Søgeresultater: 57

"... den anden Sag ligger mig saa absolut paa Hjertet, at jeg maatte herover og faa det ordnet, og jeg maa rejse, hvis der overhovedet skal blive den mindste Smule Selvrespekt tilbage, naar denne her Krig er forbi. Jeg er nu ved at ordne mine Sager og jeg rejser nok først i næste Uge."

Hvorfor valgte nogle danske soldater og officerer frivilligt at melde sig til tysk tjeneste under 2. verdenskrig og kæmpe side om side med deres fædrelands undertrykkere for en sag, der for langt de fleste af den danske befolkning var afskyvækkende og helt igennem udansk?

Ud fra Knud Erik Ravnskovs gamle breve og dagbogsoptegnelser fortæller Mette Ravnskov historien om sin kontroversielle svigerfar, som hun aldrig selv nåede at møde. Hvad fik denne mand til at drage i krig for tyskerne, som hans landsmænd så som fjenden? Og hvilken betydning har hans valg fået for hans familie under krigen og for hans søns familie mange år efter? "Den korte rejse, den lange skygge" kaster et personligt og kritisk lys på denne dystre del af danmarkshistorien.

"Det er en bog, der gør indtryk."
- Kristeligt dagblad Mette Ravnskov (f. 1943) har skrevet en lang række bøger blandt andet en samling af dagbogsoptegnelser og breve fra hendes svigerfars tid som dansk pilot i tysk tjeneste under 2. verdenskrig.

Helge Seth Nielsen voksede op i 1960‘erne i den blomstrende forstadsby Albertslund. Allerede som helt ung røg han hash, tog LSD og levede et liv med mere end almindeligt meget fart på. Den utilpassede dreng røg ind og ud af ungdomsfængslerne og mønsteret fortsatte i voksenlivet. Tyverier, indbrud, handel med stoffer og våben, listen var uendelig. Det vilde liv kulminerede en efterårsnat i 1985, hvor Seth sad på bagsædet af en taxa og manglede penge. Chaufføren skulle røves. Men noget gik galt og næste morgen blev Glostrup politi kaldt ud til en makaber drabssag. Taxachauffør Kurt Gaarn-Larsen var blevet skudt og politiet indledte en regulær klapjagt på morderen. Under stor dramatik takserede retten i Glostrup, i 1986, at Helge Seth Nielsen skulle livstidsfængsles. En dom han stadigt afsoner, nu på 28. år. Dette er historien om Seth, et drab, der rystede Danmark og et langt liv bag tremmer. Det er også historien om hvordan Mars kolliderede med jorden for flere tusinde år siden, og om frimurerne.

"Sonay" er historien om den irakisk-danske pige Sonay Mohammad (1987-2002), der som kun 14-årig blev dræbt af sin far i Præstø. Årsagen var æresrelateret.

I bogen fortæller journalist Arne Schmidt Møller Sonays historie. Om hendes hårde opvækst og rejse fra Irak til Danmark, om hendes modige oprør mod familien og vilje til at leve som en ung, frigjort kvinde. Et oprør, der i sidste ende kostede hende livet.

Bogen stiller også skarpt på den kvindeundertrykkelse, som nogle etniske minoritetskvinder dagligt oplever i lukkede parallelsamfund rundt omkring i Danmark. Arne Schmidt Møller (f. 1955) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Arne Schmidt Møller er tidligere kriminalreporter for BT og står bag en række bøger om æresdrab og dansk-muslimske minoritetskvinders stilling i samfundet.

I denne rørende og tankevækkende skildring af livet på et dansk børnehjem fortæller Iris Garnov om sine egne oplevelser som anbragt barn, mens hun samtidig beretter om, hvordan situationen ser ud i dag for børn, der er overladt til fremmede. Årtier efter hun selv rev sig fri fra systemets tøjler, flyttede Iris Garnov simpelthen ind på en døgninstitution for børn, og i denne bog aflægger hun vidnesbyrd om børnenes vilkår med hjerteskærende kommentarer om, hvordan det føles for et barn at blive forladt af sine forældre og overladt til et system, der endnu i dag ofte svigter dem, det skal beskytte.

Han var en helt almindelig politimand i otte år. I en regn af brosten på Christiania. På jagt efter indbrudstyve. I håndgemæng med voldelige ægtemænd, jaloux kærester og nøgne, selvmordstruede psykiatriske patienter. I hælene på spritbilister, tunede knallerter og cyklister uden lys. Han har dirigeret trafikken til kongeligt bryllup, eskorteret ambulancer med fødende kvinder og fjernet børn, som levede i deres eget skidt. Sine sidste fire år i politiet tilbragte han som ”observatør” og levede det meste af sit arbejdsliv i en blå Mazda stationcar, forklædt som brolægger, motionist eller hundelufter, så tæt som muligt på narkobagmænd, drabsmænd og rockere. I dag er Kristian Bech kendt fra tv. Han har afleveret skiltet tilbage, men kaldet er det samme, når han går på jagt efter kriminelle som ankermand på Kanal 5’s “Eftersøgt” om opsporingen af verdens mest eftersøgte personer. I et lettilgængeligt sprog for enhver, der er interesseret i politiliv og det kriminelle hverdags-Danmark, fortæller Kristian Bech om sine 12 år i dansk politi, og om hvordan mødet med velfærdssamfundets skyggeside har påvirket ham.

Da den svenske journalist Carina Bergfeldt i sommeren 2013 møder amerikaneren Vaughn Ross, har han en uge tilbage at leve i. Han er dømt til døden i Texas, den amerikanske delstat, der henretter flest fanger. I knap elleve år har han ventet på at dø som straf for de to mord, han blev dømt for at have begået i 2002. Udover manden på dødsgangen taler forfatteren med en præst, der har hørt de sidste bekendelser fra 150 mordere; en fængselsdirektør, der har ført 88 mænd og en enkelt kvinde ned ad dødsgangen – ingen af dem kom tilbage i live – en kvinde, der er forelsket i en morder; en familie, som vil have hævn; og en politibetjent der har afgivet et løfte, som først indfries, når dødsdommen eksekveres. Bogen er et portræt af de mennesker, der direkte og indirekte berøres af dødsstraf. Udover de personlige beretninger giver bogens mange fakta læseren indblik i konsekvenserne af dødsstraf. Carina Bergfeldt (f. 1980) er en prisvindende svensk journalist. Hun skriver for Sveriges største avis Aftonbladet, hvor hendes serie En uge med døden blev læst 2,2 millioner gange i 2013, hvilket er rekord i Sverige. Et år senere rejste hun tilbage til Texas for at skrive bogen om henrettelsen, og hvordan den påvirkede mange menneskers liv.

"Det fjerde skud" er Annie Mai Nielsens personlige beretning om skuddrabet på hendes søn og hendes oplevelser af den efterfølgende retssag. Bogen rummer også en kritik af retssystemet og anklagemyndighedens dobbeltrolle.

Den 1. december 2009 blev Annie Mai Nielsens søn, Michael "Mio" Nielsen, dræbt af skud på en parkeringsplads. Skuddene blev affyret af en politibetjent, der var på patrulje, og som havde fået en indberetning om, at der foregik noget mærkelig på parkeringspladsen. Men i stedet for at affyre et varselsskud, blev pistolen rettet mod Michael.


Betjenten blev efterfølgende frikendt for dødsvold. Annie Mai Nielsen stiller dog spørgsmålstegn ved måden det danske retssystem er bygget op på, hvor politimyndigheden både er anklager og undersøger. Er det overhovedet muligt for myndighederne at lave en nøgtern og objektiv undersøgelse, når de har dobbeltkasket på. Og blev betjenten frikendt, fordi Michael havde en mildest talt broget fortid. En fortid i det kriminelle miljø, der startede kort efter han havde mistet sin far.

DEN EVIGE BORGMESTER · VESTEGNENS STEMME KONG KJELD · FOLKETS BORGMESTER KJELD RASMUSSEN var ikke politiker, som politikere er flest. Ingen socialdemokratiske partiformænd har på noget tidspunkt formået at lægge en dæmper på vilddyret, der kæftede lige lovligt meget op ude på Vestegnen. Den tidligere borgmester i Brøndby gjorde, hvad han ville, men han gjorde det godt. Han var – og er stadig i en alder af 90 år – kontant i sine udmeldinger og forudsigelser om samfundsforhold, integration og lokalpolitiske emner, men har altid haft store visioner og hjertet placeret på det helt rigtige sted – og har fået ret i det meste. KJELD RASMUSSEN blev borgmester i 1966 i en alder af 39 år og var dermed Danmarks på det tidspunkt yngste borgmester. Da han i 2005 holdt afskedsreception i en alder af 78 år, havde han siddet på posten som den ukronede konge af Brøndby lige siden sin tiltrædelse. Dermed kunne han også kalde sig Danmarks længst siddende borgmester. Han har dog ikke siddet meget ned i den periode, men hele tiden været i gang med at skabe noget, skabe og forme lokalsamfundet i Brøndby og omegn. KJELD er fortællingen om knægten fra Nørrebro, modstandsmanden, royalisten og advokaten, der flyttede til Brøndby og blev borgmester. Det er en væsentlig og dramatisk historie om en af de mest visionære og be-tydningsfulde, men også kontroversielle personer i dansk politiks historie.

Rockere, mordere og terrorister. Bag Statsfængslet i Vridsløselilles høje mur afsoner Danmarks farligste kriminelle. For første gang nogensinde åbnes dørene nu på klem til fængselslivet bag de massive tremmer. Den temperamentsfulde, men hyggelige forbryder Egon Olsen gjorde fængslet i Vridsløselille landskendt, men i virkelighedens verden er der intet hyggeligt og folkeligt over den rå fængselshverdag.

"Fængselsliv – Vridsløselille Statsfængsel" er historien om det lukkede fængsel, helt fra starten i 1859 og frem til i dag. Det er historien om de store fangeflugter, om rockerne, om de specielle fængselsværdier og om at arbejde på Danmarks farligste arbejdsplads.

I bogen fortælles både de rå historier om dagligdagen i fængslet, der kan være præget af vold og trusler, men også de humoristiske og lune historier som for eksempel dengang skuespilleren Jens Okking smuglede Gammel Dansk ind til fangerne.

"Fængselsliv – Vridsløselille Statsfængsel" er et unikt indblik i et råt og ubarmhjertigt stykke danmarkshistorie, som de færreste kender til.

Peter Grønlund (f. 1970) er forfatter til flere anmelderroste bøger om subkulturer og skyggesiderne i det danske samfund. Efter sin debut i 2005 modtog Peter Grønlund et arbejdslegat fra Statens Kunstråd, og i dag har han et solidt forfatterskab bag sig. Han har blandt andet udgivet bøger om den internationale hooliganscene, graffitimiljøet i Danmark, Statsfængslet i Vridsløselille og en biografi om den danske gangster Lonne. Peter Grønlund lægger ikke skjul på, at han selv har været en del af et subkulturelt miljø i sine yngre dage – nu bliver han hyppigt brugt af de danske medier som ekspert.

Kildesamling med sænkningsrapporter og øjenvidneberetninger fra flådens sænkning den 29. august 1943.

Unges deling af intime billeder og film fylder meget både i medierne og i det forebyggende arbejde. Og nye ord og begreber har set dagens lys: Sexting. Digital sexmobning. Hævnporno. Shaming. Porno uden samtykke. Hvad betyder de? Og hvilken adfærd dækker de over? Det belyser antologiens syv bidragydere fra hver deres vinkel. Der er fokus på de unge, der mod deres vilje får delt private billeder og film. Der er beskrivelser af, hvordan delingen er sat i system, og hvor udbredt udveksling af intime billeder er blandt unge i almindelighed. Endelig er der masser af input og ideer til det forebyggende arbejde med dette både meget aktuelle og væsentlige tema.

Siden 2002 har Danmark været foregangsland i Europa, når det gælder stramme regler for ægtefællesammenføring. Denne lovgivning har påvirket tusindvis af danske borgeres partnervalg og har ført til ændrede ægteskabs- og indvandringsmønstre. Lovgivningen, der blev indført for at dæmme op for tvangsægteskaber og indvandring i forbindelse med ægteskab generelt, har haft vidtrækkende konsekvenser for mange. Danske borgere med såvel minoritets- som majoritetsbaggrund er blevet tvunget ud i en vanskelig ventesituation, hvor de ikke har kunnet leve sammen, og mange har valgt at forlade landet og flytte mere eller mindre permanent til Sverige med deres ægtefælle. "Ægteskab og migration. Konsekvenser af de danske familiesammenføringsregler 2002-2012" gør status over 10 år med denne lovgivning og belyser nogle af familiesammenføringsreglernes mangeartede konsekvenser. Bogens kapitler er skrevet af en række danske og udenlandske forskere fra sociologi, økonomi, politologi og antropologi, der gennem aktuelle studier stiller skarpt på ægteskab, familiedannelse, migration og statslig regulering.