Søgeresultater: 23

Teorier på 30 sekunder forklarer på revolutionerende vis de 50 mest betydningsfulde og spændende videnskabelige teorier.

Da Aktuelt lukkede, var det dermed også afslutningen på arbejderbevægelsens aviser, der siden 1871 havde været væsentlige aktører i arbejderklassens kamp for lighed. Hvordan kunne det gå så galt? Det forsøger Mordet på Kalvebod Brygge at besvare.

Nogle afskyr emojis, fordi de efter sigende forfladiger sproget, andre tyr til hele arsenalet af grinende, grædende og grublende billedsymboler i snart sagt hver eneste besked. Ifølge Tina Thode Hougaard, dekrypterende sprogforsker ved Aarhus Universitet, er emojis dog ikke bare ligegyldig staffage i vores digitale kommunikation, men de små detaljers kunst. De giver nuancer til vores samtaler, som bogstaver ikke kan få frem, og en velvalgt smiley kan endda sikre, at vi ikke taber ansigt over for hinanden. Det er faktisk bare at finde en grimasse, der kan passe.

Historien om Lindhardt og Ringhof begynder med fortællingen om to stærke personligheder i den danske forlagsbranche: Otto B. Lindhardt og Gert Ringhof. Otto og Gert kendte hinanden fra forlaget Gyldendal, hvor Otto var direktør i 17 år. Så det var noget af en bombe, da dansk forlagsbranches førstemand i 1971 valgte at fratræde sin gode stilling for at starte forfra på ny og sammen med Gert Ringhof grundlægge et lille forlag i Studiestræde.

I dag er Lindhardt og Ringhof et stort forlagshus under Egmont-koncernen, hvis motto er: "We bring stories to life". Forlagshuset omfatter, foruden en solid voksenredaktion for fag- og skønlitteratur, bl.a. også Danmarks førende undervisningsforlag, Alinea, og børnebogsforlaget Carlsen.

Der er få kvinder i IT-branchen – ikke mindst i “programmerende positioner”. Men faktisk var den første programmør en kvinde, og i mange tidligere rene "mandefag" kommer der flere og flere kvinder. Så det handler (heller ikke i dette fag(!)) om kvindens natur. Men hvad er det så, der holder kvinderne fra tasterne? Nogle peger på en favorisering af en ekskluderende nørdekultur blandt mænd, samt lærebøger, der er tilpasset denne type. Derudover er problemet manglende (kvindelige) rollemodeller, der opfordrer de unge kvinder og piger til at interessere sig for softwareudvikling, elektronik og computere.

Gennem 25 år har TV 2 været en dansk mediesucces uden sidestykke. Landets største kommercielle tv-station har et folkeligt gennemslag, og en magt over sindene, som intet andet medie kan matche. Denne bog fortæller historien om stationen fra de dramatiske år i slut-80erne til en nutid, hvor konkurrencen er så ubønhørlig som aldrig før.

Det handler om penge: Fra første færd har TV 2 kæmpet med store økonomiske udfordringer, der flere gange har sendt stationen ud på fallittens rand og tilbage.

Det handler om politik: Den statsejede station er barn af et mudret kompromis, der den dag i dag kaster lange skygger i form af uafklarede milliard-retssager og usikre ejerskabsforhold.

Og så handler det om primadonnaer og personligheder: Magten over medierne er stærkt ombejlet, og TV 2 har gennem årene været skueplads for en række brutale ledelsesopgør og dramatiske kup.

Blandt bogens aktører finder man også en stribe af den danske medieverdens mest skarpskårne profiler det seneste kvarte århundrede – fra Jørgen Schleimann og Jørgen Flindt Pedersen til Per Mikael Jensen og Merete Eldrup.
 

En videnskabsmand sagde engang, at Salmonsens Konversationsleksikon gjorde de fleste andre bøger overflødige. Det hævdede forlaget i hvert fald i sit salgsmateriale i 1893. Og encyklopædierne solgte hurtigere, end de kunne skrives. Viden blev mere folkelig, da det nu var økonomisk muligt – og lidt trendy – at pynte stuen med et opslagsværk i 20-30 bind. Man kom ikke bare fra et hjem med klaver, men også fra et hjem med leksikon. De franske, engelske og tyske opslagsværker kunne sættes i kælderen, for Danmark havde fået sit eget. Encyklopædiernes historie er fortællingen om generationers adgang til viden og national identitet og kan stadig få folk op i det røde felt.

Hele verden forfra handler om de seneste 25 år på Dagbladet Information. Nuværende og tidligere journalister, redaktører og chefer fortæller om de journalistiske satsninger, de interne diskussioner, aktivismen, kulturdækningen og medieudviklingen på Information.

’Evigheden i et siv’ er en medrivende kærlighedserklæring til det skrevne ord, som viser, hvordan både samfundet og den enkeltes liv gennem tiderne er blevet påvirket og formet af bøger.

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted.

Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden.

Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

I 2004 fyldte Ekstra Bladet 100 år og i den anledning udkom første bind af "En krønike om Ekstra Bladet", "Fæle Frejlif og hans drenge", som fortæller historien om det kontroversielle dagblads første tid fra 1904-1958, hvor den markante chefredaktør Ole Cavling overrakte sin skarpe pen til nyere kræfter.

I en tid, hvor Danmark netop er ved at rejse sig efter 1. verdenskrig sidder Frejlif Olsen på tronen som Ekstra Bladets utæmmelige redaktør. Med sin skarpe pen går han løs på politikere, embedsmænd og præster og lader hånt om de mange bøder, der regner ned over ham for hans åbenmundede artikler, der chokerer det bedre borgerskab og irriterer og bekymrer magthaverne.

Gregers Dirckinck-Holmfelds bog er måske nok en krønike over Ekstra Bladet, men den tegner også et tydeligt billede af det land og den befolkning, avisen igen og igen stiller skarpt på.

Gregers Dirckinck-Holmfeld (f. 1932) er en dansk journalist og forfatter, der har været tv-vært på programmerne "Her er dit liv", "Kanal 22", Lørdagskanalen", "Dilemma" og "Hva mæ kulturen". Gregers Dirckinck-Holmfeld har i en lang årrække arbejdet som musikkritiker, kronikredaktør og kulturmedarbejde og står endvidere bag mange bøger om danmarkshistorien.

Børns glæde ved en god historie og nysgerrighed over for verden har inspireret Kristoffer Frøkjær til denne bog om virkelige videnskabelige forsøg.