Søgeresultater: 38

Sabotøren er min far, Børge Thing, og denne bog er historien om hans liv.

Birthe Rønn Hornbechs erindringer er en aldeles nøgtern og usentimental beretning om tre år som integrations- og kirkeminister i en turbulent tid.

Hvem er jøderne, og hvor lever de? Hvordan har jøderne udviklet sig fra et meget lille nærorientalsk folk til en verdensomspændende kultur? Og hvad er det, der binder jøderne sammen? Jødisk kultur er i dag overvejende sekulær, men den næres af ældgamle traditioner, som binder jøder sammen på tværs af alle andre skel. Så efter 2000 år som minoritetskultur udgør verdens jøder stadig et levende, globalt fællesskab.

Krigen i Afghanistan fortælles gennem interiews med soldater fra menige til generaler, deres kærester, koner, børn og forældre, men også med de dræbte soldaters koner og børn, forældre og søskende, og med læger og feltpræster.

I sommeren 2011 skrev Bjørn Bredal 23 artikler om Frankrig, der blev bragt i Politiken under Tour de France i juli måned. Med afsæt i aktuelle begivenheder, med cykelløbet som påskud og med et vist historisk perspektiv forsøgte Bredal treogtyve dage i træk at nuancere billedet af Frankrig og franskmænd. Ambitionen var i al uhøjtidelighed og sommerhumør at prøve klicheer af og udfordre nogle af de forestillinger, vi danske har om de franske. 

Det lykkedes til fulde, og nu har Bjørn Bredal på baggrund af artiklerne skrevet en skarp og meget underholdende lille bog om Frankrig og franskmændene, om fransk politik, kultur og levet liv, om forholdet til Europa og til resten af verden og ikke mindst om Frankrigs forhold til ”affærer” samt om danskernes misforhold til libertineri og luksus.

Verden før var en verden af pligter. Verden efter en verden af rettigheder. Historikeren Henrik Jensens ”Det faderløse samfund” bygger på den formodning, at man i den vestlige kulturhistorie kan identificere to normative komplekser, som vi alle i forskelligt omfang er bærere af – en pligtkultur, som har sine dybeste rødder i kristendommen og i den gamle agrare verden, og en rettighedskultur, som er en celebrering af individet og begynder sin langstrakte udspaltning af det kristne verdensbillede i tiden omkring renæssancen, for siden at vokse sig til modkultur gennem oplysningstiden, den franske revolution, romantikken og det 20. århundredes katastrofer. Uanset hvor og hvornår man slår ned i de sidste århundreders vestlige kulturhistorie, står disse to kulturer over for hinanden som normative komplekser med hver sine værdier, normer, dogmer, ansporinger og forbud. En verden af pligter er en verden af autoritet og en verden af skyld. Igennem mange århundreder bandt de tre, autoriteten, pligten og skylden, individerne sammen til et samfund. De var pengene i den gamle verden. I vores verden er rettighederne det dominerende princip i forholdet mellem individ og samfund. Pligten og skylden er der ikke rigtig længere, bortset fra som fortrængning. Det føles som frihed, men en sådan verden kan ende som en manipuleret, atomiseret masseverden af individer i evig konkurrence, en verden af skuffede rettighedsbærere. En verden af ofre. Det faderløse samfund er en monumental kulturhistorisk afdækning af fader- og autoritetstabet i det 20. århundredes Europa fortalt gennem centrale skikkelser som Max Weber, Freud, Jung, Kafka og ”den uregerlige søn” over dem alle, psykologen og anarkisten Otto Gross. Og samtidig en kras kritik og analyse af de vestlige velfærdsstaters aktuelle krise.

Allerede under besættelsen var Danmark i den amerikanske efterretningstjenestes søgelys: Danmarks geografiske beliggenhed kunne nemt give landet stor strategisk betydning, når krigen var slut. Amerikanerne ønskede derfor at være til stede, når freden brød ud!

Historikeren Peer Henrik Hansen beretter i denne bog om det dansk-amerikanske samarbejde inden den kolde krig for alvor satte ind. Efterretningstjenester, agenter og hemmelige kontakter var en del af dagligdagen i 1940’ernes Danmark. Overgangen fra besættelse til frihed var besværlig – og det var den ny verdensorden også.

Frygten for at blive besat af Sovjetunionen førte i midten af 1940’erne til, at danske politikere, efterretningstjenester og modstandskredse plejede tætte kontakter med den amerikanske efterretningstjeneste, som kunne redde danskerne.

Da yankee’erne kom til Danmark bygger på Peer Henrik Hansens meget roste afhandling af samme navn. Bogen tilføjer nyt og hidtil uudforsket land til vor viden om besættelsestiden og årene lige efter.

Bogen rummer en systematisk gennemgang af, hvordan Bush, Blair og Fogh i 2003 trak verden ud i krig mod Irak på et grundlag af fortielser, løgne, forfalskede dokumenter og oplysninger fra tortur af krigsfanger.

I de seneste år ser den politiske modernitetskritik ud til at have vundet momentum i Europa. Den spænder fra nationalistiske og nationalkonservative folkepartier i Vesteuropa til en fascistoid kristen-nationalistisk vækkelse, som den man ser i Serbien. 

I rejse- og essaybogen Fra skorpionernes verden tegner forfatteren et perspektiv på den ideologiske kamp, som finder sted i mange europæiske lande, og lokaliserer kulturen og religionen som de faktorer, der bliver mobiliseret som en politisk ideologi.

I en europæisk casestory af denne konflikt følger vi forfatterens rejser og undersøgelser på Balkan, hvor han skriver om personer, hvis liv blev druknet i krigens malstrøm i den sidste halvdel af 1990’erne. Det kristne Serbiens folkemordskrig mod de bosniske muslimer fortælles igennem disse enkeltmenneskers skæbne som det mest radikale, og det mest tydelige udtryk for den generelle type af konfrontation, der i disse år efter den kolde krig hærger i Europa.

Nordkoreanske agenter bortførte i 1970’erne og 1980’erne et ukendt antal unge japanere til Nordkorea. Det har mange år senere udviklet sig til en hårdknude i østasiatisk diplomati. En hårdknude, der ikke er løst op endnu.

Journalisten og forfatteren Asger Røjle Christensen (f. 1956) har beskæftiget sig med politik og samfund i Østasien i mere end 30 år. han er tidligere Tokyo-korrespondent og udlandsredaktør og udgav i 2008 bogen "Undskyld på japansk". Han er i dag forsideredaktør hos DR Nyheder.

Nationale traditioner opstår ofte af øjeblikkets drama. Og de danske statsministres nytårstaler er ingen undtagelse. Da statsminister Stauning den 1. januar 1940 sætter sig foran mikrofonen, er det for at holde den mest dramatiske og kontroversielle politiske tale Danmark har hørt i det tyvende århundrede. Denne tale skaber traditionen for statsministerens nytårstale. Hver enkelt tale er et tidsbillede, et gensyn og et indblik ind i de dramaer, der har formet det moderne Danmarks historie.

Nu gælder det Danmark! er den første komplette samling af de danske statsministres nytårstaler. Bogens forfattere har interviewet samtlige nulevende statsministre (Anker Jørgensen, Poul Schlüter, Poul Nuryp Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen) og sætter talerne i et politisk, historisk og personligt perspektiv. På denne måde skaber forfatterne en original og velskrevet Danmarkshistorie med talerne som den røde tråd.

Bogen er skrevet at Danmarks ambassadør i Japan, Franz-Michael Skjold Mellbin, og hans kone, Eva Fischer Mellbin, der har indsamlet det enestående materiale gennem en årrække. Bogen vil blive givet som gave til Statsministeriet, og vi forventer stor mediebevågenhed omkring udgivelsen.

Danske kongesagn er en serie spændende tekster om vikingetidens heltekonger. Ragnar Lodbrog og kæmpeormen, Kong Skjold binder en bjørn, Roar og Helge sætter ild til kongens gård. Illustreret i farver. Egnet til højtlæsning for børn.