Søgeresultater: 115

I Onde nætters drømme får vi historien om Anden Verdenskrig fortalt ud fra begivenhederne i én skelsættende måned: november 1942.

I begyndelsen af november 1942 var spillet åbent, aksemagterne kunne stadig vinde krigen. Men i slutningen af måneden stod det klart, at det kun var et spørgsmål om tid, før de ville tabe. Indimellem har vi blandt andet slaget ved el-Alamein i Nordafrika, junglekrigen på Guadalcanal, japanernes tilbagetrækning fra Kokoda Sporet i Ny Guinea, og russernes omringning af den tyske hær ved Stalingrad.

Bare én måned – men måske den vigtigste i hele det 20. århundrede, hvor alt balancerer på en knivsæg.

Vi får ikke den store historie om verdenskrigen set oppefra, men set fra perspektivet af de mennesker, der oplevede krigen på første hånd. Således følger vi en russisk soldat ved Stalingrad, en italiensk lastbilchauffør i den nordafrikanske ørken, en 12-årig pige i Shanghai, en universitetsstuderende i Paris, et medlem af Sonderkommandoen i en polsk udryddelseslejr og en amerikansk pilot i Stillehavskrigen. Og blandt dem mange andre menneskeskæbner over hele verden.  

Bogen er baseret på et righoldigt materiale af dagbøger, breve og erindringer fra de mennesker, der oplevede krigen tæt på. Med dette ”fletværk af biografier” lykkes det Englund at skabe en dramatisk og rørende fortælling, skildret indefra, om et af de mest afgørende momenter i verdenshistorien.  

Den 12. maj 1945 var der jubelfest i København. Bernard Law Montgomery kørte gennem byens gader, hvor danskerne udtrykte deres glæde og taknemmelighed over for ham og de allierede soldater - endelig var Danmark frit efter fem vanskelige besættelsesår.

I Montgomery - Danmarks befrier fortæller Jørgen Sevaldsen den spændende historie om den britiske feltmarskals karriere, der kulminerede med det afgørende slag ved el-Alamein i november 1942 - kampen mod den tyske "ørkenræv" general Erwin Rommel. Senere kom den allierede invasion i Normandiet i 1944 og felttoget i Nordtyskland, der i april og maj 1945 førte Montgomery og hans tropper til Lübeck og dermed forhindrede de sovjetiske hære i at rykke tættere på Danmarks grænse. Den positive forbindelse til Danmark skånede dog ikke landets regering og militær, da Montgomery som næstkommanderende for NATO besøgte Danmark i 1950´erne. Her fremlagde han en hård kritik af Danmarks indsats under Den Kolde Krig.

I 1991 sendte Danmark efter lang tids tøven korvetten Olfert Fischer til Golfen. For var det ikke bedre med en humanitær indsats - og hørte et lille land hjemme i så stor en krig? I 2011 var Folketinget kun få timer om enstemmigt at beslutte, at Danmark skulle sende bombefly til Libyen, og vi blev et af de lande, der kastede flest bomber i det fjerne ørkenland. I mellemtiden havde Danmark deltaget i krigene på Balkan, i Afghanistan og i Irak. På 20 år var holdningen til krig forandret, så Danmark mere end andre lande bidrog til internationale militære operationer - og gerne i den hårde ende. Hvordan gik det til? Bo Lidegaard, historiker, dr.phil., tidligere topembedsmand og chefredaktør, fortæller om Danmark i krig 1991-2011.

Dette er historien om Danmarks krig i Afghanistan. En medrivende fortælling om dramatiske hændelser ved frontlinjen i Helmand, hvor danske soldater har kæmpet og dræbt og set kammerater falde i kampen mod Taleban. I efteråret 2007 drog hold 4 under ledelse af oberstløjtnant Kim Kristensen til Helmand. Få uger senere blev holdet kastet ud i en regulær angrebskrig og de hårdeste kampe, som danske soldater har deltaget i siden 1864.

For mange år siden var Danmark og Sverige arvefjender, der udkæmpede en række blodige slag. I perioden fra 1563 til 1720 var der hele seks store krige. Nogle af krigene endte uden en egentlig sejrherre. De sluttede, fordi andre lande blandede sig og tvang parterne til at slutte fred. Men de fleste krige vandt Sverige, og Danmark måtte afgive store landområder.

I Vesten har vi for vane at sige, at Anden Verdenskrig begyndte i 1939 med Hitlers overfald på Polen. I Østasien ved de bedre: De første skud faldt allerede to år tidligere. Kina var blevet offer for japansk aggression og kæmpede en desperat kamp for overlevelse. Allerblodigst gik det for sig i Shanghai, hvor op imod en million kinesiske og japanske soldater i efteråret 1937 tørnede sammen i et tre måneder langt opgør, som i omfang og brutalitet kan måle sig med de største slag i Europa få år senere. Slaget om Shanghai i 1937 var på mange måder et varsel om den altødelæggende verdenskrig, der var under opsejling. Det var et slag, hvor moderne teknologi i form af kampvogne, hangarskibe og landgangsfartøjer spillede en afgørende rolle, og hvor bombefly viste deres evne til at sprede død fra luften. Imens rapporterede de internationale korrespondenter hjem til et sultent publikum i Europa og Nordamerika. Det var en forbavsende moderne krig.

En personlig beretning i 32 kapitler om TV 2-korrespondent Rasmus Tantholdt og den irakiske forretningsmand Amin Al-Ameedee. Fra 2003 til 2007 dækkede de alle store begivenheder i Irak, ikke mindst henrettelsen af Saddam Hussein. Disse år formede Rasmus Tantholdt, og i dag er han kendt som korrespondenten, der tilsyneladende uforfærdet rejser ud til krige og katastrofer over hele verden. Borgerkrigen i Syrien, ebola-katastrofen i Vestafrika, oprøret i Libyen er bare få af mange eksempler.
Men det hele begyndte i Irak i 2003, hvor Rasmus Tantholdt første gang rejste ind i et konfliktområde. Her mødte han den irakiske forretningsmand Amin Al-Ameedee, og mens landet gik fra befrielse til borgerkrig, udviklede de et venskab, som reddede dem gennem dramatiske hændelser med verdenshistorien som kulisse. De har siddet som fanger hos en milits, været under mortérangreb og har oplevet irakiske drømme og mareridt på tætteste hold. Dette er en personlig beretning om to mænd, som lagde deres liv i hinandens hænder og blev venner i fjendeland.

I "Dræbt i krig" tegner Johan Kirkmand et portræt af sin søn, premierløjtnant Bjarke Olsen Kirkmand, der blev dræbt af en vejsidebombe ved al-Hartha i Irak i 2005. Han fortæller, hvordan det føltes at få den tragiske nyhed overbragt af militæret, og hvordan man som forælder forsøger at takle alle de følelser, der følger med. Samtidig retter bogen en kritik af Danmarks deltagelse i Irakkrigen uden klart FN-mandat.

Johan Kirkmand er tidligere højskolelærer og –forstander. Da hans yngste søn af fem børn blev dræbt i Irakkrigen, tog han initiativ til at gå aktivt og offentligt imod Danmarks deltagelse i krigen og den følgende militære indsats i landet.

Den 2. august 1990 invaderede irakiske soldater på befaling af diktator Saddam Hussein oliestaten Kuwait og indlemmede landet i Irak.

Invasionen betød, at op mod 100 danskere gennem efteråret 1990 blev holdt som gidsler i både Kuwait og Iraks hovedstad Bagdad, mens deadlinen for en amerikanske-ledet krig mod Hussein nærmedes sig. Nogle valgte at blive i Kuwait - fx 39-årige Liselotte Hertz, der gik ind i undergrundsbevægelsen - mens andre drog i konvoj til Bagdad og samlede sig på et stort hotel. Det fik udenrigsministeriet til at sende en specialtrænet agent til Bagdad for at lære danskerne at flygte eller i det mindste gemme sig i ørkenen. Senere rejste tidligere statsminister Anker Jørgensen til Irak og fik 16 af gidslerne med hjem under stor mediebevågenhed.

Heldigvis besindede dikatoren sig og sendte de fleste gidsler hjem inden jul. Og til sidst var der faktisk kun et udenlandsk gidsel tilbage Irak - den danske ambassadeattache Mogens Pedersen. Ham ville irakerne ikke lade gå, og mens amerikanerne forberedte krigen, sendte Danmark påny specialisten Mads Sandau-Jensen til Bagdad. Han skulle i en hemmeligstemplet mission smugle Mogens Pedersen ud af Irak og få ham hjem til Danmark i sikkerhed. Remedierne endte med at blive en hvid stationcar, en omsyet postsæk og en lille hundehvalp ved navn Saddam.

DET SIDSTE GIDSEL er en dramatisk, hæsblæsende og sand beretning om at blive fanget på den forkete side af linjen i en international storkonflikt og finde håbet om overlevelse midt i uvisheden om, hvad fremtiden som gidsel bringer. Bogen er baseret på intensiv research i historiske kilder samt talrige interviews med de danske gidsler, heriblandt de to hovedpersoner Mads Sandau-Jensen og Mogens Pedersen.

TAG MED SIGURD BARRETT FRA ISTIDEN TIL FREMTIDEN
Fra fortid til Facebook. Dette er din, min og vores danmarkshistorie fortalt på ægte Sigurd’sk.
Hvad spiste NEANDERTALERNE? Hvordan så VIKINGERNE ud? Hvor kommer DANNEBROG fra? Hvem var KONGER, og hvem var HELTINDER, da Danmark blev skabt? Hvornår var det GULDALDER? Hvad er en GULLASCHBARON? Hvordan ser en VÆLTEPETER ud? Er JITTERBUG noget, man kan danse, og hvordan ser FREMTIDEN ud for det land, vi kender som Danmark?
I denne historie kan du blive klogere på: GØNGEHØVDINGEN i en fortælling om en rigtig helt