Søgeresultater: 38

Kriminalitet har store menneskelige og økonomiske omkostninger og al tilgængelig statistik synes at pege på, at de kriminelle aktiviteter i det danske såvel som i andre vestlige samfund er høje.

I Forbryderen og samfundet analyserer en gruppe førende forskere ud fra en økonomisk tilgang nogle væsentlige, men indtil i dag kun sparsomt belyste temaer i kriminologien.

To temaer er i fokus: Det første er det klassiske, om arbejdsløshed fremmer kriminel adfærd, og i forlængelse af dette et nyt relevant emne: Om aktivering af ledige er med til at mindske kriminaliteten?

Det andet tema er samfundets uformelle straf, dvs. de ændringer i den kriminelles liv, som følger efter dom og afsoning. I bogen her bliver den uformelle straf belyst ved ændringer i den kriminelles arbejdsliv og indkomst samt ved chancerne for at finde og holde på en partner. Ikke mindst den uformelle straf er af betydning for en vurdering af virkningerne af den eksisterende straffepraksis på kriminalitetens omfang og mønster, mens det første emne er af betydning for arbejdsmarkedspolitikken.

Inden forskerne fremlægger deres analyser, giver bogen et overblik over udviklingen i kriminaliteten i Danmark.

I november 1892 hævede skarpretter Theodor Sejstrup sin bredbladede økse over halsen på den 29-årige Jens Nielsen i fængselsgården på Horsens Straffeanstalt. Han stod bag flere farlige indbrudstyverier, en brandkatastrofe i London af enorme dimensioner og nedbrændingen af fem gårde og et hus på Sjælland. Han havde siddet indespærret i flere lande og forsøgt at myrde tre fængselsbetjente i Horsens. Øksehugget blev skarpretterens sidste. Siden er ingen mennesker blevet henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid. Bogen belyser baggrunden for dette afgørende skel i retshistorien og går bag om en af Danmarks mest omtalte og berygtede forbrydere.

Mandag den 6. januar 1998 vågner Danmark til en nyhed, der i løbet af dagen vil rydde forsider over hele verden. Vores verdenskendte nationalsymbol, Den lille havfrue, har mistet hovedet. I ly af natten har ukendte gerningsmænd savet det af, så hun nu sidder skamferet og hovedløs tilbage på sin sten ved Langeliniekaj i København. I de tidlige morgennyheder på TV2 og senere på CNN og en lang række andre internationale tv-stationer bliver der vist videooptagelser fra gerningsstedet. Billederne er taget af freelancefotografen Michael Forsmark Poulsen. Han var først på stedet og fortæller, at han havde modtaget et telefonisk tip om overgrebet. Det er ikke første gang Forsmark er i begivenhedernes centrum. Fra sin tidlige ungdom har han været gennemsyret kriminel og som kriminalfotograf har han udvist en bemærkelsesværdig evne til at være på gerningssteder før både politi og den øvrige presse. Det er ham, der tager billederne, da en gummiged vælter muren til fængslet i Vridsløselille, så tretten mordere, bankrøvere og narkohandlere kan flygte fra stedet, og det er også ham, der er først tilstede ved attentater og drab, da rockerkrigen raser i Danmark i midten af 1990’erne.

I 23 år udlevede Røde Kai sin barndomsdrøm om at være kriminel. Løbebanen tog hurtigt fart, da Kai i 1968 - 21 år gammel - blev ansat som taxachauffør på Codan-Bilen på Vesterbro, fordi han havde en idé om, at det ville være en god adgangsbillet til Vesterbros underverden. Det skulle i den grad holde stik, for i løbet af bare et par måneder var Kai både luderkarl og guldrøver. Da Knud Thestrup året efter frigav billedpornografien blev Kai aktiv som booker til Københavns liveshows, og i 1971 blev han indehaver af Keyhole - det første liveshow på Istedgade nogensinde. Senere fulgte preludin- og hashsmuglerier, som i begge tilfælde førte til længere fængselsstraffe i henholdsvis Vridsløselille og Horserød, hvor han boede celle om celle med Mogens Glistrup.

Røde Kai har deltaget i biljagter, han har været vidne til de tidlige rockeropgør, han har været bodyguard, og han har i et enkelt tilfælde endda været med i et tæskehold, men siden Kai i 1991 lagde sin kriminelle karriere på hylden, har han ikke stjålet så meget som en æske tændstikker. Alligevel fortryder Kai ikke sin kriminelle karriere, for som han selv udtrykker det: "Hvis jeg ikke havde været kriminel, ville jeg have været urobetjent."

Kai Bo Rasmussen, født 1947. Har tidligere været beskæftiget som blandt andet taxachauffør, liveshowindehaver, dyrehandler, skibskok samt hash- og preludinsmugler. Drev gennem flere år genbrugsbutikken Pinocchio til fordel for omsorgssvigtede børn.

Søren E. Jensen, født 1965. Har blandt andet været fabriksarbejder, tombolaopråber, gadefejer og radiomedarbejder. Er i dag hjælpepræst i Hvalsø og Særløse pastorater.

Bogen Røde Kai og hans kriminelle karriere udkom oprindeligt i 2009.

René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte. HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere? I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.

Det kan være let at komme på kant med loven, hvis man er desperat, sulten og truet på livet. Men nogle vælger bevidst livet som lovløs. Det kræver for det første uimodståelig charme, som hos fupmageren Robert V. Miller alias grev Victor Lustig. Dernæst stor frækhed, som hos den tidligere faldskærmssoldat Albert Spaggiari, der røvede 50 millioner franc fra Frankrigs sikreste bank. Og endelig frygtløshed, som piraten Sortskæg, der drev gæk med den engelske flåde. Nogle steder er hele samfund funderet på forbrydelser, fx korsarbyerne i 1600- og 1700-tallet på Nordafrikas kyst, der levede af slavehandel. Kriminalitet kan også være et ældgammelt mønster, der går i arv fra far til søn, som i de kinesiske triader, der siden 1300-tallet har opretholdt en hemmelig, lyssky organisation, og den italienske mafia, der med succes i 1800-tallet bredte sit virke til Amerikas storbyer. I bogen her fortæller vi om de værste slyngler, verdenshistorien hidtil har budt på. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

”De dømte med udviklingshandicap” er en antologi om arbejdet med mennesker med udviklingshandicap med dom. Bogen er skrevet af pædagoger, psykologer, psykiatere og jurister og kommer grundigt omkring den juridiske og sociale lovgivning på området og mentalundersøgelsen, hvori der undersøges, om den sigtede er udviklingshandicappet. Bogen sætter derudover fokus på emner som pædagogiske tiltag med målgruppen, risikovurderinger og tidsubestemte foranstaltninger, kriminalpræventive metoder, rusmiddelbehandling og brandstiftelse. Bogen retter sig mod personer, der arbejder eller stifter bekendtskab med mennesker med udviklingshandicap, der får en dom.

I en tid hvor der jævnligt er fokus på det danske fængselssystem, giver denne bog læseren en almindelig fængselsbetjents beretning om, hvordan livet bag murene udformer sig - en beretning, der kaster lys over både fangers og personales vilkår.

Gennem 16 år havde fængselsbetjenten Preben Lund sin daglige gang blandt nogle af landets mest kriminelle. I sine erindringer fortæller han råt for usødet om livet bag murene. Her er blandt andet historierne om den unge mand, der uforvarende er kommet til at slå sin bror ihjel, den 17-årige højgravide narkoman, som bliver sendt på hospitalet for at føde og asylsøgeren, der vælger at hænge sig ved hjælp af en læderrem.

Preben Lund beretter om sine oplevelser i en personlig og eftertænksom tone, mens han uden at lægge fingre imellem gør det klart, hvornår han mener, at han selv, systemet eller fangerne begår fejl.

Gennem seks år lever Tony Lindkold et dobbeltliv som undercoveragent for Politiets Efterretningstjeneste. I denne bog fortæller han om, hvad der kræves for at blive undercoveragent - og om den pris han betaler for at leve under falsk identitet. Tony Lindkold fortæller også om sin tid i Aktionsstyrken, som træner ham i at præstere under ekstremt pres, og om hvad han lærer, da han som den første udlænding gennemfører FBIs undercoverkursus i USA. 

Da en stor europæisk operation er tæt på at gå i vasken, siger han ja til en opgave hjemme i København - velvidende at der er en enorm risiko for at blive afsløret. Det får da også store konsekvenser for ham, og han tvinges til at tage sit liv som undercoveragent op til revision. Undercover er et indblik i en verden af organiseret kriminalitet, hvor der kræves menneskelig indsigt og helt særlige metoder for at afsløre bagmændene.

Nogle mener, debatten om ­udlændinge i Danmark er forbi. Rasmus Stoklund viser, at den er mere nødvendig end ­nogensinde. Danmark kan ikke slippe af med ­udlændinge, der har begået alvorlige forbrydelser mod danskere. Og det er ikke konventionernes skyld. Ansvaret ligger hos dommerne i Strasbourg, som har gjort Den ­Europæiske Menneskerettigheds­domstol til de hårdkogte forbryderes ­beskytter. ­Hensynet til seriekriminelle voldsmænds ret til familieliv og sundhedsbehandling vægtes alt for ofte højere end hensynet til forbrydernes ofre og de lande, som gæstfrit har taget imod dem. Men nu er grænsen nået. Med tanke på, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev til som følge af en af verdens­historiens største forbrydelser, Holocaust, er det tragisk, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ved vidtløftige fortolkninger underminerer sin egen legitimitet. Og alt imens dommerne i Strasbourg tiltager sig større politisk magt, ser Europas demokratier passivt til, mens det yderste venstre affejer enhver kritik som højrepopulistisk og fremmedfjendsk.

Gangsteren Lonne var en kendt skikkelse i dne kriminelle underverden i mange år: Alfonseri, smugling, våben, stoffer, hæleri, vold - Hans synderegister var uendeligt. Fra de luskede værtshuse på Vesterbro styrede han sine lyssky forretninger med hård hånd - men også som gentleman, med charme og smil. Han var venner med Simon Spies og mange andre kendte mennesker, som han gerne skaffede letlevende damer og sprut. Lonne førte sig frem. Han havde en stor bil, gavmildt gav han omgange på værtshusene, og damerne flokkedes om ham.

Born Free er historien om Lonne. Gangsteren Lonne. Fra opvæksten i en beskeden arbejderlejlighed på Vesterbro til toppen af det kriminelle hierark, hvor luderne arbejdede i kælderen, stofferne blev distribueret under bordet, og enorme pengesumme skiftede hænder. Brandstiftelser, afstraffelser og drabsforsøg var dagligdag.

Men livet som gangster på Vesterbro, hvor penge og sex aldrig var et problem, havde også en bagside. Lonne har indskrevet sig i Danmarkshistorien som en af de personer, der har været indespærret i flest år. Mere end 31 år bag tremmer er det blevet til.

Born Free er Lonnes ærlige og dramatiske historie. Det er historien om stenbroens skæve eksistenser og lette damer. Det er historien om et kriminelt underdanmark. Peter Grøndlund blev født i 1970 og debuterede med ungdomsromanen Sub-Land i 2004. Born Free er hans bogudgivelse nummer 11. Ved siden af forfatterskabet er Peter Grønlund en hyppigt brugt foredragsholder og siden 2007 har han skrevet freelancerartikler til aviser og magasiner om storbyens skyggesider og danske og internationale subkulturer.

I DE 28 MÅNEDER, HAN VAR MEDLEM AF BANDIDOS, BLEV STREGERNE PÅ DET KRIMINELLE DANMARKSKORT TRUKKET OP PÅ NY. Banden Værebros Hårde Kerne blev til rockerklubben Satudarah, Bandidos fik fodfæste i Holland, men lå i krig med en udbrydergruppe fra Sydsjælland, mens rivalerne fra Hells Angels mistede en bid af hashsalget på Christiania og et af klubbens mest magtfulde medlemmer. Brian Sandberg havde et hjørne i alle historierne. Men det var hans mindste problem, da han den 31. marts 2015 pludselig blev smidt ud af Bandidos. I bad standing. EXIT SANDBERG er fortællingen om nye tider i den danske underverden. Om nye høvdinge, interne magtkampe, bandekrig og borgfred, banditter i habitter – og om, hvordan en toprocker endte i et exit-program efter en skæbnesvanger chat på Facebook.