Søgeresultater: 21

"Et af resultaterne synes at blive, at sproget ikke afgørende bestemmer menneskets bevidsthed, men at det forholder sig omvendt. Bevidsthedens, verdens og vor krops indretning muliggør vore forestillinger, og disses stabile former formes ustabilt videre i sproget og i andre kommunikationsrettede "symboliseringer".

Per Aage Brandt har skrevet 25 essays om en række emner, der er evigt relevante. Fra et semiotisk udgangspunkt behandler han emner som etik, erkendelse, eksistens, erotik, æstetik, logik og kommunikation. Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Hele verden forfra handler om de seneste 25 år på Dagbladet Information. Nuværende og tidligere journalister, redaktører og chefer fortæller om de journalistiske satsninger, de interne diskussioner, aktivismen, kulturdækningen og medieudviklingen på Information. "En jubilæumspublikation for avisens 75 års dag skal reflektere perspektiver, visioner, resultater, brud, sejre, udfordringer, vendepunkter, nedslag og kriser på den uafhængige avis." - Leila Krogh formand for 'Informations venner'.

Nogle afskyr emojis, fordi de efter sigende forfladiger sproget, andre tyr til hele arsenalet af grinende, grædende og grublende billedsymboler i snart sagt hver eneste besked. Ifølge Tina Thode Hougaard, dekrypterende sprogforsker ved Aarhus Universitet, er emojis dog ikke bare ligegyldig staffage i vores digitale kommunikation, men de små detaljers kunst. De giver nuancer til vores samtaler, som bogstaver ikke kan få frem, og en velvalgt smiley kan endda sikre, at vi ikke taber ansigt over for hinanden. Det er faktisk bare at finde en grimasse, der kan passe.

Videoer med musik. Dem er der masser af på TikTok. Men hvordan bruger man TikTok. Og hvordan passer man på sig selv? Det kan du få svar på i denne bog. Maxi er en serie af letlæste fagbøger til børn i 2.-4. klasse. Bøgerne er bygget op som klassiske fagbøger og er velegnede til de letøvede læsere i indskoling i folkeskolen. Elevopgaver til bogen kan findes på forlagets hjemmeside. Lix: 18

Fra Modtager til Medtager undersøger til bunds, hvad der sker, når modtageren er blevet så passiv foran tv-skærmen og i sin avislæsning, at der skal langt mere til for at flytte målgruppen til handling. Undervejs ser bogen ind i et ændret mediebillede, hvor modtageren skal motiveres til at være medtager med muligheden for at stikke hånden helt ind i din kommunikation. Det betyder, at talen, pressemeddelelsen, pressemødet, tv-interviewet, salget, mødet med politikeren og flere andre discipliner skal understøttes med de bedste greb fra sociale og digitale medier for at lykkes.

Hvordan bruger du YouTube? Hvem lægger videoer op? Og hvad kan du bruge videoerne til? Det kan du læse mere om i denne bog. Maxi er en serie af letlæste fagbøger til børn i 2.-4. klasse. Bøgerne er bygget op som klassiske fagbøger og er velegnede til de letøvede læsere i indskoling i folkeskolen. Lix: 21

Denne bog er for nye og lidt mere øvede brugere, som ønsker at bliver superbrugere af Photoshop 2020 og kunne løse mange forskellige opgaver med Photoshop 2020. Du får værktøjerne i denne bog, men det kræver som regel en del øvelse i brugen af de mange forskellige værktøjer på forskellige billeder i praksis for at blive superbruger.

Hvad lægger politikerne til grund, når de træffer beslutninger? Er det værdibaserede holdninger og ideologi eller faktabaseret viden? Er det følelser eller fornuft?

Med udgangspunkt i de seneste års udvikling i dansk mediepolitik argumenterer Christian S. Nissen for, at politik ikke længere kan forstås og begrundes alene med den rene fornuft og rationelle argumenter, men først og fremmest må bygge på værdier, holdninger og ideologi.

Spørgsmålet er så, om Folketinget og regeringen med den særlige beslutningskultur på Christiansborg kan håndtere stridende værdier og ideologi og udmønte det i en praktisk politik? Kan der skabes et større rum for idébåren politik. En modvægt til en stadig mere fremherskende teknokratisering af de politiske kulturer i det moderne samfund, der har afpolitiseret politikdannelsen og skabt en kløft mellem en politisk-administrativ elite og en fremmedgjort vælgerbefolkning. En politisk beslutningskultur, hvor der nærmest ikke længere er brug for politikere.

De spørgsmål har forfatteren sat sig for at belyse ved at følge medieforhandlingerne i perioden 2017-19. Hvordan spillede kulturelle, teknologiske, økonomiske og politiske forhold ind i beslutningerne om public service-mediernes indretning og udvikling? Hvad lagde politikerne til grund for deres beslutninger? Var det ideologi, sund fornuft – eller gammelt nag?

Bogen følger det taktiske spil op til medieaftalen i juni 2018 og frem til og med S-regerings forkastelse af aftalen. Indflettet i dette forløb belyser bogen det danske mediemarked under de globale mediekoncerners stigende dominans og striden om DR’s størrelse og rolle.

Børns glæde ved en god historie og nysgerrighed over for verden har inspireret Kristoffer Frøkjær til denne bog om virkelige videnskabelige forsøg.

I Hvad skal vi med nyhederne? giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt. I en tid med masser af breaking news og store historier kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Men selvom de mest interesserede følger intenst med, risikerer nyhedsmedierne at tabe kampen om vores opmærksomhed og stigende social ulighed, usikker finansiering, og manglende alsidighed er store udfordringer på et tidspunkt, hvor misinformation og falske nyheder er med til at understrege, hvor vigtig en rolle nyhederne spiller. ”Historisk set har nyhederne alt for ofte været sammenfiltret med eliten og magthaverne, tættere på deres anskuelser og interesser end på den brede offentligheds, for slet ikke at tale om forskellige minoriteters. Hvis nyhederne blandt andet er viden, og viden er magt, er det altid relevant at spørge: Hvis viden og hvis magt? ” - Fra bogen Rasmus Kleis Nielsen (født 1980) er direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism. Han er også professor i Politisk Kommunikation ved University of Oxford.

De digitale minimalister er alle steder. De er rolige, glade mennesker, der kan indgå i nærværende samtaler uden hele tiden at sende stjålne blikke til deres mobiltelefon. De kan fordybe sig i en god bog, et kreativt projekt eller en morgenløbetur. De kan have det sjovt med deres venner og familie uden en konstant og uimodståelig trang til at skulle dokumentere det, der foregår. De holder sig opdateret, men føler sig ikke overvældede. Nu giver Cal Newport os et navn for denne bevægelse: digital minimalisme. Denne bog imødekommer et behov hos alle dem, der bliver drænet af det konstante krav om at være tilgængelig, som føler sig uden for kontrol i forhold til sociale medier, og som har brug for at skabe mere ro og fordybelse samt nærvær i deres privatliv. Bogens del 1 beskriver de kræfter, der gør vores nuværende liv med digitale teknologier ubærligt for mange. Del 2 hjælper læseren med at opbygge en digital minimalistisk livsstil. Omtale af bogen 'Derfor skal du læse den: Mange af os kunne godt tænke os at bruge mindre tid på alt det digitale, og her får vi gode håndgribelige øvelser til hvordan.' - Psykologi

"Når vi sætter os for at forstå et eller andet aspekt af den menneskelige virkelighed – lokalt, temporalt eller modalt afgrænset (i rum, tid eller udtryksmåde) – vil vi gerne forbinde det, vi kalder ’kultur’, og det, vi kalder ’samfundsforhold’. Vi vil gerne udfolde en tværgående forståelsesform, som medtager de betingelser, hvoraf liv og død materielt afhænger i denne virkelighed, og på den anden side også selve det betingede liv og den betingede død, som de leves og ’døs’..."

Per Aage Brandt doktordisputats fra 1982 undersøger semiotiske aspekter af kulturanalysen. Afhandlingen beskæftiger sig med udviklingen af et felt mellem Greimas’ strukturelle semantik og Lacans strukturelle psykoanalyse. Afhandlingen blev skrevet ved Aarhus Universitets humanistiske fakultet, hvor Per Aage Brandt senere blev professor. Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.