Søgeresultater: 257

Uffe Ellemann-Jensen er kaldt Danmarks "mr. Europe", men selv føler han sig først og fremmest som dansker. Han er flere år i træk blevet valgt til "årets dansker".

I "Din egen dag er kort" fortæller han om de oplevelser og indtryk, der har præget hans verdensbillede og hans holdninger. Oplevelser fra over 10 år som udenrigsminister. Indtryk fra opvæksten i et politisk miljø. Og fra møder med dem, der formede udviklingen i den dramatiske periode, da vores verdensbillede gik i opløsning.

Uffe Ellemann-Jensen er født i 1941. Han er cand.polit. og startede en journalistisk karriere i 1967 på Berlingske Aftenavis. I 1970 blev han ansat på TV-avisen, og fra 1975 til '76 var han chefredaktør på Børsen. I 1977 blev han medlem af Folketinget og i 1984 formand for partiet Venstre. Han var Danmarks udenrigsminister fra 1982-93.

"Det var på min morfars gård, jeg blev født i november 1941, i en forrygende snestorm. Jordemoderen var nazist, og sagde: "Sikke en køn lille dreng, han skal da hedde Adolf!". Så mine forældre skyndte sig at finde det danskeste navn, de kunne komme på".

Toni Liversage har skrevet en slags selvbiografi i romanform. På den ene side er der de lidt bitre beskrivelser af familielivet, hendes kamp for at finde en plads i det danske samfund, hendes emotionelle modning, uddannelse. På den anden side er hendes politiske engagement med et bredt spektrum af aktiviteter, lige fra protest mod atomoprustning over kvindefrigørelse til kampen mod krig i diverse fredsbevægelser, især mod krigene i Jugoslavien. Denne bogs værdi ligger i Toni Liversages dybe sympati for et land, hvori hun har uddannet sig, og hvis mennesker hun har lært at kende og respekterer, hendes forståelse for kulturerne og overbevisning om, at menneskene fra de eksjugoslaviske territorier fortjener et mere værdigt liv. Særlig værdifuld er hendes litterært spændende fremlæggelse af de historiske begivenheder, hvori oplevelsen af det enkelte menneskes skrøbelighed, de mange facetter i dets kultur og historie, flettes sammen med en fatal politik, der ofte brutalt fornægter og tilsidesætter alt det. Jovan Zivlak, digter og essayist

Sjælden og skræmmende øjenvidneskildring af Stalins tvangskollektivisering af de ukrainske bønder i 1932-33, der står tilbage som et af de største folkedrab, der menes at have kostet mellem seks og syv millioner menneskeliv. Tvangskollektiviseringen var Sovjetstatens 'store skridt fremad' i forsøget på at skabe et nyt, højteknologisk landbrug baseret på enorme kollektivbrug med landbrugsarbejdere. Arne Strøm (1897-1948) blev hentet til sovjet som fjerkræekspert til et kollektivbrug, hvor hønsene døde langsommere end menneskene, hvor maden var sparsom, og hvor partifunktionærerne skummede fløden, mens bønderne døde på gaderne. Efterskrift af professor Bent Jensen og Camilla Schultz.

"Måske århundredets bedste bog" - Roy Jenkins. "En vidunderligt tidløs bog med et budskab til alle mennesker og til alle tider" - Uffe Ellemann-Jensen i bogens forord.

Winston S. Churchill fortæller her om de vigtige år, der formede ham. Om barnepigen mrs. Everest og tiden på kostskole. Om officersskolen Sandhurst, de eventyrlige oplevelser som rytterløjtnant under felttogene i Indien og Sudan og som krigskorrespondent under boerkrigen. Churchill afslutter sine domserindringer med årene som fremadstormende politiker på vej mod det engelske parlament og den plads i historien, han som en af det tyvende århundredes største statsmænd skulle komme til at udfylde.

"Foran Byen fik vi set Artilleriets ødelæggende Værk: Flere bag hinanden liggende, godt udbyggede Skyttegrave, var formelig jævnet. Og her gik tyske Kammerater og ransagede faldne Russeres Lig, trak Støvlerne af dem og tog, hvad der ellers var af godt Kram. I Byens Udkant mødte én et endnu frygteligere Syn, mange Grave, til Dels fyldt med sønderslidte Mennesker, frembød et skrækkeligt Rædselsbillede. Vort Artilleris Arbejde var her det brutaleste, vi hidindtil havde set."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1946.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Men saa kom Epidemien, Tyfus hærgede hele Egnen, og hver Dag gravede vi Massegrave for Befolkningen og vore egne Kammerater. Jeg saa de første Begravelser i Landsbyen, der foregik efter alle Ceremonier. Med Klagekvinder og Popen i Spidsen bar de den aabne Kiste til Graven.
Men Tallet steg uhyggeligt for hver Dag, og Smittefaren var for stor, saa Ceremonierne maatte falde bort, og tavse begravede vi hver Morgen Nattens triste Høst."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1942.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Vort Ophold i disse Barakker fik dog i Slutningen af Februar en brat Ende, idet Taget paa vor Barak i en stormfuld Nat delvis fløj bort, hvorefter Regnen silede ned til os og forvandlede Gulvet til en lille Sø, der gjorde det nødvendigt at rive en Del Gulvbrædder ud, for at Vandet kunde fejes bort. Vi landede altsaa igen nede i Hovedlejren; men paa Grund af Pladsmangelen blev vi dog samme Dag flyttet ud til en lille Landsby Arpajon, vel en fem Kilometer uden for Byen, og med denne Flytning begyndte faktisk — dog uden vort Vidende — Rejsen fra Syd til Nord."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1947.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

Knud Pedersen var bare en stor knægt, da han var med til at stifte en af de første modstandsgrupper mod den nazistiske besættelsesmagt, Churchill-klubben. I "Den livsfarlige krig" fortæller han om de forskellige aktioner, han var med til at planlægge og udføre, og om det fængselsophold, der blev konsekvensen af hans og hans kammeraters mod til at sige fra.



"Den livsfarlige krig" henvender sig til alle over 14 år og giver et spændende og personligt indblik i en purung modstandsmands liv og tanker. Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand. Efter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.

Med tekster af Kim Bildsøe Lassen, Lars Bom, Christine Feldthaus, Charlotte Fich, Julie Hastrup, Jimmy Jørgensen, Gitte Løkkegaard, Søren Anker Madsen, Isabella Miehe-Renard, Christian Mohr Boisen, Henrik Palle, Signe Ryge Petersen og Signe Wenneberg. En række fremtrædende danskere, født i årene 1960-1970, fortæller om deres barndom i et farverigt årti, som mange husker, og de fleste har en mening om. Det var i de år, hvor såkaldt progressive initiativer som Roskilde Festival, Thylejren, Tvindskolerne og Christiania opstod. Den danske rødstrømpebevægelse fik for alvor vind i sejlene, og på Femø inviterede man til ø-lejr kun for kvinder. Den fri abort blev indført. Kvindebands som Hos Anna og Shit & Chanel blev hurtigt populære. Og for første gang nogensinde fik Danmark en kvinde som royalt overhoved.

Efter lange overvejelser valgte den unge Tove fra Aarhus i 1981 at flytte til DDR for at blive gift med sin østtyske kæreste. Hun tilbragte de næste otte år i landet, og historien om mødet mellem den ukuelige danske pige og det lukkede og stærkt overvågede system skildrede hun veloplagt og indsigtsfuldt i bogen "Kærlighed i kommunismens tid - et dansk liv i DDR", som udkom i 2017. Bogen fik en rosende modtagelse i pressen: "En særdeles læseværdig bog." (Jyllands-Posten) "Kærlighed i kommunismens tid er et fint og af og til morsomt indblik i et liv, der for mange af os naboer i årevis var et mysterium." (Politiken) "Forfatteren finder en fin balance mellem det private og det, der er af interesse for andre." (Kristelig Dagblad) "Dette er simpelthen en pragtfuld bog." (Historie Online)

"Göran Rosenbergs bog kan læses som ét langt smerteligt opgør - selvopgør - med fortiden og Israels og de jødiske menneskers rolle i den mellemøstlige tragedie og stadigt tiltagende umenneskeliggørelse...Når det sidste blad i den omfangsrige bog er vendt, sidder læseren tilbage med smerten og blot et spinkelt håb om redning af freden og den Israelske sjæl... Man kunne ønske sig at Rosenbergs omvendte exodus blev skolebogsstof i Israel, hvilket man næsten kan være sikker på at den ikke bliver." - Georg Metz, Information

"Vi to fik vor uddannelse i den tyske hovedstad og måtte derfor ikke så sjældent stå vagt for selveste kejseren. Vi oplevede krigens udbrud i Berlin og rykkede i felten den 8. august 1914. Selveste majestæten, Wilhelm den II., tog afsked med os. Han havde taget opstilling ved Brandenburger Tor. Regiment efter regiment marcherede forbi ham, og han gentog med passende mellemrum — „Jungs, in vier Wochen sehen wir uns wieder."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1952.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".