Søgeresultater: 293

Vi mennesker vil forme fremtiden med fornuft og lidenskab, men vi styrer i virkeligheden mindre, end vi tror. – For kulturforskeren Steen Beck er det en af de store tilbagevendende pointer hos Pontoppidan: "Hans karakterers nutid spændes ud mellem en fortid, som altid er nærværende i deres voksne sind, og en fremtid, der aldrig bliver, som de forestiller sig." Bogen er en guide til Pontoppidans spørgsmål: Hvem er du selv, du, som læser denne bog?

"I et kort øjeblik overvejede jeg at ændre planer, hvis hun selv skulle til Wien. Hun havde en på én gang reserveret og magnetisk udstråling, som trak i min lyst til at lære hende at kende. Den var ifølge sagens natur ikke erotisk. Eller var den?! Havde netop denne øjenbrynseffekt og det asymmetriske smil, som hun år tilbage havde kunnet forvandle til ild rettet mod millioner kloden rundt, blot eksisteret på nitratfilm? Eller var de tidløse, uudslukkelige træk, der ligesom laserstrålerne ifølge nyeste forskning bevarer alt, der har haft eksistens."

Ib Rehné fortæller om et enestående møde med et af stumfilmens største sexsymboler, Asta Nielsen, på et nattog tværs gennem Europa kort efter Anden Verdenskrig. Han fortæller ikke blot om den midaldrende kvinde, der pludselig sidder foran ham i kupéen og tryllebinder ham med sit blik, men også om Asta Nielsens betydning for dansk kulturarv, for filmens spæde begyndelse og for de mange mennesker, som er vokset op med at se hende på det store lærred. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1993. Ib Rehné (1922-2005) var en dansk journalist og forfatter. Han var særlig kendt for sine mange år som korrespondent i Mellemøsten for Danmarks Radio, men nåede i løbet af sin lange karriere som journalist også at være korrespondent i blandt andet Paris og Japan og at arbejde for Berlingske Tidende, Weekendavisen og TV 2. Ib Rehné udgav flere bøger blandt andet om sine oplevelser som korrespondent.

"På et hotel i Kishinev mistede jeg hukommelsen.

Vi havde kørt i bus hele dagen og besøgte et landbrugskollektiv, en lægestation, en tekstilfabrik og et sygehus. Det havde alt sammen været som den første dag, vi kom, med fly fra Moskva, Aerofolt indenrigs, men forsinket, fordi der var nogle officerer med der ville af i Odessa, skønt flyet ikke gik dertil. Altså tog vi et sving ud over Sortehavet og gik ned i Odessa, man protesterede ikke over for uniformer i 1970, i Bresjnev-æraen, og ankom til Kishinev, da det var blevet mørkt."

Ulrich Horst Petersen deler ud af minder fra en lang række rejser som embedsmand, privatperson og forfatter. Han fortæller om absurde oplevelser i det sovjetiske Moldova, om flytningen fra det trygge, civiliserede Frederiksberg til Andalusiens ensomme bjerge, og hvordan det er at være dansker i den store verden.

"Lysets skygge" er oprindeligt udgivet i 1998. Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er en dansk forfatter og jurist, der har vundet et væld af priser for sine mange bøger. Han har udgivet essays, skønlitteratur og erindringer.

I Elisabeth Gjerluff Nielsens bog om kristendommen er salmen den røde tråd. Det er i dem, hun finder de ord, der både favner den store verden og det lille menneskeliv. 

Hvordan er det at finde den detalje, som er med til at fælde en drabsmand? Hvordan er det at overse noget på et gerningssted, som kunne have været afgørende? Som kriminaltekniker gennem næsten 32 år har Bent Hytholm Jensen været tættere på menneskelig ondskab end de fleste. Han har været med til at gennemsøge hundredvis af gerningssteder for at finde de kriminaltekniske spor, der skulle til for at løse sagen.

I bogen gennemgår Bent Hytholm Jensen den værktøjskasse, han har brugt i sit arbejde: Video- og fotodokumentation. Sikring af spor efter fingeraftryk, blod, dna, sål- eller dækaftryk. Mikroskopet, der tages i brug, når værktøjsspor, patronhylstre og projektiler skal undersøges for detaljer. Og han fortæller om de helt særlige sager, hvor han er blevet sendt på internationale opgaver for at hjælpe med at identificere ofre - f.eks. efter branden på Scandinavian Star, krigsforbrydelser i Rwanda eller tsunamien i Thailand.

Den tredje mand er forfatteren Karl Aage Rasmussen portræt den østrigske komponist Joseph Haydns liv og værk.

Titlen Den tredje mand henviser til Haydns position i den højeste komponisttreenighed sammen med Mozart og Beethoven. Haydn (1732-1809) var i sin levetid ekstremt berømt og populær, men gled efterhånden lidt i baggrunden, klemt inde mellem de to genier Mozart og Beethoven.

Haydns liv lægger ikke op til så dramatiske livsskildringer som Mozarts korte skæbne eller Beethovens bistre person. Haydn var en mere mild og diskret personlighed, kendt for at være venlig og behandle folk ordentligt. Og så var han flittig: Da han døde i en høj alder, efterlod han sig et næsten uhyggeligt stort værk. Han fik et ufortjent ry blandt de store romantikere som en naturens muntre søn, ikke alt for skarp og ophavsmand til munter og lidt kedelig musik. I virkeligheden var han spidsfindig og eksperimenterende og arbejdede helt i overensstemmelse med sin samtids moderne oplysningsidéer. Og nogle af de afgørende nybrud i musikhistorien kan føres tilbage til ham.

Den danske tegner Hans Bendix øvede i over et halvt århundrede stor indflydelse på dansk reportagetegning, og hans flagrende og dog præcise streg gav liv til aktuelle begivenheder, dansk kulturliv og dagbladenes spalter. I "Troskyldigt forår", der er den første af fire erindringsbøger, beskriver Hans Bendix sin barndom i København og sin ungdoms bohemetilværelse rundt om i Europa.

Hans Bendix (1898-1984) var en dansk tegner. Han uddannede sig som maler fra Paris, London og København og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1922. Gennem en lang karriere var han tilknyttet først Social-Demokraten og siden Politiken som bladtegner, og derudover tegnede han for udgivelser som Blæksprutten og Kritisk Revy samt for de antinazistiske tidsskrifter Aandehullet og Kulturkampen. Hans Bendix var desuden kunst- og litteraturanmelder, formand for Danske Bladtegnere 1949-60 og medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen fra 1928. Han modtog Eckersbergs Medalje i 1951 og Ingenio et arti i 1973.

Adrian Hughes’ morfar, byggematadoren Thorvald Dreyer, er Frederiksbergs svar på Citizen Kane. Adrians mor voksede op som millionærbarn, men endte sit liv ensom, bitter og alkoholiseret og svinede sine egne børn til i sit afskedsbrev. For at forstå sin mor går Adrian Hughes på jagt i morfarens liv og finder forfalskede graviditeter, hemmelige adoptioner og mystiske dødsfald i glamourøse omgivelser. Det er historien om intriger, følelsesmæssig kulde, voldsomt had og kampen om en formue, der endte i en fond. 

I sommeren 2021 hørte flere end 350.000 podcasten Mors afskedsbrev af Adrian Hughes. I bogen Mors dreng lægger han flere lag på historien med billeder fra familiens albums og med nye kilder.

Selvbiografi af den amerikanske skuespiller Will Smith (f. 1968)