Søgeresultater: 131

Fra Edderkoppen til Makrellen er 60 års grænseoverskridende danmarkshistorie og et nervepirrende indblik i den danske underverden gennem seks årtier.

Indtil 1. juli 1969 var billedporno forbudt i Danmark. To år tidligere var forbuddet mod tekstporno blevet ophævet. Morten Things bog om pornografiens historie i Danmark udkom, da der i Danmark havde været fri adgang til porno (undtagen børneporno) i tredive år.

"Pornografiens historie i Danmark" beskriver en tilstand, hvor politiet måtte holde markedet under opsyn for at håndhæve forbuddet mod utugt og spekulation i sanselighed inden for tekster, billeder, film, offentlig optræden og udstillinger. Gennem en nærlæsning af politiets journaler og rapporter tegner bogen et billede af en verden med nogle grænser, som ikke længere eksisterer. Den viser, hvordan politiet tænkte og handlede i forhold til tugt og utugt fra begyndelsen af 1800-tallet og frem til 1969. Morten Thing (f. 1945) er en dansk kulturhistoriker og forfatter, der arbejder som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet. Han voksede op på Nørrebro som barn af russiske jøder. Morten Thing har udgivet flere bøger blandt andet om sin fars oplevelser som modstandsmand under besættelsen, jødisk identitet og kulturhistorie.

I 1753 skete der et tragisk uheld på fregatten Falster, mens den lå for anker ud for Marokkos kyst. Skibet, der befandt sig i Nordafrika for at aflevere kongelige beskyttelsespenge til lokale pirater, brændte, og flere søfolk druknede. Den unge søkadet Peter Schiønning var med og noterede detaljerne i sin dagbog, som giver et unikt indblik i den danske flådes storhedstid. Fra 1720 til 1801 var Danmark ikke for alvor i krig, og den lange fredsperiode blev et højdepunkt i flådens historie. Men selv i fredstid var livet om bord ikke noget for landkrabber. Flådens togter bød på havnebesøg på horehuse og snobberi om rang og ære, kistekammerater, blødende skørbug, tørre beskøjter og den nihalede kat. Dengang fandtes der rigtige søfolk.

Grundlovens dramatiske historie og vigtigste principper – tegnet og fortalt for børn.

Bog om flådens sænkning 29. august 1943, der beskriver Søværnets historie fra ”skammens dag” den 9. april 1940 og frem til den dramatiske augustmorgen i 1943, hvor flåden sænkede sig selv. Han giver her ordet til en lang række af de personer, der spillede en rolle i en aktion, som var med til at sikre, at Danmark efter krigen blev talt mellem Tysklands fjender.

Samling af beretninger fra de danske ubåde 1909 - 1999.

Præcis klokken 11 hylede sirenerne ildevarslende over hele landet. Det skulle blive en af de mest dramatiske dage under besættelsen. I de følgende timer satte tyskerne det danske politi ud af funktion i en storstilet og blodig aktion, og da den 19. september 1944 var omme, var 2.000 betjente på vej til en uvis skæbne i tyske koncentrationslejre. Af dem vendte mange hjem, men ingen uden ar på sjælen. Frank Bøgh fortæller i denne bog historien om den 19. september 1944, som de danske politifolk selv huskede dagen. Time for time følger vi deres oplevelser under tyskernes "Aktion Möwe", som forandrede danskernes hverdag under besættelsen – til det værre. 19. September - Da politiet blev taget er lettilgængelig, oplysende og fyldt med uafrystelige øjebliksbilleder fra en både kaotisk og skelsættende dag i Danmarkshistorien.

Sigurd fortæller om Grundloven udkommer i anledning af Grundlovens 175-års fødselsdag i 2024 og fortæller på vanlig humoristisk Sigurd-vis om demokrati, folkestyre, medbestemmelse og frihedstanker til både børn og voksne.
I en tid, hvor demokratiet er under pres mange steder i verden, er Sigurds nye bog et tiltrængt lyspunkt, idet den beskriver demokratiets og folkestyrets væsen i et sprog, som alle kan forstå, og med skønne illustrationer af Jørgen Eivind Hansen.
Med bogen følger der QR-koder og tekster til sange, ligesom der findes aktivitetsafsnit til hvert kapitel af Mette og Rasmus Welling. Sigurd kommer til at spille og fortælle om Grundloven og dens fejring i 2024 ved koncerter rundt om i hele landet. På den måde ligger Sigurd fortæller om Grundloven som en naturlig fortsættelse ovenpå Sigurds bestsellere om bl.a. Danmarkshistorien, Genforeningen og Kongerækken.
Bogen er gennemillustreret og indeholder både trykte tekster og links til indspilninger af sangene, bl.a. Sigurds helt nye Grundlovssang ”Frit at tale”

Året er 1734. En lokal bonde bliver fundet myrdet. Nogen har brækket halsen på ham, og mistanken falder på de lokale natmænd, der lever et forhutlet liv på samfundets bund.

Forvalteren Niels Lind har påtaget sig den juridiske rolle og fører sagen. Men forhørene handler ikke kun om drabet. Lind har sin egen dagsorden, og i et særegent samspil mellem den lille købstads spidser kommer processen til at omhandle natmændenes generelle tyverier og usædelighed og løfter fligen af en hel kriminel underverden, der har tråde ud over hele Sjælland.

Med udgangspunkt i fyldige forhørsreferater og en omfattende brevveksling mellem de implicerede myndigheder kommer Tyge Krogh helt tæt på disse menneskeskæbner fra første halvdel af 1700-tallet. Med sjælden indlevelse og dramaturgisk sans afdækker han en næsten 300 år gammel kriminalsag og fortæller en nervepirrende og forfærdende historie fra bunden af Holbergs Danmark.

”Tyge Krogh opruller en historisk begivenhed så spændende som nogen krimi.”
– Jyllands-Posten

18. maj 1993 brændte sig ind i Københavns historie, da vrede demonstranter stødte sammen med politiet efter EU-afstemningen. Politiet åbnede ild mod demonstranterne den nat, som ingen af de deltagende nogensinde vil glemme. Frederik Strand fortæller om den voldsomme nat på Nørrebro, hvor der kun ved et lykketræf ikke gik liv tabt. Frederik Strand er en dansk forfatter og leder af Politimuseet i København. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og historie og har en ph.d. i politihistorie. Han står blandt andet bag bøgerne "Uopklaret" og "Efterforskningens anatomi". Sammen med Ove Kryger har han udgivet bogen "Rejseholdets historie".

Otte børn forsvandt sporløst i København i årene 1916-1920. Det var et mysterium, men et, som ingen kendte til. Fælles for børnene var nemlig, at ingen savnede dem – de var alle bortadopteret, og alle til en og samme plejemor. En tarveligt udseende og mærkelig kvinde ved navn Dagmar. Først da en ulykkelig ung mor den 2. september 1920 henvendte sig hos politiet, gik der hul på mysteriet. Hun havde et par dage forinden bortadopteret sin to måneder gamle datter, men da hun fortrød, var den lille pige væk, og plejemoren kunne hun ikke få et ord ud af. Det kunne til gengæld politiet. Og efterhånden som et tungt hjerte blev lettet, tegnede der sig billedet af en grufuld drabssag. En barnemorderske, der selv var mor til fire, er hovedperson i denne bog. Hvordan det kunne komme så vidt, kan kun hendes historie gøre begribeligt. Frank Bøghs dokumentariske beretning handler derfor også om livet i Underdanmark for hundrede år siden. Det var en tid, hvor unge kvinder i ulykkelige omstændigheder gemte sig af vejen. En tid, hvor børn kom til verden og forsvandt igen uden spor.

Man skal ikke mange generationer tilbage i tiden for at finde danske bødler og dødsdømte. Engang var dødsstraf helt normalt i Danmark. Bogen fortæller om de forskellige henrettelsesmetoder, og hvad der skulle til for, at man blev dømt til døden. Den fortæller også om bødlens plads i samfundet og om det arbejde, han udførte. Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.