Søgeresultater: 70

"Med denne bog vil jeg hverken forhåne mit land eller spytte i min rede. Jeg er dansk sønderjyde af fødsel og opvækst og har – også som undervisningsminister – været stærkt optaget af, at vi som danske må have et levende forhold til "det danske", dvs. vore fælles kulturelle erfaringer."

Uden på noget tidspunkt at forråde sin egen fædrelandskærlighed beskriver Bertel Haarder i "Den bløde kynisme" noget af det, han ser som mest problematisk i den danske selvopfattelse. Bundet i historiens kollektive traumer er der udviklet en folkesygdom, som Bertel Haarder kalder "den bløde kynisme", som består af en blanding mellem mindreværdskompleks og selvovervurdering. Den bløde kynisme kan bruges til at forklare nogle af de debatter og problemer, der herskede i Danmark i 1980‘erne og 1990‘erne: tendensen til at skyde skylden for alt ondt på EU samt en selvforherligelse, der får os til at se med onde øjne på nydanskere og indvandrere. Bertel Haarder (f. 1944) er en dansk politiker og forfatter. Han har siddet i Folketinget og Europa-Parlamentet for Venstre i en lang årrække. Bertel Haarder har af flere omgange været minister blandt andet undervisnings- og forskningsminister og integrationsminister. Han er uddannet cand.scient.pol. og har udgivet flere bøger om dansk politik og samfund.

"Skal man se nærmere paa saadan en Flok Kammerater, naar der er „Fred og ingen Fare", saa viser det sig, at Beskæftigelsen er mangeartet. En Del slaar Tiden ihjel med at spille Kort, alt mens man damper paa den lille Snadde. En publicerer, hvorledes han bedrev Pigesjov i Civil. En og anden skriver hjem til Far og Mor, et Brædt tjener som Underlag. Skrives der til Pigen derhjemme — nogle har en, andre ingen — saa kan det foregaa til Akkompagnement fra vagthavende Kammerater, der udenfor Aabningen tar Valsetrin med sin „Knarre", alt mens han nynner til Valsens Takt."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1948.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"I Dag leger og synger vi, i Morgen gaar vi maaske igen ud i Stillingen og rammes muligvis af Kugler fra deres Mænd. Eller bliver det maaske os, der dræber deres Mand eller Broder med en af vore Miner? Hvem ved? ― Men et er de fleste af os enige om: Krig er Vanvid! Og kommer jeg igen ud i Stillingen og staar Ansigt til Ansigt med russiske Soldater, da vil jeg altid tænke paa, at der maaske er en af dem iblandt, med hvis Familie vi her levede sammen i god Forstaaelse."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1943.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Efter domsafsigelsen kom overfyrværkeren hen til mig og bad mig tage den med ro og godvilligt lade mig føre ned i arresten i sandlasten i bunden af skibet, han havde gjort for mig, hvad han kunne, og det takkede jeg ham da også for. Så sad jeg da fem dage dernede i sandlasten og frøs, det var jo vinterdage. Den tredje dag fik jeg hængekøjen ind i cellen, resten af tiden sad eller lå jeg på træbriksen i mørket. Da jeg blev sluppet ud, var det på høje tid, frihedsberøvelsen og mørket gik mig på nerverne."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1967.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

Omkring tusind danskere kæmpede under Anden Verdenskrig som frivillige i allieret tjeneste. De fleste i britisk tjeneste – alle for Danmarks ære. I London organiserede de sig i håbet om at rekruttere til en særlig dansk enhed under britisk flag, med et udtalt ønske om at vise verden, at det besatte Danmark ikke gik nazismens ærinde, og at danskere støttede den allierede sag og gerne gik ind i kampen – også den militære. Dette er deres historie.

"Den 18. Juli 1918 begyndte Franskmændene Klokken fire om Morgenen med en voldsom Trommeild. Det varede ikke længe, førend vort Infanteri kom tilbage fra de forreste Linjer, uden Vaaben og halvt paaklædt. Vi fik omgående Ordre til at gøre Maskingeværet skudklart, og kort efter kom vi i Aktivitet. Skuddene rasede gennem Løbet, saa det næsten var gloende …"

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. De stærkeste af dem er udvalgt og samlet i denne bog.

OMKRING 6000 DANSKE STATSBORGERE gjorde under Anden Verdenskrig frivillig tjeneste ved Østfronten. En af dem var Harald, som den 30. juni 1941 lod sig indrullere i Waffen-SS og samme dag indviede sin nye dagbog, en notesbog i mørkt stift bind, med ordene: "Fra i dag er jeg indtrådt i Waffen-SS..." De næste to et halvt år blev dagbogen hans tro følgesvend i felten. I perioder dagligt og yderst sjældent med mere end en uges mellemrum skrev Harald i dagbogen om sine oplevelser, om den lange ventetid og rejsen mod slagmarken, om kulden, kedsomheden, tvivlen og de barske realiteter, da Frikorps Danmark endelig nåede frem til fronten.
Dagbogen giver et fantastisk indblik i forholdene for de mange danskere, som kæmpede ved Østfronten. De tre forfattere har forsynet bogen med en indledning om dagbogens historiske kontekst samt et fyldigt noteapparat. Bogen afsluttes med et essay, som diskuterer nogle af de temaer, der præger den nyere forskning i Anden Verdenskrig, nemlig gerningsmændene, deres overgreb og motivering. Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith er en historiker-trio bundet sammen af deres interesse for de danskere, der kæmpede i Waffen SS under 2. verdenskrig - et emne, de også tidligere har behandlet i deres bestseller "Under hagekors og Dannebrog – danskere i Waffen SS 1940-45" fra 1998.

En dramatisk dokumentarisk beretning om en gruppe modige danskeres glemte indsats under Anden Verdenskrig. Som udstationerede i Hong Kong blev danskerne fanget, Japan satte et massivt angreb ind på kronkolonien. Og flere af dem valgte at stille op som frivillige på britisk side i stedet for at sidde med hænderne i skødet - og betalte med livet for det. De havde nemlig aldrig en jordisk chance.

Georg og Edvard Brandes har med deres uforlignelige retoriske talent lagt grunden til en kulturkamp i Danmark, som deres eftertid kalder kulturradikalismen. "Om nationalfølelse" indeholder hver af brødrenes foredrag om netop nationalfølelse, som demonstrerer, at deres tanker og teorier aldrig mister relevans.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Edvard Brandes (1847-1931) var en dansk politiker, kritiker, forfatter og kulturpersonlighed. Han var medstifter af Det radikale venstre og dr. phil. i østerlandsk filologi. Edvard Brandes skrev en lang række skuespil og var i 1872 med til at stifte Litteraturselskabet sammen med blandt andre sin bror Georg Brandes. Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme, som han stillede i kontrast til senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg brandes er den vigtigste teoretiker bag Det moderne gennembrud.

"I Mellemtiden var Rygtet om min Paagribelse ogsaa naaet til mit Hjem. En ældre Karl, som den Dag kørte Mælkevogn, og som i Almindelighed gik for at være Anmelder, kom hen til mine Forældre og min Søster og fortalte, at Vagten ved Grænsen havde fanget en Overløber, der lignede mig. Ganske fortvivlet spurgte mine Forældre, hvilken Straf jeg vilde faa. Han bliver sikkert skudt, svarede Karlen med et ondskabsfuldt Grin. Far og Mor var op mod de 70 og jeg var deres eneste Søn."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1941.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Det var så min tur sammen med Anton Carstensen fra Engerheide. Det var jo et dansk navn, min kammerat havde, men snakke dansk kunne han ikke. Nå, men der sad vi nu på vor lyttepost i nattens mulm og mørke, stilheden bredte sig omkring os, alt var jo roligt på denne front — men i samme sekund skete det: Der faldt et skud i natten. Vi sad ved siden af hinanden, og skuddet ramte pletten hér, mens kuglen fløjtede mellem vore hoveder."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1970.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"I November 1915 blev jeg forflyttet fra Beklædningsdepotet i Bahrenfeld til 20. Fodartilleris Opfyldningsbataillon i Neubreisach i Elsas. Der havde jeg en lille Oplevelse. I Almindelighed vidste Elsas-Lothringerne intet om et Grænsespørgsmaal andetsteds i Lighed med deres. Men engang kom jeg ind til en gammel Kone, der handlede lidt. Vi kom i Snak om Grænsespørgsmaalet, og hun vidste god Besked, men til sidst sagde hun: "De er dansk, og jeg er fransk, men det maa vi hellere tie stille med."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1956.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".