Søgeresultater: 20

I Nordiske Vikingesagn har Lars-Henrik Olsen udvalgt de bedste historier om de frygtløse vikinger, der hærgede og plyndrede i hele Europa. Vi hører om den kendte vikingehøvding Regner Lodbrog og hans sønners belejring af Paris, om Harald Blåtands dåb og Svend Tveskægs vilde ungdom. Vi er med, da Jomsborg grundlægges, og vi følger Olav Trygvesøns hårdhændede kristning af Norge og hans store nederlag i slaget ved Svold. "Kong Olav sænkede sin bue. Han kiggede ud over sin flåde. Man kunne tydeligt se ham, som han stod der på agterdækket ved roret, højt hævet over alle andre og med hovedet stolt løftet. Hans skjold var forgyldt. Han havde sin guldbelagte hjelm på hovedet, og over sin brynje havde han en rød kappe. Herfra, hvor han stod, kunne han se de fjendtlige bannere blive rejst på kong Svends, kong Olofs og Erik Jarls skibe…"

"'Nordiske vikingesagn' er en forrygende indføring i de ældste tider." - Politiken

Den danske forfatter Lars-Henrik Olsen (f. 1946) er oprindeligt uddannet cand.scient. i zoologi fra Københavns Universitet, men har sideløbende arbejdet som forfatter. Han fik sin litterære debut i 1976 – det samme år som han blev færdig med sin uddannelse – med bogen ”Ulvene”. Lars-Henrik Olsen har udover forfattergerningen blandt andet arbejdet på Zoologisk Museum, været redaktør og arbejdet som freelancer med naturfilm for DR. I 1999 valgte Olsen at hellige sig jobbet som forfatter samt sin foredragsvirksomhed.

Bogen indeholder et omfattende originalmateriale fra perioden. Det dokumenterer hverdagsliv, organisationskultur og kulturpolitik fra den danske arbejderklasses og arbejderbevægelses gennembrudstid. Hvert af bogens temaer bliver sat ind i et historisk og kulturelt perspektiv, ligesom bogen har en grundig historisk indledning.

Sensommeren 1993. Wisam Hashem er kulturredaktør på Bagdads ældste avis, Al-Jumhuria. Pludselig en dag får han en opringning af Saddam Husseins ældste søn Odai, der giver ham et tilbud, han ikke kan afslå. Han skal være redaktør for Odais avis, Babel.

Odai er berygtet for at være både uberegnelig og brutal, og Wisam har en hemmelighed, der kan blive hans død, hvis den bliver afsløret. Han overlever halvandet år i helvede som djævlens redaktør på en blanding af whisky og valium, inden han til sidst må flygte og efterlade seks børn i Bagdad.

Efter et par omtumlede år i Jordan ender han som FN-kvoteflygtning i Danmark.

I 2005 vender Wisam tilbage til Bagdad for at gense familien. Saddam Hussein er væk, og Wisam er næsten euforisk af glæde, men hjemkomsten bliver ikke helt, som han havde forestillet sig.

Redaktøren fra Bagdad er en historie om ganske almindelige menneskers liv under Saddam Husseins diktatur, hvor paranoia og angst styrede hverdagen. Bogen er fortalt fra Wisam Hashems synsvinkel og bygger på timelange interviews med Wisam og hans familie.

Thomas Sølbeck var sønderjyde og blev indkaldt i 1916, men kom først afsted i 1917, da hans far kom hjem fra Østfronten. Thomas Sølbeck belv uddannet til kanoner i Itzehos og kom til Flandern og Elsass som artillerist. Hans erindringer begynder med indkaldelsen i Haderslev og slutter i 1919 med at han og faderen går over grænsen til Danmark for at undgå at skulle detage i gadekampene i Berlin.

Hans erindringer er værd at læse ikke blot for krigsskildringens skyld, men fordi man får lov til at møde et menneske, man ikke kan lade være med at holde af. En jævn dansker af karat.

Dette er Steffen Kretz’ personlige beretninger om livet som reporter i verdens brændpunkter. I otte essays giver den garvede journalist fra TV-Avisen et medrivende indblik i de arbejdsmetoder, som i en årrække har præget hans hverdag som udenrigskorrespondent i krigszoner og diktaturstater. Steffen Kretz tager læseren med på en rejse ind i et univers befolket af menneskeskæbner, der kryber ind under huden: to brødre, der er blevet dødsfjender, fordi de står på hver sin side af en borgerkrig. En krigsherre i Mogadishu, der giver indtryk af at være alle syv dødssynder samlet i én person. En excentrisk diktator, der kun vil interviewes i et beduintelt – og mange flere.

Samarbejde/Modstand - et stadigt dilemma er blevet til på baggrund af en høring, der fandt sted i 2005 med Jørn Bro, Bo Lidegaard og Herbert Pundik i panelet. Deres oplæg og den efterfølgende debat giver i kort og overskuelig form et overblik over de konflikter og politiske dilemmaer, der var i Danmark under den tyske besættelse, og som til stadighed diskuteres.

Den illoyale gesandt bygger på et omfattende dansk og sovjetisk kildemateriale og behandler baggrunden for den tidligere biblioteksdirektør Thomas Døssings ankomst til Moskva. Fremstillingen stiller skarpt på det dilemma, der i stigende grad blev Døssings problem. Gesandten magtede nemlig ikke at skelne mellem diplomaten Døssing, der loyalt skulle følge Frihedsrådets beslutninger, og politikeren Døssing, der absolut ikke var enig i den forsoningslinje, Frihedsrådet i efteråret 1944 slog ind på.
Den illoyale gesandt er en fascinerende biografi og et vedkommende bidrag til den unge generations aktuelle revurdering af besættelsestidens historie. Jørgen Grønvald Laustsen er historiker og har skrevet flere bøger om tiden under 2. verdenskrig.

Hundemordet i Vimmelskaftet er en anderledes og medrivende historiefortælling om København, københavnerne og det leben, vi normalt ikke hører om.

"Auschwitz" - en introduktion giver svar på konkrete spørgsmål i 10 temaopdelte kapitler:

Beslutningen om Auschwitz, Transport og ankomst til Auschwitz, Lejrens opbygning, Hvem var fangerne i Auschwitz, Tøj, mad, indkvartering og hygiejne, Dødsårsager, Medicinske eksperimenter, Modstandsbevægelse, oprør og flugt og Befrielse og efterspil.

Clara Kramer var en helt almindelig pige på 15 år, da Anden Verdenskrig brød ud. Men hun var også polak – og jøde. En gribende, livsbekræftende og dybt personlig beretning om en ung piges utrolige kamp for at overleve – og om en verden, hvor selv en fjende kan vise sig at være din eneste redning. "Fem stjerner." - Politiken. "Fem stjerner." - Berlingske Tidende. "Fem stjerner." - Jyllands-Posten

I denne fagbog, som er beregnet til supplerende læsnnig i historieundervisningen i folkeskolen og gymnasiet, når man har temaet "2. verdenskrig. Danmark. Frihedskæmper", fortælles historien om den danske frihedskæmper Kim Malthe-Bruun.

"Kære Christian"

Jeg har fået lyst til at fortælle dig om systemskiftet i 2001 og det, der fulgte efter. Jeg syntes, at begivenheden og perioden er så betydningsfuld, at jeg vil søge at belyse dens betydning og præcisere, hvad det er, der er sket. Efter min mening. I det perspektiv, der er mit.

Og her tillader jeg mig at udvælge dig, en sagesløs gymnasiast, som den, jeg vil fortælle historien. Lad mig sige fra begyndelsen, at du har ingen pligt til at læse mine breve. Du er ingen sparringspartner i den forstand, at du er skyldig at reagere. Men jeg føler trang til at fortælle historien og trække linierne op, og her er det min erfaring, at det er en fordel at bruge brevformen. At fortælle i al stilfærdighed. At tale som et jeg til et du for at give et historisk og også principielt forløb kød og blod og dagligdag. I brevet beretter man om det passerede. Et brev er en fortrolig meddelelse samtidig med, at man i fortrolighedens form kan skildre det, der er historisk og generelt. Dette er hensigten. Jeg håber, du tilgiver, at jeg har valgt dig som adressaten for disse breve om Systemskiftet.

- fra bogen