Søgeresultater: 191

Hvordan ser medievirkeligheden ud i 2020? Det spørgsmål besvares som regel med enten utopier om teknologiske landevinger eller dystopier om en gold fremtid, hvor ingen længere kan læse, og den demokratiske debat er afløst af talentshows. Ingen af delene er særligt interessante. Redaktørerne Stig Andersen og Anker Brink Lund har derfor valgt en anden tilgang. De har bedt en række meningsdannere, fagfolk og eksperter om at skrive som om de sad i år 2020 og derfra kunne kigge tilbage og diskutere, hvorfor og hvordan samfundet udviklede sig, som det gjorde, og ikke mindst hvilken rolle medierne spillede for udviklingen.

Resultatet er en debatbog i form af et kalejdoskopisk billede af en mulig mediefremtid baseret halvt på fakta og halvt på kvalificerede gæt om udviklingen. Hvad sker der med aviserne? Er public service definitivt et levn fra fortiden eller skal begrebet bare tænkes på en helt anden måde? Kommer vi nogensinde til at læse bøger på papir igen? Og hvad med den offentlige debat? Nogle af bidragene er positive andre er negative, men fælles for dem alle er en klar bevidsthed om, at alting kommer til at se meget anderledes ud om meget kort tid. Bidrag fra bl.a. Lasse Jensen, Lars Olsen, Jens Thorhauge og Christian Nissen.

En kritisk gennemgang af journalistens rolle i disse medieramte tider. Vi bliver bombarderet med nyheder, men er journalisten sin opgave voksen?

Niels Egebaks bog "Fra tegnfunktion til tekstfunktion" stiller skarpt på den franske semiologi i 1960‘erne. Bogen tager udgangspunkt i tre hovedskikkelser inden for denne semiologi, nemlig Roland Barths, A.J. Greimas og Julia Kristeva. Bogen beskæftiger sig med semiologiens udvikling fra en videnskab om tegnenes liv i samfundet til en slags tidligt stadie af en generel tekstteori.

Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.

I 2000-tallet møder vi Ekko i medieteknologien; i virale memes, shitstorme, hekseprocesser og ekkokamre. Den, der får algoritmerne på sin side, vinder opmærksomheds- økonomiens største trofæ: at blive set. Og Ekkos store kærlighed var Narcissus; ham, der druknede i sit eget spejlbillede. I dette essay fletter Lena Lindgren politik, mytologi, psykologi og videnskab sammen med scener fra Silicon Valley. Ekko er en samtidsdiagnose og tanker om nogle af de mest afgørende spørgsmål i vores tid – et forsøg på at skildre menneskehedens blind date med kunstig intelligens. Lena Lindgren (f.1969) bor i Oslo. Hun er til daglig politisk kommentator i Morgenbladet. Ekko – et essay om algoritmer og begær vandt Brageprisen 2021 i Norge. “Lena Lindgren følger sporene som en detektiv. Og det er spændende som en thriller.” – Juryens begrundelse, Brageprisen ”… det er strålende tænkt og førsteklasses essayistik.” Kjetil Røed, Vårt Land ”Anbefales på det stærkeste!” Marius Wulfsberg, Dagbladet

I Danmark er medierne folks primære kilde til information om minoriteter integration og indvandring. Men hvad er det egentlig for en formidling vi får fra vores medier?

Der er et yndigt land kortlægger de danske nyhedsmediers (aviser og tv) formidling om etniske minoriteter. Som den første forsker nogen sinde har Rikke Andreassen fået ubegrænset adgang til både DR og TV2´s arkiver. Gennem analyser af mere end 300 avisartikler og 300 nyhedsindslag fra 1980´erne til i dag kortlægger hun hvordan danske medier har beskrevet - og beskriver - etniske minoriteter.

Afleveringer. Årsprøver. SRP. De skriftlige opgaver på gymnasiet gør krav på mange timers arbejde i løbet af tre år. Alle lærere har deres egen idé om, hvordan de skal laves, og nettet flyder over med uforståelige vejledninger, tips til snyd og firmaer, der tilbyder at skrive opgaven for dig. Denne bog gør ingen af delene. I stedet er den en hjælpende hånd til at opnå bedre skriftlige karakterer. Du lærer, hvordan man skriver gode opgaver, uanset niveau, på et sprog, der rent faktisk er til at forstå. Bogen kan læses fra start til slut eller bruges som et opslagsværk. Uddrag af bogen ”Efter din diskussion virker det oplagt at få rundet af og skabt en form for afklaring. Der er mange, der synes, at det er nemt og meget professionelt at slutte af på en lidt vag måde – sådan “Man kan derfor både argumentere for og imod”, eller “Der er både positive og negative ting ved det”. Det er ikke professionelt, det er faktisk bare ret slapt. Det svarer lidt til, at du er ved at gennemføre en ironman, men så lige 200 meter før målstregen beslutter du dig for at give op og så i stedet traske hjemad.” Om forfatteren Julie Louring (f. 1997) dimitterede i 2017 fra Næstved Gymnasium & HF med et snit på 11,9 og rene 12-taller i alle skriftlige karakterer. Når Julie ikke skriver tekster eller bander over kommaer, læser hun en bachelor i European Politics og russisk på topuniversitetet King’s College London.

"Jeg har kaldt denne afhandling for "Ideologier og litteratur" og hermed antydet, at vægten er lagt et særligt sted, ikke på litteraturen som sådan eller en del af denne, f.eks. et forfatterskab, men på forholdet mellem ideologier og litteratur. Det har været min hensigt i første række at forsøge en afklaring af det marxistiske ideologibegreb, og i anden række forsøge en påvisning af, at litteraturvidenskab med nødvendighed må bygge på en videnskab om ideologier."

Morten Things afhandling går til marxismen ud fra et kombineret litterært og ideologisk synspunkt. Han ser blandt andet på ideologi over for videnskab, subjektsproblematikken og menneskenes syn på deres egen historie. Morten Thing (f. 1945) er en dansk kulturhistoriker og forfatter, der arbejder som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet. Han voksede op på Nørrebro som barn af russiske jøder. Morten Thing har udgivet flere bøger blandt andet om sin fars oplevelser som modstandsmand under besættelsen, jødisk identitet og kulturhistorie.

På natten mellem den 4. og den 5. maj 1945 indtog en håndfuld pressefolk fra modstandsbevægelsen nazisternes trykkeri "Fædrelandet" i Store Kongensgade i København. Mens nazistiske skytter i nabohusene protesterede højlydt, fortsatte det brave arbejde med at trykke den første udgave af dagbladet Information.

Drivkraften bag det hele var Børge Outze, der havde været leder af det illegale nyhedsbureau Information under krigen, og som blev chefredaktør for dagbladet frem til sin død 35 år senere. Her fortæller han historien om, hvordan det hele begyndte for den legendariske avis. Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

HOV, ET EGERN! er en selvhjælpsbog til dig, der gerne vil have bedre styr på din digitale tjekkeadfærd. Det er også en bog helt uden skærmskyld og løftede pegefingre. I stedet giver cand.psych. Anders Colding-Jørgensen en spændende indføring i psykologien bag vores tjekkeri af skærme. Debatterende og kritisk kaster han samtidig et blik på tidens populære forklaringer om dopamin, FOMO og de sociale mediers algoritmer. Bogen bygger på psykologisk forskning og et indgående kendskab til sociale medier. Med begreber som tjekkekarrusellen, X Factor-effekten og det åbne feedbackloop får du originale begreber til at forstå din egen digitale tjekkeadfærd (hvis du har sådan én) – og konkrete ideer til at ændre den.

I 2020 fylder Gyldendal 250 år. I den anledning har Weekendavisens Pernille Stensgaard skrevet et portræt af Gyldendal: Historien begynder først i 1950´erne, da Knud W. Jensen køber aktiemajoriteten i forlaget og indsætter en ledelse bestående af tre unge mænd: Otto B. Lindhardt, Jokum Smith og Ole Wivel, som bliver dem, der kommer til at tegne det nye Gyldendal. Stensgaard fortæller sin historie med tilbageblik på vigtige perioder og personer, magtkampe og intriger i forlagets historie: om Søren Gyldendal, der grundlagde det hele, om de tre generationer Hegel, om Peter Nansen, Ingeborg Andersen, Kurt Fromberg, Stig Andersen, helt op til vores tid. Informativt, livfuldt, en fornøjelse at læse.

En overskuelig og letlæst bog om opgaveskrivning til den elev eller studerende, der står over for at skulle skrive en stor, skriftlig opgave, men som mangler viden om de krav, man stiller til en akademisk opgave, og som mangler at få fod på alle begreberne. På mange uddannelser – både korte og lange – er der høje krav til, hvad en opgave skal indeholde, og hvordan den skal bygges op. Det er krav, som det ikke altid er lige let at finde hoved og hale i. Denne bog gennemgår opgaven trin for trin og fortæller, hvad hvert afsnit bør indeholde, og hvor meget det må fylde. Vidste du for eksempel, at indledningen bør fylde omkring 10 % af den samlede opgave? Bogen er delt i to: Første del gennemgår kort og overskueligt den veldisponerede og gennemarbejdede opgave og fortæller om de forskellige udfordringer, der opstår, når du skriver en opgave – fra den første idé til afleveringen. Anden del er et opslagsværk, hvor du kan slå kernebegreberne inden for opgaveskrivning op og få at vide, hvad de egentlig betyder. Det er begreber som: problemformulering, primærkilder, diskussion, analyse, diskurs, konklusion m.m.

Denne bog kan også bruges med Photoshop Elements 12. Brugerfladen i Photoshop Elements 11's (PE11) Organizer er ændret fuldstændigt – faktisk så meget, at det sammenlignet med brugerfladen i PE10 ligner to forskellige programmer, og det er det også på en måde. Brugerfladen er nu meget mere enkel og logisk i PE11 med fire overordnede visninger, som gør arbejdet meget nemmere. Du arbejder nu i Media (Media-filer)-visning, hvor du arbejder med medie-filer. Du kan arbejde i People (Personer)-visning, hvor du arbejder med personer. Du kan arbejde i Places (Steder)-visning, hvor du arbejder med steder på et kort. Du kan arbejde i Events (Hændelser)-visning.