Søgeresultater: 15

Det er et af de faste diskussionsemner, når politikere og politisk interesserede diskutere Danmarks Radio : Om der sker favorisering af de røde partier på bekostning af de blå. Siden 1960erne har højrefløjen løbende kritiseret Danmarks Radio for, at public service-stationens medarbejdere fast har givet en håndsrækning til venstrefløjens politikere og partier. En udbredt holdning der har gjort, at journalisterne ofte omtales som ”røde lejesvende”. Men er det faktisk sådan, at det er venstrefløjen der sidder tungt på dækningen? Og betyder det at der er hold i beskyldningerne om, at den statslige stations medarbejdere lever op til myten om at de er så venstreorienterede at det også smitter af på programfladen? Det analyserer Lars Bjørknæs i bogen ”Mytetjek : DRs røde lejesvende”, som bygger på opgørelser over 100 dages TV Aviser i perioden mellem september og december 2014. Fokus har bl.a. været på at fastslå, hvilke politikere der udtaler sig mest og i hvilke sammenhænge det sker. Lad det være sagt med det samme : De 100 dages TV Aviser viser, at der er noget om snakken – og at Danmarks Radio i meget høj grad giver taletid til venstrefløjen på bekostning af den modsatte side af Folketingssalen.

I dag beretter medierne om nyheder, mens de sker. Og både nationalt og internationalt cirkulerer enorme mængder af tekst, fotos og video døgnet rundt. Nyheder er mere blevet et flow og en løbende proces, end det er et statisk produkt.

"Vi leverer et sæt nøgler, så enhver kan få adgang til at producere den skarpe og solide, velfortalte og vedkommende tv-historie", fortæller de to erfarne TV2-folk. Og ikke nok med det: De har udviklet to ny modeller, som beskriver et hidtil ukendt mønster bag alle korte tv-historie! Et mønster, der går på tværs af emner og genrer - lige fra den faktatunge nyhed over oplevelse og reportage til afslørende tv-journalistik. Grundigt og pædagogisk. Teoretisk - joh - men først og fremmest en praktisk adgangsbillet til det, alle stræber efter: En skarpt skåret tv-historie.

"Denne bog er en hyldest til ‘Den klassiske journalistik‘ – journalistik, som tager læsere, lyttere og seere alvorligt. Som tillader sig at regne gennemsnitlige danske medieforbrugere for selvstændigt tænkende mennesker.



Meningen med bogen er at give brugerne af medierne – både dem, der medvirker som kilder, og dem, der læser, lytter og ser – et indblik i den måde, aviser, radio og tv udvikler sig."



Journalist Kurt Strand sætter spørgsmålstegn ved, hvor den danske journalistik er på vej hen. Er nyhedsforbrugerne blevet så vænnet til overfladiske, spektakulære og letomsættelige historier, at de ikke længere formår eller forsøger at se virkelighedens nuancer og danne deres egen holdning til tingene? Hvordan vender vi udviklingen? Ligger ansvaret hos medierne eller medieforbrugeren? Eller måske et sted midt imellem? Den danske journalist Kurt Strand (f. 1955) blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1980 og har siden da arbejdet inden for flere forskellige journalistiske områder. Han var ansat ved Danmarks Radio i 25 år, men har siden 2010 været freelancejournalist. Han har blandt andet holdt foredrag, skrevet bøger og været vært for TV 2 NEWS‘ mediemagasin "Presselogen". Kurt Strand har udgivet flere bøger om journalistik og politik.

Medierne oversvømmes i dag af fordrejninger og forvanskninger. Første skridt til at dæmme op for den udvikling, er at forstå, hvad der forårsager den. I FAKE NEWS fortæller Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard letforståeligt om, hvordan opmærksomhedsøkonomien hos politikere, i medierne og blandt borgere kan føre til et postfaktuelt demokrati, i hvilket eventyrlige historier erstatter kendsgerninger som grundlag for politisk debat og lovgivning.

Hans Scherfig var en af de eneste, der i løbet af den kolde krig skrev anmeldelser om Danmarks Radios nyhedsformidling, de socialistiske lande generelt og den kolde krig i særdeleshed. ”Den kolde krig i Danmarks Radio” er en samling af Hans Scherfigs kritiske artikler bragt i Land og Folk mellem 1947 og 1964. I artiklerne ser Scherfig den kolde krig i et andet perspektiv, end man er vant til i Danmark.

Den danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som ”Frydenlund”, ”Det forsømte forår” og ”Idealister”. Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.

Hvad det egentlig for nyheder, medierne producerer? Og hvordan og hvorfor? Forskergruppen har sammenlignet med forholdene for 10 år siden, da de lavede en lignende grundig analyse. Hvordan ser det ud med internet og gratis aviser?

"Vi har en fri og kritisk presse, lyder det - men praksis viser en rastløs presse, der tænker i penge og alt for sjældent fastholder fokus", skriver Erik Valeur. Med baggrund som ildsjæl på Månedsbladet PRESS har han i tre årtier haft sin gang på nyhedsaviser, radio og tv - og i samme periode været en af dansk presses skarpeste kritikere.Bogen indeholder redigerede medie-klummer fra især Politiken og JyllandsPosten.

I et samfund, hvor alle dele af tilværelsen kommercialiseres, kommer mediernes og journalistikkens hidtidige rolle i demokratiet under pres. Public service er et nøglebegreb i den forbindelse, som her belyses af forskere og undervisere fra Aarhus Universitet og Danmarks Journalisthøjskole. Bogen er den første i serien ”Public Service – medier og demokrati.

I Hvad skal vi med nyhederne? giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.

Da Aktuelt lukkede, var det dermed også afslutningen på arbejderbevægelsens aviser, der siden 1871 havde været væsentlige aktører i arbejderklassens kamp for lighed. Hvordan kunne det gå så galt? Det forsøger Mordet på Kalvebod Brygge at besvare.

En kritisk gennemgang af journalistens rolle i disse medieramte tider. Vi bliver bombarderet med nyheder, men er journalisten sin opgave voksen?