Søgeresultater: 240

Franz Stangl, født i Østrig i 1908, var en af de mest eftersøgte krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig. Han startede i kriminalpolitiet i Linz, var involveret i nazisternes eutanasiprogram med drab på sindslidende og blev derefter lejrkommandant for to af de mest berygtede udryddelseslejre, Sobibor og Treblinka i Polen. Efter tyskernes kapitulation flygtede han til Brasilien, men blev mange år senere fundet og retsforfulgt i Vesttyskland. I 1970 blev han dømt for medvirken til mord på mindst 400.000 mennesker. Ved siden af beretningen om Stangls liv og karriere giver bogen en detaljeret beskrivelse af eutanasiprogrammet og af gennemførelsen af jødeudryddelserne i Polen under Aktion Reinhardt. Samtidig præsenteres læseren for en række af de gerningsmænd og -kvinder, som sammen med Stangl deltog i ”medlidenhedsdrabene” og derefter medvirkede til gennemførelsen af “Die Endlösung”. Endelig gives et indblik i nazisternes flugtruter ud af Europa og de diplomatiske forviklinger, der førte til Stangls udlevering og dom. Bogen er den første samlede biografiske skildring, der er skrevet om Gestapomanden og familiefaderen Franz Stangl. Den baserer sig på forfatterens gennemgang af et særdeles omfangsrigt og ikke tidligere offentliggjort historisk kildemateriale fra en lang række udenlandske arkiver, herunder vidneudsagn fra overlevende og medgerningsmænd.

Et politisk jordskælv har ramt den historisk gode relation mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater. Dramaet bliver talt ned i offentligheden, imens bekymringen vokser bag lukkede døre i Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Statsministeriet. I august 2019 ramte et større efterskælv, der gav genlyd verden over. Præsident Trump kaldte en udtalelse fra den danske statsminister for "uforskammet", fordi hun betegnede hans plan om at købe Grønland som "absurd". I samme forbindelse aflyste han sit officielle besøg i Danmark. 

Det vil sikkert overraske mange, at tendensen begyndte allerede under præsident Obama. Han mente, at forholdet til Kina var vigtigere for Amerika end relationen til Europa.

Med Storbritannien ude af EU er Danmark kastet ud i den største identitetskrise siden 1945. Kongeriget er tvunget til at genoverveje kursen på det kompas, vi har navigeret efter de sidste 70 år. 

Sprækker tager læserne med på en rejse mod denne nye virkelighed og forholder sig både til de historiske perspektiver og den aktuelle situation. Bogen bygger på tidligere USA-korrespondent for DR og forhenværende diplomat i Washington Torsten Jansens samtaler med topdiplomater og politikere som eksempelvis Poul Schlüter, Uffe Ellemann-Jensen, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen, Per Stig Møller, Helle Thorning-Schmidt, Connie Hedegaard, Mogens Lykketoft, Lene Espersen, Martin Lidegaard og Jeppe Kofod.

Bogens hovedtema er konflikten mellem Kina og USA. Den giver et tilbageblik på Kinas historie, med hovedvægt på de sidste årtiers store økonomiske og teknologiske vækst, som har forårsaget den nuværende handelskonflikt med USA. Den gennemgår forspillet til konflikten og dens udvikling. Det er ikke blot en isoleret konflikt imellem to stormagter, men en strid om, hvilken verdensorden der skal gælde fremover. Kina ønsker en multilateral verdensorden, mens USA kæmper for fortsættelse af den nuværende. Imellem de to stridende stormagter står den vestlige verden, som traditionelt accepterer USA’s ledelse, og ulandene, som føler sig ladt i stikken af Vesten og ser op til Kinas præstationer. Jacob Jensen er pensioneret civilingeniør. Han har været aktiv på venstrefløjen siden ungdommen. Han er vendt tilbage til Danmark efter at have boet i Afrika i 25 år og har der fået direkte indblik i konsekvenserne af Vestens fortsatte indflydelse i ulande. Han har i de sidste 7 år været medlem af Rudersdals kommunalbestyrelse. "Konflikten mellem Kina og USA er en underlig størrelse. Det er ikke en konflikt, der kæmpes med våben, men med forbud, restriktioner, handelsaftaler, teknologi og diplomati. Denne bog af Jacob Jensen giver et indblik i de spændinger og den magtkamp, der er mellem Kina og USA." (Lektørudtalelse, DBK)

Vikingerne kommer! Vikingerne kommer! Sådan lød det rundt om i Europa i årene fra slutningen af 700-tallet til slutningen af 1000-tallet. Det var i den periode, vikingerne med fuld kraft trådte ind på den historiske scene. Men hvem var disse vikinger egentlig? Var de brutale sørøvere, som plyndrede landsbyer og klostre, hvor de kom frem? Ja, det var de! Men de var også så meget andet. De var handelsfolk, bønder og håndværkere. De var dygtige sømænd, og de oprettede kolonier i Island, Irland, England, Frankrig og Rusland. Alt det fortælles der om i ”Vikingetiden”. Der fortælles også om den nordiske mytologi med vikingernes tro på aser og jætter og om, hvorledes vikingerne blev kristne. Endelig berettes der i ”Vikingetiden” om de kendte konger fra Godfred over Harald Blåtand til Knud den Hellige – konger som i den grad har virket fascinerende for eftertiden.

De fem forbandede år 1940-1945. Stærke ord og en kamp, der under besættelsen i Danmark stod mellem de gode og de onde. Mellem danskerne og tyskerne. Heltene var de modstandsfolk, der især fra august 1943 kæmpede mod tyskerne. Målet med modstanden var naturligvis Danmarks befrielse. Det sagde de i hvert fald. Men kradser man i overfladen, var motiverne og ikke mindst planerne for efterkrigstiden meget forskellige. Nogle ønskede bare at vende tilbage til tilstandene før krigen. Andre ønskede et nyt og mere moralsk Danmark, mens atter andre ønskede dramatiske forandringer. Måske endda en revolution. Det frygtede de etablerede politikere, og derfor blev mange politikere modstandens modstandere.

Da Hitler sætter ild til Europa i 1939, håber alle de nordiske lande at holde sig ude af konflikten. Men allerede tre måneder senere angriber Den Røde Hær Finland og tvinger landet ud i en overlevelseskamp. I foråret 1940 ruller tunge tyske divisioner op gennem Danmark og Norge, og heller ikke Sverige går fri. Hitlers krav om fri passage gennem landet til tyske tropper sætter svensk diplomati skakmat. Overalt i Norden vokser modstanden. Norske frihedskæmpere smugler agenter ind fra England, danske sabotører gennemfører besættelsens største bombesprængning, og finske soldater går til modangreb. Del 13 af EN VERDEN I KRIG følger de dramatiske år i Danmark, Norge, Sverige og Finland under verdenskrigen. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Da Lars Løkke Rasmussen dannede sin sidste regering i november 2016, bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, var landets økonomi i god form efter finanskrisen, og i verden rundtom blæste borgerlige vinde. Alligevel blev det til to et halvt års politisk handlingslammelse for en regering, der tumlede retningsløst omkring i enkeltsagspolitik og kritik fra alle kompasretninger. Blå vinter er en personligt ført politisk journal over to et halvt år med lovgivning dikteret af islamofobisk nationalkonservatisme og Twitter-politik. De lovede skattelettelser udeblev, mens nogen sad oppe i træet, og andre testede grænserne for Grundloven og de internationale konventioner. I midten stod en statsminister, der tilsyneladende ikke vidste, hvad han selv ville. Resultatet blev en flosset velfærdsstat, et Danmark i ubalance med øget afstand mellem rig og fattig, mellem land og by, og en udhuling af såvel humanistiske idealer som retssamfundets kerneværdier.

Den danske forretningsmand og søofficer Andreas de Richelieu kom til Siam – det nuværende Thailand – i 1875. Her mødte han H.N. Andersen og sammen opbyggede de to mænd det netværk, der senere skulle blive til Det Østasiatiske Kompagni, der kom til at spille en afgørende rolle for dansk politik og erhvervsliv. Historiker Tage Kaarsted fortæller her den spændende historie om den succesrige, danske forretningsmand. Tage Kaarsted (1928-1994) var en dansk historiker, der også ofte virkede som politisk kommentator. Han beskæftigede sig primært med dansk politiks historie op gennem 1900-tallet – et emne han også har skrevet en lang række bøger om. Tage Kaarsted har modtaget flere priser for sit arbejde. I 1971 blev han Ridder af Dannebrog, og ved sin død udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

Historien om det antikke Rom har fascineret og forundret mennesker gennem århundreder – både når den handler om, hvorledes en primitiv beboelse kunne udvikle sig til et af historiens mægtigste imperier, og når den handler om de antikke romeres daglige liv i et velorganiseret og teknisk højt udviklet samfund. I bogen Romerriget tages læseren med på en rejse tilbage til dengang, alle veje førte til Rom! Gennem tekster, faktabokse, samtidige beretninger og mange forskellige illustrationer fortælles der i bogen om en række væsentlige begivenheder og centrale personer i Romerrigets historie.

"I Danmark møder man overalt hilsener fra en fjern fortid – iøjnefaldende, fordi de ligger højt og meget synligt i terrænet. De er så mange, at de nærmest er blevet en del af vores landskab og virker så hjemlige, at vi straks forstår, vi er i Danmark. Der er to slags af dem. Den ene er de høje, oldtidsfolket byggede gennem 5000 år. Den anden er de landsbykirker, der næsten alle blev bygget for små 1000 år siden."

Mads Lidegaard beskriver danskernes overgang fra den hedenske tro til kristendommen, der måske skete mere glidende, end man senere har forsøgt at få det til at se ud. I bogen diskuteres, hvornår kristningen i virkeligheden fandt sted, og hvor længe kristendommen og hedenskaben eksisterede side om side i Danmark. Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.