Søgeresultater: 70

Den danske befolkning har delt sig i to med en elite, der ufortrødent kaster sig ind i fremtidens globale dagsorden, og de stavnsbundne, der frygter alt det nye og klamrer sig til det gamle Danmark før EU og det multikulturelle samfund. Kresten Schultz Jørgensen undersøger i denne bog kløften mellem de to grupper og minder om, at polariseringen har sin pris. Kresten Schultz Jørgensen (f. 1964) har i mere end 25 år arbejdet med ledelse og strategisk kommunikation i både offentlige og private virksomheder. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har skrevet flere debatbøger om fællesskab, demokrati og kultur i en globaliseret verden.

"Foran Byen fik vi set Artilleriets ødelæggende Værk: Flere bag hinanden liggende, godt udbyggede Skyttegrave, var formelig jævnet. Og her gik tyske Kammerater og ransagede faldne Russeres Lig, trak Støvlerne af dem og tog, hvad der ellers var af godt Kram. I Byens Udkant mødte én et endnu frygteligere Syn, mange Grave, til Dels fyldt med sønderslidte Mennesker, frembød et skrækkeligt Rædselsbillede. Vort Artilleris Arbejde var her det brutaleste, vi hidindtil havde set."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1946.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Men saa kom Epidemien, Tyfus hærgede hele Egnen, og hver Dag gravede vi Massegrave for Befolkningen og vore egne Kammerater. Jeg saa de første Begravelser i Landsbyen, der foregik efter alle Ceremonier. Med Klagekvinder og Popen i Spidsen bar de den aabne Kiste til Graven.
Men Tallet steg uhyggeligt for hver Dag, og Smittefaren var for stor, saa Ceremonierne maatte falde bort, og tavse begravede vi hver Morgen Nattens triste Høst."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1942.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Vort Ophold i disse Barakker fik dog i Slutningen af Februar en brat Ende, idet Taget paa vor Barak i en stormfuld Nat delvis fløj bort, hvorefter Regnen silede ned til os og forvandlede Gulvet til en lille Sø, der gjorde det nødvendigt at rive en Del Gulvbrædder ud, for at Vandet kunde fejes bort. Vi landede altsaa igen nede i Hovedlejren; men paa Grund af Pladsmangelen blev vi dog samme Dag flyttet ud til en lille Landsby Arpajon, vel en fem Kilometer uden for Byen, og med denne Flytning begyndte faktisk — dog uden vort Vidende — Rejsen fra Syd til Nord."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1947.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Vi to fik vor uddannelse i den tyske hovedstad og måtte derfor ikke så sjældent stå vagt for selveste kejseren. Vi oplevede krigens udbrud i Berlin og rykkede i felten den 8. august 1914. Selveste majestæten, Wilhelm den II., tog afsked med os. Han havde taget opstilling ved Brandenburger Tor. Regiment efter regiment marcherede forbi ham, og han gentog med passende mellemrum — „Jungs, in vier Wochen sehen wir uns wieder."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1952.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Men pludselig suser og piber Kuglerne bag fra ind over os. Vi laa plat i Græsset, som heldigvis var temmelig højt. Lyskuglerne gik igen op. Men denne Gang baade fra de russiske og østrigske Grave. Stillingen blev nu meget kritisk for os. Russerne havde opdaget, at der var noget paa Færde og satte nu ind med heftig Infanteri og Maskingeværild. Vi dækkede os, saa godt vi kunde. Men vi var ikke i Stand til at bruge Spaden. Østrigerne skød fra den ene Side og Russerne fra den anden. Vi laa altsaa i Ingenmandsland og under Ild fra begge Sider."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1945.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Juleaften 1917 blev for mig den tungeste, jeg har oplevet. Vi laa i Nærheden af den belgiske Grænse, ved Fæstningen Lille. Jeg fik Brev hjemmefra. Min Kone var syg, og jeg skulde komme hjem. Det kunde dog ikke lade sig gøre, medmindre jeg fik en Erklæring fra Lægen derhjemme. Jeg skrev saa hjem; men i Juledagene flyttede vi fra Lille til Arras. Man sendte to Telegrammer hjemmefra. Dem fik jeg ikke. Det tredje Telegram fik jeg omkring 1. Januar 1918, og saa fik jeg Lov at rejse med det samme, endda med et Tog, som ellers kun Officerer maatte benytte."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1950.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"En gang imellem kneb det hårdt med levnedsmidler. Det lykkedes mig dog engang at få en tønde syltede rødbeder frem, ligeledes en lille tønde ansjoser, og ved hjælp af disse ting fremtryllede jeg den nemmeste middag, jeg nogen sinde har serveret. Det resulterede dog i en brændende tørst, og den dag fik man i kantinen solgt alt det øl, man rådede over."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1966.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

DANSKE EVENTYR I IRAN fortæller historien om Iran via de danskere, der i tidernes løb er rejst til landet for at prøve lykken.

Ét eventyr handler om danskeres imponerende jernbanebyggeri i de iranske bjerge i 1930’erne. Det regnes stadig for en af de største ingeniørpræstationer i dansk erhvervslivs historie. Et andet eventyr handler om eksporten af fetaost, der antog så enormt et omfang, at den endte i Guinness Rekordbog. Carsten Niebuhrs ”store arabiske ekspedition” i 1761, der bragte ham til Persien i 1765, udgør det ældste eventyr.

De danske eventyr i Iran rummer både store succeser og katastrofale fiaskoer. Alt sammen fortalt i et medrivende sprog og baseret på over 100 interviews med danskere, der har prøvet lykken i Iran. Bogen indeholder desuden et væld af flotte og aldrig før publicerede billeder. Den henvender sig både til eventyrlystne læsere, der aldrig har været i Iran før, og til erhvervsfolk og herboende iranere, som vil vide mere om de tætte historiske bånd mellem Danmark og Iran.

Den 2. august 1990 invaderede irakiske soldater på befaling af diktator Saddam Hussein oliestaten Kuwait og indlemmede landet i Irak.

Invasionen betød, at op mod 100 danskere gennem efteråret 1990 blev holdt som gidsler i både Kuwait og Iraks hovedstad Bagdad, mens deadlinen for en amerikanske-ledet krig mod Hussein nærmedes sig. Nogle valgte at blive i Kuwait - fx 39-årige Liselotte Hertz, der gik ind i undergrundsbevægelsen - mens andre drog i konvoj til Bagdad og samlede sig på et stort hotel. Det fik udenrigsministeriet til at sende en specialtrænet agent til Bagdad for at lære danskerne at flygte eller i det mindste gemme sig i ørkenen. Senere rejste tidligere statsminister Anker Jørgensen til Irak og fik 16 af gidslerne med hjem under stor mediebevågenhed.

Heldigvis besindede dikatoren sig og sendte de fleste gidsler hjem inden jul. Og til sidst var der faktisk kun et udenlandsk gidsel tilbage Irak - den danske ambassadeattache Mogens Pedersen. Ham ville irakerne ikke lade gå, og mens amerikanerne forberedte krigen, sendte Danmark påny specialisten Mads Sandau-Jensen til Bagdad. Han skulle i en hemmeligstemplet mission smugle Mogens Pedersen ud af Irak og få ham hjem til Danmark i sikkerhed. Remedierne endte med at blive en hvid stationcar, en omsyet postsæk og en lille hundehvalp ved navn Saddam.

DET SIDSTE GIDSEL er en dramatisk, hæsblæsende og sand beretning om at blive fanget på den forkete side af linjen i en international storkonflikt og finde håbet om overlevelse midt i uvisheden om, hvad fremtiden som gidsel bringer. Bogen er baseret på intensiv research i historiske kilder samt talrige interviews med de danske gidsler, heriblandt de to hovedpersoner Mads Sandau-Jensen og Mogens Pedersen.

Nazityskland invaderede Sovjetunionen den 22. juni 1941 og åbnede derved et frontafsnit mod øst. Krigen på Østfronten fik en særlig rå og brutal karakter. Intet andet sted var krigen så forbitret og forrået og i den grad skueplads for krigsforbrydelser, som kampene i Sovjetunionen. Omkring 6.000 danskere gjorde under krigen tjeneste i Waffen-SS og deltog i kampene på Østfronten. Georg Rasmussen var en af dem. Dette er hans historie.

"Med denne bog vil jeg hverken forhåne mit land eller spytte i min rede. Jeg er dansk sønderjyde af fødsel og opvækst og har – også som undervisningsminister – været stærkt optaget af, at vi som danske må have et levende forhold til "det danske", dvs. vore fælles kulturelle erfaringer."

Uden på noget tidspunkt at forråde sin egen fædrelandskærlighed beskriver Bertel Haarder i "Den bløde kynisme" noget af det, han ser som mest problematisk i den danske selvopfattelse. Bundet i historiens kollektive traumer er der udviklet en folkesygdom, som Bertel Haarder kalder "den bløde kynisme", som består af en blanding mellem mindreværdskompleks og selvovervurdering. Den bløde kynisme kan bruges til at forklare nogle af de debatter og problemer, der herskede i Danmark i 1980‘erne og 1990‘erne: tendensen til at skyde skylden for alt ondt på EU samt en selvforherligelse, der får os til at se med onde øjne på nydanskere og indvandrere. Bertel Haarder (f. 1944) er en dansk politiker og forfatter. Han har siddet i Folketinget og Europa-Parlamentet for Venstre i en lang årrække. Bertel Haarder har af flere omgange været minister blandt andet undervisnings- og forskningsminister og integrationsminister. Han er uddannet cand.scient.pol. og har udgivet flere bøger om dansk politik og samfund.