Søgeresultater: 22

Hvis professionel kommunikation skal være effektiv og have den ønskede virkning, er der en række faktorer, man må tage højde for i planlægningen. Listen over de medier, vi har til rådighed, er nærmest uendelig, men de overvejelser, man bør gøre sig, er ofte de samme. Hvem er målgruppen? Hvem er afsender? Hvad er budskabet? Det er blot nogle af de spørgsmål, man bør stille sig selv, når man arbejder med kommunikation.
I denne bog stiller Jan Krag Jacobsen 25 spørgsmål, og kan man svare på dem, er man allerede godt på vej med sit formidlingsprodukt. Jan Krag Jacobsen (f. 1939) er uddannet kemiingeniør og cand.polyt. Han var i mange år ansat som lektor ved Kommunikationsuddannelsen på Roskilde Universitetscenter, hvor han blandt andet underviste i interviewteknik – et emne han har skrevet flere bøger om. Jan Krag Jacobsen har desuden været præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi.

I Hvad skal vi med nyhederne? giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt. I en tid med masser af breaking news og store historier kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Men selvom de mest interesserede følger intenst med, risikerer nyhedsmedierne at tabe kampen om vores opmærksomhed og stigende social ulighed, usikker finansiering, og manglende alsidighed er store udfordringer på et tidspunkt, hvor misinformation og falske nyheder er med til at understrege, hvor vigtig en rolle nyhederne spiller. ”Historisk set har nyhederne alt for ofte været sammenfiltret med eliten og magthaverne, tættere på deres anskuelser og interesser end på den brede offentligheds, for slet ikke at tale om forskellige minoriteters. Hvis nyhederne blandt andet er viden, og viden er magt, er det altid relevant at spørge: Hvis viden og hvis magt? ” - Fra bogen Rasmus Kleis Nielsen (født 1980) er direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism. Han er også professor i Politisk Kommunikation ved University of Oxford.

Hvordan ser medievirkeligheden ud i 2020? Det spørgsmål besvares som regel med enten utopier om teknologiske landevinger eller dystopier om en gold fremtid, hvor ingen længere kan læse, og den demokratiske debat er afløst af talentshows. Ingen af delene er særligt interessante. Redaktørerne Stig Andersen og Anker Brink Lund har derfor valgt en anden tilgang. De har bedt en række meningsdannere, fagfolk og eksperter om at skrive som om de sad i år 2020 og derfra kunne kigge tilbage og diskutere, hvorfor og hvordan samfundet udviklede sig, som det gjorde, og ikke mindst hvilken rolle medierne spillede for udviklingen.

Resultatet er en debatbog i form af et kalejdoskopisk billede af en mulig mediefremtid baseret halvt på fakta og halvt på kvalificerede gæt om udviklingen. Hvad sker der med aviserne? Er public service definitivt et levn fra fortiden eller skal begrebet bare tænkes på en helt anden måde? Kommer vi nogensinde til at læse bøger på papir igen? Og hvad med den offentlige debat? Nogle af bidragene er positive andre er negative, men fælles for dem alle er en klar bevidsthed om, at alting kommer til at se meget anderledes ud om meget kort tid. Bidrag fra bl.a. Lasse Jensen, Lars Olsen, Jens Thorhauge og Christian Nissen.

En kritisk gennemgang af journalistens rolle i disse medieramte tider. Vi bliver bombarderet med nyheder, men er journalisten sin opgave voksen?

Journalisterne sad engang på den politiske havelåge og bestemte, hvad der kom ud i det offentlige rum og i hvilken rækkefølge. De sidder der stadig, men politikere og befolkning løber ud og ind, som det passer dem. Nøglen hedder blandt andet Facebook og Twitter. Men den politiske journalistik i demokratiet er ikke alene under forandring - den er truet. Det belyser en række mediefolk, politikere og andre med indsigt og erfaring.

I Danmark er medierne folks primære kilde til information om minoriteter integration og indvandring. Men hvad er det egentlig for en formidling vi får fra vores medier?

Der er et yndigt land kortlægger de danske nyhedsmediers (aviser og tv) formidling om etniske minoriteter. Som den første forsker nogen sinde har Rikke Andreassen fået ubegrænset adgang til både DR og TV2´s arkiver. Gennem analyser af mere end 300 avisartikler og 300 nyhedsindslag fra 1980´erne til i dag kortlægger hun hvordan danske medier har beskrevet - og beskriver - etniske minoriteter.

Tanker om journalistik er en tankevækkende skildring af journalistikkens tilstand. Rosenberg beskriver her de rollekonflikter og udfordringer journalister idag stilles over for. Men er ikke kun en vindende og præcis kortlægning af journalistikkens ansvar og fristelser omkostninger og uvaner. Rosenbergs tanker om journalistik er - med et godt gammeldags ord - opbyggelige: han ved at der findes alternativer og at kvalitet altid overlever.

Mediers anvendelse i tilegnelse af viden er i stigende grad genstand for interesse. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier. For professionelle formidlere er det en udfordring. I denne antologi anvendes begrebet vidensmedier om mediers brug i formidling og tilegnelse af viden. Ligesom man taler om nyhedsmedier og underholdningsmedier, kan man tale om vidensmedier. Med forskellige indfaldsvinkler og cases undersøger antologien vidensmediering. Nogle af artiklerne giver generel teoretisk baggrund for forståelsen af viden og medier, andre analyserer specifikke typer af vidensmedier: fx billedmedier, sociale medier, websteder, webtutorials, encyklopædier og fiktionsmedier. Artiklerne har fokus forskellige steder i de formelle og uformelle former for læring og videnstilegnelse – bl.a. undervisningssektoren, biblioteket og museet. Forfatterne repræsenterer forskellige videnskabelige felter, bl.a. medievidenskab, kunst- og litteraturvidenskab samt biblioteks- og informationsvidenskab. Redaktionen kommer fra Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Dette hæfte tager afsæt i positive oplevelser og glæder med digitale medier i familielivet. Det anviser nogle helt konkrete og praktiske forslag til samvær med og rammer for børn i relation til mediebrug, primært brugen af iPads. Hæftets forslag til aktiviteter henvender sig til forældre med børn i 0-6-årsalderen, og der er fokus på leg, nærvær, fællesskab, udvikling og trivsel. Det handler om at hygge sig sammen, at grine sammen og at skabe sammen.

Foruden redaktøren selv er der 14 danske mediefolk med hver deres speciale, der har skrevet til bogen. Ind i en medievirkelighed, hvor der aldrig har været så mange nyheder - og aldrig er de kommet så hurtigt og nutidigt. Blitz - det sker på et øjeblik, og der er nogle gange kun sekunder til at beslutte sig. Alt det beskæftiger bogen sig med. Nyheder her og nu - hvad sker der? Hvad betyder det?

Gennem et år har de to forfattere sammen opsøgt og interviewet omkring 100 redaktører, topchefer, iværksættere, udviklingspersoner og journalister både i Europa og USA. De har besøgt de medier, der er dygtigst til at nyudvikle deres journalistik og engagere deres brugere. I Den journalistiske forbindelse præsenterer forfatterne hovedkonklusionerne fra deres omfattende researchrejse.

Bogen giver en lang række opskrifter på, hvordan de mest innovative nyhedsmedier i disse år lykkes med at genskabe de afgørende forbindelser til deres brugere.

Poul Madsen stod i 14 år i spidsen for Ekstra Bladet. I Bag forsiden fortæller han insiderhistorien om de afsløringer og shitstorme, som avisen var igennem i hans tid som chef, og krydrer det med underholdende anekdoter, skarpe hug til magteliten – og et kritisk blik på sig selv.
Bag forsiden er Poul Madsens personlige fortælling om sine vanvittige år som øverste chef for det stormomsuste Ekstra Bladet. Han tager læseren med ind bag facaden på de opsigtsvækkende afsløringer og shitstorme, som avisen var igennem.
Han giver også eksempler på de kontroversielle midler, han tog i brug for at hvirvle en debat op eller tiltrække læsere, og i de fejl, han begik undervejs.
Poul Madsen er kendt som ’en no bullshit type’, der siger tingene ligeud, som han ser dem. Derfor er der også krasse ord til magtfuldkomne politikere og sløve medier i Bag forsiden. Det politiske spinvælde er ved at dræbe medierne, og offentlighedens mulighed for at kontrollere, hvordan magten udøves, lader sig villigt manipulere.
Bogen er dog også en hyldest til den undersøgende, magtkritiske journalistik og udspiller sig i en af de mest dramatiske perioder i danske mediers historier, hvor de traditionelle papiraviser skulle transformeres til digitale medier.
Det er både underholdende og skræmmende læsning.