Søgeresultater: 206

Hvad gør du, når det samlede gennemsnit på specialer er så højt, at en topkarakter ikke længere er imponerende? For det er virkeligheden. De fleste specialer får en høj bedømmelse, og det gør arbejdsgivere ligeglade med din karakter – og i øvrigt også med indholdet af dit speciale. Men det skal jo skrives, og i stedet for at følge strømmen og lande i bunken af specialer, der kun bliver læst af din censor og underviser, kan du få langt mere ud af dit speciale, end du tror er muligt.
Specialebooster præsenterer dig for et nyt og alternativt syn på dit speciale, der både sikrer dig en mere interessant og hurtigere skriveproces, et større antal læsere samt ikke mindst øger dine chancer markant for, at dit speciale giver dig et væsentligt forspring til at lande i det rigtige første job, når du er færdiguddannet.

Min onkel, der arbejder på en midtjysk fabrik, spurgte engang, hvornår jeg møder på arbejde. Det var hans måde at få et greb om, hvad jeg arbejder med, hvad en forsker og endda en humanistisk forsker egentlig laver. Det hjalp ikke, at jeg lidt kækt svarede: ‘En time efter jeg er stået op.’ Mit svar gjorde nok ikke andet end at forstærke hans forestilling om, at universitetet i almindelighed og humaniora i særdeleshed er et fremmed land. Denne lille bogs tema er dette fremmede land. Jeg prøver at give et bedre og i hvert fald længere svar til min onkel ved at kortlægge humanioras fortid, nutid og mulige fremtider. De sidste par års debat om humaniora har vist behovet for, at humanister ikke bare præsenterer deres resultater og indsigter, men også fortæller mere om deres metoder og arbejdsgange.

Sådan får du følgere på Instagram er en bog til alle unge med en influencer i maven, men kan også læses af deres forældre, der stadig ikke aner, hvad dét der Instagram er, og om der overhovedet er en vaccine imod det.
Sådan får du følgere på Instagram er en sjov guide til at begå sig på de sociale medier, spækket med illustrationer, der giver en masse tips til at få succes på Instagram, men er samtidig et underholdende indblik ind i, hvordan branchen fungerer.
SoMe-guruen Anders Hemmingsen guider læseren og giver tips og tricks til, hvordan alle, der drømmer om en karriere som influencer , kan gå fra at være en lille anonym larve i kommentarfeltet til en landskendt sommerfugl med hundredtusindvis af følgere. Med no nonsens guidelines, faktabokse om teknikken bag de sociale medier og masser af input fra andre instagrammere forklarer Anders Hemmingsen i lettilgængelige råd, hvordan man kan opbygge sin instagramprofil, hvad man skal holde sig fra, og hvilke faldgruber man skal være opmærksom på. Hvordan kommer du godt fra start? Hvilken type vil du være? Hvordan håndterer du en shitstorm? Og meget, meget mere.

"500.000 pund er prisen: Bogen i mediesymbiosens tid" er en forelæsning holdt af den danske litteraturprofessor Hans Hertel i Sverige i 1995. "The Adam Helms Lecture" bliver afholdt hvert år af en prominent aktør i den internationale bogbranche for at sætte fokus på bogmarkedets aktuelle vilkår. Hans Hertel (f. 1939) er en dansk forsker, forfatter og kritiker. Han var professor i nordisk litteratur 1980-2009, og sideløbende har han været litteraturanmelder – først ved Information og siden ved Politiken. Hertel er forfatter til flere bøger og var desuden redaktør på "Verdens litteraturhistorie", der udkom i syv bind fra 1985-95. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen (1985), Søren Gyldendal-prisen (1996) og Publicistprisen (2005).

Franklin Foers internationale bestseller Verden fra forstanden er en højaktuel og dybt fascinerende debatbog om de allerstørste tech-giganter, den måde de styrer vores liv på og, ikke mindst, den trussel de udgør.
Vi danner sociale netværk på Facebook, har huset fuld af Apple-produkter og stoler på de informationer, som Google giver os, som aldrig før. I løbet af de seneste 10-20 år er der sket en revolution i den måde, hvorpå viden og informationer bliver delt og kontrolleret, og det har ændret den måde, vi tænker på. Uden at overveje konsekvenserne har den vestlige verden taget imod tech- giganternes fagre nye verden med kyshånd og købt deres budskab om, at deres produkter kun er skabt for at gøre verden til et bedre sted.
Men Franklin Foer viser, hvordan Facebook, Apple, Amazon og Google med deres nærmest monopollignende status og gennem beslutninger taget af kun en lille håndfuld mænd har indflydelse på almindelige menneskers tilværelse helt ned i detaljen. Han forklarer, hvordan disse beslutninger frarøver os vores menneskelighed, vores menneskelige værdier, vores privatliv og vores evne til at håndtere komplekse problemstillinger. Det, der er på spil, er intet mindre end, hvem vi er – og hvem vi ønsker at være i fremtiden.
Verden fra forstanden er en vigtig bog, som kan læses af enhver, der har prøvet at søge på Google, swipe på skærmen af et Apple-produkt eller scrolle ned gennem et Facebook news feed; med andre ord os alle sammen.

Hvorfor har kunstig intelligens så stor indflydelse på vores fremtid?Og hvad er kunstig intelligens egentlig?Kunstig intelligens er nu kernen af forretningen for nogle af de mest værdifulde selskaber i verden, og de investerer massive summer i den fortsatte udvikling af kunstig intelligens. Under dem vokser en underskov af start-ups fokuseret på anvendelsen af kunstig intelligens, drevet af ambitiøse grundlæggere og investorer med dybe lommer. Sammen med mere etablerede virksomheder har de planer om at revolutionere stort set alle sektorer med kunstig intelligens med nye intelligente tjenester og produkter. På den internationale scene har Rusland, USA og Kina startet et kapløb om at blive førende indenfor kunstig intelligens, hver med håbet om at blive den verdensledende nation. Kampen om fremtidens magt og markeder er startet, og den handler om kunstig intelligens.For de fleste er kunstig intelligens dog stadig noget abstrakt, som gemmer sig på fjerntliggende servere placeret i en lige så uhåndgribelig sky. Men kunstig intelligens er i virkelighed ikke så komplekst, og mekanikken bag er ofte inspireret af simple principper fra biologiens verden. Forstår man principperne, og hvordan de efterlignes i computeren, forstår man også, hvad kunstig intelligens er, og hvordan det kan bruges.Kampen om fremtiden - forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder er den første bog på dansk, der i et letforståeligt sprog går bag om begrebet og giver en grunding indføring i årsagerne til kampen om at udvikle bedre kunstig intelligens, hvad kunstig intelligens egentlig er, og guider dig til, hvad du skal tænke over, når du vil anvende kunstig intelligens.

At skulle overholde en deadline er noget, alle mennesker møder i deres liv. Tidsfrister er nødvendige, fordi bevidstheden om, hvornår man skal være færdig, er med til at drive en proces fremad. Når vi overskrider deadline, går det som regel ud over andre, og det kan medføre frustration, irritation og produktivitetstab. Hvordan man disponerer sin tid, er afgørende for, om man når sin deadline. Det handler TIL TIDEN. HVER GANG om. Tine Bendix har stor erfaring som leder i mediebranchen og er nu redaktør på TV 2 Nyhederne. I denne bog beskriver hun tv-mediets professionelle tilgang til deadline, det daglige og helt ufravigelige vilkår, at man når det til tiden – hver gang. Hvilke processer går man igennem, hvordan leder man sit hold, og hvordan arbejder man systematisk frem mod deadline, mens man løbende kvalificerer produktet? Med konkrete eksempler og fortællinger fra en branche, der altid udkommer til tiden. I bogen medvirker flere kendte studieværter, bl.a. Poul Erik Skammelsen fra TV 2 Nyhederne: “Deadline er også en befrielse, for det gør jo, at man når et punkt, hvor man kan sige, nu er jeg færdig, jeg er nødt til at være færdig, og så slipper man det.”"

Vi lever i fortællingernes tid. Fortællende journalistik er en efterspurgt vare hos læserne, og er en af de ting medierne bør satse på, hvis journalistikken skal overleve, sådan konkluderer journalist Line Vaaben i Fortællingernes tid. Fortællingernes tid giver læseren en præsentation af genren. Via interviews med journalister, redaktører og fotografer fra flere lande introducerer Line Vaaben en række eksempler på den bedste fortællende journalistik fra både den amerikanske tradition og den særlige skandinaviske fortælletradition. Fortællende journalistik trives særligt godt i en stadig mere fragmenteret verden, fordi genren tilbyder læserne forståelse og fordybelse, og danner bro mellem ønsket om oplevelser og nødvendigheden af viden. Fortællingernes tid er en inspirationsbog til journalister, studerende og andre, der har lyst til at blive klogere på den journalistiske fortælletradition. Line Vaaben (f. 1972) er fortællende journalist på Dagbladet Information og fellow ved Syddansk Universitet 2018-19.

Har du hørt om Facebook, Instagram og YouTube? Det er sociale medier. I denne bog kan du læse om dem. Du får også gode råd, der kan hjælpe dig på nettet. Maxi er en serie af letlæste fagbøger til børn i 2.-4. klasse. Bøgerne er bygget op som klassiske fagbøger og er velegnede til de letøvede læsere i indskoling i folkeskolen. Elevopgaver til bogen kan findes på forlagets hjemmeside. Lix: 20

ADVARSEL: Denne bog vil ændre dit syn på din smartphone – og dig selv – for altid! Imran Rashid og Søren Kenner har allerede skabt international debat ved at afsløre de mind hacks, som Facebook, Apple og Google bruger for at fastholde dig (og dine børn) i en ’altid med-altid på’- digital adfærd, der er svær at styre. I OFFLINE tager de dig med ind i en hemmelig techverden, hvor målrettet afhængighedsdesign bruges til at påvirke din identitet, din virkelighedsopfattelse og din evne til at indgå i sociale sammenhænge – og hvor prisen du betaler blandt andet indbefatter stress, koncentrations besvær og en dårligere evne til at træffe fornuftige beslutninger. Et mustread, hvis du og dine børn bruger smartphones, tablets og i det hele taget bruger tid på sociale medier, onlinespil eller endda bare på onlinenyheder. Lær at genkende manipulationen, undgå digital forurening og få hjælp til sundere digitale vaner. Gå OFFLINE! Et skarpt blik på vores digitale liv, et mustread! Som samfund er vi nødt til at være mere bevidste. Især for børnenes skyld. Mette Ernlund, ph.d. og mor til to Et wakeupcall! Nu forstår jeg, hvorfor jeg har haft så svært ved at lægge min smartphone fra mig. Tak! Sarah Thorngreen Auken, præst og mor til to

"Et af resultaterne synes at blive, at sproget ikke afgørende bestemmer menneskets bevidsthed, men at det forholder sig omvendt. Bevidsthedens, verdens og vor krops indretning muliggør vore forestillinger, og disses stabile former formes ustabilt videre i sproget og i andre kommunikationsrettede "symboliseringer".

Per Aage Brandt har skrevet 25 essays om en række emner, der er evigt relevante. Fra et semiotisk udgangspunkt behandler han emner som etik, erkendelse, eksistens, erotik, æstetik, logik og kommunikation. Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted.

Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden.

Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.