Søgeresultater: 212

”Fremragende.” Ian Kershaw Traditionelt har forskningen i Anden Verdenskrig primært beskæftiget sig med forholdet mellem Hitler og Stalin og Østfronten. Alliancen mellem Mussolini og Hitler er imidlertid afgørende for at forstå Hitlers vej til magten. I 1920’erne var Hitler voldsomt fascineret af Mussolini. I 1930’erne tog den fascistiske alliance form, og de to diktatorer skiftedes til at besøge hinanden. Deres forhold baserede sig på møder under fire øjne, lovprisende tilkendegivelser og nøje koreograferede optrædener. Drømmen om en Ny Orden som et alternativ til de europæiske stormagter var virkelig. I de kommende år skulle det proklamerede venskab vise sig fatalt for verdensfreden. I sommeren 1943 besatte nazisterne Italien, og Mussolini blev helt og holdent afhængig af Hitlers nåde. Hitler havde til gengæld mistet en allieret, der havde bidraget til at legitimere hans nazistiske ambitioner. Krigen var kommet til et vendepunkt. MUSSOLINI OG HITLER klargør med afsæt i ny forskning, hvordan Mussolini langtfra var den politiske amatør, eftertiden har gjort ham til. Nok var det fascistiske Italien mindre ideologisk funderet end Nazityskland, men Mussolini var Hitlers læremester udi selviscenesættelse og folkeforførelse.

Danmarks længst siddende statsminister i nyere tid gør status. Næsten to årtier efter sin dramatiske sortie lader nu 82-årige Poul Schlüter ordene flyde frit med skarpe og underfundige kommentarer til såvel sin egen tids som nutidens politiske landskab. Med afsæt i et væld af billeder og satiretegninger reflekterer Poul Schlüter over et langt liv i politik. Den tidligere regeringschef og konservative partileder fortæller om 1980’ernes højspændte politiske opgør, om de mange opslidende interne stridigheder i partiet og om Tamilsagen, der kostede hans regering livet. Men han fortæller også åbenhjertigt og ligefrem om den nagende tvivl som nybagt regeringschef, om den dybe sorg efter tabet af hustruen Lisbeth og om skuffelserne over nære partifællers svigt.

"Med denne bog vil jeg hverken forhåne mit land eller spytte i min rede. Jeg er dansk sønderjyde af fødsel og opvækst og har – også som undervisningsminister – været stærkt optaget af, at vi som danske må have et levende forhold til "det danske", dvs. vore fælles kulturelle erfaringer."

Uden på noget tidspunkt at forråde sin egen fædrelandskærlighed beskriver Bertel Haarder i "Den bløde kynisme" noget af det, han ser som mest problematisk i den danske selvopfattelse. Bundet i historiens kollektive traumer er der udviklet en folkesygdom, som Bertel Haarder kalder "den bløde kynisme", som består af en blanding mellem mindreværdskompleks og selvovervurdering. Den bløde kynisme kan bruges til at forklare nogle af de debatter og problemer, der herskede i Danmark i 1980‘erne og 1990‘erne: tendensen til at skyde skylden for alt ondt på EU samt en selvforherligelse, der får os til at se med onde øjne på nydanskere og indvandrere. Bertel Haarder (f. 1944) er en dansk politiker og forfatter. Han har siddet i Folketinget og Europa-Parlamentet for Venstre i en lang årrække. Bertel Haarder har af flere omgange været minister blandt andet undervisnings- og forskningsminister og integrationsminister. Han er uddannet cand.scient.pol. og har udgivet flere bøger om dansk politik og samfund.

I sine to foregående bøger om Europa, Den store katastrofe og Helvede tur-retur, beskrev Ian Kershaw de umådelige rædsler i første halvdel af det 20. århundrede. I denne efterfølger, Gode tider – nye farer, dykker han ned i perioden 1950-1973, som bragte fred og relativ velstand til Europa.

I sommeren 1657 erklærede Danmark krig mod Sverige i håb om en hurtig sejr. Svenske styrker invaderede imidlertid Danmark fra syd. Den efterfølgende isvinter gjorde det muligt for Karl 10. Gustav at marchere over Bælterne og true København – den lukrative Øresundstold var på spil. Freden i Roskilde blev knusende for Danmark med blandt andet tabet af Skånelandene og Bornholm. Freden blev dog kort. Allerede i august 1658 invaderede svenskerne Sjælland med det mål at udslette Danmark som stat. Krigen ramte hele landet – ingen gik fri. Med soldaterne fulgte et blodigt spor af plyndring, voldtægt og ødelæggelse. Med til historien hører et farverigt persongalleri af både helte og spioner og ganske almindelige mennesker, der forsøgte at redde sig gennem stormen. Markante personligheder som Corfitz Ulfeldt og hans hustru, kongedatteren Leonora Christina, holdt sig ikke tilbage fra at indgå en landsforræderisk aftale. Snaphanerne – herunder den berømte Gøngehøvdingen – ydede tapper modstand, men havde lille militær betydning. I februar 1659 blev Stormen på København afværget, men først i maj 1660 blev Freden i København indgået efter afgørende assistance fra Danmarks allierede. Da havde krig, pest og sult raseret store dele af landet. Bornholm blev igen dansk, men Skånelandene var tabt.SVENSKEKRIGENE 1657-60 fortæller medrivende og detaljerigt om, hvordan Danmark nær var blevet en svensk provins. Krigene medførte enorme ødelæggelser og varige ændringer, og de blev en afgørende faktor ved indførelsen af enevælden, som forblev Danmarks styreform i næsten 200 år.Krigene viste også, at hverken Danmark eller Sverige kunne agere uden de europæiske stormagters indblanding. LARS CHRISTENSEN (f. 1970) er ph.d. i historie med speciale i 1600-tallets historie.

"Når vi mennesker er nødt til at leve i en verden, hvor det onde hersker, har vi brug for et tilholdssted. Om ikke andet, så med vore tanker og – når de forkyndende ord rækker så langt – med vor tro. Kroppen kan blive bundet og bastet i en verden uden himmel. En krig – hvordan den end bliver ført – dækker himlen til og lader helvede blive synligt."

Ruth Ross Karlsens roman "Du har ikke lov at glemme" fortæller om forfatterens egne oplevelser under Anden Verdenskrig i årene 1940-1945, som hun hovedsageligt tilbragte i Polen. Vi oplever den forfærdelige krig med de mange forliste skæbner sammen med den unge pige, der ser verden smuldre omkring sig, i takt med at krigen breder sig og griber mere og mere ind i befolkningens liv.

"Du har ikke lov at glemme" er en uafhængig fortsættelse af romanen "Rummelig var min egen have", som fortæller om Ruth Ross Karlsens oplevelser i Mellemkrigstiden. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Ruth Ross Karlsen blev født i Hamborg i 1928, men har tilbragt det meste af sit liv uden for Tysklands grænser. Imellem 1941 og 1945 boede Ruth Ross Karlsen i Polen og flyttede senere til Norge, hvor hun blev gift med en nordmand. Siden 1960 har hun boet i Danmark, hvor hun har skrevet to romaner om sine oplevelser fra Anden Verdenskrig.

MARGRETE 1. var Danmarks første kvindelige regent og en af middelalderens mest bemærkelses-værdige skikkelser.

Margrete 1. gjorde det, ingen kvinde før hende havde gjort, da hun overtog den danske trone efter sin far, Valdemar Atterdag og regerede landet i  37 år. Det lå ellers ikke i kortene. Det var nemlig meningen, at den lille kongedatter bare skulle føde nogle børn til sin norske mand, Kong Haakon.  Men hun endte med at regere over hele Norden,  da hun samlede Danmark, Norge og Sverige i Kalmar unionen.

Men formelt var Margrete 1. aldrig dronning. Hun regerede først gennem sin søn og siden gennem  sin fostersøn, den senere Erik af Pommern. Margrete 1. var et helt særligt politisk talent, der fik magt gennem kløgt snarere end krig.

Det siges, at Danmark er Europas ældste monarki. Alligevel er det de færreste danskere, der kender de farverige historier om de danske regenter

KONGERÆKKEN er danmarkshistorie fortalt gennem de danske regenter. Og den er fuld af storslået drama, politiske intriger og er ikke mindst en fortælling om udviklingen af det danske samfund. For med skiftende stormagter som nabo har Danmark gennem tiden måtte forholde sig til de evige europæiske konflikter, og kongernes beslutninger har derfor haft betydning for både Danmarks størrelse og nationale selvforståelse.

Jørgen Liljensøe genfortæller sagnene om Vølsungeslægten, der nedstammer fra selveste Odin. Med det magiske sværd Gram vil vølsungerne kæmpe mod de andre vikingekonger for familiens ære. Da vølsungen Sigurds far bliver slået ihjel, sværger Sigurd hævn over ormen Fafner, og deraf får han tilnavnet Sigurd Fafnerbane. Den danske forfatter Jørgen Liljensøe blev født i 1943 på Nørrebro i København. Han debuterede som forfatter i 1977 og har siden da udgivet et væld af både voksen-, børne- og ungdomsbøger blandt andet inden for genrerne roman, fagbog samt genfortælling af sagn og eventyr. Jørgen Liljensøe står desuden bag en lang række børnebøger om dyr, som er yderst velegnede til undervisning.

Vladimir Putin er en af verdens mest magtfulde personer og alene det gør, at han er interessant at lære nærmere at kende. I denne bog kan du læse de vigtigste ting, man ved om hændelser i hans liv.

Ellen Marsvin var en af renæssancens mest markante kvindeskikkelser. Efter hun havde begravet den anden af sine rige adelige ægtemand, kunne hun selv træde i karakter som storgodsejer, lensmand og bygherre. Da det lykkedes Ellen Marsvin at få sin datter Kirsten Munk gift med Christian IV, skulle man tro, at lykken var sikret. Desværre gik det langt fra som planlagt, og vi følger Ellen Marsvin og hendes datters kamp, da ægteskabet gik i opløsning.



Hans Gregersens biografi om Ellen Marsvin er ikke bare en spændende fortælling om en usædvanlig kvinde, men også et sjældent indblik i, hvordan livet så ud i renæssancen. Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.

Han er blevet kaldt den bedste præsident USA aldrig fik. Han blev kendt som sin brors tro væbner og fortrolige. Hans 1968-kampagne blev kendt som en af de mest medrivende i amerikansk historie. Og han blev kendt som manden, der holdt nogle af de bedste taler i amerikansk historie.

Aldrig igen! I ruinerne af Anden Verdenskrig og på skuldrene af Folkeforbundet opstod FN i 1945. Fred og forhandlinger skulle afløse krige og konflikter, og Danmark meldte sig parat til at arbejde for en fredelig, stabil og retfærdig verden. Under Den Kolde Krig gik landet balancegang mellem stormagterne, men snart meldte Danmark selvstændigt ud og kæmpede for at få sine mærkesager igennem. Selv om den danske regering i 1995 valgte at prioritere aktiv militærpolitik i NATO endnu mere, er Danmark også i dag med til at sikre fred og sikkerhed i verdens brændpunkter.