Måske er du begyndt at se et mønster? Du overrasker alle på den nye arbejdsplads med din produktivitet og kreativitet. Din selvtillid er enorm, og dine præstationer er i top. Men efter et par uger mister du så måske momentum, føler dig umotiveret og har svært ved at holde styr på alt det, du har påtaget dig. Stressen og tvivlen kommer snigende. Du har svært ved at sove, bliver presset af andre og føler dig malet ind i et hjørne. Efter tre måneder kommer den første sygemelding …

I EN FORUDSIGELIG FORBRYDELSE kortlægger journalist Line Vaaben og retsmediciner, ph.d., Asser Hedegård Thomsen kvindedrab i Danmark. Med baggrund i data fra Asser Hedegård Thomsens forskning og interviews med knap 40 eksperter fra Danmark og udlandet fører de os igennem, hvad vi i dag ved om drab på kvinder i håb om bedre at kunne kvalificere samtalen og samfundsindsatsen mod kvindedrab. Samtidig genfortælles syv kvinders livshistorie og skæbne. Seks blev dræbt, en overlevede. En stærk og uafrystelig bog.

Fællesskabende praksisser forstår 'hjælp' som en del af et kollektivt 'arbejde', der omhandler at udvikle og forandre lokale deltagelsesmuligheder, hvorved individet samtidig udvikler personlige livsmuligheder. Bogen går tæt på trivsel, fællesskab og velfærdsstaten.

Da Mathilda Hofling er 13 år, får hun kontakt med en mand på nettet. Han narrer hende til at få taget nøgenbilleder, som han truer med at sende til hende venner og familie, hvis hun ikke fortsætter. I de følgende år sælger hun sin krop og bliver systematisk nedbrudt af krænkeren. Mathilda tror, at det hele er hendes egen skyld. Og at hun bliver slået ihjel, hvis hun fortæller det til en udenforstående. For at overleve udvikler Mathilda selvskadende adfærd. I mange år prøver Mathilda at komme ud af prostitutionen. Efter et voldsomt overgreb, hvor hun er lige ved at dø, får hun styrken til at forandre sit liv. Det lykkes Mathilda at gå en anden vej, og ved begyndelsen af den vej møder hun kærligheden. Hvis du siger noget, dør du er en hudløst ærlig skildring af, hvordan Mathilda blev offer for grooming, og hvordan det præger hende i dag.

Jagten på Stine Geislers morder er den personlige beretning om forfatter Peer Kaaes jagt for at opklare mordet på den unge Stine Geisler under Københavns pinsekarneval i 1990.

Supervisionen sikrer, at personalet har et forum, hvor arbejdsrelaterede følelser kan tages seriøst – man er aldrig kun på arbejde med sin logik og det kolde overblik i det medmenneskelige felt. Man er også på arbejde med følelserne, med sit ”gode hjerte”. Ellers havde man jo valgt et andet arbejde! I en travl hverdag i social- og sundhedssektoren kan det være fristende for ledelsen at droppe gruppesupervision for at spare penge og bruge tiden på presserende opgaver. Måske vil personalegruppen også være lettet over at slippe for at skulle deltage i et supervisionsrum, der kan virke fremmed og utrygt, hvis man ikke ved, hvad det går ud på. Men det er dumt at spare på supervision, og i denne bog viser de erfarne supervisorer og psykologer Lona Bjerre Andersen og Birthe Rusike hvorfor. Bogen er skrevet til dig, der arbejder i social- og sundhedssektoren og får supervision som en del af dit arbejde. Gennem utallige cases afmystificerer forfatterne supervisionens mange metoder, og de viser, hvordan supervision kan give større indsigt i egen, kollegers og borgeres adfærd, hvilket i sidste ende kan gøre arbejdet med borgere betydeligt lettere. Desuden henvender bogen sig til ledere, der savner at få svar på, hvad de egentlig får ud af at prioritere supervision.

For 400 år siden havde Djævelen frit spil i Danmark. Dommedag var nær, og trolddom kunne være allevegne. Henover blot fem år blev 60% af samtlige danske trolddomssager ført. I snart sagt alle byer fyldte lugten af brændt menneskekød luften. Processerne spredte sig som ringe i vandet, bl.a. fordi de anklagede under tortur angav medskyldige i nabosognet. Forbandelserne ramte både vejret, kvæget, mandens potens og kvindens fertilitet. Én adelskvinde mistede ikke mindre end 15 børn, fordi hun var blevet forhekset. Forsamlingen af troldfolk generede ikke kun bønderne ude i landsognene – de kunne ramme selv de allerøverste i riget med deres onde vilje.

For første gang får man her den samlede historie om verdens mest kendte rockerklub, der gennem fire årtier har domineret rockermiljøet herhjemme. Gennem adgang til politiets materiale og statens arkiver samt øjenvidner, journalister, fotografer, efterforskere og rockere tages læserne med ind i en lukket verden, hvor samfundets love ikke gælder. Bogen skildrer udviklingen af rockermiljøet herhjemme og myndighedernes indsats mod en kriminel underverden.

En sommeraften i 1965 findes en ung kvinde død i sit hjem i en forstad til Stockholm. Politiet affærdiger det først som selvmord, men snart står det klart, at kvinden er blevet myrdet. Men hvordan og af hvem? Sådan begynder den største og mest komplicerede mordefterforskning i svensk historie før Olof Palme-mordet.

Sagen vækker stor opmærksomhed – og frygt – for det viser sig, at gerningsmanden er gået til værks med en usædvanlig koldblodighed, og politiet frygter, at han vil slå til igen. Da morderen til sidst pågribes, viser det sig, at han har befundet sig lige for næsen af politiet hele tiden. Og ikke nok med det: Han bliver først frikendt i byretten, senere flygter han og dukker op igen i Danmark.

Mordet på Söndagsvägen er en dokumentarisk fortælling om en usædvanlig forbrydelse, skrevet af en af Sveriges mest anerkendte historikere og baseret på et omfattende arkivmateriale og interview med personer, der var tæt på begivenhederne dengang. Det er også fortællingen om rekordåret for den skandinaviske velfærdsstat, om velstanden og fremtidsoptimismen – og dens fortrængte og mørke bagside.

I 1858 blev der begået et mord i Ugledige mellem Præstø og Vordingborg. Den 58-årige enke Ane Marie Hemmingsdatter blev skudt, da hun stod ved vinduet i sin stue efter at være kommet hjem fra et begravelsesgilde. Men hvem var morderen? Var det stedsønnen, Niels Olsen, der var ude efter sin fars gård? Eller kunne det måske være egnens vaneforbryder, Balle-Lars? Lars Peter Poulsen (1866-1941) var en dansk lærer og forfatter. Han har skrevet flere bøger om historiske emner samt bøger til undervisningsbrug.