Søgeresultater: 214

En kritisk gennemgang af journalistens rolle i disse medieramte tider. Vi bliver bombarderet med nyheder, men er journalisten sin opgave voksen?

Vi bruger koder mange steder. Man skriver for eksempel en kode, når man logger på en computer. Koder bruges også i lege. Læs om det og meget mere i denne bog. Lettal 16 Lix: 25 Der findes frit tilgængelige opgaver til bogen på www.turbine-undervisning.dk

I 2000-tallet møder vi Ekko i medieteknologien; i virale memes, shitstorme, hekseprocesser og ekkokamre. Den, der får algoritmerne på sin side, vinder opmærksomheds- økonomiens største trofæ: at blive set. Og Ekkos store kærlighed var Narcissus; ham, der druknede i sit eget spejlbillede. I dette essay fletter Lena Lindgren politik, mytologi, psykologi og videnskab sammen med scener fra Silicon Valley. Ekko er en samtidsdiagnose og tanker om nogle af de mest afgørende spørgsmål i vores tid – et forsøg på at skildre menneskehedens blind date med kunstig intelligens. Lena Lindgren (f.1969) bor i Oslo. Hun er til daglig politisk kommentator i Morgenbladet. Ekko – et essay om algoritmer og begær vandt Brageprisen 2021 i Norge. “Lena Lindgren følger sporene som en detektiv. Og det er spændende som en thriller.” – Juryens begrundelse, Brageprisen ”… det er strålende tænkt og førsteklasses essayistik.” Kjetil Røed, Vårt Land ”Anbefales på det stærkeste!” Marius Wulfsberg, Dagbladet

I Danmark er medierne folks primære kilde til information om minoriteter integration og indvandring. Men hvad er det egentlig for en formidling vi får fra vores medier?

Der er et yndigt land kortlægger de danske nyhedsmediers (aviser og tv) formidling om etniske minoriteter. Som den første forsker nogen sinde har Rikke Andreassen fået ubegrænset adgang til både DR og TV2´s arkiver. Gennem analyser af mere end 300 avisartikler og 300 nyhedsindslag fra 1980´erne til i dag kortlægger hun hvordan danske medier har beskrevet - og beskriver - etniske minoriteter.

"Jeg har kaldt denne afhandling for "Ideologier og litteratur" og hermed antydet, at vægten er lagt et særligt sted, ikke på litteraturen som sådan eller en del af denne, f.eks. et forfatterskab, men på forholdet mellem ideologier og litteratur. Det har været min hensigt i første række at forsøge en afklaring af det marxistiske ideologibegreb, og i anden række forsøge en påvisning af, at litteraturvidenskab med nødvendighed må bygge på en videnskab om ideologier."

Morten Things afhandling går til marxismen ud fra et kombineret litterært og ideologisk synspunkt. Han ser blandt andet på ideologi over for videnskab, subjektsproblematikken og menneskenes syn på deres egen historie. Morten Thing (f. 1945) er en dansk kulturhistoriker og forfatter, der arbejder som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet. Han voksede op på Nørrebro som barn af russiske jøder. Morten Thing har udgivet flere bøger blandt andet om sin fars oplevelser som modstandsmand under besættelsen, jødisk identitet og kulturhistorie.

På natten mellem den 4. og den 5. maj 1945 indtog en håndfuld pressefolk fra modstandsbevægelsen nazisternes trykkeri "Fædrelandet" i Store Kongensgade i København. Mens nazistiske skytter i nabohusene protesterede højlydt, fortsatte det brave arbejde med at trykke den første udgave af dagbladet Information.

Drivkraften bag det hele var Børge Outze, der havde været leder af det illegale nyhedsbureau Information under krigen, og som blev chefredaktør for dagbladet frem til sin død 35 år senere. Her fortæller han historien om, hvordan det hele begyndte for den legendariske avis. Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

I denne bog kan du læse om :-) :-( ;-) Det er smileys. Dem bruger vi tit i sms'er. Og når vi skriver på internettet. "Smileys" er en letlæst faktabog til læsere i alderen 6-8 år. Let-tal: 16

HOV, ET EGERN! er en selvhjælpsbog til dig, der gerne vil have bedre styr på din digitale tjekkeadfærd. Det er også en bog helt uden skærmskyld og løftede pegefingre. I stedet giver cand.psych. Anders Colding-Jørgensen en spændende indføring i psykologien bag vores tjekkeri af skærme. Debatterende og kritisk kaster han samtidig et blik på tidens populære forklaringer om dopamin, FOMO og de sociale mediers algoritmer. Bogen bygger på psykologisk forskning og et indgående kendskab til sociale medier. Med begreber som tjekkekarrusellen, X Factor-effekten og det åbne feedbackloop får du originale begreber til at forstå din egen digitale tjekkeadfærd (hvis du har sådan én) – og konkrete ideer til at ændre den.

I 2020 fylder Gyldendal 250 år. I den anledning har Weekendavisens Pernille Stensgaard skrevet et portræt af Gyldendal: Historien begynder først i 1950´erne, da Knud W. Jensen køber aktiemajoriteten i forlaget og indsætter en ledelse bestående af tre unge mænd: Otto B. Lindhardt, Jokum Smith og Ole Wivel, som bliver dem, der kommer til at tegne det nye Gyldendal. Stensgaard fortæller sin historie med tilbageblik på vigtige perioder og personer, magtkampe og intriger i forlagets historie: om Søren Gyldendal, der grundlagde det hele, om de tre generationer Hegel, om Peter Nansen, Ingeborg Andersen, Kurt Fromberg, Stig Andersen, helt op til vores tid. Informativt, livfuldt, en fornøjelse at læse.

En overskuelig og letlæst bog om opgaveskrivning til den elev eller studerende, der står over for at skulle skrive en stor, skriftlig opgave, men som mangler viden om de krav, man stiller til en akademisk opgave, og som mangler at få fod på alle begreberne. På mange uddannelser – både korte og lange – er der høje krav til, hvad en opgave skal indeholde, og hvordan den skal bygges op. Det er krav, som det ikke altid er lige let at finde hoved og hale i. Denne bog gennemgår opgaven trin for trin og fortæller, hvad hvert afsnit bør indeholde, og hvor meget det må fylde. Vidste du for eksempel, at indledningen bør fylde omkring 10 % af den samlede opgave? Bogen er delt i to: Første del gennemgår kort og overskueligt den veldisponerede og gennemarbejdede opgave og fortæller om de forskellige udfordringer, der opstår, når du skriver en opgave – fra den første idé til afleveringen. Anden del er et opslagsværk, hvor du kan slå kernebegreberne inden for opgaveskrivning op og få at vide, hvad de egentlig betyder. Det er begreber som: problemformulering, primærkilder, diskussion, analyse, diskurs, konklusion m.m.

Denne bog kan også bruges med Photoshop Elements 12. Brugerfladen i Photoshop Elements 11's (PE11) Organizer er ændret fuldstændigt – faktisk så meget, at det sammenlignet med brugerfladen i PE10 ligner to forskellige programmer, og det er det også på en måde. Brugerfladen er nu meget mere enkel og logisk i PE11 med fire overordnede visninger, som gør arbejdet meget nemmere. Du arbejder nu i Media (Media-filer)-visning, hvor du arbejder med medie-filer. Du kan arbejde i People (Personer)-visning, hvor du arbejder med personer. Du kan arbejde i Places (Steder)-visning, hvor du arbejder med steder på et kort. Du kan arbejde i Events (Hændelser)-visning.

Det er ikke blot en bogs indhold, der fortæller noget om dens samtid, men også dens ydre form. Bibliotekar Lauritz Nielsen fortæller den spændende historie om danske bøger, helt fra før bogtrykkerkunsten kom til landet og revolutionerede bogmarkedet. Pludselig blev det muligt for andre end præster og overklassen at eje bøger, og det har haft utrolig stor betydning for landets udvikling. Lauritz Nielsen (1881-1947) var en dansk forfatter, bibliotekar og historiker. Han arbejdede blandt andet på Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitetsbibliotek. Lauritz Nielsen udgav et væld af bøger om blandt andet dansk litteratur og boghistorie.