Søgeresultater: 26

Der gik ikke lang tid, efter Hans Reitzels Forlag blev grundlagt i 1949, før det begyndte at skabe en heftig debat. Forlaget kæmpede blandt andet for erotisk ytringsfrihed, hvilket kom til udtryk med kontroversielle udgivelser af forfattere som Henry Miller, Jean Genet og Vladimir Nabokov. Disse bøger skaffede Hans Reitzel kælenavnet "sengeforlæggeren Hans Rædsel" og PH-prisen i 1969. I slutningen af 1960‘erne begyndte forlaget også at fokusere på fagbøger om moderne psykologi, sociologi, pædagogik, filosofi og kulturlitteratur.

"Vor tids Reitzel" er en hyldest til Hans Hertels og hans banebrydende forlag. Han har selv været tilknyttet Hans Reitzels Forlag som udgiver, redaktør, konsulent og oversætter. Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

Elsker du din mobil, men synes at den stjæler for meget af din tid? Er der pludselig gået både hele og halve timer, mens du lige har tjekket vejret og dine venners opdateringer eller et par andre i øjeblikket uundværlige ting? Måske er forelskelsen i din kære telefon blevet til træthed, en følelse af stresset tomhed og småfrustration.
Så er det her bogen for dig. Hvis du da ikke i stedet vil give den til en, du kender, der nærmest ikke kan slide blikket fra sine apps.
Den prisbelønnede videnskabsjournalist Catherine Price har prøvet det på sin egen krop og dykker her ned i, hvor hurtigt og effektivt vores smartphones har overtaget vores liv – og hvorfor vi bliver så afhængige. Hun indleder bogen med et brev til sin mobil: Du er den sidste, jeg rører ved, inden jeg går i seng, og den første jeg rækker ud efter om morgenen.
Helt enkelt beskriver hun, hvordan denne afhængighed opstår, og hvordan man på 30 dage kan få et bedre og sundere forhold til sin telefon. For lige som med alle andre forhold kan det gøre underværker at tage det op til overvejelse indimellem. Sidegevinsten er at blive meget mere glad og mindre stresset i livet igen og at genopdage vigtige sider af det, man helt havde glemt. Og bare rolig: det betyder ikke, at du skal leve uden!

"Januar 1896: Det danske erhvervsliv er efter flere års stagnation midt i et opsving – landbruget er igennem sin omstillingsproces, handelen er blomstrende, produktionen orienterer sig mod internationale markeder, der stiftes overalt nye realkredit- og pengeinstitutter, en moderne forretningskultur er under dannelse – men i flere år har hele denne fremstormende foretagsomhed været uden egen avis. Og det er, hvad det første nummer af Børsen, udgivet lørdag den 25. januar 1896, er begyndelsen til."

Henning Fonsmark fortæller historien om en helt særlig dansk avis, dens fødsel i 1896, de første hårde år frem til århundredeskiftet og det tyvende århundrede set med Børsens briller. Samtidig beskriver bogen Danmarks økonomiske historie gennem hundrede år, og hvordan nationale og internationale begivenheder har påvirket landets økonomi. Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

Gennem 20 år har det ene mere underholdende reality-koncept end det andet begejstret, fascineret eller forarget danskerne. Reality-tv er kommet for at blive. I 2014 fik denne underholdende genre endelig sit eget prisuddelingsshow - Reality Awards - der lige siden har budt på fest og farver, buttplugs i numsen, nye pardannelser, sex og snav, intriger, kaos og stress, fantastiske scenarier, vilde efterfester og underholdende optrædener. I anledning af showets fem års jubilæum i 2018 fortæller idéhaveren og arrangøren bag, Kit Nielsen, i denne sjove og kulørte lydbog om alle de skøre hændelser gennem årene, pinlige optrin, anekdoter, hemmeligheder fra bag kulisserne og meget mere. Desuden bidrager en række store realitystjerner med deres bedste og værste oplevelser fra deres helt eget awardshow.

Kom med bag facaden og læs alle de hidtil ufortalte detaljer om Danmarks mest crazy award-begivenhed - fortalt af arrangøren selv og af de realitystjerner, vi alle kender så godt fra skærmen. Det er vildt, vildere, Reality Awards!

Niels Egebaks bog "Fra tegnfunktion til tekstfunktion" stiller skarpt på den franske semiologi i 1960‘erne. Bogen tager udgangspunkt i tre hovedskikkelser inden for denne semiologi, nemlig Roland Barths, A.J. Greimas og Julia Kristeva. Bogen beskæftiger sig med semiologiens udvikling fra en videnskab om tegnenes liv i samfundet til en slags tidligt stadie af en generel tekstteori.

Den danske litteraturforsker og –kritiker Niels Egebak (1930-2009) var i en lang årrække docent ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet. I løbet af sin karriere udgav han et væld af bøger om litteratur, kulturhistorie og –teori og psykoanalyse.

Afleveringer. Årsprøver. SRP. De skriftlige opgaver på gymnasiet gør krav på mange timers arbejde i løbet af tre år. Alle lærere har deres egen idé om, hvordan de skal laves, og nettet flyder over med uforståelige vejledninger, tips til snyd og firmaer, der tilbyder at skrive opgaven for dig. Denne bog gør ingen af delene. I stedet er den en hjælpende hånd til at opnå bedre skriftlige karakterer. Du lærer, hvordan man skriver gode opgaver, uanset niveau, på et sprog, der rent faktisk er til at forstå. Bogen kan læses fra start til slut eller bruges som et opslagsværk. Uddrag af bogen ”Efter din diskussion virker det oplagt at få rundet af og skabt en form for afklaring. Der er mange, der synes, at det er nemt og meget professionelt at slutte af på en lidt vag måde – sådan “Man kan derfor både argumentere for og imod”, eller “Der er både positive og negative ting ved det”. Det er ikke professionelt, det er faktisk bare ret slapt. Det svarer lidt til, at du er ved at gennemføre en ironman, men så lige 200 meter før målstregen beslutter du dig for at give op og så i stedet traske hjemad.” Om forfatteren Julie Louring (f. 1997) dimitterede i 2017 fra Næstved Gymnasium & HF med et snit på 11,9 og rene 12-taller i alle skriftlige karakterer. Når Julie ikke skriver tekster eller bander over kommaer, læser hun en bachelor i European Politics og russisk på topuniversitetet King’s College London.

Det er ikke blot en bogs indhold, der fortæller noget om dens samtid, men også dens ydre form. Bibliotekar Lauritz Nielsen fortæller den spændende historie om danske bøger, helt fra før bogtrykkerkunsten kom til landet og revolutionerede bogmarkedet. Pludselig blev det muligt for andre end præster og overklassen at eje bøger, og det har haft utrolig stor betydning for landets udvikling. Lauritz Nielsen (1881-1947) var en dansk forfatter, bibliotekar og historiker. Han arbejdede blandt andet på Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitetsbibliotek. Lauritz Nielsen udgav et væld af bøger om blandt andet dansk litteratur og boghistorie.

Var der tale om rene tilfældigheder, når folk under besættelsen blev hængt ud i de illegale blade for at være værnemagere, stikkere eller håndlangere for Gestapo? Det spørgsmål har ingen før kunnet give et svar på. Måske fordi det er en kompliceret opgave at gå i gang med, men måske også fordi det er et meget ømtåleligt emne at røre ved. For hvad nu hvis det viser sig, at mange blev hængt ud i de illegale blade uden grund? Eller hvad nu hvis det rent faktisk var berettiget for flertallets vedkommende? "Hængt ud" gennemgår Henning N. Larsen en række af de største illegale blade, og han giver overblik over mere end 3.000 personer, som omtales negativt en eller flere gange i de illegale blade. Baggrunden for at disse personer blev omtalt var mangeartede, men fælles for dem var, at de på den en eller anden måde blev forbundet med besættelsesmagten eller den danske nazismes mange grupperinger. Ved at sammenholde data om disse personer med andre kilder fra både før, under og efter besættelsen skabes et overblik, som dels gør det muligt at udlede nogle generelle konklusioner, dels gør det muligt at svare på spørgsmålet: Var der noget om snakken? Henning N. Larsen (f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom og autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden. Han er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Har tidligere skrevet "Stikkeren – mord uden samvittighed" (2010), "Modstanden – valgene der skilte" (2012) og "Benådet – 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse" (2014).

"500.000 pund er prisen: Bogen i mediesymbiosens tid" er en forelæsning holdt af den danske litteraturprofessor Hans Hertel i Sverige i 1995. "The Adam Helms Lecture" bliver afholdt hvert år af en prominent aktør i den internationale bogbranche for at sætte fokus på bogmarkedets aktuelle vilkår. Hans Hertel (f. 1939) er en dansk forsker, forfatter og kritiker. Han var professor i nordisk litteratur 1980-2009, og sideløbende har han været litteraturanmelder – først ved Information og siden ved Politiken. Hertel er forfatter til flere bøger og var desuden redaktør på "Verdens litteraturhistorie", der udkom i syv bind fra 1985-95. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen (1985), Søren Gyldendal-prisen (1996) og Publicistprisen (2005).

Franklin Foers internationale bestseller Verden fra forstanden er en højaktuel og dybt fascinerende debatbog om de allerstørste tech-giganter, den måde de styrer vores liv på og, ikke mindst, den trussel de udgør.
Vi danner sociale netværk på Facebook, har huset fuld af Apple-produkter og stoler på de informationer, som Google giver os, som aldrig før. I løbet af de seneste 10-20 år er der sket en revolution i den måde, hvorpå viden og informationer bliver delt og kontrolleret, og det har ændret den måde, vi tænker på. Uden at overveje konsekvenserne har den vestlige verden taget imod tech- giganternes fagre nye verden med kyshånd og købt deres budskab om, at deres produkter kun er skabt for at gøre verden til et bedre sted.
Men Franklin Foer viser, hvordan Facebook, Apple, Amazon og Google med deres nærmest monopollignende status og gennem beslutninger taget af kun en lille håndfuld mænd har indflydelse på almindelige menneskers tilværelse helt ned i detaljen. Han forklarer, hvordan disse beslutninger frarøver os vores menneskelighed, vores menneskelige værdier, vores privatliv og vores evne til at håndtere komplekse problemstillinger. Det, der er på spil, er intet mindre end, hvem vi er – og hvem vi ønsker at være i fremtiden.
Verden fra forstanden er en vigtig bog, som kan læses af enhver, der har prøvet at søge på Google, swipe på skærmen af et Apple-produkt eller scrolle ned gennem et Facebook news feed; med andre ord os alle sammen.

Hvorfor har kunstig intelligens så stor indflydelse på vores fremtid?Og hvad er kunstig intelligens egentlig?Kunstig intelligens er nu kernen af forretningen for nogle af de mest værdifulde selskaber i verden, og de investerer massive summer i den fortsatte udvikling af kunstig intelligens. Under dem vokser en underskov af start-ups fokuseret på anvendelsen af kunstig intelligens, drevet af ambitiøse grundlæggere og investorer med dybe lommer. Sammen med mere etablerede virksomheder har de planer om at revolutionere stort set alle sektorer med kunstig intelligens med nye intelligente tjenester og produkter. På den internationale scene har Rusland, USA og Kina startet et kapløb om at blive førende indenfor kunstig intelligens, hver med håbet om at blive den verdensledende nation. Kampen om fremtidens magt og markeder er startet, og den handler om kunstig intelligens.For de fleste er kunstig intelligens dog stadig noget abstrakt, som gemmer sig på fjerntliggende servere placeret i en lige så uhåndgribelig sky. Men kunstig intelligens er i virkelighed ikke så komplekst, og mekanikken bag er ofte inspireret af simple principper fra biologiens verden. Forstår man principperne, og hvordan de efterlignes i computeren, forstår man også, hvad kunstig intelligens er, og hvordan det kan bruges.Kampen om fremtiden - forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder er den første bog på dansk, der i et letforståeligt sprog går bag om begrebet og giver en grunding indføring i årsagerne til kampen om at udvikle bedre kunstig intelligens, hvad kunstig intelligens egentlig er, og guider dig til, hvad du skal tænke over, når du vil anvende kunstig intelligens.

"Denne bog er en hyldest til ‘Den klassiske journalistik‘ – journalistik, som tager læsere, lyttere og seere alvorligt. Som tillader sig at regne gennemsnitlige danske medieforbrugere for selvstændigt tænkende mennesker.



Meningen med bogen er at give brugerne af medierne – både dem, der medvirker som kilder, og dem, der læser, lytter og ser – et indblik i den måde, aviser, radio og tv udvikler sig."



Journalist Kurt Strand sætter spørgsmålstegn ved, hvor den danske journalistik er på vej hen. Er nyhedsforbrugerne blevet så vænnet til overfladiske, spektakulære og letomsættelige historier, at de ikke længere formår eller forsøger at se virkelighedens nuancer og danne deres egen holdning til tingene? Hvordan vender vi udviklingen? Ligger ansvaret hos medierne eller medieforbrugeren? Eller måske et sted midt imellem? Den danske journalist Kurt Strand (f. 1955) blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1980 og har siden da arbejdet inden for flere forskellige journalistiske områder. Han var ansat ved Danmarks Radio i 25 år, men har siden 2010 været freelancejournalist. Han har blandt andet holdt foredrag, skrevet bøger og været vært for TV 2 NEWS‘ mediemagasin "Presselogen". Kurt Strand har udgivet flere bøger om journalistik og politik.