Søgeresultater: 15

I Hvad skal vi med nyhederne? giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt. I en tid med masser af breaking news og store historier kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Men selvom de mest interesserede følger intenst med, risikerer nyhedsmedierne at tabe kampen om vores opmærksomhed og stigende social ulighed, usikker finansiering, og manglende alsidighed er store udfordringer på et tidspunkt, hvor misinformation og falske nyheder er med til at understrege, hvor vigtig en rolle nyhederne spiller. ”Historisk set har nyhederne alt for ofte været sammenfiltret med eliten og magthaverne, tættere på deres anskuelser og interesser end på den brede offentligheds, for slet ikke at tale om forskellige minoriteters. Hvis nyhederne blandt andet er viden, og viden er magt, er det altid relevant at spørge: Hvis viden og hvis magt? ” - Fra bogen Rasmus Kleis Nielsen (født 1980) er direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism. Han er også professor i Politisk Kommunikation ved University of Oxford.

En kritisk gennemgang af journalistens rolle i disse medieramte tider. Vi bliver bombarderet med nyheder, men er journalisten sin opgave voksen?

Radio- og tv-nævnet har bevilget pengene til at få undersøgt en række forskellige aspekter af public service-begrebet. Denne bog er nr. 3 i en lille serie med de resultater, forskningen på Journalisthøjskolen i samarbejde med andre har resulteret i. Grundige observationer og analyser, kontante konklusioner og konkrete anbefalinger på et vigtigt samfundsmæssigt område, der er under pres og kritik.

Foruden redaktøren selv er der 14 danske mediefolk med hver deres speciale, der har skrevet til bogen. Ind i en medievirkelighed, hvor der aldrig har været så mange nyheder - og aldrig er de kommet så hurtigt og nutidigt. Blitz - det sker på et øjeblik, og der er nogle gange kun sekunder til at beslutte sig. Alt det beskæftiger bogen sig med. Nyheder her og nu - hvad sker der? Hvad betyder det?

"Denne bog er en hyldest til ‘Den klassiske journalistik‘ – journalistik, som tager læsere, lyttere og seere alvorligt. Som tillader sig at regne gennemsnitlige danske medieforbrugere for selvstændigt tænkende mennesker.



Meningen med bogen er at give brugerne af medierne – både dem, der medvirker som kilder, og dem, der læser, lytter og ser – et indblik i den måde, aviser, radio og tv udvikler sig."



Journalist Kurt Strand sætter spørgsmålstegn ved, hvor den danske journalistik er på vej hen. Er nyhedsforbrugerne blevet så vænnet til overfladiske, spektakulære og letomsættelige historier, at de ikke længere formår eller forsøger at se virkelighedens nuancer og danne deres egen holdning til tingene? Hvordan vender vi udviklingen? Ligger ansvaret hos medierne eller medieforbrugeren? Eller måske et sted midt imellem? Den danske journalist Kurt Strand (f. 1955) blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1980 og har siden da arbejdet inden for flere forskellige journalistiske områder. Han var ansat ved Danmarks Radio i 25 år, men har siden 2010 været freelancejournalist. Han har blandt andet holdt foredrag, skrevet bøger og været vært for TV 2 NEWS‘ mediemagasin "Presselogen". Kurt Strand har udgivet flere bøger om journalistik og politik.

"Vi leverer et sæt nøgler, så enhver kan få adgang til at producere den skarpe og solide, velfortalte og vedkommende tv-historie", fortæller de to erfarne TV2-folk. Og ikke nok med det: De har udviklet to ny modeller, som beskriver et hidtil ukendt mønster bag alle korte tv-historie! Et mønster, der går på tværs af emner og genrer - lige fra den faktatunge nyhed over oplevelse og reportage til afslørende tv-journalistik. Grundigt og pædagogisk. Teoretisk - joh - men først og fremmest en praktisk adgangsbillet til det, alle stræber efter: En skarpt skåret tv-historie.

Da Aktuelt lukkede, var det dermed også afslutningen på arbejderbevægelsens aviser, der siden 1871 havde været væsentlige aktører i arbejderklassens kamp for lighed. Hvordan kunne det gå så galt? Det forsøger Mordet på Kalvebod Brygge at besvare.

Medierne oversvømmes i dag af fordrejninger og forvanskninger. Første skridt til at dæmme op for den udvikling, er at forstå, hvad der forårsager den. I FAKE NEWS fortæller Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard letforståeligt om, hvordan opmærksomhedsøkonomien hos politikere, i medierne og blandt borgere kan føre til et postfaktuelt demokrati, i hvilket eventyrlige historier erstatter kendsgerninger som grundlag for politisk debat og lovgivning.

Hans Scherfig var en af de eneste, der i løbet af den kolde krig skrev anmeldelser af Danmarks Radios nyhedsformidling, de socialistiske lande generelt og den kolde krig i særdeleshed. ”Den kolde krig i Danmarks Radio” er en samling af Hans Scherfigs kritiske artikler bragt i Land og Folk mellem 1947 og 1964. I artiklerne ser Scherfig den kolde krig i et andet perspektiv, end man er vant til i Danmark.Den danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som ”Frydenlund”, ”Det forsømte forår” og ”Idealister”. Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.

Hvad det egentlig for nyheder, medierne producerer? Og hvordan og hvorfor? Forskergruppen har sammenlignet med forholdene for 10 år siden, da de lavede en lignende grundig analyse. Hvordan ser det ud med internet og gratis aviser?

Folketinget har bevilget et stort beløb til forskning i public service i radio og tv for at få historien, begreber, den øjeblikkelige situation og fremtiden belyst. Denne bog er det første resultat af den forskning. Titlen for det fælles projekt mellem universitet og journalisthøjskole i Århus har titlen ”Dansk public service på journalistikkens betingelser: Udviklinger, dilemmaer, visioner”.