Søgeresultater: 62

OMKRING 6000 DANSKE STATSBORGERE gjorde under Anden Verdenskrig frivillig tjeneste ved Østfronten. En af dem var Harald, som den 30. juni 1941 lod sig indrullere i Waffen-SS og samme dag indviede sin nye dagbog, en notesbog i mørkt stift bind, med ordene: "Fra i dag er jeg indtrådt i Waffen-SS..." De næste to et halvt år blev dagbogen hans tro følgesvend i felten. I perioder dagligt og yderst sjældent med mere end en uges mellemrum skrev Harald i dagbogen om sine oplevelser, om den lange ventetid og rejsen mod slagmarken, om kulden, kedsomheden, tvivlen og de barske realiteter, da Frikorps Danmark endelig nåede frem til fronten.
Dagbogen giver et fantastisk indblik i forholdene for de mange danskere, som kæmpede ved Østfronten. De tre forfattere har forsynet bogen med en indledning om dagbogens historiske kontekst samt et fyldigt noteapparat. Bogen afsluttes med et essay, som diskuterer nogle af de temaer, der præger den nyere forskning i Anden Verdenskrig, nemlig gerningsmændene, deres overgreb og motivering. Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith er en historiker-trio bundet sammen af deres interesse for de danskere, der kæmpede i Waffen SS under 2. verdenskrig - et emne, de også tidligere har behandlet i deres bestseller "Under hagekors og Dannebrog – danskere i Waffen SS 1940-45" fra 1998.

I AUGUST 2001 brød historiker Asser Amdisen forseglingen på den første af en stor bunke støvede arkivpakker i rigsarkivets læsesal. Pakkerne have ligget urørte som en del af de kongelige danske arkiver, siden højesteretsdommer Henrik Stampe i 1772 forseglede dem – kort efter den brutale henrettelse af Johann Friedrich Struensee. I pakkerne befandt sig retsprotokoller, vidneudsagn, breve og enkelte genstande fra skilsmissesagen mod dronning Caroline Mathilde, og dermed trådte Asser Amdisen direkte ind i hjertet af en af Danmarkshistoriens mest mytologiske beretninger. En beretning om galskab, forræderi, venskab, idealisme, magt og afmagt. I Struensee blotlægger forfatteren et helt usædvanligt liv fra vugge til grav og sætter Struensees liv i forhold til oplysningstidens danske og europæiske tænkning. Vi er med helt inde i de kongelige gemakker og intrigernes kringelkroge, og på vejen finder forfatteren nye oplysninger og rydder op i de mange fejlfortolkninger, Struensee har været udsat for.

"I kølvandet på Struensee-filmen kommer han som bog i en sober og indholdsrig levnedsbeskrivelse."
- Jyllands-Posten

"Det er velfunderet. Der spilles på det sikre – og det er mere end, hvad man kan sige om meget af den fiktion, der har været med til at tegne billedet af Struensee."
- Kulturkapellet
Asser Amdisen er historiker og bogen er en revideret udgave af hans akademiske udgivelse Struensee - til nytte og fornøjelse. Akademisk forlag.

Hele tre danske brigader var dødsdømte, da de om aftenen den 17. april 1864 rykkede op i de sønderbombede skanser på Dybbøl Banke, som blev belejret af en prøjsisk hær fire gange større end den danske. Den danske hær havde i ugevis udholdt et stadigt mere intenst bombardement. Hæren forblødte, men Dybbøl skulle forsvares, koste hvad det ville. Sådan lød ordren fra København. Natten til den 18. april indledte de tyske batterier så et intenst bombardement. Da kanonerne tav kl. 10 om formiddagen, lød der råb fra titusinder af struber: Frem fra skyttegrave stormede seks gigantiske prøjsiske kolonner. Danmarkshistoriens blodigste slag var i gang. Næsten 4.000 mand blev dræbt eller såret på få timer.

Slagtebænk Dybbøl er en dokumentarisk fortælling, som tager læseren med midt ind i kamptumlen. Baseret på soldaterdagbøger, breve, kompagniers afrapporteringer og lazaretrapporter, er bogen en medrivende minut-for-minut rekonstruktion af det slag, som fik så stor betydning for vor historie. Bogen tegner en række portrætter af slagets skæbner - både menige og officerer på begge sider af fronten. Enkelte af personerne følger Tom Buk-Swienty sågar helt op på operationsbordet eller til randen af den massegrav, de ender i. Desuden portrætteres to krigskorrespondenter og historiens første Røde Kors-udsending.

Slagtebænk Dybbøl er også et stykke politisk historie. Sideløbende med kampberetningen skildrer bogen, hvordan det kunne gå til, at Danmark fik rodet sig ud i en krig mod to stormagter - og hvorfor man, da krigen først var i gang, igen og igen tog hovedløse beslutninger, der endte med et nederlag så eftertrykkeligt, at det stadig i dag præger vor selvforståelse. Bogen er illustreret med samtidige fotografier fra felten - mange af dem aldrig brugt før. De er blandt de tidligste krigsdokumentariske fotografier.

»Måske er vi i en nøddeskal det vågnende Danmark« – Niels Fiil, medlem af Hvidstengruppen, henrettet 29. juni 1944 i Ryvangen, 24 år gammel. HVIDSTENGRUPPEN blev taget af tyskerne den 11. marts 1944 efter et års omfattende modstandsarbejde. Otte mand blev dømt til døden ved en nazikrigsret i Dagmarhus, og den 29. juni genlød skuddene i Ryvangen. Dagen efter begyndte Folkestrejken – danskere i titusindvis gik på gaden i åben modstand mod den tyske besættelsesmagt, og den danske ære, som så længe var tabt, syntes omsider reddet. MODSTANDSGRUPPEN HVIDSTEN er baseret på beretninger fra overlevende medlemmer af Hvidstengruppen og på de dødsdømtes sidste bevægende breve. Alt dette har bogens forfatter Jørgen Røjelhaft adgang til – han var selv fremtrædende medlem af en anden legendarisk modstandsgruppe, Holger Danske, og kendte folkene fra Hvidsten personligt. De våben og sprængsto¬ er, Hvidstengruppen modtog og fordelte, blev blandt andet brugt ved den store sabotageaktion mod Langåbroerne den 17. november 1943, hvor Jørgen Røjel deltog. JØRGEN RØJEL (1916-2007), modstandsmand, dr.med., forfatter, samfundsdebattør m.m. Aktiv på hospitalsskibet Jutlandia i 1951 i Korea, rejste med Røde Kors til Ungarn i 1956 og Congo i 1960 og var siden udsendt for Danida i Afghanistan i 1980’erne. På billedet ses Jørgen Røjel foran krigsmonumentet The Cenotaph i London, hvor de tilbageværende medlemmer af Holger Danske i 2000 nedlagde kranse til minde om de allierede soldater, der faldt under Anden Verdenskrig.

I disse usentimentale og gribende erindringer fortæller præsident Barack Obama om sin opvækst og sit liv som barn af en sort far og en hvid mor – og om kampen for at finde sin egen identitet. Historien begynder i New York, hvor Barack Obama får at vide, at hans far – som forlod familien, da sønnen var to år – er blevet dræbt i en bilulykke. Dødsfaldet sender Obama ud på en følelsesmæssig rejse, først til en lille flække i Kansas, hvorfra hans mors familie emigrerer til Hawaii, og derefter til Kenya, hvor han møder den afrikanske side af familien. Barack Obama var 33 år, da han skrev Arven fra min far, som giver læseren et enestående indblik i en banebrydende politikers personlige historie.


"En fremragende – og ikke mindst fremragende skrevet – bog. Det er svært at komme i tanke om nulevende politikere med så levende en pen som Obama og politikere med så stor en sans for nuancer og glæde ved at observere, fundere og filosofere, sådan som det kommer til udtryk i hans bog." Tom Buk-Swienty, Weekendavisen

"Det her er noget af det mest personlige, ærlige og skarpe, jeg længe har læst, skrevet af en nulevende, offentlig person – og samtidig er det alt andet end individuelt og privat (…) den mest overbevisende, intelligente og bevægende bog om identitet, jeg kan huske at have læst." Tøger Seidenfaden, Politiken

Barack Obama (f. 1961) var senator for staten Illinois, før han blev valgt som Det Demokratiske Partis kandidat til præsidentvalget i 2008. I 2012 blev han valgt til sin anden præsidentperiode i USA. Han og hans hustru, Michelle, og deres to døtre, Malia og Sasha, kommer oprindeligt fra Chicago.

"Drengesabotørerne" - er blot en af de mange navne brugt om drengene fra Churchill-klubben, stiftet i 1941, som en af de første organiserede modstandsgrupper i Danmark imod nazisterne.
Denne e-bog indeholder den originale version af historien om drengene fra Churchill-klubben, skrevet og fortalt i sommeren 1945 af klubbens stifter Knud Pedersen. E-bogen er en spændende fortælling om de heroiske drenges indsats for at stoppe tyskerne i at fuldføre deres missioner i Danmark.
Fortællingen er blevet læst af danske drenge og piger lige siden krigen, og læses stadigvæk som en spændende bog om unge i krig, men også som en bog om amatører, der slet ikke rigtig ved, hvordan man føre krig, men gerne vil gøre en forskel. Knud Pedersen, f. 1925, forfatter, kunstner og kulturformidler. Startede med en gruppe kammerater i 1941 Danmarks første modstandsgruppe, Churchill-klubben. Blev i 1942 arresteret og fængslet af det danske politi. Efter krigen grundlagde han bl.a. Kunstbiblioteket og Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.

FRØKEN KRISTINE MARIE JENSEN (1858-1923) var ugift husbestyrerinde. Bag disse nøgterne data om et tilsyneladende anonymt kvindeliv gemmer sig intet mindre end et begreb og et ikon: Frøken Jensen. Forfatteren til Danmarks mest kendte kogebog, madskribent i datidens aviser og ugeblade og trofast husbestyrerinde og reservemor i den københavnske borgerskabsfamilie, Melchior, hvis yngste søn, Lauritz, hun understøttede økonomisk i hans tidlige karriere som operasanger.

DA FRØKEN JENSEN BLEV MODERNE er et portræt af en tid og en epoke, som på mange måder varslede den moderne, danske madkultur. Og samtidig en fortælling om en fremsynet og kreativ kvinde, der formåede at forene de forskellige roller i sin tilværelse. Som trådte ud af klunkegardinernes skygge og ind i Københavns forlags-, medie- og erhvervsliv og fik skabt sig en livslang karriere som madskribent.

HELLE JUHL er freelancejournalist, foredragsholder og forfatter til flere bøger om husbestyrerinder, husmødre og livet på landet.

Som kun 21-årig blev Kim Malthe-Bruun henrettet af nazisterne den 6. april 1945 - få uger før krigens afslutning. Hans dagbog og breve fra krigens år rummer en nysgerrighed, livskraft og kærlighed, der har hjulpet og inspireret generationer langt ud over hans egen.

Flugtrute Østersøen er den dokumentariske fortælling om østtyskernes dramatiske kamp for frihed ved at vælge flugten over Østersøen mellem DDR og Danmark. Mere end 6000 forsøgte, men chancen for at slippe uset gennem den skarpt bevogtede kystlinje og over Østersøen var minimal. Færre end 1000 havde heldet med sig. Bogen fortæller om de ukendte dramaer fra en tid, der ikke ligger langt væk.

Læs mere om forfatteren, Jesper Clemmensen.

Den 12. maj 1945 var der jubelfest i København. Bernard Law Montgomery kørte gennem byens gader, hvor danskerne udtrykte deres glæde og taknemmelighed over for ham og de allierede soldater - endelig var Danmark frit efter fem vanskelige besættelsesår.

I Montgomery - Danmarks befrier fortæller Jørgen Sevaldsen den spændende historie om den britiske feltmarskals karriere, der kulminerede med det afgørende slag ved el-Alamein i november 1942 - kampen mod den tyske "ørkenræv" general Erwin Rommel. Senere kom den allierede invasion i Normandiet i 1944 og felttoget i Nordtyskland, der i april og maj 1945 førte Montgomery og hans tropper til Lübeck og dermed forhindrede de sovjetiske hære i at rykke tættere på Danmarks grænse. Den positive forbindelse til Danmark skånede dog ikke landets regering og militær, da Montgomery som næstkommanderende for NATO besøgte Danmark i 1950´erne. Her fremlagde han en hård kritik af Danmarks indsats under Den Kolde Krig.

I de talløse bøger der er skrevet om Anden Verdenskrig, rager Ian Kershaws titler op ved deres enestående kvalitet og velfortalte beretninger.

I "Slutspil" trækker Kershaw på vidnesbyrd fra almindelige tyskere såvel som ledende top-nazisters beskrivelser af krigens sidste år - da det stod klart, at Tyskland formentlig ville tabe krigen.
Hvorfor kæmpede de så indædt videre? Hvad fik Nazityskland til at fortsætte kampen til sidste blodsdråbe?

Kershaw følger slagets gang, med hovedfokus på kampene i og omkring Berlin.

„Imponerende ... fremragende ... En bedre kortlægning af de menneskelige aspekter af Nazi-Tysklands nederlag findes ikke."
– Ames J. Sheehan, New York Times Sunday Book Review

„Gribende ... Kershaw forener historikerens fineste dyder: ufejlbarlig viden og beundringsværdig klarhed i tanke og tale."
– Anthony Beevor, forfatter til bl.a. D-Dag, Anden Verdenskrig og Berlin

„En virtuos beretning om Hitler-tyranniets endelige nederlag ... Et uovertruffet portræt af regimets dødskramper."
– Booklist

„Kershaws omfattende forskning, velskrevne prosa og jordbundne indsigt mødes i en hypnotiserende forklaring på, hvordan og hvorfor Nazi- Tyskland valgte at udslette sig selv."
– Publishers Weekly

„Mesterligt .... En skrækindjagende, men uomgængelig, bog."
– Peter Lewis, Daily Mail Sir Ian Kershaw, f. 1943, britisk historiker og forfatter, og en af verdens førende eksperter i Det Tredje Rige og Adolf Hitler. Især kendt for det højt roste og velsælgende værk: Hitler - en biografi.

Martin Walldén Jespersen med kaldenavnet SPE deltog som F-16-pilot og missionsleder i den danske del af luftkrigen mod Gadaffis styrker i Libyen og var den første danske pilot i libysk luftrum. I bogen beskriver han de mange intense og dramatiske timer i cockpittet, hvorfra han er med til at sikre en fremtid for det libyske folk. Han fortæller om de enorme forberedelser, enhver mission kræver for at sikre, at bombningen aldrig går ud over civilbefolkningen. Og han fortæller om den tvivl, der nogle gange opstår i skarpe situationer, og hvordan man kommer videre og fokuserer på opgaven.

SPE tager os også med til basen i Sigonella på Sicilien, hvor det danske personel knokler i døgndrift for at forberede missionerne og gøre flyene klar til togter både nat og dag.

"Som jagerpilot oplever man mange ting, der ikke er helt normalt. At flyve på hovedet. At blive udsat for så kraftige g-kræfter, at farvesynet forsvinder. At flyve 900 km/t i 30 meters højde. At flyve i alt vejr, nat og dag. At deltage i øvelser i ind- og udland. Intet af dette står dog mål med de ting, jeg har oplevet i luften over Libyen."

"I FORRESTE RÆKKE giver et fantastisk indblik i den store opgave, vores forsvar løser."
- Lene Espersen, tidl. udenrigsminister

"... en vigtig historie om troværdige, dybt professionelle soldater, man må have stor respekt for."
- Berlingske