Søgeresultater: 21

Medielobbyisme er en effektiv kommunikationsform, der med fordel kan benyttes af enhver organisation – interesseorganisation, privat virksomhed eller
offentlig institution.
Det handler om at sætte dagsordener i medierne og om at kommunikere
mere offensivt med organisationens væsentligste interessenter. Midlet er de
historier, som medielobbyisten bringer i spil, og som på kort eller længere sigt
plejer organisationens interesser. Målet er, at de rette historier når frem til de
rette modtagere og dermed får indflydelse på deres holdninger og adfærd.
Medielobbyisme er spin i version 2.0. Og mere end det. Medielobbyisme kombinerer
forskellige metoder fra journalistik, kommunikation og PR og er samtidig
en kommunikationsform, der kan få afgørende betydning for nye måder
at udvikle organisationens gennemslagskraft på.
I bogen fortælles, hvordan man konkret kan bruge sit eget medie – f.eks.
en hjemmeside, et nyhedsbrev eller et blad – til både at kommunikere med
sine egne modtagere og som et bevidst redskab til at inddrage og påvirke relevante
interessenter og til at skabe historier i det øvrige mediebillede. I et
klart sprog og gennem masser af eksempler får læseren mange forskellige
redskaber til at arbejde effektfuldt og strategisk med medielobbyisme.

Foruden redaktøren selv er der 14 danske mediefolk med hver deres speciale, der har skrevet til bogen. Ind i en medievirkelighed, hvor der aldrig har været så mange nyheder - og aldrig er de kommet så hurtigt og nutidigt. Blitz - det sker på et øjeblik, og der er nogle gange kun sekunder til at beslutte sig. Alt det beskæftiger bogen sig med. Nyheder her og nu - hvad sker der? Hvad betyder det?

Poul Madsen stod i 14 år i spidsen for Ekstra Bladet. I Bag forsiden fortæller han insiderhistorien om de afsløringer og shitstorme, som avisen var igennem i hans tid som chef, og krydrer det med underholdende anekdoter, skarpe hug til magteliten – og et kritisk blik på sig selv.
Bag forsiden er Poul Madsens personlige fortælling om sine vanvittige år som øverste chef for det stormomsuste Ekstra Bladet. Han tager læseren med ind bag facaden på de opsigtsvækkende afsløringer og shitstorme, som avisen var igennem.
Han giver også eksempler på de kontroversielle midler, han tog i brug for at hvirvle en debat op eller tiltrække læsere, og i de fejl, han begik undervejs.
Poul Madsen er kendt som ’en no bullshit type’, der siger tingene ligeud, som han ser dem. Derfor er der også krasse ord til magtfuldkomne politikere og sløve medier i Bag forsiden. Det politiske spinvælde er ved at dræbe medierne, og offentlighedens mulighed for at kontrollere, hvordan magten udøves, lader sig villigt manipulere.
Bogen er dog også en hyldest til den undersøgende, magtkritiske journalistik og udspiller sig i en af de mest dramatiske perioder i danske mediers historier, hvor de traditionelle papiraviser skulle transformeres til digitale medier.
Det er både underholdende og skræmmende læsning.

Gennem et år har de to forfattere sammen opsøgt og interviewet omkring 100 redaktører, topchefer, iværksættere, udviklingspersoner og journalister både i Europa og USA. De har besøgt de medier, der er dygtigst til at nyudvikle deres journalistik og engagere deres brugere. I Den journalistiske forbindelse præsenterer forfatterne hovedkonklusionerne fra deres omfattende researchrejse.

Bogen giver en lang række opskrifter på, hvordan de mest innovative nyhedsmedier i disse år lykkes med at genskabe de afgørende forbindelser til deres brugere.

Fra Modtager til Medtager undersøger til bunds, hvad der sker, når modtageren er blevet så passiv foran tv-skærmen og i sin avislæsning, at der skal langt mere til for at flytte målgruppen til handling. Undervejs ser bogen ind i et ændret mediebillede, hvor modtageren skal motiveres til at være medtager med muligheden for at stikke hånden helt ind i din kommunikation. Det betyder, at talen, pressemeddelelsen, pressemødet, tv-interviewet, salget, mødet med politikeren og flere andre discipliner skal understøttes med de bedste greb fra sociale og digitale medier for at lykkes.

Hvor meget bør mit barn egentlig spille hver dag? Er det problematisk at se youtube i timevis? Og hvordan skal man egentlig opføre sig på de sociale medier?

Mange forældre (og bedsteforældre) er bekymrede for deres barns digitale liv og ved ikke helt, hvordan de skal håndtere det - eller for den sags skyld forstå det.

Det gør FÅ STYR PÅ DIT BARNS DIGITALE LIV noget ved. I en praktisk og letlæselig bog guider psykolog Ulla Dyrløv forældrene igennem de mange bekymringer og faldgruber, der er, når ens barn har et digitalt liv - hvadenten barnet er fem år gammel eller en ung, selvstændig teenager.

Bogen er delt sådan op, at det er nemt at bladre frem til det eller de emner eller aldersgrupper, der optager én lige nu, og hele vejen igennem er den fyldt med lister, opsamlinger og konkrete råd til aftaler og huskeregler.

Ulla Dyrløv, der bl.a. er kendt fra DR-programmet "Aldrig for sent", har stor erfaring med børns digitale liv gennem forløb i sin psykologpraksis.

Hvad det egentlig for nyheder, medierne producerer? Og hvordan og hvorfor? Forskergruppen har sammenlignet med forholdene for 10 år siden, da de lavede en lignende grundig analyse. Hvordan ser det ud med internet og gratis aviser?

Denne bog er en skudsalve mod den journalistiske selvforståelse. "Jeg er i stigende grad bekymret for, hvordan vi i medierne forvalter den magt og indflydelse, vi har på samfundet, på politik og på vores fremtid. Udviklingen truer den politiske proces og selve demokratiet", skriver Ulrik Haagerup. Men bogen er også en engageret og inspirerende brandtale med vovemod og gode eksempler på, at også den kritiske journalistik kan blive konstruktiv. For første gang går erfarne mediefolk, politikere, forskere og samfundsdebattører sammen i en fælles ambition om at inspirere til løsninger og nytænkning.

Børns liv og leg med medier handler om, hvorfor vi som voksne er nødt til at forholde os engageret og nuanceret til børns brug af medier. Bogen giver et bud på, hvad det er for nogle børn, man møder i vuggestue, børnehave og fritidstilbud i dag, hvilken rolle medierne spiller for deres leg og læring, og hvordan man som pædagog kan forholde sig åbent og konstruktivt til børns brug af medier.

I universitetsafhandlingen ”Blikfang”, der oprindeligt blev udgivet i 1986, undersøger Karen Klitgaard Povlsen forskellen på æstetikken i de traditionelle dameblade og i de alternative kvindeblade, der opstod gennem 1970’erne i kølvandet på kvindebevægelsen. Hun dykker ned i en samling danske, vest- og østtyske blade, koncentrerer sig om perioden 1976 til 1984 og ser nærmere på blandt andet kvindeportrætter, modereportager og madsider.

Karen Klitgaard Povlsen (f. 1952) er lektor emeritus ved Institut for Æstetik og Kommunikation på Afdeling for Medievidenskab og Journalistik ved Aarhus Universitet. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om kultur, litteratur, mode og mad.

Stemte briterne sig ud af EU på falske præmisser? Afgjorde fake news det amerikanske præsidentvalg i 2016? Vil russisk manipulation påvirke det næste danske valg? Vi lever i en tid, hvor det er svært at kende forskel på sandt og falsk, og hvor en vital debat om falske nyheder er blevet viklet ind i falske forestillinger og misforståelser. I denne bog rejser Pierre Collignon i løgnens fodspor fra Brexit-afstemningen og Trumps USA til en stribe europæiske lande og den danske kampzone om fup eller fakta i udlændinge-debatten. Undervejs afslører han løgne, fabrikationer og myter – og viser en demokratisk vej ud af den postfaktuelle forvirring.

Folketinget har bevilget et stort beløb til forskning i public service i radio og tv for at få historien, begreber, den øjeblikkelige situation og fremtiden belyst. Denne bog er det første resultat af den forskning. Titlen for det fælles projekt mellem universitet og journalisthøjskole i Århus har titlen ”Dansk public service på journalistikkens betingelser: Udviklinger, dilemmaer, visioner”.