Søgeresultater: 64

I sommeren 1999 flyttede Anna Libak med sin familie til Moskva, hvor hun skulle være korrespondent for Berlingske Tidende. I ”Rusland på røde plader” beskriver hun sit møde med russerne og den russiske kultur, der på mange områder er meget anderledes end den, vi kender herhjemme. Hvert kapitel har sit eget tema, og du kan blandt meget andet læse om det russiske skolesystem, tjenestefolk, vodka, bureaukrati og russisk humor.

Bogen udkom oprindeligt i 2004.

Anna Libak (f. 1968) er journalist. Hun er uddannet cand.mag. i russisk og samfundsfag fra Aarhus Universitet og sprogofficer i russisk. Fra 1999 til 2003 var hun Berlingske Tidendes korrespondent i Moskva.

Der er meget få kvinder i verdenshistorien, der har haft så vigtig en position og så stor en magt som den russiske kejserinde Katarina den Store. I 34 år – fra 1762 til 1794 – sad hun som enehersker over det kæmpemæssige russiske imperium, og under hendes styre voksede Rusland, både i areal og i magt, således at det ved hendes død stod som en af Europas førende magter.

Pulitzer-prisvinder Robert Massie fortæller Katarina den Stores farverige historie i alle detaljer. Storpolitikken, krigene, hoflivet, intrigerne, kærlighedsaffærerne – det hele rulles op for læseren i en fremstilling, der på én gang er blændende underholdning og historieskrivning af højeste karat.

Den amerikanske historiker og journalist Robert K. Massie (f. 1929) er en af USA's førende inden for russisk historie. Han har tidligere skrevet adskillige anmelderroste bøger om den russiske tsar-familie, Romanov-slægten, heriblandt biografien "Peter the Great – His Life and World", som vandt Pulitzer-prisen i 1981.

Antony Beevor, den største nulevende militærhistoriker, trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution i 1917 og sammenbruddet af det russiske imperium. Terror affødte terror, som førte til stadigstørre grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten.

Gennem arbejderen på gaden i Petrograd, soldaten på slagmarken og lægen på et improviseret felthospital kommer vi via øjenvidneskildringer helt tæt på krigen og dens ofre.

En levende skildring af opvæksten med en kompromisløs, idealistisk mor i et moderne, rettighedsløst Rusland, skrevet af hendes datter fra et skjult eksil i Europa. Anna Politkovskaya, Ruslands verdenskendte journalist, afdækkede Kadyrovs forbrydelser mod menneskeheden i Tjetjenien, korruptionen i det russiske forsvarsministerium, overgrebene i den russiske hær og borgernes manglende rettigheder. Hun blev brutalt likvideret af Putins styre i 2006 på Putins fødselsdag, den 7. oktober. Og hun vidste, at hun løb den risiko. Vera Politkovskaya er Annas datter, hun er også journalist og har efter invasionen i Ukraine været på flugt fra Rusland. I bogen fortæller hun om sin mor, der kompromisløst kæmpede for sine idealer og frihed og på forhånd accepterede at dø for sin sag – også selvom prisen var høj for familien omkring hende. Om det russiske styres evige løgne og fortielser, når en regulær krig konsekvent benævnes som en særlig militæroperation (om invasionen i Ukraine) og dermed til nødvendigheden af at kalde ting og mennesker for det, de er – også diktatorer. Det ville Anna have gjort, og nu gør Vera det. V era Politkovskaya født i 1980 i Rusland. Bor i dag et ukendt sted i Europa med sin mand og børn. Bogen er skrevet i samarbejde med den italienske journalist Sara Giudice.

Putins Rusland er skrevet af Ruslandskendere, der behandler centrale aspekter af den mentale, politiske, økonomiske og udenrigspolitiske virkelighed samt den russiske klimakrise. Putins Rusland har et formidlende og folkeoplysende sigte, men den bør også kunne vække debat.

Tiden efter Sovjetunionens fald blev skelsættende for Rusland, og ingen vidste rigtigt, hvad man skulle forvente af det nye Rusland. Flemming Rose rejste i begyndelsen af 1990’erne rundt i hele Rusland og talte med både de almindelige borgere for at se, hvordan regimeskiftet havde påvirket dem, og hovedmændene bag omvæltningen, Mikhail Gorbatjov og Boris Jeltsin. Flemming Rose (f. 1958) er en dansk forfatter, journalist og seniorforsker ved den amerikanske tænketank Cato Institute. Han er oprindeligt uddannet i russisk sprog og litteratur og var i mange år korrespondent for Berlingske Tidende i Moskva og Washington DC. Fra 1999 til 2015 var Flemming Rose tilknyttet Jyllands-Posten først som korrespondent i Moskva og senere som kulturredaktør og udlandsredaktør. Mange husker bedst Flemming Rose for, at han lod 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed trykke i Jyllands-Posten, hvilket efterfølgende fik en stor del af den muslimske verden til at vende sig mod Danmark som land og ham som person. Flemming Rose kom under voldsom beskydning fra mange sider for, at han lod de provokerende tegninger trykke, men han har altid stået ved sin ret til ytringsfrihed og nægtet at sige undskyld, selvom truslen fra radikale muslimer mod ham er så stor, at han må leve under døgnbeskyttelse af PET-agenter. Efter muhammedkrisen er Flemming Rose blevet en stor og vigtig stemme i kampen for ytringsfrihed, for hvilket han er blevet hædret med flere prestigiøse priser.

I Putins Rusland giver seks forskere et bud på, om man kan forstå Rusland. Bogen behandler centrale aspekter af de økonomiske, politiske og klimamæssige problemer, som landet står over for. Desuden belyser forfatterne den russiske selvforståelse og dens rolle i krigen i Ukraine.

Vladimir Putin er en af verdens mest magtfulde personer og alene det gør, at han er interessant at lære nærmere at kende. I denne bog kan du læse de vigtigste ting, man ved om hændelser i hans liv.

Hvem var Lenin og Stalin og hvordan fik de millioner af deres egne borgere til at makke ret? Hvad var det berygtede Jerntæppe, der skilte Østeuropa fra Vesteuropa indtil for ikke så længe siden? Kunne man flyve over det kun bevæbnet med en sovepose, en motorcykelhjelm og et langt belærende brev om at bevare verdensfreden? Eller i en luftballon? Hvordan var det at bo bag det? Hvad spiste den hjemløse hund Lajka, da den blev sendt ud i rummet? Hvad er en spion og kan man begå mord med en paraply? Det og meget mere kan du læse om i denne rigt illustrerede bog af østeuropahistoriker og journalist Vibe Termansen.

Vi kan kun være fjender handler om de bevæggrunde, der har drevet Putins Rusland ud i den blodigste krig, Europa har oplevet siden Anden Verdenskrig. Men ikke mindst handler den om Ukraines modstandsånd. Og om hvordan landets modstrategier kan inspirere verden.

Tag med på en rejse fra Sovjetimperiets sidste dage, over det nye Ruslands fødsel, til den demokratiske genrejsning i 1990’erne. Dengang var landet omgærdet af så mange store forhåbninger, som dog hurtigt blev erstattet af en militaristisk og imperialistisk dagsorden, der udmøntede sig i en hævnlyst, som med årene er blevet selve drivkraften for Vladimir Putin.

Med fokus på en broget skare af personligheder går bogen bag kulisserne i det politiske liv i Moskva, i Ruslands store virksomheder, i militæret og den hemmelige tjeneste, blandt mediefolk og spindoktorer.  

Centralt står spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Hvordan kunne et land, der med flyvende faner bevægede sig væk fra statsdiktat og stormagtsekspansionisme, havne i en situation, der på mange punkter er værre og mere udsigtsløs end dengang? 

Mange faktorer spiller ind – historiske, socialpsykologiske, kommercielle, menneskelige. Det er denne komplekse, historiske udvikling bogen beskriver i en række skæbnefortællinger, der til sammen udgør den store historie om det moderne Ruslands vej mod katastrofen.

I 1920 blev Danmark kastet ud i en politisk krise, da Kong Christian X afskedigede den radikal-socialdemokratiske regering Zahle. Krisen er gået over i historien som Påskekrisen og er blevet fortolket på alverdens forskellige måder af historikere gennem tiden.

Bent Jensen undersøger, om der var en skjult forbindelse mellem Påskekrisen og forhandlingerne med den nyfødte Sovjetunion, som mange store danske virksomheder og den danske regering lå i vigtige forhandlinger med. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.