Søgeresultater: 21

De digitale minimalister er alle steder. De er rolige, glade mennesker, der kan indgå i nærværende samtaler uden hele tiden at sende stjålne blikke til deres mobiltelefon. De kan fordybe sig i en god bog, et kreativt projekt eller en morgenløbetur. De kan have det sjovt med deres venner og familie uden en konstant og uimodståelig trang til at skulle dokumentere det, der foregår. De holder sig opdateret, men føler sig ikke overvældede. Nu giver Cal Newport os et navn for denne bevægelse: digital minimalisme. Denne bog imødekommer et behov hos alle dem, der bliver drænet af det konstante krav om at være tilgængelig, som føler sig uden for kontrol i forhold til sociale medier, og som har brug for at skabe mere ro og fordybelse samt nærvær i deres privatliv. Bogens del 1 beskriver de kræfter, der gør vores nuværende liv med digitale teknologier ubærligt for mange. Del 2 hjælper læseren med at opbygge en digital minimalistisk livsstil. Omtale af bogen 'Derfor skal du læse den: Mange af os kunne godt tænke os at bruge mindre tid på alt det digitale, og her får vi gode håndgribelige øvelser til hvordan.' - Psykologi

"Når vi sætter os for at forstå et eller andet aspekt af den menneskelige virkelighed – lokalt, temporalt eller modalt afgrænset (i rum, tid eller udtryksmåde) – vil vi gerne forbinde det, vi kalder ’kultur’, og det, vi kalder ’samfundsforhold’. Vi vil gerne udfolde en tværgående forståelsesform, som medtager de betingelser, hvoraf liv og død materielt afhænger i denne virkelighed, og på den anden side også selve det betingede liv og den betingede død, som de leves og ’døs’..."

Per Aage Brandt doktordisputats fra 1982 undersøger semiotiske aspekter af kulturanalysen. Afhandlingen beskæftiger sig med udviklingen af et felt mellem Greimas’ strukturelle semantik og Lacans strukturelle psykoanalyse. Afhandlingen blev skrevet ved Aarhus Universitets humanistiske fakultet, hvor Per Aage Brandt senere blev professor. Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

"Denne bog diskuterer fornuft, fornuftens former og uformer, og beskæftiger sig derfor med kunst – maleri, skulptur, film, video, poesi – og med kritik, der forholder sig til kunstens værker eller arbejdsmåder; dette område forekommer mig at vise direkte ind til den sansende tankes elementære laboratorium, dens brændende hjemsøgelser og ikke desto mindre strømmende, flydende kølige ’water music’. Ingen fornuft uden skønhed..."

I essaysamlingen "Den brændende fornuft" undersøger Per Aage Brandt betydninger og ytringer i kunstens mange former og de forskellige måder, man kan forholde sig til den på. Bogen består af en lang række essays om blandt andet kultur, natur, kvindens væsen, tale og æstetik. Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Stuealteret og dummekassen. Mange navne har det kære fjernsyn, der især fra 1960’erne gav danskerne fælles vaner og oplevelser. Men tv er ikke kun sjov og journalistik. Det er også politik, og derfor blev fjernsynets fortryllende skær kontrolleret. Massemediernes propaganda i 1930’erne skræmte i efterkrigstiden, det samme gjorde Den Kolde Krig. Da verdens første kommunikationssatellit, Telstar, steg til vejrs i 1962, indvarslede den mange nye kanaler. For at holde på de danske seere fik de talende torsoer i TV-Avisen følgeskab af TV 2 i 1988. Mens fjernsynet skabte fællesskab, virker de digitale medier i dag både frisættende og opløsende. Og måske længes vi efter monopolet. I hvert fald beder politikerne DR og TV 2 om sammenhængskraft.

Tidsskrifterne Heretica (1948-53), Athenæum (1946-49) og Dialog (1950-61) fra efterkrigsårene har på mange måder været med til at forme dansk kultur, litteratur og åndsliv. Bogen "Kætterier og dialoger" fra 1986 er en kulturkritisk undersøgelse af de tre tidsskrifter, der placerer dem i den tid, de blev til i – en tid, der var præget af overgangen fra besættelse til befrielse, den kolde krig, udviklingen af velfærdsstaten og massekulturens fremgang. Hans Jørn Nielsen (f. 1948) er uddannet cand.mag. i dansk og historie og har gennem mange år undervist som lektor på Danmarks Biblioteksskole, der i dag er lagt ind under Københavns Universitet som Institut for Informationsstudier. Han har blandt andet udgivet bøgerne "Besættelse og befrielse" og "Kætterier og dialoger".

I Hvad skal vi med nyhederne? giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt. I en tid med masser af breaking news og store historier kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Men selvom de mest interesserede følger intenst med, risikerer nyhedsmedierne at tabe kampen om vores opmærksomhed og stigende social ulighed, usikker finansiering, og manglende alsidighed er store udfordringer på et tidspunkt, hvor misinformation og falske nyheder er med til at understrege, hvor vigtig en rolle nyhederne spiller. ”Historisk set har nyhederne alt for ofte været sammenfiltret med eliten og magthaverne, tættere på deres anskuelser og interesser end på den brede offentligheds, for slet ikke at tale om forskellige minoriteters. Hvis nyhederne blandt andet er viden, og viden er magt, er det altid relevant at spørge: Hvis viden og hvis magt? ” - Fra bogen Rasmus Kleis Nielsen (født 1980) er direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism. Han er også professor i Politisk Kommunikation ved University of Oxford.

I denne bog kan du læse om :-) :-( ;-) Det er smileys. Dem bruger vi tit i sms'er. Og når vi skriver på internettet. "Smileys" er en letlæst faktabog til læsere i alderen 6-8 år. Let-tal: 16

I 2020 fylder Gyldendal 250 år. I den anledning har Weekendavisens Pernille Stensgaard skrevet et portræt af Gyldendal: Historien begynder først i 1950´erne, da Knud W. Jensen køber aktiemajoriteten i forlaget og indsætter en ledelse bestående af tre unge mænd: Otto B. Lindhardt, Jokum Smith og Ole Wivel, som bliver dem, der kommer til at tegne det nye Gyldendal. Stensgaard fortæller sin historie med tilbageblik på vigtige perioder og personer, magtkampe og intriger i forlagets historie: om Søren Gyldendal, der grundlagde det hele, om de tre generationer Hegel, om Peter Nansen, Ingeborg Andersen, Kurt Fromberg, Stig Andersen, helt op til vores tid. Informativt, livfuldt, en fornøjelse at læse.

Hvad lægger politikerne til grund, når de træffer beslutninger? Er det værdibaserede holdninger og ideologi eller faktabaseret viden? Er det følelser eller fornuft?

Med udgangspunkt i de seneste års udvikling i dansk mediepolitik argumenterer Christian S. Nissen for, at politik ikke længere kan forstås og begrundes alene med den rene fornuft og rationelle argumenter, men først og fremmest må bygge på værdier, holdninger og ideologi.

Spørgsmålet er så, om Folketinget og regeringen med den særlige beslutningskultur på Christiansborg kan håndtere stridende værdier og ideologi og udmønte det i en praktisk politik? Kan der skabes et større rum for idébåren politik. En modvægt til en stadig mere fremherskende teknokratisering af de politiske kulturer i det moderne samfund, der har afpolitiseret politikdannelsen og skabt en kløft mellem en politisk-administrativ elite og en fremmedgjort vælgerbefolkning. En politisk beslutningskultur, hvor der nærmest ikke længere er brug for politikere.

De spørgsmål har forfatteren sat sig for at belyse ved at følge medieforhandlingerne i perioden 2017-19. Hvordan spillede kulturelle, teknologiske, økonomiske og politiske forhold ind i beslutningerne om public service-mediernes indretning og udvikling? Hvad lagde politikerne til grund for deres beslutninger? Var det ideologi, sund fornuft – eller gammelt nag?

Bogen følger det taktiske spil op til medieaftalen i juni 2018 og frem til og med S-regerings forkastelse af aftalen. Indflettet i dette forløb belyser bogen det danske mediemarked under de globale mediekoncerners stigende dominans og striden om DR’s størrelse og rolle.

Børns glæde ved en god historie og nysgerrighed over for verden har inspireret Kristoffer Frøkjær til denne bog om virkelige videnskabelige forsøg.

Teorier på 30 sekunder forklarer på revolutionerende vis de 50 mest betydningsfulde og spændende videnskabelige teorier.

Denne bog er baseret på tv-programmet "Reimer Bo møder ...", hvor Reimer Bo Christensen interviewede 23 kendte danskere, for i det 24. program selv at lade sig interviewe af Tommy Kenter. I "Samtaler" dykker han ned i nogle af de journalistiske og psykologiske overvejelser, han gjorde sig før, under og efter de mange interviews. Du kan blandt andet læse om mødet med Poul Nyrup Rasmussen, Bjarne Riis, Synnøve Søe, Hanne Boel og Ole Ernst. Reimer Bo Christensen (f. 1950) har været vært på blandt andet DR’s TV-Avisen og 21 Søndag samt på en lang række tv-programmer og talkshows. I dag arbejder han selvstændigt som journalist og rådgiver og er derudover formand for Publicistklubben.