Søgeresultater: 38

24 år gammel lander MICHAEL SOUSSAN sit drømmejob i FN’s hovedkvarter, i det såkaldte Olie for mad-program, den største humanitære operation i organisationens historie. Hans mission er at omfordele Iraks olierigdomme og hjælpe landets civilbefolkning gennem de udmarvende sanktioner mod Saddam-styret efter Golfkrigen. For en ung idealist er det en kæmpe chance for at gøre en positiv forskel i verden. Tror han. Som absolut nybegynder i det internationale diplomati går det snart op for Michael Soussan, at han er landet i en verden af spioner, oliebaroner og dysfunktionelle diplomater. At hver mand kæmper for sig selv. Og at det FN-program, der skulle komme nødlidende irakere til gode, er en brik i et råddent spil, der i virkeligheden holder Saddam ved magten. BEDRAGERI FOR BEGYNDERE er en galgenhumoristisk erindringsbog om kynisme og hykleri bag FN-hovedkvarterets funklende facade. På første parket oplevede Michael Soussan syndefaldet i hjertet af verdenssamfundets fællesorganisation for godhed, da Olie for mad-programmet blev til Olie for mad-skandalen og afdækkede et FN-faciliteret bedrageri af historiske dimensioner. I denne beretning skåner han ingen, heller ikke sig selv.

Tidligere vicekriminalkommissær Eigil V. Knudsen beretter i Rejseholdet om de sager, han var med til at opklare i sin 28 år lange karriere i Rigspolitichefens Rejseafdeling. En grundig gennemgang af politirapporter, retsmedicinske beviser samt Eigil V. Knudsens egne erfaringer giver et spændende og realistisk billede af Rejseholdets komplicerede sager og en vicekriminalkommissærs hverdag med opklaring af blandt andet drab, våbentransport og voldtægt. Bogen giver offentligheden indblik i nogle af vor tids mest grusomme mordsager, og hvordan Rejseholdet har grebet opklaringen an.

Som 60-årig trak Eigil V. Knudsen sig tilbage fra en 28 år lang karriere som vicekriminalkommissær i Rigspolitiets Rejseafdeling. Herefter arbejdede han i syv år som konsulterende efterforsker i et stort forsikringsselskab, inden han gik på pension som 67-årig og gav sig i kast med at skrive bøger om sine erfaringer med autentiske krimisager.

Som 60-årig trak Eigil V. Knudsen sig tilbage fra en 28 år lang karriere som vicekriminalkommissær i Rigspolitiets Rejseafdeling. Herefter arbejdede han i syv år som konsulterende efterforsker i et stort forsikringsselskab, inden han gik på pension som 67-årig og gav sig i kast med at skrive bøger om sine erfaringer med autentiske krimisager.

Lotte Heise kunne ikke bære at se sin mor, Inge Heise, sygne hen på et plejehjem, efter at hun var blevet ramt af en blodprop med efterfølgende ekspressiv afasi. Derfor hentede hun sin mor hjem til Aarhus og et nyetableret bofællesskab med mor, datter og Lottes teenage-tvillinger. Det har ikke været uden personlige omkostninger for de tre generationer at bo under samme tag.

Lotte Heise fortæller i ’Selvfølgelig skal hun bo hos mig’ om det bedste og det værste ved at flytte sammen med sin handicappede mor, om kampen for sin mors ret til og samfundets pligt til at give hende den hjælp, som hun har brug for, og om konsekvenserne for sig selv og sine drenge af det tætte fællesskab, der har varet i mere end tre år, men nu har fået en ende: Inge Heise er i foråret 2015 flyttet i sin egen, beskyttede bolig.

John Storm Pedersen og Peter Aagaard har undersøgt, hvordan offentlige ledere reagerer på reformer i en tid, hvor vi lever i en reformstat. Dirigent eller dukke? viser, hvordan der er flere måder at håndtere det daglige krydspres på.

Når ledere i det offentlige skal leve op til alt fra strammere nationale regler over medarbejdernes ønsker om faglig autonomi til enkeltsager i medierne, har de forskellige måder at reagere på. De reaktionsmønstre har Pedersen og Aagaard belyst i bogen, hvor de har lavet kvalitative og kvantitative undersøgelser af, hvordan ledere i det offentlige tager hånd om de øgede krav med ofte modsatrettede interesser.

Forfatterne introducerer begrebet at ompakke ledelses- og organisationselementer, så der bliver råderum til i en vis grad at blive dirigenter frem for dukker. Denne ompakning indebærer, at lederne har stor viden om deres medarbejderes kompetencer, faglighed og handlemuligheder, stor viden om kravenes formål og stor viden om målgruppen. Og via analysen kan den offentlige leder lære, hvilke handlemuligheder der rent faktisk er.

Bogen tager udgangspunkt i det sociale område, men eksemplerne på, hvordan ledere på dette område reagerer på reformkrav, medarbejderkrav og borgerkrav som hhv. dirigenter eller dukker, kan overføres til andre offentlige områder.

Bogen indgår i serien Gyldendal Public. Bøgerne i serien er til engagerede medarbejdere, ledere og politikere i den offentlige sektor. Alle bøger fra Gyldendal Public tager udgangspunkt i, at den offentlige sektor består af virksomheder som alle andre – drevet under særlige vilkår og med særlige formål.

Når Søren Lerche i dag arbejder som mentor for unge bandemedlemmer, der ønsker at bryde med deres kriminelle tilværelse, trækker han på sine personlige erfaringer.

Som ung og venstreorienteret blev han i midten af 1990’erne tiltrukket af det autonome miljø på Nørrebro og deltog som aktivt medlem af et antifascistisk tæskehold i blodige overfald på nazister, gadekampe med politiet og omfattende hærværk mod ’systemet’.

Inspireret af Rote Armee Fraktion i Tyskland og ETA i Baskerlandet og med en drøm om at finansiere venstreradikale aktiviteter med narkopenge etablerede han sammen med to kammerater først tre hashklubber i København og siden De Brune Bude, der via sms-bestillinger leverede tusindvis af plasticposer med hash direkte til kundernes bopæl. Efterhånden som pengene rullede ind, gled hans politiske overbevisning i baggrunden til fordel for en kriminel tilværelse, der først endte, da han i 2004 fik en længere fængselsstraf for den omfattende hashhandel.

På sin egen krop har Søren Lerche erfaret først, hvor grænseoverskridende det er at bruge vold og lave kriminalitet, siden hvor svært og fyldt med angst det kan være at bryde med en radikaliseret fortid, hvis man igen ønsker at blive en lovlydig borger.

I dag er Søren Lerche blevet leder af FRYShuset, der arbejder med antiradikalisering, han indgår som en del af EU-Kommissionens Radicalisation Awareness Network og arbejder som projektleder på Grundtvigs Højskole, hvor han underviser i radikalisering af unge.
Bogen tager læserne med hele vejen fra opvæksten i sovebyen Værløse over Det frie Gymnasium og det autonome miljø på Nørrebro til en pushertilværelse fyldt med vold og kriminalitet frem til, at Søren Lerche endelig kommer ud på den anden side.

"Brosten og andet kasteskyts bogstavligt talt regnede ned over os. Som noget nyt bemærkede jeg, at der også var store og små skår af termoglas blandt kasteskytset. Vi var under så voldsom beskydning, at vi risikerede at blive ramt i hoved- og benhøjde samtidigt. Mens jeg stod og vaklede rundt i bunker af brosten, der lå spredt ud over hele gaden, hørte jeg en høj stemme bag mig, fra samme retning som de øvrige kommandoer var kommet fra. Det var et højt og skingert råb, der nærmest lød panisk: "Skyd, skyd, skyd!""

Under en byge af brosten og glasskår rettede dansk politi for første gang i fredstid deres pistoler mod en menneskemængde. En fredelig demonstration mod EU på Nørrebro udviklede sig til voldsomme gadekampe mellem politi og demonstranter, og i nattens turmult blev 113 skud affyret af en politistyrke, der ikke var forberedt på den eskalerende situation. Det blev startskuddet til en af de mest omdiskuterede retssager i det politiske Danmark. Daværende kriminalassistent Carsten Ørum var en af betjentene på arbejde den skæbnesvangre aften. I "Bag skjoldet" skildrer han natten, hvor alle mistede kontrollen, tiden efter, hvor ledelsen svigtede, og det politiske efterspil, hvor ingen var vindere.

Carsten Ørum (f. 1964). Tidligere kriminalassistent i København. Forlod København i 1994 og blev ansat som kriminalassistent på Fyn. Blev forfremmet til vicepolitikommisær i Billund i 2008.

Teksterne, der fik stor indflydelse på både 1800-tallets dekadente litteratur og eftertidens kriminallitteratur, er et festfyrværkeri af provokerende, barokke og begavede iagttagelser. Med den levende og dramatiske beretning om selve mordene som hjørnesten veksler De Quincey mellem livlig reportage, skarp psykologisk analyse og brillant satire og finder undervejs lejlighed til at diskutere både litteratur, æstetik og filosofi.

Bog om de danske ubåde NARHVALEN og NORDKAPEREN, i flådens tal 1970-2004.

I 1975 blev Ole Stig Andersen chef for Politiets Efterretningstjeneste – PET. Det var under Den Kolde Krig, og det var lidt af en omvæltning og en uriaspost for en ung, ærgerrig jurist, som kom fra den hårde læreplads i juristvæsenets maskinrum.    

Som PET-chef havde Ole Stig Andersen bl.a. ansvaret for kontroversielle personregistreringer, som senere blev kulegravet af PET-kommissionen, hvis undersøgelser han kritiserer.    

Det er ikke småting, Ole Stig Andersen har oplevet, og han fortæller om dem med den indsigt, der afspejler en embedsmands mangeårige erfaringer med politisk kontroversielle spørgsmål og håndtering af fortrolige oplysninger. Bogen rummer mange inspirerende betragtninger om ret og rimelighed og om så forskellige personer som professor Alf Ross, justitsministrene Orla Møller, Ole Espersen og Ninn Hansen, departementschef Niels Madsen og højesteretsdommer Mogens Hornslet fra Tamilsagen og mange andre. 

Vi har i tidens løb set flere bøger om PET, både fra manden på gulvet og fra højtstående operative medarbejdere, men ingen fra den øverste top, så er der én bog fra magtens korridorer, man bør læse, er det denne.

OM FORFATTEREN
Ole Stig Andersen. Født 1940. Cand.jur. 1965. Øverste chef for PET 1975-1984. Fra 1984-1995 generalsekretær for Advokatsamfundet og fra 1995-2000 direktør for Folketinget.

Manglende omsorg, mobning, lavt selvværd, skilsmisser, kriminalitet, svigt, død, vrede, vold, alkohol, hash og destruktiv adfærd er nogle af de voldsomme nøgleord i denne bog. Bogen giver et unikt indblik i 12 vidt forskellige unge menneskers liv. Det eneste, de har tilfælles, er, at de blev fjernet fra hjemmet og anbragt på forskellige opholdssteder. De unge fortæller skræmmende oprigtigt om deres opvækst inden anbringelsen, mødet med ”systemet”, livet som anbragt og ikke mindst, hvordan den kaotiske opvækst har påvirket deres liv som voksne. Sigtet med bogen er, at voksne, der uddanner sig til at arbejde med socialt udsatte unge, kan se, hvad anbragte unge selv tænker om det, de har været igennem både før, under og efter anbringelserne. Bogen er skrevet således, at et bredt publikum med interesse for målgruppen kan læse med.

En lokalpolitiker skal ikke være en folkevalgt udgave af en virksomhedsleder, mener Carsten Lê Madsen og Ulrik Kjær, for samfundet har brug for amatører i kommunalpolitik. Ikke de inkompetente amatører, men de ikke-politisk-uddannede amatører. Madsen og Kjær diskuterer i denne bog, hvad amatører kan bruges til i lokalpolitik – og i det hele taget, hvad kommunalpolitikernes, kommunalpolitikkens og kommunernes rolle er og bør være i vores samfund.

Forfatterne taler for, at lokalpolitikere netop ikke skal konkurrere med de ansatte embedsmænd i forvaltningerne om at være mest professionelle. De skal tilføje deres forskelligartede baggrund og ståsted til det kommunalpolitiske: ”Vi ser det som værdifuldt, at der [i lokalpolitik] deltager folk, der igennem civile job eller uddannelser udsættes for samfundet omkring dem, og som derfor kan tilføre kommunalpolitikken flere forskellige sociale perspektiver.”

Forfatterne tegner et billede af, hvad lokalpolitikeren kan – og ikke kan – i kommunalpolitik. Og giver læseren et overblik over, hvad lokalpolitikeren har af råderum i forhold til borgerne, kommunen, forvaltningerne, medarbejderne i kommunen, staten, partiet … Og hvor lokalpolitikeren har sin berettigelse som amatør. Det overblik har enhver med interesse i kommunalpolitik brug for!

Det var et stykke verdenshistorie, da retfærdigheden indhentede Osama bin Laden i Pakistan en nat i 2011. For Navy SEAL-soldaten Mark Owen var det endnu en mission. Forud gik ti strabadserende år med træning og utallige succesfulde og fejlslagne operationer, som ikke ændrede verdens gang, men formede ham som en førsteklasses Navy SEAL. En vellykket mission er summen af alle de forudgående fiaskoer i felten, forklarer Mark Owen i denne bog. Og den bedste elitesoldat er den, der erkender sine fejl. Men nægter at leve med dem. NAVY SEAL er en ydmyg mands rejse gennem en enestående karriere. Bogen giver et unikt indblik i værdier som tillid og kammeratskab og løfter sløret for, hvordan en elitesoldat håndterer følelser som frygt, panik og stress. Hvordan man holder hovedet koldt og bliver ved med at dykke, når hele kroppen skriger efter ilt. Hvordan man bevarer fokus i frit fald, når man lige har skåret sin faldskærm af efter et ukontrolleret spin. Og hvad man kan bruge det til på en frostkold nat i skarp kamp mod Taliban.