Søgeresultater: 28

Upåagtet i pressehistorien og litteraturen, men et faktum: Johs. V. Jensen var chefredaktør for dagbladet ”Pressen”, der udkom første gang 2. juli 1906 – og gik ind med samme måneds udgang. Bogen belyser, analyserer og illustrerer grundigt både den forfatter og journalist, der stod bag – og den avis, der kom ud af det.

Med hele ti videnskabelige nobelpriser ligger Danmark højt på den internationale rangliste, og fra læge Niels Finsen i 1903 til kemiker Morten Meldal i 2022 går der en lige linje, hvad angår excellent videnskab og samfundsengagement. De danske ”nobeller” har alle markeret sig som formidable forskere og brillante banebrydere med ønsket om at skabe en bedre verden med ny og nyttig viden. Samtidig har de brugt prisen til at sende et klart budskab fra forskningens frontlinje til magthaverne: Her går det godt – send flere penge! Nobelprisen varetages i dag af et omfattende system med fond, museum og eget mediehus, og prisen kan have betydelige politiske og økonomiske konsekvenser. Det er derfor aldrig ligegyldigt, hvem den næste nobelpris går til.

Hele verden forfra handler om de seneste 25 år på Dagbladet Information. Nuværende og tidligere journalister, redaktører og chefer fortæller om de journalistiske satsninger, de interne diskussioner, aktivismen, kulturdækningen og medieudviklingen på Information. "En jubilæumspublikation for avisens 75 års dag skal reflektere perspektiver, visioner, resultater, brud, sejre, udfordringer, vendepunkter, nedslag og kriser på den uafhængige avis." - Leila Krogh formand for 'Informations venner'.

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted.

Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden.

Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

DE BESATTE er den ufortalte historie om Flemming Roses afsked med Jyllands-Posten efter seks år med sindelagskontrol, håndhævet af bladhusets øverste ledelse. I en insiderberetning, der vil forarge og forbløffe, bryder han tavsheden om tyranniet på Rådhuspladsen og fortæller om håndfæstningen, der i otte punkter opmålte ytringsfriheden for landets mest kendte udlandsredaktør, under trusler om fyring. DE BESATTE er et drama om magt, medier og mennesker i en terrortid. Men det er også en eftertænksom bog til alle dem, der troede, det sidste ord var sagt om Muhammedkrisen. Med afsæt i sine personlige oplevelser på en avis under pres blotlægger Flemming Rose de sande dilemmaer bag de tyndslidte publicistiske idealer, og han spørger, om det frie ord virkelig trives, når det med simple midler kan lykkes fanatikere at vende en avis mod sig selv.

En avishistorie om begejstring og bedrag Den avis, der skulle forny den danske dagspresse og bringe journalistikken ind i det 21. århundrede, gik konkurs efter 40 dage og efterlod et morads af gæld og rasende, forsmåede medarbejdere. Samt et mildt sagt blakket rygte hos ejer Peter Linck og chefredaktør Kresten Schultz Jørgensen. I centrum af begivenhederne stod Peter Linck, avisens stifter. Med en fortid som 80’er-yuppie og ejer af Euroman og Eurowoman, skulle DAGEN være hans adgang til respekt på parnasset. Redskaberne var en psykopatisk charme, speedet energi og almindelig overbudspolitik, som overbeviste selv den mest garvede dybdeborende journalist om projektets troværdighed – selvom alt hvilede på kviksand. Men også chefredaktøren Kresten Schultz Jørgensen spillede ifølge forfatterne med fordækte kort i sin iver efter at bringe sig fri af faderskikkelsen Tøger Seidenfaden, Politikens chefredaktør. Ingen kender DAGEN er en journalistisk afdækning af det nye århundredes første store erhvervsskandale, men også en absurd komedie om plattenslageren og storcharmøren Peter Linck og på sidelinien hans tro væbner Schultz Jørgensen, der farer vild et sted mellem tårnhøje ambitioner og personlig integritet. Nikolaj Thomassen og Mads Brügger var begge ansat på DAGEN i den såkaldte ”gravergruppe” med frie hænder til journalistisk kulegravning. Som en lang række andre unge journalister faldt de for Lincks charme og ideer, og først for sent så de korthuset ramle.

”Det gode fjernsyn” er en bog om det danske fjernsyns fejltagelser og fortjenester frem til den sidste del af det 20. århundrede. Den kigger kritisk, men konstruktivt på de danske fjernsynsseeres vaner og værdier, men også på dem, der laver fjernsyn og bestemmer retningen. Bogen udkom første gang i 1984, da der var sket et nybrud i dansk fjernsyn. TV2 var kommet til, og det samme var satellit-tv og video, og med dem en masse dilemmaer, udfordringer og behov for debat.

John Carlsen (f. 1941) er en dansk forfatter og journalist, som blandt andet har skrevet bøger, lavet tv-programmer på Danmarks Radio og skrevet kronikker for Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab fra Aarhus Universitet og har udgivet skønlitteratur, debatbøger og skuespil.

Poul Madsen stod i 14 år i spidsen for Ekstra Bladet. I Bag forsiden fortæller han insiderhistorien om de afsløringer og shitstorme, som avisen var igennem i hans tid som chef, og krydrer det med underholdende anekdoter, skarpe hug til magteliten – og et kritisk blik på sig selv.
Bag forsiden er Poul Madsens personlige fortælling om sine vanvittige år som øverste chef for det stormomsuste Ekstra Bladet. Han tager læseren med ind bag facaden på de opsigtsvækkende afsløringer og shitstorme, som avisen var igennem.
Han giver også eksempler på de kontroversielle midler, han tog i brug for at hvirvle en debat op eller tiltrække læsere, og i de fejl, han begik undervejs.
Poul Madsen er kendt som ’en no bullshit type’, der siger tingene ligeud, som han ser dem. Derfor er der også krasse ord til magtfuldkomne politikere og sløve medier i Bag forsiden. Det politiske spinvælde er ved at dræbe medierne, og offentlighedens mulighed for at kontrollere, hvordan magten udøves, lader sig villigt manipulere.
Bogen er dog også en hyldest til den undersøgende, magtkritiske journalistik og udspiller sig i en af de mest dramatiske perioder i danske mediers historier, hvor de traditionelle papiraviser skulle transformeres til digitale medier.
Det er både underholdende og skræmmende læsning.

Det er en humoristisk bog om et alvorligt emne, hvor forfatteren Steen Langstrup påtager sig rollen som wannabe-bestsellerforfatter og spørger branchen om råd til at skrive en vaskeægte bestseller. Bogen giver et indblik i branchen og livet som forfatter og den udvikling, som den litterære verden er midt i. 'Hjælp, jeg vil skrive en bestseller' udkom oprindeligt på papir i 2008, og meget har ændret sig siden da, især på den digitale side af branchen, hvor e-bøger og lydbøger i dag fylder det meste, mens kommercialiseringen af litteraturen er speedet endnu mere op, og alligevel er bogen stadig både aktuel, morsom og lærerig.

Gennem 25 år har TV 2 været en dansk mediesucces uden sidestykke. Landets største kommercielle tv-station har et folkeligt gennemslag, og en magt over sindene, som intet andet medie kan matche. Denne bog fortæller historien om stationen fra de dramatiske år i slut-80erne til en nutid, hvor konkurrencen er så ubønhørlig som aldrig før.

Det handler om penge: Fra første færd har TV 2 kæmpet med store økonomiske udfordringer, der flere gange har sendt stationen ud på fallittens rand og tilbage.

Det handler om politik: Den statsejede station er barn af et mudret kompromis, der den dag i dag kaster lange skygger i form af uafklarede milliard-retssager og usikre ejerskabsforhold.

Og så handler det om primadonnaer og personligheder: Magten over medierne er stærkt ombejlet, og TV 2 har gennem årene været skueplads for en række brutale ledelsesopgør og dramatiske kup.

Blandt bogens aktører finder man også en stribe af den danske medieverdens mest skarpskårne profiler det seneste kvarte århundrede – fra Jørgen Schleimann og Jørgen Flindt Pedersen til Per Mikael Jensen og Merete Eldrup.
 

Virkelighedens fortællinger er den første bog om den danske tv-dokumentarismes historie. Som Ib Bondebjerg skriver i bogens indledning, handler den om "danskernes virkelighed spejlet gennem tv-dokumentarismen i den begivenhedsrige år fra fjernsynets barndom i 1950'erne til den globaliserede medievirkelighed efter årtusindskiftet".

En videnskabsmand sagde engang, at Salmonsens Konversationsleksikon gjorde de fleste andre bøger overflødige. Det hævdede forlaget i hvert fald i sit salgsmateriale i 1893. Og encyklopædierne solgte hurtigere, end de kunne skrives. Viden blev mere folkelig, da det nu var økonomisk muligt – og lidt trendy – at pynte stuen med et opslagsværk i 20-30 bind. Man kom ikke bare fra et hjem med klaver, men også fra et hjem med leksikon. De franske, engelske og tyske opslagsværker kunne sættes i kælderen, for Danmark havde fået sit eget. Encyklopædiernes historie er fortællingen om generationers adgang til viden og national identitet og kan stadig få folk op i det røde felt.