Søgeresultater: 51

Da en lille pige fra udkanten af Tønder i august 2005 så politiet føre sin far væk, markerede det afslutningen på et barneliv som incestoffer og sexslave. Udadtil fik hendes forældre hende til at fremstå som en prinsesse i tyl og strutskørt. Indadtil blev hun mishandlet af sin far, en psykisk syg invalidepensionist, der spejlede sig i Sylvester Stallone. Efter at pigen var fyldt ti år blev hun solgt til fremmede mænd, der betalte faderen med pizza, alkohol og små pengebeløb. Men en af gæsterne i huset sladrede til politiet, og siden har myndighederne afdækket, hvad der har vist sig at være den største sag om pædofili i Danmark nogensinde. Tolv mænd er idømt fængsel for overgreb mod pigen, og flere venter på at komme for en dommer. Men politiets efterforskning har stadig ikke besvaret et centralt spørgsmål: Hvordan kunne det ske?

I "Grænselandet" forsøger journalisterne Mads Brügger og Nikolaj Thomassen at give svar på dette spørgsmål. I kraft af et enestående kildemateriale, der omfatter fortrolige dokumenter, efterretningsrapporter, dagbøger, breve og mere end hundrede interviews med sagens hovedpersoner, har de begået en foruroligende sædeskildring af en by i provinsen.

De prisbelønnede journalister Mads Brügger og Nikolaj Thomassen har tidligere skrevet bestsellerne "Ingen kender DAGEN" og "Abemanden".

Den offentlige sektor er for længst blevet til en moderne serviceorganisation, der skal leve op til borgernes krav. Og offentlige ledere skal til daglig balancere mellem opgaverne, samfundsudviklingen, politikernes målsætninger, budgetkrav og borgernes forventninger. Og det er svært.

Performance management er derfor vejen frem, hvis de offentlige ledere vil skaffe lidt frisk luft til deres ledelse. Hvordan de gør det, beskriver Frederikke Larsen her i bogen Frisk luft til ledelse - Nye muligheder med performance management. Hun rækker en hjælpende hånd til de ledere, som skal bruge performance management med suces i deres hverdag.

Med performance management kommer den lokale, bæredygtige løsning i fokus i de afdelinger, kommuner, forvaltninger, hvor opgaverne skal løses. Bæredygtigt, fordi budgettet skal holde, og de lokale ressourcer bruges. Lokale, fordi løsningerne skal passe til det problem, der løses.

Frederikke Larsen beskriver, hvordan man i praksis kan arbejde med performance management i det offentlige. Med konkrete cases, der er meningsgivende i virkeligheden. Gode og eksemplariske løsninger og forløb, hvor det hele giver mening for de involverede og samtidig har sund økonomi og kvalificerede ydelser – som forvaltes af lederen med tillid og retning.

Der er konkrete anvisninger til, hvordan lederen skal styre med performance management: hvordan styrer man forløbet, hvordan holder man møderne, hvordan bevarer man tilliden til hinanden, hvordan man forholder sig til kompleksiteten som vilkår m.v.

Det Sorteste Hjerte er en dramatisk og tragisk historie om en porcelænshandler i København, der knuses af enevælden og mister alt, fordi han vover at sige sin mening

I Drabschefen - nye sager fortæller tidligere drabschef for Københavns Politi, Ove Dahl, om efterforskningsarbejdet ved de mest opsigtsvækkende mord, han har stået i spidsen for at opklare. Han beskriver en række nye sager, der har domineret i medierne, og hvis råhed og brutalitet har gjort et stærkt indtryk på den garvede efterforskningsleder.

Konflikter er et grundvilkår i arbejdet som offentligt ansat, men ifølge psykoterapeut og konfliktrådgiver Merete Hessel kan de undgås, hvis man har de rigtige værktøjer. Det tilbyder bogen og giver samtidig en god forståelse for konfliktstrategi. Konflikter opstår hele tiden, når myndighedspersonen følger de regler og love, som vi andre hele tiden ønsker at sætte spørgsmålstegn ved. Det har både store personlige omkostninger for den enkelte og store økonomiske omkostninger for samfundet, så at kunne undgå, afvæbne og håndtere konflikter som myndighedsperson, er en efterspurgt jobkompetence. Der er omkring 750.000 offentlige ansatte i Danmark. Og en stor del af dem har dagligt kontakt med borgerne, f.eks. politibetjente, lærere, socialrådgivere, læger, jobkonsulenter m.fl. Rigtig mange af disse myndighedspersoner har, ifølge Merete Hessel, svært ved at håndtere konflikter, og tager dem med sig hjem efter fyraften. Udover at beskrive vilkårene for myndighedsudøvelse, sætter bogen fokus på det særlige ansvar, der er i kontakten med borgerne. Teori og modeller bliver illustreret med konkrete eksempler og omsættes i konkrete værktøjer, som er enkel at anvende i en konfliktfyldt hverdag. Bogen er således en værktøjskasse og et opslagsværk om konfliktløsning. Den indeholder bl.a. kapitler om konflikter, afvigende adfærd, konfliktstrategi og giver en række værktøjer i arbejdet med at undgå konflikterne.

Velfærdssamfundet står over for store udfordringer. Derfor har såvel regeringen som regioner og kommuner med fornyet kraft sat innovation på dagsordenen. I denne bog inviteres læseren med ind i nogle af de innovationsprocesser, der foregår i Danmark.

Vi følger udviklingen fra de første famlende skridt, til vi når frem til en offentlig innovation 2.0. Vi ser, hvordan hverdagsinnovation i en organisation kan vokse og vise sig effektiv. Og i den proces spiller især mellemlederen en vigtig rolle. Forfatterne giver også gode råd om, hvordan de offentlige topledelser kan arbejde med innovationsprocesser, lige som de også sætter fokus på medarbejdernes rolle.

Det er svært at komme fra de mange pæne ord om nytænkning til konkrete handlinger på velfærdsområderne – men det kan lykkes!

Den norske forfatter Jon Michelet blev tilkendt 80.000 kroner i erstatning af den norske stat for at have været ulovligt politisk overvåget. Michelet var aktiv på den norske venstrefløj og blev over fire et halvt år i 1970’erne kontinuerligt telefonaflyttet, hans rejser blev overvåget og hans privatliv blev nidkært registreret af efterretningstjenesten. I Min sag gennemgår og kommenterer Michelet indholdet af den mappe som den norske efterretningstjeneste oprettede på ham i halvfjerdserne, og som han fik tilsendt da det norske Storting gjorde det muligt for de ulovligt overvågede at få udleveret kopier af deres sagsmapper.

Om forskellige former for effektiviseringstiltag samt om hvordan man vælger den effektiviseringsmodel, der passer bedst i en given situation i en offentlig virksomhed.

Den 12. september 1995 rejser en mand fra Danmark til Zagreb i Kroatien. Planen er, at han skal mødes med sine kammerater og fortsætte over grænsen til Bosnien. Men noget går galt. Manden når aldrig frem. I Allahs danske krigere optrevler Matias Seidelin en dramatisk historie om den ”danske” topterrorist, Abu Talal, som forsvandt på Balkan i 1995 og aldrig siden er set i live.

12. november 2010 blev Marcel Lychau Hansen anholdt og sigtet for drab og voldtægter gennem 23 år i København. Han kunne allerede være blevet stoppet efter sit første drab i 1987, hvis ikke Drabsafdelingen var kommet til at udstyre ham med et falsk alibi.

I SAGEN OM AMAGERMANDEN afdækker journalisterne Vicki Therkildsen og Claus Buhr, hvordan det kunne lade sig gøre for en af Danmarkshistoriens værste serieforbrydere at føre politiet bag lyset. Bogen dokumenterer en række fejl hos politiet og følger et kvart århundredes drabsefterforskning – en efterforskning, som kulminerer i en massiv menneskejagt, der varer tolv dage og resulterer i, at Amagermanden bliver fanget og sat bag tremmer.

Sleiman Sleiman har palæstinensiske rødder, er født i Libanon og kom til Danmark som barn. Her voksede han op med en brutal og voldelig far og oplevede gennem hele sin barndom omsorgssvigt fra forældre og myndigheder. I vrede og afmagt tæskede drengen selv løs på alt, og i løbet af teenageårene blev han opgivet af skolen, men respekteret og frygtet som bandemedlem – i dag har han været involveret i mange hundrede straffesager, bl.a. drabsforsøg, og han har selv overlevet skudattentat.

Vera Wollenberger opdager i 1991, at hun i årevis er blevet forrådt af sin mand, den danskfødte digter Knud. Siden parrets første romance i 1980 har han fungeret som hemmelig meddeler for DDR’s sikkerhedstjeneste, Stasi. Han har spioneret og konspireret og givet Stasi et forspring i kampen mod Vera og hendes venner i DDR’s dissidentmiljø. ”Nu skal vi vel skilles,” er Knuds lakoniske reaktion, da han to år efter Murens fald bliver konfronteret med fortidens synder. Knud og Vera er en dokumentarisk beretning om bedrag og dobbeltliv i overvågningsstaten DDR. Gennem interviews og aktindsigt i Stasis arkiver rekonstruerer Mikael Busch, hvordan Knud Wollenberger som ung lader sig indrullere i Stasi og snart demonstrerer sit talent for agentvirksomhed i Østberlins diplomatmiljø, inden han i 1980’erne bliver tilknyttet sikkerhedstjenestens nøgleafdeling, afdeling XX, der bekæmper den indre opposition i DDR. Bogen dokumenterer Knud Wollenbergers agentvirksomhed akt for akt, men indrammer også skæbnefortællingen om Knud og Vera i et portræt af et orwellsk samfund, hvor professionelt angiveri blev en norm.