Søgeresultater: 83

"Den 11. september 1973 døde præsident Salvador Allende, og det tre år lange politiske eksperiment, som blev kaldt "den chilenske vej til socialismen" fik en brat afslutning."

"Generalernes time - Chile september-oktober 1973" er journalister Jan Stage og Henry Notakers bog fra de kaotiske uger i Chile efter præsidentens død. I bogen har de to journalister samlet et væld af materiale fra politikere, militær- og forretningspersoner, og ikke mindst fattigfolk fra slumkvartererne. Bogen giver et indblik i den første tid efter præsidentens død og den påvirkning som det socialistiske eksperiment har haft chilenerne.

Henry Notaker (f. 1941) er en norsk journalist og forfatter. Henry Notaker har ved siden af sit journalistiske virke skrevet flere lærebøger inden for samfundsfag, historie og religion, ligesom han har optrådt på gæsteforedragsholder ved en række universiteter.

Jan Stage (1937-2003) var en dansk forfatter, digter og journalist. I sin karriere udgav han både skøn- og faglitteratur foruden sin store journalistiske produktion. Jan Stage tilbragte en længere årrække på Cuba og i Mellemamerika. Fra 1967 var han Mellemamerika-korrespondent for dagbladet "Information". Udover Information skrev Jan Stage også for "Land og Folk", "Ekstra Bladet", "Politiken" og "Lettre Internationale" (tysk udgave).

Jan Stage er særlig kendt for sit politiske engagement og sine mange reportager fra verdens krigszoner.

Jan Stage modtog i en række priser og legater blandt andet Publicist Prisen (1994), Den Berlingske Fonds Journalistpris (1995) og Drassows Legat (1997)

Tiden efter Sovjetunionens fald blev skelsættende for Rusland, og ingen vidste rigtigt, hvad man skulle forvente af det nye Rusland. Flemming Rose rejste i begyndelsen af 1990’erne rundt i hele Rusland og talte med både de almindelige borgere for at se, hvordan regimeskiftet havde påvirket dem, og hovedmændene bag omvæltningen, Mikhail Gorbatjov og Boris Jeltsin. Flemming Rose (f. 1958) er en dansk forfatter, journalist og seniorforsker ved den amerikanske tænketank Cato Institute. Han er oprindeligt uddannet i russisk sprog og litteratur og var i mange år korrespondent for Berlingske Tidende i Moskva og Washington DC. Fra 1999 til 2015 var Flemming Rose tilknyttet Jyllands-Posten først som korrespondent i Moskva og senere som kulturredaktør og udlandsredaktør. Mange husker bedst Flemming Rose for, at han lod 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed trykke i Jyllands-Posten, hvilket efterfølgende fik en stor del af den muslimske verden til at vende sig mod Danmark som land og ham som person. Flemming Rose kom under voldsom beskydning fra mange sider for, at han lod de provokerende tegninger trykke, men han har altid stået ved sin ret til ytringsfrihed og nægtet at sige undskyld, selvom truslen fra radikale muslimer mod ham er så stor, at han må leve under døgnbeskyttelse af PET-agenter. Efter muhammedkrisen er Flemming Rose blevet en stor og vigtig stemme i kampen for ytringsfrihed, for hvilket han er blevet hædret med flere prestigiøse priser.

Den 14. marts 2011 spraymalede nogle drenge graffiti på en mur i byen Daraa i Syrien. “Nu er det din tur, doktor,” stod der. Doktoren var Bashar al-Assad, der er uddannet læge. Han var diktator i Syrien fra 2000-2024. Den 8. december 2024 vil gå over i historien. Den dag sluttede 54 års diktatur under Assad-familien i Syrien. Præsident Bashar al-Assad måtte flygte ud af landet. Syriens historie er dog mere end blot Assad-familien. Faktisk er Syrien et af de ældste lande i verden. Syrien er en del af serien MEGA, som er en fagbogsserie til mellemtrinnet med fokus på naturfaglige, historiske og aktuelle emner. Bøgerne kan både selvlæses og indgå i undervisningsmæssige sammenhænge. Lix: 32

I Putins Rusland giver seks forskere et bud på, om man kan forstå Rusland. Bogen behandler centrale aspekter af de økonomiske, politiske og klimamæssige problemer, som landet står over for. Desuden belyser forfatterne den russiske selvforståelse og dens rolle i krigen i Ukraine.

Vi kan kun være fjender handler om de bevæggrunde, der har drevet Putins Rusland ud i den blodigste krig, Europa har oplevet siden Anden Verdenskrig. Men ikke mindst handler den om Ukraines modstandsånd. Og om hvordan landets modstrategier kan inspirere verden.

Tag med på en rejse fra Sovjetimperiets sidste dage, over det nye Ruslands fødsel, til den demokratiske genrejsning i 1990’erne. Dengang var landet omgærdet af så mange store forhåbninger, som dog hurtigt blev erstattet af en militaristisk og imperialistisk dagsorden, der udmøntede sig i en hævnlyst, som med årene er blevet selve drivkraften for Vladimir Putin.

Med fokus på en broget skare af personligheder går bogen bag kulisserne i det politiske liv i Moskva, i Ruslands store virksomheder, i militæret og den hemmelige tjeneste, blandt mediefolk og spindoktorer.  

Centralt står spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Hvordan kunne et land, der med flyvende faner bevægede sig væk fra statsdiktat og stormagtsekspansionisme, havne i en situation, der på mange punkter er værre og mere udsigtsløs end dengang? 

Mange faktorer spiller ind – historiske, socialpsykologiske, kommercielle, menneskelige. Det er denne komplekse, historiske udvikling bogen beskriver i en række skæbnefortællinger, der til sammen udgør den store historie om det moderne Ruslands vej mod katastrofen.

Mette Holm udgav kort efter optøjerne på Den Himmelske Freds Plads sin "Bejing Dagbog". Men hvad er der sket i de 25 år, der er gået? Hvad er der sket med oprørerne, magthaverne, demokratiet – og hvem var han, ham der foran kampvognen?

De danske konger har traditionelt altid haft elskerinder. Det var ikke blot et spørgsmål om hor (som var forbudt). Eller om kærlighed (selv om det kunne være det). Ofte var forholdene alment kendte, hvis ikke ligefrem officielt anerkendte. Kongernes elskerinder blev som i Europa i øvrigt til en særlig institution, der spillede en vigtig rolle i iscenesættelsen af kongemagten. I "Til venstre hånd" fortæller Michael Bregnsbo om elskerinderne og deres rolle og betydning i dansk politik fra ca. 1500 og frem. Han stiller nye spørgsmål, der bidrager til at se elskerinderne som danmarkshistoriske begivenheder og sætter elskerindeinstitutionen i et nyt lys, bl.a. ved at medtænke samfundsudviklingen. Endelig søger han at give svar på, hvorfor skikken efterhånden gik af brug.

SIDEN 2002 HAR Recep Tayyip Erdogan og hans islamiske parti vundet samtlige valg i  Tyrkiet. Dæmoniseret i Vesten som populist og totalitær despot repræsenterer Erdoðan på hjemmebanen en ny national selvbevidsthed, der har gjort hans land til en regional stormagt og medlem af G20-klubben. På under 20 år er Tyrkiet blevet ændret til en moderne, islamorienteret stat, og Erdogan har med halvdelen af vælgernes samtykke gennemført hidtil usete sociale og økonomiske forbedringer af tyrkernes levevilkår, men samtidig konsekvent set stort  på menneskerettigheder, demokrati og ytringsfrihed. Hvem er han, manden bag forandringerne? Næsegrus  beundret, men også frygtet og hadet. Gaven fra Gud er et portræt af et land, et folk og dets leder, leveret med indsigt af journalist Lasse Ellegaard.

James Baldwins karakteristiske og definerende essays fra dengang, hvor Harlem i 1940'erne og 50'erne stod i brand.

I "Forestillingen om de andre" retter nobelprisvinder Toni Morrison sit undersøgende blik mod de emner, som har været omdrejningspunkter for hendes forfatterskab og genstand for de seneste års politiske debat: racisme, grænser, frygt og behovet for at høre til. Med udgangspunkt i erindringer, litteratur og historie gennemlyser Morrison opførelsen af ekskluderende mure, og hvordan de andre gøres anderledes. "Forestillingen om de andre" samler seks essays i et forsøg på at forstå, hvordan og hvorfor vi er endt med at forbinde disse mure med hudfarve. Med forord af National Book Award-vinderen Ta-Nehisi Coates.

"Hvem er russerne?" giver en indgående beskrivelse af Rusland, som det så ud i det første årti efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

Bogen fortæller blandt andet om de nye samfundsproblemer som stigende hjemløshed, kortere gennemsnitslevealder, krigsinvalider og en hær, der var ved at gå i opløsning. Samtidig beskriver den de forandrede kønsroller, den nye åbenhed og ytringsfrihed, der prægede Rusland i 1990’erne og den optimistiske forventning om, at fremtiden så lysere ud.

"Hvem er russerne?" forsøger også at afdække, hvad der ligger i begrebet ’den russiske folkesjæl’, den særegne russiske kultur og landets dramatiske historie. Bogen udkom første gang i 2000. Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.