Søgeresultater: 148

Bogen fungerer som en introduktion til teologen Dietrich Bonhoeffers tænkning, liv og værk.

Den essentielle biografi for den, som ønsker at forstå filosoffen, der forudså – og søgte løsninger på – vores egen problemfyldte tid.

Imens 1. verdenskrig hærger i Europa fører H.P. Hanssen udførligt dagbog over sine oplevelser fra krigen som medlem af den tyske Rigsdag.

Første del af tobindsværket strækker fra august 1914 og frem mod maj 1917.

Hans Peter Hanssen (1862-1936) var en sønderjysk politiker og var én af de bærende kræfter i organiseringen af de danskere, der boede syd for den dansk-tyske grænsen i tiden inden genforeningen.

I værkerne "Krigstiden 1-2" og "Tilbageblik 1-4" ser H. P. Hanssen tilbage på sit liv som politiker i det sønderjyske folks tjeneste.

"... den anden Sag ligger mig saa absolut paa Hjertet, at jeg maatte herover og faa det ordnet, og jeg maa rejse, hvis der overhovedet skal blive den mindste Smule Selvrespekt tilbage, naar denne her Krig er forbi. Jeg er nu ved at ordne mine Sager og jeg rejser nok først i næste Uge."

Hvorfor valgte nogle danske soldater og officerer frivilligt at melde sig til tysk tjeneste under 2. verdenskrig og kæmpe side om side med deres fædrelands undertrykkere for en sag, der for langt de fleste af den danske befolkning var afskyvækkende og helt igennem udansk?

Ud fra Knud Erik Ravnskovs gamle breve og dagbogsoptegnelser fortæller Mette Ravnskov historien om sin kontroversielle svigerfar, som hun aldrig selv nåede at møde. Hvad fik denne mand til at drage i krig for tyskerne, som hans landsmænd så som fjenden? Og hvilken betydning har hans valg fået for hans familie under krigen og for hans søns familie mange år efter? "Den korte rejse, den lange skygge" kaster et personligt og kritisk lys på denne dystre del af danmarkshistorien.

"Det er en bog, der gør indtryk."
- Kristeligt dagblad Mette Ravnskov (f. 1943) har skrevet en lang række bøger blandt andet en samling af dagbogsoptegnelser og breve fra hendes svigerfars tid som dansk pilot i tysk tjeneste under 2. verdenskrig.

2017 er Luther år, ikke bare i Tyskland, men også herhjemme vil man fejre 500-året for Reformationen. Der vil blive udgivet et væld af litteratur om Martin Luthers lære, der vil blive skrevet kronikker og debatindlæg om betydningen af de 95 teser, som Luther bankede op på porten til slotskirken i den tyske by Wittenberg. Teologer og intellektuelle vil boltre sig i fortolkninger af Luthers betydning for nutidens protestantiske samfund.

Men hvad sagde han egentlig, den store reformator? Er der en positiv arv at forvalte? Forfatter og professor Frederik Stjernfelt er gået til kilden selv og sparker veloplagt løs på de opbyggelige myter i Syv myter om Luther.

Stjernfelt genlæser bl.a. Luthers berømte Tischreden og ender med at afvise de syv mest positive myter om Luthers værk og virkning:

1. Luther indførte religions-, ytrings- og tankefrihed

2. Luther indførte skellet mellem stat og kirke

3. Luther bidrog til demokratiets fremvækst

4. Hekseprocesserne var katolske, ikke lutheranske

5. Luthers antisemitisme var harmløs

6. Luthers mørke sider var bare sådan som tiden var

7. Luthers mørke sider havde ingen effekter

Stjernfelts egen konklusion lyder i stedet: "Har Luther da slet ikke gjort noget godt? Har han overhovedet ikke bidraget til det moderne, oplyste samfunds goder? Hmm. Hvis bidraget skal være noget, Luther faktisk intenderede skulle ske, så tror jeg næsten svaret må være nej. Jeg har mere end vanskeligt ved at få øje på bidrag fra ideer og handlinger i Luthers teologi og politik, som man kan gå tilbage og glædes over."

Syv myter om Luther er en lærd og provokerende debatbog velanbragt i Luther-året 2017.

Som komponist rager Ludwig van Beethoven op over stort set alle andre i musikhistorien, og flere af hans værker har opnået nærmest mytologisk status, fx Skæbnesymfonien, Måneskinssonaten og Den Niende. Som menneske fascinerer han ikke mindst på grund af sin karakter, herunder sit berømte temperament, og sin tragiske skæbne: Allerede som 26-årig begyndte hans problemer med hørelsen og med tiden blev hans døvhed næsten total, således at han både blev afskåret fra sin omverden og hæmmet voldsomt i udøvelsen af sin kunst. At han alligevel, selv i de sidste år, formåede at skabe store og vigtige værker, vidner om den overmenneskelige vilje, der boede i ham. I denne første større biografi på dansk fortæller Lewis Lockwood historien om dette unikke menneske. Om hans liv og virke, og om den musik, han frembragte. Og om den tid han levede i, en epoke, hvor napoleonskrigene satte sit voldsomme præg på Europa, og hvor den fremblomstrende romantik satte nye standarder for filosofien, litteraturen og, ja, musikken. Lockwood fortæller bredt, indlevet og vidende, og selv der, hvor emnet bliver mere teknisk, nemlig når musikken skal analyseres, formår han at gøre stoffet tilgængeligt, så almindelige læsere kan være med. Som en anmelder af den tyske udgave skrev i Die Welt: »Man behøver ikke kunne læse noder for at forstå Lockwoods nodeeksempler og synspunkter.«

I Heidegger og teknikkens tidsalder, som udkom første gang i 1990, dykker Kirsten Hyldgaard ned i Martin Heideggers (1889-1976) forfatterskab ud fra den tese, at der er sammenhæng mellem det tidlige værk, Væren og tids transformation af bevidsthedsfilosofi til fundamentalontologi og de senere værkers transformation af historiefilosofi til værenshistorie; Heideggers Nietzschefortolkninger er her den primære anledning.

Da bogen fremstiller en sammenhæng i Heideggers værker, kan den samtidigt fungere som en introduktion til et forfatterskab, der uberettiget er blevet beskyldt for at være esoterisk, hermetisk lukket om sig selv.

Kirsten Hyldgaard (f. 1960) er ph.d. i filosofi og lektor ved DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Den teoretiske baggrund for hendes forskning ligger i feltet mellem det tyvende århundredes filosofi og psykoanalyse (Freud og Lacan) - i tilgift med en særlig forkærlighed for fænomenologi (Heidegger og Sartre). Hendes forskning er koncentreret omkring pædagogisk filosofi, videnskabsteori, kønsforskning og seksualundervisning.

"Grandmamas Rejsedagbog 1810" er den 36-årige Sophie Thalbitzers optegnelser over en kombineret forretnings- og familierejse, som hun, hendes mand og 9-årige søn foretager fra København til Berlin i juni-september 1810. Turen foregår med egen hestevogn, sejlskib over Storebælt, gennem Fyn, Jylland, hertugdømmerne, Hamborg og derfra videre ind i Tyskland. Turen er langsommelig, strabadserende og dramatisk - Napoleonskrigene gør forholdene usikre. Selve færden, landskaberne, opholdsstederne og menneskene undervejs beskrives med akkuratesse, åbent sind og humor. Det gør også de mange muntre sammenkomster hos hendes mands tyske familie og forretningsforbindelser og de mange aftener i byernes teatre, alt set fra en begavet og selvstændigt tænkende kvindes synsvinkel.

Hvordan præstedatteren fra Østtyskland blev Europas mægtigste politiker – en udenrigspolitisk biografi om Angela Merkels verden og Europas fremtid. Med eurokrisen har Merkel fået en magt, som især i udlandet har fremkaldt spørgsmål om, hvad der har præget hende, hvad der driver hende, og hvad hendes overbevisninger er. Hvem er denne politiker, der holder Europas skæbne i sine hænder? Angela Merkel tiltrådte som Tysklands kansler den 22. november 2005 som den første kvindelige kansler, den første kansler fra det tidligere Østtyskland og den yngste kansler i Forbundsrepublikkens historie. Hun har båret Tyskland gennem krisen med usvækket mandat, og internationalt har hun samtidig høstet bred anerkendelse for sine evner som forhandler. Stefan Kornelius, der har fulgt Merkel siden 1989, fortæller om, hvordan hendes syn på verden er blevet formet af hendes baggrund i det lukkede DDR – og hvordan det blev udviklet gennem de personlige relationer til bl.a. Barack Obama, Vladimir Putin og Benjamin Netanyahu og de lande og kulturer, de repræsenterer.

I KAMPZONEN undersøger forfatteren Ines Geipel den stigende radikalisering i Østtyskland, som også i Danmark har optaget spalteplads i aviserne. Er Tyskland en europæisk idealstat, eller et dybt splittet land, hvor arven fra anden verdenskrig stadig ikke endegyldigt er arkiveret i fortiden?

12 år gammel sætter Christian Zwettler kursen efter Den Røde Stjerne. Hvor hans jævnaldrende drømmer om at blive pop- eller sportsstjerner, drømmer han om at gøre oprør og tager Spartacus, Che Guevara og Andreas Baader som sine idoler. Christian begynder at forme sig selv som revolutionær. Han er en kriger. På vej væk fra et hjem i opløsning. I gadekamp med nynazister og politi over hele Tyskland lærer Christian at slås, som 25-årig danner han sin egen revolutionære celle i København, og da et bankrøveri slår fejl, fortsætter kampen som statens fange. Også selv om de andre indsatte, dem, han vil befri, ikke fatter et ord af, hvad han har gang i. Efter tre år kommer Christian ud. Det er 1995, og hans forestilling om at lede en væbnet revolution har ikke rigtigt tiden med sig. Men Christian holder fast, hvor andre giver slip. Alene kaster han sig ud i jagten på den næste front. Jeg revolutionær er en historie om at kæmpe mod alle odds og fare vild i forsøget på at gøre noget rigtigt. Det er en historie om, at man skal lytte til andre, hvis man vil lave verden om.

Bogen er den første danske biografi om Werner Best, der var rigsbefuldmægtiget i Danmark fra 1942-45 og politisk set den mest betydningsfulde person i besættelsesmagtens ledelse under krigen. Fra Werner Bests tid i Danmark huskes især hans iværksættelse af jødeaktionen i 1943 og hans efterfølgende accept af, at næsten alle jøderne fik mulighed for at flygte til Sverige. Hans besættelsespolitik var forholdsvis moderat, bl.a. sørgede han for, at der aldrig blev tvangsudskrevet arbejdskraft fra Danmark, at levefoden var den ubetinget højeste blandt de tysk-kontrollerede lande, og at landet undgik ødelæggelse i maj 1945. Men Werner Best var topnazist en af de helt store skikkelser i Det Tredje Rige. I 1930’erne blev den unge jurist og SS-mand den organisatioriske hjerne bag opbygningen af Gestapo – kernen i nazi-statens terrorapparat og han var blandt pionererne i KZ-lejr-konceptet. Bogen fortæller om Best både før, under og efter hans ophold i Danmark og går også helt tæt på personen Werner Best. Blandt andet har forfatteren fået adgang til hidtil ukendte breve mellem Werner og hans kone Hilde Best og deres nærmeste danske familievenner. Og kan bringe interviews med Werner Bests børn.