Søgeresultater: 25

Den 23. september 2005 bliver dansk-pakistanske Ghazala Khan (1986-2005) dræbt foran Slagelse Banegård. Drabsmanden er hendes bror, der på farens ordre har skudt sin søster, efter at tanten har lokket hende hen til banegården. Årsagen til drabet er æresrelateret, for de sidste fire år har Ghazala Khan levet sammen med sin store kærlighed Emal, som hun har nået at være gift med i 49 timer, inden pistolskuddet lød.

Sagen er en af de mest opsigtsvækkende og brutale æresdrab i danmarkshistorien. I "Ghazala" giver journalist Arne Schmidt Møller et indblik i Ghazala Khans liv i årene op til drabet og i hendes kærlighed til Emal, som hendes familie anså som æreskrænkende i en sådan grad, at hun måtte betale den højeste pris for den.

I bogen fortælles også om den efterfølgende retssag, hvor udfaldet blev nogle af danmarkshistoriens strengeste domme.

Arne Schmidt Møller (f. 1955) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Arne Schmidt Møller er tidligere kriminalreporter for BT og står bag en række bøger om æresdrab og dansk-muslimske minoritetskvinders stilling i samfundet. Arne Schmidt Møller (f. 1955) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Arne Schmidt Møller er tidligere kriminalreporter for BT og står bag en række bøger om æresdrab og dansk-muslimske minoritetskvinders stilling i samfundet.

I EN FORUDSIGELIG FORBRYDELSE kortlægger journalist Line Vaaben og retsmediciner, ph.d., Asser Hedegård Thomsen kvindedrab i Danmark. Med baggrund i data fra Asser Hedegård Thomsens forskning og interviews med knap 40 eksperter fra Danmark og udlandet fører de os igennem, hvad vi i dag ved om drab på kvinder i håb om bedre at kunne kvalificere samtalen og samfundsindsatsen mod kvindedrab. Samtidig genfortælles syv kvinders livshistorie og skæbne. Seks blev dræbt, en overlevede. En stærk og uafrystelig bog.

Feministisk selvforsvar rummer viden om sexisme, vold og overgreb, øvelser i selvforsvar og beretninger fra mennesker, der har oplevet at blive krænket. Samlet skaber Feministisk selvforsvar et overskueligt overblik over et komplekst problem, der aldrig er en privat sag – af samme grund kommer forandringerne derfor først, når vi alle får indsigt og nye redskaber.

Feministisk selvforsvar er en håndbog med konkrete bud på, hvordan nye tanker og handlinger kan skabe en tryggere verden. Ambitionen er, at flere formår at sætte grænser og råbe nej – i fællesskab.

De sidste tre år har den norske journalist Lene Wold tilbragt meget tid i Jordan sammen med en far, som har dræbt både sin mor og en af sine to døtre for at genoprette familiens ære. Wold har snakket med den anden, overlevende datter, som sad flere år i fængsel efter drabsforsøget for at beskytte hende mod sin egen familie. Forfatteren har besøgt fængsler og moskeer, gennemsøgt avis- og retsarkiver og opsøgt imamer, landsbyledere og drabsmænd. Ved hjælp af et unikt kildemateriale belyser hun en hidtil ukendt side ved æresdrab. Vi får historien fra gerningspersonens perspektiv, og Wold viser at æresdrab ikke handler om islam, men om traditioner og kulturelle regler, som kan udfordres og forandres. Æret være mine døtre er en rystende dokumentarisk fortælling om hvad der får en far til sætte fællesskabets værdier før sine børns liv. Det er en unik og hjerteskærende historie, som ikke vil lade læseren uberørt.

Otte børn forsvandt sporløst i København i årene 1916-1920. Det var et mysterium, men et, som ingen kendte til. Fælles for børnene var nemlig, at ingen savnede dem – de var alle bortadopteret, og alle til en og samme plejemor. En tarveligt udseende og mærkelig kvinde ved navn Dagmar. Først da en ulykkelig ung mor den 2. september 1920 henvendte sig hos politiet, gik der hul på mysteriet. Hun havde et par dage forinden bortadopteret sin to måneder gamle datter, men da hun fortrød, var den lille pige væk, og plejemoren kunne hun ikke få et ord ud af. Det kunne til gengæld politiet. Og efterhånden som et tungt hjerte blev lettet, tegnede der sig billedet af en grufuld drabssag. En barnemorderske, der selv var mor til fire, er hovedperson i denne bog. Hvordan det kunne komme så vidt, kan kun hendes historie gøre begribeligt. Frank Bøghs dokumentariske beretning handler derfor også om livet i Underdanmark for hundrede år siden. Det var en tid, hvor unge kvinder i ulykkelige omstændigheder gemte sig af vejen. En tid, hvor børn kom til verden og forsvandt igen uden spor.

STRIKKEPINDE OG SÆBEVAND Kvindeliv i Danmark i tiden før den fri abort Bogen indeholder en samling breve skrevet af kvinder, som levede i tiden, før aborten blev fri. Det liv, som kvinderne beskriver, er domineret af snævre sociale forhold og af en graviditets- og seksualitetsangst, som først for alvor lettede ved indførelsen af den fri abort i 1973. Brevene viser kvindernes mod og styrke, deres svagheder og fortrydelser. Ud fra brevene vælder der en fortabthed og rådvildhed, men også en kunnen og en undergrundsviden, som kvinderne lærte sig, når de kom “i ulykke”. Kvinderne var så pressede, fortvivlede og modige, at de satte deres helbred og i sidste instans også deres liv på spil.

Stine Bosse - Det handler om at turde er fortællingen om den højst placerede kvindelige topchef i Danmark. Stine Bosse er flere år i træk udpeget til at være blandt de 10-15 mest magtfulde kvinder i Europa af Financial Times.

I denne bog åbner hun op og fortæller for første gang SIN personlige historie. Først og fremmest om viljen til at ville magten og nå hele vejen. Her spiller barndommen, opvæksten og det komplicerede forhold til begge forældre en afgørende rolle.

Historien om Stine Bosse er samtidig beretningen om magtmennesket, det ind i mellem brutale magtmenneske, som har et stort behov for tryghed og kontrol. En kvinde, som har udviklet et "radarblik" i sin tidlige barndom takket være morens depression, og i dag kalder det en af sine største styrker private og professionelle styrker.

Stine Bosse forholder sig til sig selv og sin omverden, som vi sjældent ser fra topchefer. Hun kræver i det hele taget retten til at forholde sig. For hun vil mere end blot magten, hun vil samfundsengagementet, kampen for en bedre verden – ganske enkelt.

I denne stærkt personlige erhvervsbiografi har hun involveret sig fuldt ud. Bogen kommer blandt andet omkring emner som kvindelighed, magt, rollemodel, drivkraft og jagten på det at være god nok.

Læs den femstjernede anmeldelse fra Berlingske Tidende.

Henrik Ørholst gav den seks stjerner for faglighed og seks stjerner for underholdningsværdi i Jyllands-Posten. Han skrev bl.a.:

" ... en af de bedste erhvervsbiografier, som er skrevet på dansk. Den går tæt på. Meget tæt på. Det er bestemt ikke normen, at der bliver åbnet op for de inderste tanker. [...]

Jens Christian Hansen og Christian Nørr har skrevet en bog, som sætter en helt ny standard for hvad topchefen kan gøre. "Det handler om at turde" står der på forsiden af bogen. Forfatterne og hovedpersonen turde. Resultatet er fremragende."

Ghaliya er 27 år, da Islamisk Stat lukker sig om byen i det nordlige Irak, hvor hun bor. De militante islamister er særligt ude efter den religiøse gruppe, Ghaliya tilhører: ezidierne. Men det lokale militær trækker sig uden at advare befolkningen, som nu er overladt til sig selv. Ghaliya har det meste af sit liv haft ansvar for sine fire yngre søskende, men Ghaliya og søsteren Markaz mister kontakten til deres tre brødre under en kaotisk flugt. Islamisk Stat skiller mændene fra kvinderne, når de tager fanger. Ezidi-mændene likvideres, mens kvinder og børn udsættes for påtvungen konversion, religiøs indoktrinering, voldtægter og slaveri. Ghaliya og hendes søster tilbringer 285 dage i fangenskab hos flere forskellige IS-krigere, inden det lykkes dem at stikke af.

SLAVE I ISLAMISK STAT er historien om en familie og et folk, der spredes for alle vinde under pres fra en af vor tids mest formørkede ideologier.

"Denne bog handler om aborter, illegale aborter, foretaget af og på kvinder, der af mange og gode grunde ikke ønskede at fuldføre deres graviditet. Den handler om en tid, hvor man mente, at denne vigtige beslutning skulle tages af alle andre end kvinden selv, og den handler om den måde hvorpå kvinderne, hårdt presset, måtte tage deres skæbne i egen hånd."

Det er nemt at komme til at tage den frie abort for givet. I dagens Danmark ser de fleste det som en selvfølge, at kvinder skal have ret til at bestemme over deres egen krop. Sådan har det desværre ikke altid været.

Ellen Ryg Olsen giver i "Kvinders valg" fra 1993 ordet til de mange kvinder, der i årene 1930-1970 var tvunget til at tage sagen i egen hånd, fordi de af den ene eller den anden grund var nødt til at få en abort. Kvinderne forklarer, hvorfor de risikerede deres helbred og deres frihed for at få foretaget en illegal abort og beskriver de enorme psykiske omkostninger, det medførte. I bogen beskrives desuden de desperate og farlige metoder, man tog i brug for at abortere, og de mennesker, der af god vilje eller blot for at tjene penge, valgte at udføre aborterne.

"Kvinders valg" handler om kampen for fri abort, der op igennem 1960’erne og 1970’erne førte til, at abort endeligt blev helt legaliseret i Danmark i 1973.

Ellen Ryg Olsen (f. 1942) er læge og har overvejende specialiseret sig i socialmedicinsk arbejde. Hun arbejdede sidst i 1980’erne som læge på et sundhedscenter i Nicaragua og udgav som praktiserende læge og konsulent ved Mødrehjælpen i 1993 bogen "Kvinders valg" om de mange illegale aborter, der blev foretaget i Danmark frem til aborten blev fri i 1973.

Som barn blev hun solgt som sexslave. I dag redder hun andre fra samme skæbne. En stærk, rå og fantastisk medrivende historie om en cambodiansk kvinde, der har befriet flere end 5.000 kvinder og børn fra prostitution, mishandling og slavelignende forhold. Eksklusivt forord - specielt til den danske udgave - af Ayaan Hirsi Ali.

HUSSPEKTAKLER OG VOLD MOD KVINDER 1945-1970 er den første større historiske undersøgelse af vold mod kvinder i Danmark. Den giver et unikt indblik i politiets såkaldte husspektakelsager, der langtfra kun handlede om harmløse skænderier. Ofte udfoldede de et hændelsesforløb, hvor den kvindelige part var blevet udsat for vold og trusler af sin mand. Bogen følger familiernes møde med politiet i en periode af danmarkshistorien, hvor indgroede kønsnormer bidrog til at reducere mænds vold mod kvinder til enkeltstående scener fra et ulykkeligt ægteskab.