Søgeresultater: 33

Feature er formidling og fascination. Feature er lærerige fortællinger. Feature er fakta - skrevet med fiktionens mest effektive teknikker. Feature er oplysning og oplevelse. Feature ligner litteratur, men det er journalistik. Bogen beskriver genrens udvikling, og den forklarer, hvordan man tænker og skriver en feature.

I Hvad skal vi med nyhederne? giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt. I en tid med masser af breaking news og store historier kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Men selvom de mest interesserede følger intenst med, risikerer nyhedsmedierne at tabe kampen om vores opmærksomhed og stigende social ulighed, usikker finansiering, og manglende alsidighed er store udfordringer på et tidspunkt, hvor misinformation og falske nyheder er med til at understrege, hvor vigtig en rolle nyhederne spiller. ”Historisk set har nyhederne alt for ofte været sammenfiltret med eliten og magthaverne, tættere på deres anskuelser og interesser end på den brede offentligheds, for slet ikke at tale om forskellige minoriteters. Hvis nyhederne blandt andet er viden, og viden er magt, er det altid relevant at spørge: Hvis viden og hvis magt? ” - Fra bogen Rasmus Kleis Nielsen (født 1980) er direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism. Han er også professor i Politisk Kommunikation ved University of Oxford.

Foruden redaktøren selv er der 14 danske mediefolk med hver deres speciale, der har skrevet til bogen. Ind i en medievirkelighed, hvor der aldrig har været så mange nyheder - og aldrig er de kommet så hurtigt og nutidigt. Blitz - det sker på et øjeblik, og der er nogle gange kun sekunder til at beslutte sig. Alt det beskæftiger bogen sig med. Nyheder her og nu - hvad sker der? Hvad betyder det?

"Denne bog er en hyldest til ‘Den klassiske journalistik‘ – journalistik, som tager læsere, lyttere og seere alvorligt. Som tillader sig at regne gennemsnitlige danske medieforbrugere for selvstændigt tænkende mennesker.



Meningen med bogen er at give brugerne af medierne – både dem, der medvirker som kilder, og dem, der læser, lytter og ser – et indblik i den måde, aviser, radio og tv udvikler sig."



Journalist Kurt Strand sætter spørgsmålstegn ved, hvor den danske journalistik er på vej hen. Er nyhedsforbrugerne blevet så vænnet til overfladiske, spektakulære og letomsættelige historier, at de ikke længere formår eller forsøger at se virkelighedens nuancer og danne deres egen holdning til tingene? Hvordan vender vi udviklingen? Ligger ansvaret hos medierne eller medieforbrugeren? Eller måske et sted midt imellem? Den danske journalist Kurt Strand (f. 1955) blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1980 og har siden da arbejdet inden for flere forskellige journalistiske områder. Han var ansat ved Danmarks Radio i 25 år, men har siden 2010 været freelancejournalist. Han har blandt andet holdt foredrag, skrevet bøger og været vært for TV 2 NEWS‘ mediemagasin "Presselogen". Kurt Strand har udgivet flere bøger om journalistik og politik.

Gennem et år har de to forfattere sammen opsøgt og interviewet omkring 100 redaktører, topchefer, iværksættere, udviklingspersoner og journalister både i Europa og USA. De har besøgt de medier, der er dygtigst til at nyudvikle deres journalistik og engagere deres brugere. I Den journalistiske forbindelse præsenterer forfatterne hovedkonklusionerne fra deres omfattende researchrejse.

Bogen giver en lang række opskrifter på, hvordan de mest innovative nyhedsmedier i disse år lykkes med at genskabe de afgørende forbindelser til deres brugere.

"Vi leverer et sæt nøgler, så enhver kan få adgang til at producere den skarpe og solide, velfortalte og vedkommende tv-historie", fortæller de to erfarne TV2-folk. Og ikke nok med det: De har udviklet to ny modeller, som beskriver et hidtil ukendt mønster bag alle korte tv-historie! Et mønster, der går på tværs af emner og genrer - lige fra den faktatunge nyhed over oplevelse og reportage til afslørende tv-journalistik. Grundigt og pædagogisk. Teoretisk - joh - men først og fremmest en praktisk adgangsbillet til det, alle stræber efter: En skarpt skåret tv-historie.

Poul Madsen stod i 14 år i spidsen for Ekstra Bladet. I Bag forsiden fortæller han insiderhistorien om de afsløringer og shitstorme, som avisen var igennem i hans tid som chef, og krydrer det med underholdende anekdoter, skarpe hug til magteliten – og et kritisk blik på sig selv.
Bag forsiden er Poul Madsens personlige fortælling om sine vanvittige år som øverste chef for det stormomsuste Ekstra Bladet. Han tager læseren med ind bag facaden på de opsigtsvækkende afsløringer og shitstorme, som avisen var igennem.
Han giver også eksempler på de kontroversielle midler, han tog i brug for at hvirvle en debat op eller tiltrække læsere, og i de fejl, han begik undervejs.
Poul Madsen er kendt som ’en no bullshit type’, der siger tingene ligeud, som han ser dem. Derfor er der også krasse ord til magtfuldkomne politikere og sløve medier i Bag forsiden. Det politiske spinvælde er ved at dræbe medierne, og offentlighedens mulighed for at kontrollere, hvordan magten udøves, lader sig villigt manipulere.
Bogen er dog også en hyldest til den undersøgende, magtkritiske journalistik og udspiller sig i en af de mest dramatiske perioder i danske mediers historier, hvor de traditionelle papiraviser skulle transformeres til digitale medier.
Det er både underholdende og skræmmende læsning.

Hvordan undgår du journalistens delete-knap?
Pressemeddelelsen lever stadig! - Hvis man altså gør sig umage
Journalister modtager dagligt et utal af pressemeddelelser – og langt størstedelen havner i de ukendtes grav. Men nu er hjælpen nær: Søren Marquardt Frederiksens bog kan hjælpe de mange små, mellemstore og store virksomheder – med og uden PR- og kommunikationsmedarbejdere – som dagligt gerne vil igennem med historier til pressen, men som ikke evner at vinkle ordentligt, bruge nyhedskriterierne eller at udvælge medierne med omhu.

” forbindelse med bogen har jeg interviewet en række journalister, redaktører og dygtige kommunikationsfolk, der har fortalt, hvad der virker og ikke virker.”, fortæller Marquardt Frederiksen. ”Mange journalister bliver spammet af virksomheder og offentlige institutioner, der ikke har sat sig ind i journalisternes arbejdsvilkår. På den måde modtager mange journalister dagligt 2-300 pressemeddelelser i deres mailboks. Jeg har talt med flere journalister der kun bruger to (2!) sekunder på at vurdere pressemeddelelserne, inden de bliver slettet.

Bogen lærer læseren at servere sine historier, så journalisten kan bruge dem. Læseren lærer at tage hensyn til journalisternes produktionsvilkår, udvælge de rette medier, bruge de journalistiske redskaber og servere historien kort og klart. Bogen beskriver blandt andet, hvordan man vinkler, får et journalistisk sprog og skriver fængende rubrikker.

I bogen er der er en lang række eksempler på gode og dårlige pressemeddelelser og inter-views med dygtige journalister og kommunikationsfolk. I bogen bidrager blandt andre Claus Perregaard, pressechef for SF, Christian Ilsøe, redaktionschef på Politiken, Le Gammeltoft, PR-medarbejder for Copenhagen Records, Camilla Kjems, redaktør på Femina og Astrid Hauge, Pressechef i Københavns Kommune.

Denne bog er baseret på tv-programmet "Reimer Bo møder ...", hvor Reimer Bo Christensen interviewede 23 kendte danskere, for i det 24. program selv at lade sig interviewe af Tommy Kenter. I "Samtaler" dykker han ned i nogle af de journalistiske og psykologiske overvejelser, han gjorde sig før, under og efter de mange interviews. Du kan blandt andet læse om mødet med Poul Nyrup Rasmussen, Bjarne Riis, Synnøve Søe, Hanne Boel og Ole Ernst. Reimer Bo Christensen (f. 1950) har været vært på blandt andet DR’s TV-Avisen og 21 Søndag samt på en lang række tv-programmer og talkshows. I dag arbejder han selvstændigt som journalist og rådgiver og er derudover formand for Publicistklubben.

Sandheden om Danmarks største sladderblad - og Danmarks største medieskandale I maj 2008 rejste journalist Kasper Kopping til Canada. I hælene på prins Joachim og prinsesse Marie, der var på bryllupsrejse. Allerede dengang var den 30-årige Kopping en af de højst skattede medarbejdere på ugebladet SE & HØR, og det scoop, han kort efter lavede i Canada, gjorde ham kun endnu mere populær. Kasper Kopping havde af bladets ledelse nemlig fået overdraget kontakten til en helt særlig kilde. Den sommer var han glad. Han anede ikke, at han netop havde været med til at starte det, der seks år senere blev den største danske medieskandale nogensinde.

En kritisk gennemgang af journalistens rolle i disse medieramte tider. Vi bliver bombarderet med nyheder, men er journalisten sin opgave voksen?