Søgeresultater: 31

Et mord og et gerningssted hænger sammen for evigt. Det kan ikke skilles ad. Når et menneske under tragiske omstændigheder mister livet, sætter det spor for altid på det sted, hvor det sker. Stedet vil aldrig få sin jomfruelighed tilbage, men vil for altid være der, hvor en morder begik et drab. Forfatteren Peer Kaae guider dig i denne bog gennem mere end hundrede års Københavnske mord – med udgangspunkt i præcis det sted, hvor gerningsmanden slog til. Historien om hvert enkelt mord, hovedpersonerne, mistænkte, spor og politiets arbejde fortælles. Ud fra FBI's moderne efterforskningsmetoder ser forfatteren på både opklarede og uopklarede sager med helt nye øjne – og via arkiver, research og kilder sammenstykker han, hvad der angiveligt skete, og hvem gerningsmanden var – eller kunne tænkes at være ... Bogen er bygget op i seks kapitler: Nørrebro, Østerbro, Vesterbro, City, Frederiksberg og Amager – og læseren kan med bogen i hånden gå seks forskellige kriminalhistoriske vandringer gennem hovedstaden.

18. maj 1993 brændte sig ind i Københavns historie, da vrede demonstranter stødte sammen med politiet efter EU-afstemningen. Politiet åbnede ild mod demonstranterne den nat, som ingen af de deltagende nogensinde vil glemme. Frederik Strand fortæller om den voldsomme nat på Nørrebro, hvor der kun ved et lykketræf ikke gik liv tabt. Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Det Sorteste Hjerte er en dramatisk og tragisk historie om en porcelænshandler i København, der knuses af enevælden og mister alt, fordi han vover at sige sin mening

I Drabschefen - nye sager fortæller tidligere drabschef for Københavns Politi, Ove Dahl, om efterforskningsarbejdet ved de mest opsigtsvækkende mord, han har stået i spidsen for at opklare. Han beskriver en række nye sager, der har domineret i medierne, og hvis råhed og brutalitet har gjort et stærkt indtryk på den garvede efterforskningsleder.

En kok gør et uhyggeligt fund. I kælderen under et københavnsk spisested ligger liget af en 18-årig pige. Bundet, pint og kvalt ihjel. Hun er blevet dræbt natten til den 4. juni 1990. Midt under pinsekarnevallet. Lige om hjørnet fra opgangen, hvor hun bor med sin mor, far og bror. I hjertet af Pisserenden, Københavns bohemekvarter, der tiltrækker hovedstadens kunstnere, journalister og intellektuelle. Den myrdede pige kendte flere af dem fra sin stamcafé, Sabines Cafeteria. Hun kendte dem også bedre, end hendes familie og vennerne fra gymnasiet vidste. Som nyansat i drabsafdelingen på Politigården står vicekriminalkommissær Ove Dahl med sin karrieres hidtil sværeste sag. På gerningsstedet peger sporene både på had, hævn og begær som mulige motiver, og i en hemmelig dagbog dukker ukendte sider af den dræbte piges liv op. Journalist Søren Baastrup rekonstruerer i denne bog en af de mest myteomspundne mordgåder i nyere dansk kriminalhistorie. Et drab, der blev et sår på sjælen i Indre By. Et drab, der føjede sig til en bølge af uopklarede kvindedrab i tiden omkring 1990 og trækker tråde helt op til vor tid. Forfatteren møder venner, familie, efterforskere og mistænkte, alt sammen for at komme nærmere et svar på spørgsmålet: Hvem myrdede Stine Geisler?

I kalejdoskopet "Mens baggårdskattene forsvandt" tager Robert Olsen, forstander på Mændenes Hjem gennem 18 år, os med til sit Vesterbro. Hils på Kongesønnen, Fuglen, den nærmest gennemsigtige Harry, Vesterbros sidste cowboy og mange andre skæbner, der alle har boet på ’drengehjemmet’ i Istedgade.

Med udgangspunkt i de nyeste og mest alvorlige terrorsager opruller bogen, hvordan den islamistiske terror slog rod i Danmark. Undervejs tages læseren helt ind i de moskélokaler, drengeværelser og chatrooms, hvor unge muslimske mænd har ladet sig lokke til at bedrive hellig krig mod det land, de er vokset op i.

Bogen fokuserer på de konkrete personer, miljøer og begivenheder, som har skabt grobunden for de danske terrorister, og gør det i en dramatiseret og medrivende form som det kendes fra for eksempel bøgerne om Blekingegadebanden. Undervejs blotlægges forbindelsen mellem de danske terrorsager, ligesom deres kontakt til Al Qaeda og andre organisationer lægges frem.

Alt i bogen er baseret på omfattende journalistisk research hos danske og udenlandske kilder, hvilket bringer læseren tættere på fænomenet end dagspressen tilnærmelsesvist har været i stand til. Bogen indeholder oplysninger, som må formodes at skabe stor interesse i dagspressen, herunder konkrete oplysninger, som PET hidtil har hemmeligholdt.

Den 5. oktober 1978 forsvinder Line sporløst på vej til musikundervisning på Trongårdskolen i Lyngby. Hendes tøj bliver samme aften fundet på Christiania, men Line selv er som sunket i jorden. Først tre uger senere bliver hendes lig fundet drivende i havnebassinet ved Lynetten på Refshaleøen. Retsmedicineren kan ikke fastslå dødsårsagen, men der er ingen tegn på vold. Hvad skete der med hende?

I Landbetjent i storbyen møder vi politiassistent Rud Ellegaard. Han er gadebetjent på stenbroen, og menneskeligt armod er hans arbejdsfelt. Han måder mennesker, der har trukket det korteste strå i livet, på gaden og i de mange dårlige boliger. Dette er hans fortælling om jobbet som gadebetjent på Vesterbro, et af Danmarks mest belastede miljøer.

Amagermanden er en af Danmarkshistoriens værste serieforbrydere, men kender vi hele sandheden om hans forbrydelser? Marcela, Hanne, Betina, Stine, Anette og Lene blev alle dræbt i København på bare ni måneder i 1989 og 1990. Kun ét af drabene er i dag opklaret. Det blev begået af Marcel Lychau Hansen. Bedre kendt som Amagermanden. Tidligere efterforsker i Københavns Politi Sebastian Richelsen undersøger i Amagermanden – den danske seriemorder de uopklarede kvindedrab for at finde ud af, om de kunne være begået af Marcel Lychau Hansen.

Da Jens Kramer Mikkelsen afløste Egon Weidekamp som overborgmester i København i 1989, var han den yngste overborgmester nogensinde. Knap 16 år senere, da han fratrådte, var han den længst siddende overborgmester nogensinde.
København var en by på fallittens rand, da Jens Kramer Mikkelsen kom ind i politik, og som en del af den økonomiske genopretningsstrategi i Kramers overborgmesterperiode begyndte byen at sælge af grundene langs havnen. Især hotel- og kontorbyggeriet på Kalvebod Brygge er blevet kritiseret. Men projektet var et vendepunkt. Væksten kom tilbage til København.
Erhvervslivet, fagbevægelsen og boligbevægelsen jublede, da der igen kom gang i kranerne, og da Kramer forlod overborgmesterens kontor, var København en kommune i vækst. Faktisk var væksten så stærk, at postbude og skolelærere nu dårligt havde råd til at bo i byen.
Kramer voksede op i en socialdemokratisk familie i et arbejderkvarter i København. Som nyvalgt medlem af Borgerrepræsentationen oplevede han på nærmeste hold kampene mellem politi og aktivister, da byggelegepladsen Byggeren blev revet ned. Han kom i clinch med BZ-bevægelsen og Venstresocialisterne på rådhuset og lagde ryg til adskillige nedskæringer.
Niels Frid-Nielsen fortæller hele historien om Kramer og hans by. Forfatteren har fået adgang til hidtil hemmeligholdte dokumenter i Københavns Stadsarkiv og afdækker i bogen et fascinerende, moderne væksteventyr. Han fortæller om Kramers oplevelser med politiske med- og modspillere og hans aktuelle syn på Københavns udfordringer i de kommende år.
Jens Kramer Mikkelsen (f. 1951) blev valgt ind i Borgerrepræsentationen i 1978, blev overborgmester i 1989 og fratrådte i 2004. Siden da har han været administrerende direktør i Ørestadsselskabet, i By & Havn samt byudviklingsdirektør i ejendomsselskabet NREP.

Lise bliver 15 år. Hun har store forventninger til livet og kærligheden - uden for børnehjemmet - men det går ikke så nemt, som hun tror.