Søgeresultater: 70

Under Anden Verdenskrig meldte 12.000 danskere sig til Waffen-SS, heraf kom ca. 6.000 til at gøre krigstjeneste i Frikorps Danmark eller andre formationer under SS. Danskerne var at finde på Østfronten, Vestfronten og på Balkan og gjorde tjeneste i et utal af funktioner i den store tyske SS-organisation.

Efter 1945 hævdede de frivillige, at de blot havde været kampsoldater og ikke deltaget i krigsforbrydelser. Med Fortrængt grusomhed. Danske SS-vagter 1941-45 dokumenteres det for første gang med udgangspunkt i hidtil ukendt materiale fra danske og udenlandske arkiver, at danske SS-frivillige deltog i krigs- og folkedrabsforbrydelser de nazistiske koncentrationslejre.

Nogle danskere blev uddannet og trænet i vold direkte ved kz-lejre som Sachsenhausen, Dachau og Neuengamme, andre blev overført til vagttjeneste i kz-lejre efter at have været sårede ved fronten. Og der var ikke kun tale om enkelttilfælde. Flere hundrede danskere endte som SS-vagter i kz- og lignende tvangslejre. Nogle af dem begik beviseligt forbrydelser, der i grusomhed ikke stod tilbage for de værste, der blev begået under krigen. Det er disse glemte gerningsmænd, denne bog handler om.

"Jeg glemmer aldrig denne Mand. Han var stor og kraftig, men bleg som en Dødning. Kunde han nu ikke klare for sig i Tide, var han i Morgen ikke mere blandt de levendes Tal. Hans høje, brede Pande vidnede om Kløgt og Energi, og var der et Halmstraa at klamre sig til, skulde han nok vide at gribe det. De brune Øjne i det markerede Ansigt spejdede til alle Sider, men Flugt var umulig. Uden for Porten ventede vi en halv Times Tid efter at høre den Geværsalve, der skulde udslette hans Liv."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1957.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Vi andre gik paa den vaade Eng og drev omkring og skuttede os i Regnen og Stormen med sjaskvaade Fødder. Pludselig lyder et voldsomt Skrald. Hestene stejler og springer rundt, Mændene nærmest Spilvognen danser Can-Can, Telefontruppen ryger ud af Krattet, som om nogen havde taget dem i Nakken. Saa lyder Raabet: Ballon brennt! Et Lynnedslag har tændt Ballonen i Brand, er derefter ad Staalwiren og Spilvognen gaaet ned i den vaade Jord og har derved givet de omkringstaaende og Hestene et elektrisk Stød. Paa samme Maade er det gaaet Telefontruppen."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1949.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Jeg vidste, at en god ven og skolekammerat, Johan Jeppesen fra Løgumkloster – vi boede der side om side i Lillegade – var i 5. grenaderregiment og altså måtte være i nabolaget. Nu drejede det sig om at komme i forbindelse med ham, og så spekulerede jeg naturligvis på, hvordan det kunne lade sig gøre. Spørge fri til at gå på besøg, det gik ikke an, det var der ikke noget, der hed. Vi lå netop i ro her i byen de omtalte otte dage, og der var ca. en 14-15 kilometers vej fra Loretto til Vimy. Jeg tog min beslutning. Altså, jeg ville tage afsted på egen hånd."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1968.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

Mange danskere meldte sig under Første Verdenskrig som frivillige i enten den canadiske, amerikanske, britiske, russiske og franske hær – eller i Fremmedlegionen.

BREVE HJEM skildrer krigen gennem de breve, de frivillige soldater sendte. Der er breve fra fronten og fra livet længere væk fra selve kamphandlingerne. Der er hjertevarme breve og breve, der skildrer krigens uhyrligheder. Der er beroligende breve til familie og venner og breve med anmodninger om at sende mere tobak.

Bogen er en samlet genudgivelse af “Danske Soldaterbreve”, der udkom under og lige efter krigen. Denne nye udgave introduceres af Claus Bundgård Christensen, der bl.a. har skrevet det roste værk ”Danskere på Vestfronten”.
 

Thomas Sølbeck var sønderjyde og blev indkaldt i 1916, men kom først afsted i 1917, da hans far kom hjem fra Østfronten. Thomas Sølbeck belv uddannet til kanoner i Itzehos og kom til Flandern og Elsass som artillerist. Hans erindringer begynder med indkaldelsen i Haderslev og slutter i 1919 med at han og faderen går over grænsen til Danmark for at undgå at skulle detage i gadekampene i Berlin.

Hans erindringer er værd at læse ikke blot for krigsskildringens skyld, men fordi man får lov til at møde et menneske, man ikke kan lade være med at holde af. En jævn dansker af karat.

For første gang på dansk gives der en samlet fremstilling af lejrens historie og de vilkår, som fangerne måtte gennemleve i dette nordtyske helvede. Forfatteren fortæller med udgangspunkt i både tyske og danske kilder indgående om dagliglivet i lejren med arbejde, sygdom, mishandling og henrettelser, men også om de forsøg på modstand og oprør, der var i løbet af lejrens levetid. NEUENGAMME - KONCENTRATIONSLEJREN 1938-45 skildrer lejren helt indtil den endelige evakuering af lejren ved krigens afslutning og det efterfølgende retsopgør.

Historien om den danske patriot, der på grund af politisk og moralsk blindhed valgte forkert og gik i tysk tjeneste i Waffen-SS og blev indsat på østfronten, først som officer og siden som general.

"Den næste Dag kom vi gennem Paris. Det var jo ikke som Sejrherre, men som Krigsfanger. Civilbefolkningen saa ikke paa os med milde Øjne, tværtimod! Det var nu heller ikke saa mærkeligt, naar vi vilde lægge deres Land øde. Havde vi ikke været bevogtet, var vi ganske bestemt ikke kommet levende igennem alle de mange Byer, vi herefter passerede."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1955.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Da jeg i den raakolde Vintermorgen spadserede fra Hovedbanegaarden ud til Kasernen, tænkte jeg paa, at nu var Kredsløbet sluttet. Jeg blev indkaldt en af de smukke Sommerdage først i August 1914 som Skomager ved Beklædningsdepotet i Bahrenfeld for at lave Støvler til det 9. Armékorps og blev indkvarteret paa den samme Kaserne, hvor jeg nu skulde have mine Afskedspapirer."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1960.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

Sunneva Sandø var en kvinde af sjældent mod. Hendes indsats under Anden Verdenskrig var så heroisk og betydelig, at hun er blandt de højst dekorerede danskere i perioden. Alligevel blev hun stort set glemt af eftertiden. I slutningen af 1920’erne går Sunnevas medicinstudium ikke så godt, og den mand hun ser, kan hendes far ikke acceptere. Men hun er ung. Så hvorfor ikke bare starte forfra? Hun flytter til Paris og finder hurtigt ind i bohèmemiljøet på Montparnasse, hvor hun får lov til at være den frie fugl, hun dybest set gerne vil være. I løbet af 1930erne stabler hun sit eget gymnastik institut på benene med lokaler ved Luxembourg haven, og eleverne strømmer til. Efter besættelsen i 1940 bliver Sunneva en del af det underjordiske Paris og sætter livet på spil ved at skjule britiske og franske agenter samt jødiske familier på flugt fra nazisterne. Men historien om Sunneva er også grum. I foråret 1944 bliver hun indhentet af Gestapo og slæbt med til forhør. Og hvad man gør for at knække hende i Gestapo-hovedkvarteret i Rue de Saussaies, er dyster læsning. Siden bliver hun sendt til kz-lejren Ravensbrück nord for Berlin, et ophold, som hun overlever på trods, vilje og held. Anders Otte Stensagers beretning om Sunneva Sandøs utrolige skæbne er baseret på hendes egne nedskrevne erindringer, breve og fotografier, suppleret med arkivresearch og samtaler med efterladte slægtninge, der husker hendes viljefaste, ubøjelige karakter. Bogen udkom første gang i 2013.

Da Hitlers tropper overskred den danske grænse om morgenen den 9. april 1940, blev de modtaget af heilende medlemmer af det tyske mindretal – dermed blev skillelinjerne trukket endnu hårdere op i Sønderjylland end i resten af landet. Frygten for en grænseændring bredte sig i en landsdel, hvor mange mænd mod deres vilje havde kæmpet på tysk side i Første Verdenskrig, og tilhængere af henholdsvis samarbejde og aktiv modstand stod stejlt over for hinanden. I Sønderjylland besat fortælles historien ud fra fem vidt forskellige hovedpersoner – officeren, embedsmanden, hjemmetyskeren, politikeren og modstandsmanden – hvis skæbner trækker tråde helt op til i dag.