Søgeresultater: 65

"Fra Vikingetid til Valdemarstid" beretter om Danmark i de dramatiske år mellem 950 og 1200. Her fandt flere af danmarkshistoriens vigtigste begivenheder sted: Hedenskaben veg for kristendommen, landet blev for alvor samlet, og en tid herskede danske konger over England. Samtidig skete et kulturskifte fra en nordisk til en europæisk kultur med dansk særpræg. Tiden oplevede teknologiske revolutioner som f.eks. byggeri af sten og tegl, og et mere effektivt landbrug brødfødte den voksende befolkning.

Henning Dehn-Nielsens biografiske portræt af den sindslidende Christian 7. (1749-1808), hvis liv og regeringstid bar præg af stor dramatik.

"Kun Christian 4. med sine knap 60 regeringsår og Christian 9. med 42 år og 2 en halv måned har været konge af Danmark længere end Christian 7., der sad på tronen i 42 år og 2 måneder. [...] – men hvem var hans så, Christian 7.? Ham den gale. Ham med Caroline Mathilde, Struensee og Støvlet-Cathrine."

Henning Dehn-Nielsen (f. 1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.

De fleste kender historien om dronning Caroline Mathilde og hendes affære med livlægen Struensee. En historie, der endte med Struensees henrettelse og dronningens landsforvisning. Men hvor meget kender vi egentlig til kong Christian 7., der var tredjehjul i dramaet? Med denne bog kommer vi for første gang tæt på den højt begavede og slagfærdige konge, hvis liv gik fra blændende fremtrædender og store forventninger til ensomhed og angst.

"Både fysisk og i overført betydning er Christian 4., Danmarks kendteste, men ikke derfor bedste konge, svær at komme uden om. Fysisk fordi han med årene blev kraftigere og kraftigere for at sige det mildt og i andre henseender, fordi han havde så mange strenge at spille på og var så rigt facetteret. [...] Denne konge,der trods tabet af sit ene øje og mange personlige sorger og skuffelser kæmpede, når det krævedes, er blevet stående i erindringen som en af de største monarker, vi har haft." Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.

Bogen Peter Ingemann og kongerækken er en videreførelse af den populære TV2-serie af samme navn, hvor tv-vært Peter Ingemann gennemgår hele den danske kongerække på en underholdende, farverig og samtidig oplysende måde.

Bogen samler de mest spændende historier om vores kongerække og deler nogle af de erfaringer og opdagelser, Peter Ingemann har gjort i tv-programmerne. Som læser kommer man også med ”behind the scenes” undervejs i produktionen. Ligesom i programmerne gennemgår bogen hele kongerækken og beskriver hver enkelt regent, men Peter Ingemann giver i bogen ekstra plads til sine yndlingskonger og -dronninger.

Fortællingen om vores kongerække er historien om krige og magtbegær, om store visioner og drømme, om bundløs gæld og statsbankerot, om forfængelige og fordrukne mænd, om stærke og magtfulde kvinder, om utroskab, galskab og intriger, men det er også historien om store statsmænd med mindeværdige succeser og storslåede historiske aftryk. Vi kan i høj grad takke vores regenter for, at kongerækken er så underholdende!

Bogen er skrevet i samarbejde med producent Ulla Ringgård og redaktionschef Bjarke Kruse fra selskabet Heartland tv, som står bag tv-serien.

Christian 4. levede for over 400 år siden. Dengang så Danmark meget anderledes ud end i dag. F.eks. var byerne meget mindre, og der var kun få store huse. Det ændrede Christian 4. Han opførte mange nye bygninger, en del af dem kan vi stadig se i dag. Da Christian 4. blev konge, var det til et stort og rigt land. Men da han døde, var Danmark blevet meget mindre, og mange af landets penge var brugt. Alligevel var han både dengang og i dag en meget po-pulær konge.

Kong Valdemar Sejr spillede en stor rolle i skabelsen af det Danmark, vi kender. Hans imperium står bag flere af de symboler og fortællinger, der er fundamentet for dansk selvforståelse. I skolen lærer vi myten om, at Dannebrog i 1219 under Valdemars korstog i Estland dalede ned fra himmelen og sikrede ham en dramatisk sejr. Valdemar og hans bror Knud 6.s skjold med løver og hjerter pryder danske pas. Og kongen nåede inden sin død i 1241 at give os Jyske Lov med de berømte ord: ”Med lov skal land bygges”. Dansk identitet var krønikeskriveren Saxo med til at forme allerede i Valdemars levetid. Men i 1800-tallet skrumpede Danmark i både størrelse og selvforståelse, og siden har mange set Valdemar Sejrs erobringer som overmodige. Hvordan kunne Valdemar tro, at lille Danmark kunne bære et imperium? Valdemar Sejr. Imperiebyggeren viser, at Valdemars rige nok var fuldt af konflikter, men det var også livskraftigt og kreativt. I hans imperium var tyskere og slaviske folk lige så vigtige som de danske undersåtter, og danskheden blev til i et mangfoldigt rige og i et internationalt miljø. For at fortælle den grænseoverskridende historie har forfatteren været i udenlandske kilder og genlæst gamle danske.

I mere end tusind år har Danmark været et monarki. Dermed er kongerækken rygraden i vores fælles, nationale historie. I denne fascinerende rejse op gennem århundrederne fortæller Rikke Agnete Olsen på en let, oplysende og underholdende måde om de mere end 59 konger og to dronninger, der gennem tiden har styret et af verdens ældste monarkier.
Rikke Agnete Olsen (f. 1939) er en dansk historiker og forfatter. Hun blev uddannet i historie og fransk fra Københavns Universitet i 1966 og blev efterfølgende museumsinspektør ved Nationalmuseet med ansvar for middelaldersamlingen. Siden 1971 har Olsen skrevet bøger og forsket i Danmarks historie med fokus på middelalderen. Hun har skrevet en lang række bøger om sit forskningsfelt, herunder "Sjællandske krønike" fra 1981, "Borge i Danmark" fra 1986 og "Da riget var ungt" fra 1999, som blev udgivet i forbindelse med middelalderåret i Danmark.

Christian IV var en ivrig brevskriver, der i løbet af sit liv skrev over 3000 breve. "End jeg lever" består af cirka 200 af hans vigtigste breve, der til sammen tegner et spændende billede af kongens mange facetter og den private mands tanker og følelser. Christian IV‘s mange forskellige sider kommer til udtryk i brevene: den passionerede feltherre, den visionære bygmester, den bitre hanrej, den kærlige far og endelig den gamle, forarmede konge. Christian IV (1577-1648) er en af Danmarks største og mest berømte konger. Han er både kendt for sine mange byggeprojekter, krige og sit kontroversielle privatliv.

En novembernat i 1286 brød marsk Stig og hans medsammensvorne ind i en lade i Finderup og dolkede den sovende konge 56 gange. Sådan lyder fortællingen i hvert fald, men faktisk er både morder, mordvåben og motiv fortsat ukendte. Og det gør kongedrabet i det mørke Midtjylland til en af danmarkshistoriens mest celebre uløste kriminalgåder. Erik Klipping var den fjerde konge på blot 40 år, der blev dræbt på tronen. Hans blå blod var knap nok størknet, før viser og vås løb gennem landet, og lige siden har munke, digtere, historikere og sågar EF-kritikere fortolket mordet. Handlede det om ære og arv? En lidt for dameglad regent? Eller var Erik en magtliderlig tyran, der fortjente sin skæbne? Mysteriet fortsætter.

Leo Tandrups bog om Christian 4. går helt tæt på en af de mest karakteristiske konger i den danske historie, men adskiller sig fra det utal af andre biografier ved ikke blot at fokusere på kongens egen tid – men derimod drage linjer helt frem til vores egen tidsperiode. Tandrup har derudover valgt at tage udgangspunkt i to tematikker: kærlighed og politik. To emner, der hænger sammen; både i renæssancen og i dag.

Leo Tandrup (f. 1935) er en dansk historiker og forfatter. Han har udgivet et rigt udvalg af faglitterære værker med fokus på historiske personer og begivenheder. Blandt andet er Tandrup kendt for værkerne "Mod triumf eller tragedie" (1979), "Ravn" (1980) og "Michelangelo – Skønhedens gru" (1992). Udover sin forfattergerning har Tandrup fungeret som lektor ved Aarhus Universitet i årene 1977-2005.

De danske konger har traditionelt altid haft elskerinder. Det var ikke blot et spørgsmål om hor (som var forbudt). Eller om kærlighed (selv om det kunne være det). Ofte var forholdene alment kendte, hvis ikke ligefrem officielt anerkendte. Kongernes elskerinder blev som i Europa i øvrigt til en særlig institution, der spillede en vigtig rolle i iscenesættelsen af kongemagten. I "Til venstre hånd" fortæller Michael Bregnsbo om elskerinderne og deres rolle og betydning i dansk politik fra ca. 1500 og frem. Han stiller nye spørgsmål, der bidrager til at se elskerinderne som danmarkshistoriske begivenheder og sætter elskerindeinstitutionen i et nyt lys, bl.a. ved at medtænke samfundsudviklingen. Endelig søger han at give svar på, hvorfor skikken efterhånden gik af brug.