Søgeresultater: 38

FRA MIN TID er en række nedslag i personlige oplevelser, historiske begivenheder, politiske problemstillinger og debatindlæg, fortalt af en af de seneste halvtreds års mest markante politikere. Gennem denne erindringsmosaik giver Preben Wilhjelm en skarpsindig og underholdende skildring af en periode i voldsom forandring.

CHURCHILL – STATSMAND OG MYTE er beretningen om aristokraten, der kæmpede for sociale velfærdsordninger og lagde sig ud med den organiserede arbejderbevægelse og endte som samlende figur og elsket nationalt symbol under Anden Verdenskrig.
Den cigarrygende stats-mand havde en utrolig energi og ukuelighed uanset modvind eller medvind i det politiske og personlige. Det engelske udtryk ’larger than life’ dukker ofte op i skildringerne af Churchill som et udtryk for hans næsten over-menneskelige talenter i den politiske karrieres stjernestunder. Mangesidigheden var slående i alt, hvad Churchill foretog sig.
Vi følger den unge eventyrer, den grønne politiker, den hårdføre statsmand og den professionelle privatmand gennem næsten et århundrede af Storbritanniens historie. Perioden bød på to verdenskrige, tabet af et imperium og store politiske forandringer.
Churchills rolle i forhold til Danmark under og efter Anden Verdenskrig beskrives særligt indgående i skildringen af politikeren, kunstneren og selskabsmennesket Winston Churchill. Jørgen Sevaldsen (f. 1942) er cand.mag i historie og engelsk og har i mange år virket som lektor på Københavns Universitet, hvor han bl.a. har undervist i nyere britisk historie. Med sin akademiske faglighed som fundament har han skrevet flere biografier om store britiske politiske personligheder, der er blevet rost for at være både velskrevede og tilgængelige uden at miste den faglige tyngde.

Ole Wøhlers Olsen (f. 1942) er diplomat med en fornem karriere i den danske udenrigstjeneste bag sig, kulminerende med ambassadørposter i Saudi-Arabien, Chile og senest Syrien - foruden at han i midten af 2003 også efter afslutningen på Irak-krigen fungerede som guvernør i Basra for Iraks sydlige region.

Men han er tillige opdagelsesrejsende i alle ordets betydninger. Forud for og sideløbende med diplomatkarrieren har han udforsket utallige afkroge af verden, siden 1980 som medlem af Eventyrernes Klub, og allerede mange år forinden havde han besluttet sig for at konvertere til islam. Det gør ham til Danmarks eneste muslimske ambassadør til dato, og førte blandt andet i 1993 til at han drog på pilgrimsrejse til Mekka - på cykel.

I denne åbenhjertige samtalebog, som er blevet til på hans aktuelle hjemmebane i Damaskus, beretter han om en tilværelse og et verdensbillede langt udover det sædvanlige. Ligesom han erklærer sin uforbeholdne mening om forholdene i Mellemøsten, den allierede indsats i Irak - og den islamiske religion og kultur, han har bedre forudsætninger for at udtale sig om end de fleste af sine landsmænd.

Den svenske journalist og historiker Henrik Berggren leverer med denne imponerende biografi hele den fængslende historie om Sveriges karismatiske statsminister fra 1970erne og 80erne Olof Palme.

Efter Anders Breiviks terrorangreb den 22. juli 2011 i Oslo og på Utøya blev Norges statsminister Jens Stoltenberg kendt uden for landets grænser. Han viste sig som en statsmand, der kunne holde landet samlet og føre sit folk sikkert gennem den tragiske tid – og han gjorde det med anstændigheden i behold. Stoltenberg – folkehelt og statsmand går bag om Jens Stoltenberg, mennesket og politikeren, og tegner et portræt af en mand, hvis liv er viet til socialdemokratisk politik i det norske parti Arbeiderpartiet. Bogen går helt tæt på de politiske op- og nedture, sejre og nederlag, den ideologiske udvikling og politiske karriere, og på Jens Stoltenbergs håndtering af de forskellige situationer – også når det bliver så ekstremt, som det var i den norske sensommer 2011. I løbet af sit arbejde med Stoltenberg – folkehelt og statsmand har journalist Thor Viksveen været helt tæt på Stoltenberg selv og på de folk, der omgiver ham.

Pigen fra Auschwitz er en uafrystelig stærk beretning om en kvinde, som har overvundet det værste, et menneske kan opleve.

Krigen i Afghanistan fortælles gennem interiews med soldater fra menige til generaler, deres kærester, koner, børn og forældre, men også med de dræbte soldaters koner og børn, forældre og søskende, og med læger og feltpræster.

I sommeren 2011 skrev Bjørn Bredal 23 artikler om Frankrig, der blev bragt i Politiken under Tour de France i juli måned. Med afsæt i aktuelle begivenheder, med cykelløbet som påskud og med et vist historisk perspektiv forsøgte Bredal treogtyve dage i træk at nuancere billedet af Frankrig og franskmænd. Ambitionen var i al uhøjtidelighed og sommerhumør at prøve klicheer af og udfordre nogle af de forestillinger, vi danske har om de franske. 

Det lykkedes til fulde, og nu har Bjørn Bredal på baggrund af artiklerne skrevet en skarp og meget underholdende lille bog om Frankrig og franskmændene, om fransk politik, kultur og levet liv, om forholdet til Europa og til resten af verden og ikke mindst om Frankrigs forhold til ”affærer” samt om danskernes misforhold til libertineri og luksus.

Verden før var en verden af pligter. Verden efter en verden af rettigheder. Historikeren Henrik Jensens ”Det faderløse samfund” bygger på den formodning, at man i den vestlige kulturhistorie kan identificere to normative komplekser, som vi alle i forskelligt omfang er bærere af – en pligtkultur, som har sine dybeste rødder i kristendommen og i den gamle agrare verden, og en rettighedskultur, som er en celebrering af individet og begynder sin langstrakte udspaltning af det kristne verdensbillede i tiden omkring renæssancen, for siden at vokse sig til modkultur gennem oplysningstiden, den franske revolution, romantikken og det 20. århundredes katastrofer. Uanset hvor og hvornår man slår ned i de sidste århundreders vestlige kulturhistorie, står disse to kulturer over for hinanden som normative komplekser med hver sine værdier, normer, dogmer, ansporinger og forbud. En verden af pligter er en verden af autoritet og en verden af skyld. Igennem mange århundreder bandt de tre, autoriteten, pligten og skylden, individerne sammen til et samfund. De var pengene i den gamle verden. I vores verden er rettighederne det dominerende princip i forholdet mellem individ og samfund. Pligten og skylden er der ikke rigtig længere, bortset fra som fortrængning. Det føles som frihed, men en sådan verden kan ende som en manipuleret, atomiseret masseverden af individer i evig konkurrence, en verden af skuffede rettighedsbærere. En verden af ofre. Det faderløse samfund er en monumental kulturhistorisk afdækning af fader- og autoritetstabet i det 20. århundredes Europa fortalt gennem centrale skikkelser som Max Weber, Freud, Jung, Kafka og ”den uregerlige søn” over dem alle, psykologen og anarkisten Otto Gross. Og samtidig en kras kritik og analyse af de vestlige velfærdsstaters aktuelle krise.

Allerede under besættelsen var Danmark i den amerikanske efterretningstjenestes søgelys: Danmarks geografiske beliggenhed kunne nemt give landet stor strategisk betydning, når krigen var slut. Amerikanerne ønskede derfor at være til stede, når freden brød ud!

Historikeren Peer Henrik Hansen beretter i denne bog om det dansk-amerikanske samarbejde inden den kolde krig for alvor satte ind. Efterretningstjenester, agenter og hemmelige kontakter var en del af dagligdagen i 1940’ernes Danmark. Overgangen fra besættelse til frihed var besværlig – og det var den ny verdensorden også.

Frygten for at blive besat af Sovjetunionen førte i midten af 1940’erne til, at danske politikere, efterretningstjenester og modstandskredse plejede tætte kontakter med den amerikanske efterretningstjeneste, som kunne redde danskerne.

Da yankee’erne kom til Danmark bygger på Peer Henrik Hansens meget roste afhandling af samme navn. Bogen tilføjer nyt og hidtil uudforsket land til vor viden om besættelsestiden og årene lige efter.

Bogen rummer en systematisk gennemgang af, hvordan Bush, Blair og Fogh i 2003 trak verden ud i krig mod Irak på et grundlag af fortielser, løgne, forfalskede dokumenter og oplysninger fra tortur af krigsfanger.

I de seneste år ser den politiske modernitetskritik ud til at have vundet momentum i Europa. Den spænder fra nationalistiske og nationalkonservative folkepartier i Vesteuropa til en fascistoid kristen-nationalistisk vækkelse, som den man ser i Serbien. 

I rejse- og essaybogen Fra skorpionernes verden tegner forfatteren et perspektiv på den ideologiske kamp, som finder sted i mange europæiske lande, og lokaliserer kulturen og religionen som de faktorer, der bliver mobiliseret som en politisk ideologi.

I en europæisk casestory af denne konflikt følger vi forfatterens rejser og undersøgelser på Balkan, hvor han skriver om personer, hvis liv blev druknet i krigens malstrøm i den sidste halvdel af 1990’erne. Det kristne Serbiens folkemordskrig mod de bosniske muslimer fortælles igennem disse enkeltmenneskers skæbne som det mest radikale, og det mest tydelige udtryk for den generelle type af konfrontation, der i disse år efter den kolde krig hærger i Europa.