Søgeresultater: 14

’Blik for lyd’ handler ikke om at slå blikket ned eller lukke øjnene i. Den handler derimod om at slå ørerne ud og holde blik, ører og tænkning åbne for lyd og dermed for de øvrige sensoriske modaliteter, som til stadighed henvender sig til os gennem medier og artefakter, i byen og i vores hverdag.

Hvordan sætter man de rigtige digitale fodspor? Hvad er social identitet? Kan man stole på Wikipedia? Bliver man afhængig af Facebook? Er sociale medier godt for demokratiet? Selvom man som ung i dag kaldes ’digital indfødt’, kan man godt mangle digital dannelse. Digital dannelse i form af at kunne analysere og forstå oplysninger fra internettet, men også i form af at kunne varetage sin ’digitale identitet’ og kende de uskrevne regler for hensigtsmæssig opførsel og kommunikation på internettet. I denne bog fortæller forfatterne i korte og letlæste kapitler, hvad der er op og ned på web 2.0, Wikipedia, sociale medier som Facebook, og hvad vi skal være opmærksomme på

Politikerne træffer beslutninger i Bruxelles, Berlin, Paris, London og Washington. De store banker gør det i New York, Tokyo og Frankfurt. Store overskud flyttes via internationale systemer til lande med lav beskatning. Giftigt affald forsvinder diskret fra industrilande til Afrika og Asien. Kriminelle organisationer har altid opereret over grænser. Hvad gør journalister? De samarbejder på internationale hold i det, der har fået navnet cross border journalistik. Journalister fra forskellige lande researcher i fællesskab, deler viden og offentliggør til hver sin målgruppe på hver sit sprog. Bogen samler erfaringerne fra pionererne og præsenterer deres arbejdsproces fra idé til offentliggørelse. Den dansk/tyske journalist Brigitte Alfter er blandt pionererne på dette felt og har de senere år arbejdet med at opbygge netværk for journalister i Europa. I 2013 fik hun sammen med Ides Debruyne The Leipzig Prize for the Freedom and the Future of the Media for at have grundlagt journalilsmfund.eu . Birgitte Alfter har også de seneste år – i forskelligt samarbejde – fået The Overseas Press Club of America Award, The US Tom Renner Award og The IRE Freedom of Information Award, hun har været indstillet til flere andre priser, bl.a. Cavlingprisen i 2006 sammen med Nils Mulvad.

Nils Thorsen er kendt og respekteret for sine portrætinterviews i Politiken. Med mennesker, vi troede, vi kendte. I bogen her fortæller han om de tanker og metoder, der ligger bag de usædvanlige og meget personlige portrætter. Denne nye udgave er udvidet med bl.a. tre af Thorsens nyeste interview: Suzanne Brøgger, Thomas Blachmann og Jørgen Reenberg.

Den klassiske måde at skrive nyheder på ligger som en solid hovedstrøm, men der har altid været på mod- og understrømme. Ikke kun som historisk fænomen – alle stilarterne er også i brug hos dagens journalister, og bogen bliver på den måde også en moderne værktøjskasse for skrivende væsener.

Hvorfor træffer journalister nogle gange dårlige beslutninger? Hvorfor begår de fejl, som ligger langt under deres normale niveau? Hvorfor glemmer de somme tider deres faglige børnelærdom? Svaret på de tre spørgsmål er ofte det samme: Fordi de begår fikseringsfejl! Fikseringsfejl opstår, fordi man kun ser tingene på en ganske bestemt måde. Man lægger kun mærke til det, der bekræfter ens egne forventninger - og overser informationer, der peger i andre retninger. Læger, forskere, socialrådgivere og politifolk har gennem mange år arbejdet med fikseringsproblemet. Nu er tiden kommet til journalistikken. De to forfattere sætter ord på problemet og peger på løsningerne.

Mennesket er blevet klogere på verden. Ingen tvivl om det. Men hvor gode er vi til at forstå vores egen viden? Bogen er skrevet som grundbog i Studium -Generale ved de kulturvidenskabelige fag, men kan også læses som en generel introduktion til den idéhistorie, universitetet indgår i.

Hvad det egentlig for nyheder, medierne producerer? Og hvordan og hvorfor? Forskergruppen har sammenlignet med forholdene for 10 år siden, da de lavede en lignende grundig analyse. Hvordan ser det ud med internet og gratis aviser?

"Sig du kan li' mig. Sig det, så jeg tror" ... på dig.

På sociale medier er det indholdet, der tæller. Men hvad er egentlig godt indhold, som får folk til at kunne li’ens virksomhed? Og hvad kræver det af virksomheden at være til stede på sociale medier? Sig du kan li’ mig giver konkrete råd til, hvordan man får fat om roden på de sociale medier, redder sin Facebook-side fra at visne og sparker gang i samtalen på Twitter eller andre sociale medier.

Det er det indhold, som folk deler og liker, der gør virksomheden synlig. Men likes alene gør det ikke. En indholdsstrategi er svaret på nogle af de udfordringer, mange små og mellemstore danske virksomheder møder, når de anvender sociale medier.

Bogens fem kapitler har hovedbudskaberne:
· Find jeres formål med at anvende sociale medier
· Find ud af, hvor I har noget relevant at tilbyde brugerne
· Lav det gode indhold, som brugerne kan tale om
· Lav en indholdsplan og sæt konkrete mål op for indsatsen
· Få organisationen og medarbejderne med i strategien.

Folketinget har bevilget et stort beløb til forskning i public service i radio og tv for at få historien, begreber, den øjeblikkelige situation og fremtiden belyst. Denne bog er det første resultat af den forskning. Titlen for det fælles projekt mellem universitet og journalisthøjskole i Århus har titlen ”Dansk public service på journalistikkens betingelser: Udviklinger, dilemmaer, visioner”.

Har du kontakt til pressen på din arbejdsplads, selvom det ikke er dit primære arbejdsområde? I denne bog får du gode råd til at udføre pressearbejde – så journalisten lytter, og chefen smiler. • Hvorfor er det så svært at få en journalist til at skrive om lige netop din gode historie? • Hvordan forklarer du chefen, at I ikke kan komme i Aftenshowet med lige denne historie? Enhver kommunikationsmedarbejder, der har prøvet at lave pressearbejde, kan nikke genkendende til ovenstående. Og at det vrimler med famlende pressemedarbejdere samt irrelevante og dårligt formulerede pressemeddelelser kan de fleste journalister skrive under på. Man kan ikke uddanne sig i pressearbejde – det er learning by doing! Men nu har to erfarne kommunikatører skrevet den bog, de gerne selv ville have haft, da de stod i deres første job. Faktisk kan den være god at have i baghånden for alle, der laver pressearbejde. Bogen er skrevet til den medarbejder, som ikke har pressearbejde som sit primære arbejde, men fra tid til anden skal løse presseopgaver. Den kan læses fra ende til anden som en introduktion til disciplinen pressearbejde eller som en opslagsbog, du griber fat i, når du står over for en konkret opgave med at synliggøre et budskab i medierne.

Det er et af de faste diskussionsemner, når politikere og politisk interesserede diskutere Danmarks Radio : Om der sker favorisering af de røde partier på bekostning af de blå. Siden 1960erne har højrefløjen løbende kritiseret Danmarks Radio for, at public service-stationens medarbejdere fast har givet en håndsrækning til venstrefløjens politikere og partier. En udbredt holdning der har gjort, at journalisterne ofte omtales som ”røde lejesvende”. Men er det faktisk sådan, at det er venstrefløjen der sidder tungt på dækningen? Og betyder det at der er hold i beskyldningerne om, at den statslige stations medarbejdere lever op til myten om at de er så venstreorienterede at det også smitter af på programfladen? Det analyserer Lars Bjørknæs i bogen ”Mytetjek : DRs røde lejesvende”, som bygger på opgørelser over 100 dages TV Aviser i perioden mellem september og december 2014. Fokus har bl.a. været på at fastslå, hvilke politikere der udtaler sig mest og i hvilke sammenhænge det sker. Lad det være sagt med det samme : De 100 dages TV Aviser viser, at der er noget om snakken – og at Danmarks Radio i meget høj grad giver taletid til venstrefløjen på bekostning af den modsatte side af Folketingssalen.