Søgeresultater: 52

Vi kender den slags møder: Chefen væver rundt om sagen, kolleger taler forbi hinanden og der er ingen plan for mødet. Grafer og diagrammer kommer og går i ét væk. Men bagefter ved ingen, hvad konklusionen blev. Vi mister gejsten og risikerer at gå fejl af hinanden – både under og efter mødet. Alligevel er selve mødet sjældent på dagsordenen.

Denne bog ser møder som den lim, der holder sammen på virksomheder. Med 13 bud og mange eksempler gennemgår den trin for trin, hvordan god mødeledelse skaber bedre resultater og mere arbejdsglæde.

Gode møder er den femte bog i en serie af ganske korte og praktiske bøger om kommunikation.
 

Politiet fortæller igen og igen, at korpset har brug for flere ressourcer selvom kriminalitetsraten falder. Men måske har politiet brug for flere penge. For som der bliver sparet mere og mere i social- og sundhedssektoren, får politiet en ny rolle som socialrådgiver og psykolog for samfundets udsatte. Spørgsmålet er, om det er en udvikling, vi ønsker? Det moderne politikorps er det hele og lidt til. Politikorpset er socialarbejdere med våben. Revolvermænd i socialt arbejde. De skal sørge for fred og bekæmpe forbrydere. De skal være blinde håndhævere af loven og arbejde efter eget skøn. De skal tage sig af samfundets skraldespand, levere et socialt tilflugtssted efter almindelig lukketid – og være vagthunde for industri- og finansverdenen. Det betyder, at betjenten befinder sig i en udefineret og umulig rolle i et ængsteligt samfund, præget af hurtige lovændringer, og flere bevillinger og magtbeføjelser til korpset. Samtidig bliver der i stigende grad stillet krav til korpset om effektivitet og resultater. Faren er, at effektiviteten bliver det primære mål, for så bliver retsstaten langsomt, men sikkert til en politistat. Bogen analyserer og diskuterer politiets paradoksale og prekære rolle som både statens og borgernes beskytter, og det centrale omdrejningspunkt er det nye trendord 'tryghed', der siden 2004 har indfundet sig i politiloven.

Palle og Bune gik mere og mere i panik. De vidste begge, hvad der ville ske, hvis de blev anholdt med tyvekoster i vognen. Palle ville komme i psykopatforvaring, mens Bune ville returnere til sikkerhedsforvaring. Den tanke var næsten ikke til at bære for Palle. Et par klodsede tyverier og en biljagt på Amager udviklede sig natten til den 18. september 1965 til en national tragedie. Vaneforbryderen Palle Sørensen skød og dræbte fire unge betjente med koldt blod. I tre dage var han midtpunkt i en intens menneskejagt, inden han selv meldte sig og blev den vel mest forhadte kriminelle i Danmarkshistorien. Siden sad han næsten 33 år i fængsel, heraf mange i isolation. I 1998 benådede justitsminister Frank Jensen ham med ordene: ”Nok er nok.” Dette er historien om hans barndom, ungdom, dom, isolation, den lange vej til frihed, livet efter løsladelsen – og ikke mindst om de ti minutter, der ændrede hans liv for altid. Frank Bøgh har over et halvt år fulgt Palle Sørensen og talt med vidner fra dengang, medfanger og politiske aktører. Resultatet er en bog, der giver et grundigt indblik i de mange nuancer, som historien om Palle Sørensen i virkeligheden indeholder.

Martin Walldén Jespersen med kaldenavnet SPE deltog som F-16-pilot og missionsleder i den danske del af luftkrigen mod Gadaffis styrker i Libyen og var den første danske pilot i libysk luftrum. I bogen beskriver han de mange intense og dramatiske timer i cockpittet, hvorfra han er med til at sikre en fremtid for det libyske folk. Han fortæller om de enorme forberedelser, enhver mission kræver for at sikre, at bombningen aldrig går ud over civilbefolkningen. Og han fortæller om den tvivl, der nogle gange opstår i skarpe situationer, og hvordan man kommer videre og fokuserer på opgaven.

SPE tager os også med til basen i Sigonella på Sicilien, hvor det danske personel knokler i døgndrift for at forberede missionerne og gøre flyene klar til togter både nat og dag.

"Som jagerpilot oplever man mange ting, der ikke er helt normalt. At flyve på hovedet. At blive udsat for så kraftige g-kræfter, at farvesynet forsvinder. At flyve 900 km/t i 30 meters højde. At flyve i alt vejr, nat og dag. At deltage i øvelser i ind- og udland. Intet af dette står dog mål med de ting, jeg har oplevet i luften over Libyen."

"I FORRESTE RÆKKE giver et fantastisk indblik i den store opgave, vores forsvar løser."
- Lene Espersen, tidl. udenrigsminister

"... en vigtig historie om troværdige, dybt professionelle soldater, man må have stor respekt for."
- Berlingske

Der er stor vilje og handlekraft i befolkningen til at gøre en forskel for andre mennesker. Socialt iværksætteri er blevet stort, og ganske almindelige, men initiativrige danskere skaber store resultater – fra Vejle til Vestafrika.

I Om at gøre en forskel kan du læse om, hvordan Christopher og David hjælper flygtninge med at finde deres familie på tværs af verden. Læs om, hvorfor Natteravnene får knus i det danske natteliv. Læs om, hvad der sker, når man giver ressourcesvage unge opmærksomhed, anerkendelse og hjælp til personlig udvikling. Læs om, hvilken forskel det kan gøre at holde en juleaften 'som en rigtig familie', når man ellers har haft en opvækst på diverse hjem og institutioner. Og læs om, hvilken forskel det gør, at Maternity Worldwide skaffer midler til, at kvinder i Etiopien kan få en sikker fødsel.

Caroline Boserup og Illa Westrup Stephensen fortæller fem gribende historier om danske, meget forskellige – men succesrige – sociale iværksættere: Natteravnene, Baglandet, Team Succes, Maternity Worldwide og Refugees United. Og de inddrager en række eksperter, der giver deres indspark til svære discipliner som finansiering, professionalisering og synlighed, som er uomgængelige, hvis den gode ide skal realiseres og faktisk gøre en forskel.

Vi går til møder hele tiden. Møder er livsnødvendige i et komplekst vidensamfund
– de er limen, der kitter tingene sammen. Det er her, vi kan
skabe noget, der er bedre end det, vi kan præstere hver for sig. Møder
skal generere viden, ideer, relationer, overblik og beslutninger, men alt
for ofte oplever vi, at møderne gør os flade og forvirrede – de er spild af
tid.
Med Mødeledelse får du hjælp til at forbedre jeres mødekultur og de møder,
du selv leder. Forfatteren øser af sine mange gode fif og ideer, og
bogen rummer masser af værktøjer til at lede bedre møder – til stor
værdi for virksomheden, kunderne og mødedeltagerne.

Bogen handler om det, der skete under terrorangrebet mod Oslo og Utøya den 22. juli 2011. Siri er på sin første sommerlejr på Utøya, og altså på øen, da Anders Bering Breivik skyder 77 unge mennesker. Faderen skulle samme eftermiddag til møde i Oslo - lige der, hvor bomben sprang. Faderen var forsinket og ankom til et kaotisk Oslo. Samtidig bliver han ringet op af datteren, der fortæller, at nogen skyder på Utøya. Siri er på flugt, gemmer sig. Og overlever.

Bandekrig – blodbrødre og håndlangere opruller for første gang den samlede historie om, hvad der egentligt foregår. Den går tæt på rockerne og deres håndlangere, på indvandrerbander og bydelsgrupperinger, og giver et billede af politiets arbejde og oprustning i slaget mod bandekriminaliteten.

For nogle år siden fandt Poul Martinsen tilfældigt ud af, at ”hypnosemorderen” Palle Hardrup, der i 1951 begik to mord i forbindelse med et meget omtalt bankkup på Nørrebro, mord, som angiveligt skulle være udført under indflydelse af hypnose fra vaneforbryderen Bjørn Schouw Nielsen, nu boede under nyt navn et andet sted i København.
Martinsen opsøgte ham og indledte en samtale med ham, dels om forbrydelsen for 60 år siden, og hvad der gik forud for den, dels om, hvad der senere var sket i hans liv.

Det er en uophørligt fascinerende historie, Poul Martinsen fortæller.

København, 1951 Den 29. marts går en væbnet røver ind i Landmandsbanken på Nørrebrogade. Her kræver han kassebeholdningen udleveret, men inden man ser sig om, ligger to bankfunktionærer døde på gulvet. Røveren stikker af på cykel, men bliver kort efter anholdt. Bankrøverens navn er Palle Hardrup. Han indrømmer først beredvilligt røveriet, men angiver senere, at en tidligere medfange i Horsens Statsfængsel har hypnotiseret ham til at begå forbrydelsen. Denne mand hedder Bjørn Schouw Nielsen. Dette skulle blive starten på en af Danmarkshistoriens mest mærkværdige retssager, og retfærdighedens langsommelige maskineri begyndte at kværne. Men fik sagen en retfærdig udgang? Kan man hypnotisere en anden til at begå mord? Var det virkelig hypnosemord – eller var det et dansk justitsmord? Henrik Werner Hansen er født i 1944 og uddannet jurist. Han har i mere end 35 år arbejdet i politi-og anklagemyndigheden, heraf i perioden 1980–2005 som chefanklager i Kolding. I 2006 blev han konstitueret som politimester samme sted. Han fratrådte sin stilling i forbindelse med indførelsen af politikredsreformen. Henrik Werner Hansen debuterede som forfatter i 2010 med krimien En moderat tilstand.

Tre mænd stod centralt i politiets efterforskning af dobbeltmordet på Peter Bangs Vej. Den ene mødte op på gerningsstedet dagen efter drabene. Den anden fortalte løgn på løgn, da politiet afhørte ham om hans forhold til de myrdede. Den tredje rejste ud af landet få dage efter dobbeltmordet – og vendte siden tilbage som en holden mand. I denne bog vender Peer Kaae tilbage til mordsagen, der ikke vil dø. I Landsarkivet, på Retsmedicinsk Institut og gennem stribevis af samtaler med personer med nære forbindelser til sagens nøglepersoner fi nder forfatteren frem til opsigtsvækkende og hidtil ukendte oplysninger om tre mænd, hvoraf den ene – måske – gik fri for mord.

Intropris! I Jagten på Osama - ti år i hælene på Bin Laden fortæller den prisvindende og internationalt anerkendte CNN-journalist og al-Qaeda ekspert Peter L. Bergen om den 10 år lange jagt på verdens mest eftersøgte mand Osama Bin Laden. En dramatisk menneskejagt, som kulminerede 1. maj 2011, da amerikanske elitesoldater skød og dræbte al-Qaedas leder i sit hjem i Abbottabad i Pakistan.