Søgeresultater: 28

"Liv og lærdom" er en litterær-faglig selvbiografi fortalt af den anerkendte litteraturforsker F.J. Billeskov Jansen. Værket er et af hans sene, opsamlende arbejder, hvori han formidler dele af dansk videnskabs historie og afslutter med en selvbiografisk professionel skildring. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.

Gennem 20 år har det ene mere underholdende reality-koncept end det andet begejstret, fascineret eller forarget danskerne. Reality-tv er kommet for at blive. I 2014 fik denne underholdende genre endelig sit eget prisuddelingsshow - Reality Awards - der lige siden har budt på fest og farver, buttplugs i numsen, nye pardannelser, sex og snav, intriger, kaos og stress, fantastiske scenarier, vilde efterfester og underholdende optrædener. I anledning af showets fem års jubilæum i 2018 fortæller idéhaveren og arrangøren bag, Kit Nielsen, i denne sjove og kulørte lydbog om alle de skøre hændelser gennem årene, pinlige optrin, anekdoter, hemmeligheder fra bag kulisserne og meget mere. Desuden bidrager en række store realitystjerner med deres bedste og værste oplevelser fra deres helt eget awardshow.

Kom med bag facaden og læs alle de hidtil ufortalte detaljer om Danmarks mest crazy award-begivenhed - fortalt af arrangøren selv og af de realitystjerner, vi alle kender så godt fra skærmen. Det er vildt, vildere, Reality Awards!

Ugens rapport er et stykke dansk kulturhistorie om pornoens frigivelse, den seksuelle frigørelse og en journaliststand befolket af karismatiske personligheder, blålys og drukmåse.

Samtidig er det en fascinerende erhvervshistorie om et blad, der i sin storhedstid solgte op mod 200.000 eksemplarer om ugen og reelt reddede hele Aller-koncernen. En succeshistorie, som dog aldrig er blevet en del af koncernens officielle profil – eller selvforståelse.  

I Søren Anker Madsens stærkt underholdende bog får du også svar på, hvordan forfatteren til Anders And endte med at skrive De Grå Sider, hvorfor chefredaktør Kurt Thyboe fløj Manden Uden Underkrop til København, hvor mange genstande der gik til at lave et enkelt nummer af ugens rapport - og hvad der blev af Trine Michelsens bortauktionerede dusk. 

"Det er svært i dag at forstå, hvor stort et kulturelt fænomen bladet var, og det er strålende, at Madsen med sin udgivelse igen minder os om det."
- Jyllands-Posten (4 stjerner)

"Det er også en historie om store medie-egoer, store bladkongers kamp om guldet og redaktionelle småkongers kaosledelse drevet frem af »skrivebenzin«."
- Børsen (4 stjerner)

"En sørgelig historie. Men det er Søren Anker Madsens bog ikke. Den er sexet og fuld af lir."
- DR P1

"Velresearchet og velskrevet bog om et kulturfænomen, som har præget den danske ungdom mere, end vi vil være ved."
- Weekendavisen

Preben og Erik er i starten af 20erne da de åbner Damgaard Data. Kun 8 år senere har virksomheden 100 medarbejdere og en omsætning i multimillionklassen.

"Fra Damgaard til Microsoft" er fortællingen om to iværksættere, Preben og Erik Damgaard, der gennem opfindsomhed og hårdt arbejde blev til danske iværksætter konger. Hans Peter Bech har udført over 200 timers interviews med, blandt andre, Damgaard-brødrenes medarbejdere, leverandører og kunder. De interviews danner grundlaget for denne medrivende og imponerende historie.

"Fra Damgaard til Microsoft" er biografi og lærebog i en. Brødrenes historie giver et ucensureret indblik i et erhvervsliv der er uforudsigeligt og uden garantier.

Stuealteret og dummekassen. Mange navne har det kære fjernsyn, der især fra 1960’erne gav danskerne fælles vaner og oplevelser. Men tv er ikke kun sjov og journalistik. Det er også politik, og derfor blev fjernsynets fortryllende skær kontrolleret. Massemediernes propaganda i 1930’erne skræmte i efterkrigstiden, det samme gjorde Den Kolde Krig. Da verdens første kommunikationssatellit, Telstar, steg til vejrs i 1962, indvarslede den mange nye kanaler. For at holde på de danske seere fik de talende torsoer i TV-Avisen følgeskab af TV 2 i 1988. Mens fjernsynet skabte fællesskab, virker de digitale medier i dag både frisættende og opløsende. Og måske længes vi efter monopolet. I hvert fald beder politikerne DR og TV 2 om sammenhængskraft.

Tidsskrifterne Heretica (1948-53), Athenæum (1946-49) og Dialog (1950-61) fra efterkrigsårene har på mange måder været med til at forme dansk kultur, litteratur og åndsliv. Bogen "Kætterier og dialoger" fra 1986 er en kulturkritisk undersøgelse af de tre tidsskrifter, der placerer dem i den tid, de blev til i – en tid, der var præget af overgangen fra besættelse til befrielse, den kolde krig, udviklingen af velfærdsstaten og massekulturens fremgang. Hans Jørn Nielsen (f. 1948) er uddannet cand.mag. i dansk og historie og har gennem mange år undervist som lektor på Danmarks Biblioteksskole, der i dag er lagt ind under Københavns Universitet som Institut for Informationsstudier. Han har blandt andet udgivet bøgerne "Besættelse og befrielse" og "Kætterier og dialoger".

Hvordan ser medievirkeligheden ud i 2020? Det spørgsmål besvares som regel med enten utopier om teknologiske landevinger eller dystopier om en gold fremtid, hvor ingen længere kan læse, og den demokratiske debat er afløst af talentshows. Ingen af delene er særligt interessante. Redaktørerne Stig Andersen og Anker Brink Lund har derfor valgt en anden tilgang. De har bedt en række meningsdannere, fagfolk og eksperter om at skrive som om de sad i år 2020 og derfra kunne kigge tilbage og diskutere, hvorfor og hvordan samfundet udviklede sig, som det gjorde, og ikke mindst hvilken rolle medierne spillede for udviklingen.

Resultatet er en debatbog i form af et kalejdoskopisk billede af en mulig mediefremtid baseret halvt på fakta og halvt på kvalificerede gæt om udviklingen. Hvad sker der med aviserne? Er public service definitivt et levn fra fortiden eller skal begrebet bare tænkes på en helt anden måde? Kommer vi nogensinde til at læse bøger på papir igen? Og hvad med den offentlige debat? Nogle af bidragene er positive andre er negative, men fælles for dem alle er en klar bevidsthed om, at alting kommer til at se meget anderledes ud om meget kort tid. Bidrag fra bl.a. Lasse Jensen, Lars Olsen, Jens Thorhauge og Christian Nissen.

En kritisk gennemgang af journalistens rolle i disse medieramte tider. Vi bliver bombarderet med nyheder, men er journalisten sin opgave voksen?

Journalisterne sad engang på den politiske havelåge og bestemte, hvad der kom ud i det offentlige rum og i hvilken rækkefølge. De sidder der stadig, men politikere og befolkning løber ud og ind, som det passer dem. Nøglen hedder blandt andet Facebook og Twitter. Men den politiske journalistik i demokratiet er ikke alene under forandring - den er truet. Det belyser en række mediefolk, politikere og andre med indsigt og erfaring.

Var der tale om rene tilfældigheder, når folk under besættelsen blev hængt ud i de illegale blade for at være værnemagere, stikkere eller håndlangere for Gestapo? Det spørgsmål har ingen før kunnet give et svar på. Måske fordi det er en kompliceret opgave at gå i gang med, men måske også fordi det er et meget ømtåleligt emne at røre ved. For hvad nu hvis det viser sig, at mange blev hængt ud i de illegale blade uden grund? Eller hvad nu hvis det rent faktisk var berettiget for flertallets vedkommende? "Hængt ud" gennemgår Henning N. Larsen en række af de største illegale blade, og han giver overblik over mere end 3.000 personer, som omtales negativt en eller flere gange i de illegale blade. Baggrunden for at disse personer blev omtalt var mangeartede, men fælles for dem var, at de på den en eller anden måde blev forbundet med besættelsesmagten eller den danske nazismes mange grupperinger. Ved at sammenholde data om disse personer med andre kilder fra både før, under og efter besættelsen skabes et overblik, som dels gør det muligt at udlede nogle generelle konklusioner, dels gør det muligt at svare på spørgsmålet: Var der noget om snakken? Henning N. Larsen (f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom og autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden. Han er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Har tidligere skrevet "Stikkeren – mord uden samvittighed" (2010), "Modstanden – valgene der skilte" (2012) og "Benådet – 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse" (2014).

I slutningen af det 20. århundrede troede de fleste, at radioen ville blive fortidens medium i kraft af web-mediets sejrsgang. Men i dag lever radioen i bedste velgående på nye præmisser, og den er med stor succes blevet integreret i det 21. århundredes digitale medieplatforme. Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver består af en række nedslag i radioens sammensatte historie, som den har udfoldet sig i Danmark siden begyndelsen af det 20. århundrede. Tilsammen danner bidragene en anderledes kulturhistorie, der afdækker lydens og lytningens rolle i det moderne Danmark lige fra, hvordan radioen skabte nye musikalske og journalistiske genrer til, hvordan Danmarks Radio kom til at indtage en nøglerolle i et demokratisk samfund under store forandringer. Og - måske vigtigst af alt - afslører bogen, hvem der kan tage æren af at være den første dj, der præsenterede danskerne for The Beatles. I denne indføring i Danmarks radiohistorie anlægger bogens forskere ikke kun et tilbageskuende blik. De udfolder også radioens rolle på det 21. århundredes digitale scene: Takket være podcasts og web-radio har vi ikke blot fået nye lyttevaner, vi har også fået adgang til mange af fortidens radioudsendelser og dermed til en helt ny og glemt del af vores kulturarv, hvis stemmer langt om længe er blevet tilgængelige. Både radioens nutid og dens fortid er forandret. Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver stiller skarpt på et medie, vi troede, vi kendte.

Kristeligt Dagblad udkom første gang den 1. oktober 1896 og indledte dermed foreløbig 125 års protest mod vedtagne sandheder og en frit svævende tidsånd.