Søgeresultater: 239

"Siden det i det sene efterår 1917 lykkedes bolsjevikkerne at sætte sig i besiddelse af regeringsmagten i Rusland, har det verdenssamfund, hvoraf Danmark er en del, befundet sig i en latent borgerkrig, der undertiden – ikke mindst i det nye, revolutionære, russiske regimes første år – er slået ud i åben konflikt. Årsagen hertil var de revolutionære omvæltninger, bolsjevikkerne søgte gennemført ikke alene i selve Rusland, men også i andre stater samt i forholdet til disse andre stater."

Bent Jensens bog fra 1979 var en af de første, der undersøgte det officielle Danmarks forhold til den nyfødte Sovjetunion, der var kommet til verden under så blodige omstændigheder, at Danmark næsten ikke vidste, hvordan det skulle forholde sig til den nye stat. Det russiske spørgsmål fyldte enormt meget i den seriøse danske presse samt på Christiansborg, hvor både principielle og praktiske spørgsmål måtte vendes igen og igen. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

På et ikonisk billede fra 1968 ser man rektor Mogens Fog og studenteraktivist Finn Ejnar Madsen stå side om side på talerstolen i Københavns Universitets festsal. Sidstnævnte er i gang med en brandtale om professorvældets tyranni og ungdommens alt for længe negligerede krav om magt og indflydelse både på læreanstalterne og i samfundet uden for. - Det er det fotografi, Henrik Jensen tager udgangspunkt i i sin nye bog, som tegner et kritisk/præcist billede af den æra, der begyndte med ´68. Han skildrer oprøret og de konsekvenser, det fik på såvel kort som langt sigt, både i det nære, i familie- og vennekredse, og i politiske sammenhænge; han trækker på sin egen historie og på danske forhold, og han får inspiration udefra, fra både Europa og USA ind i billedet. Han skriver om ungdomsdyrkelsen, om frihedsdrømmene, om angrebene på institutionerne, om musikken og litteraturen, om voldsdyrkelsen, der blev mere og mere udtalt, bl.a. i sympati med Black Panthers, om den frigjorte seksualitet og dens virkninger; i det hele taget om en generation, som troede, den opfandt verden forfra, at den repræsenterede de første mennesker på jorden.

Hvem er Kim Jong-un? Ofte bliver han af vestlige medier portrætteret som en slags forvokset baby, en utilregnelig og temperamentsfuld diktator, man aldrig ved, hvor man har. Men han har adgang til atomvåben og skal ikke undervurderes.

Arabica er Puk Damsgårds personlige rejseberetning om at være grænsegænger i sit eget liv. En sanselig fortælling i konstant bevægelse gennem Mellemøsten, hvor hun har boet i næsten et årti. Et eventyr om at overgive sig til tilfældet og knytte bånd på tværs af frontlinjer og fjendebilleder.

Gunnar Helweg-Larsen måtte i efteråret 1941 efter krav fra den tyske besættelsesmagt indstille enhver form for journalistisk arbejde. "Dr." Meissner, den tyske avisdiktator i Danmark, havde forlangt hans afgang med den motivering, at hans artikler piskede en stemning op i Danmark mod tyskerne. Det var den fineste kritik, en dansk journalist kunne forestille sig. I stedet begyndte Gunnar Helweg-Larsen at holde foredrag landet over, hvilket resulterede i, at tyskerne forsøgte at slå ham ihjel.



"Stormfulde døgn" består af nogle af Gunnar Helweg-Larsens bedste artikler fra 1937-1941. De er spændende læsning og minder om det mod og sammenhold, der trods alt prægede landet under besættelsen og den urolige tid, der førte op til den. Gunnar Helweg-Larsen (1887-1947) var en dansk journalist og chefredaktør, der i løbet af sin karriere skrev for blandt andet B.T. og De Ferslewske Blade. I 1936 blev Gunnar Helweg-Larsen chefredaktør for Kristeligt Dagblad.

Vor folkeæt i oldtiden er et af Vilhelm Grønbechs hovedværker, oprindeligt udgivet i fire bind. Denne genudgivelse følger den udvidede to-bindsudgave fra 1955 og indeholder de første to bøger »Lykkemand og niding« og »Midgård og mennesket«. I forsøget på at trænge ind i nordboernes tænkning og kultur dykker Grønbech ned i grundbegreber som fred, ære, lykke, frænde. På sin egen fængslende facon trevler han begreberne op, indtil han når ind til kernen af ordene for til sidst at stå tilbage med essensen i nordboernes kultur og religion.

Torkel og Ulf er endelig blevet gamle nok til at komme med de voksne mænd i vikingelandsbyen ud at sejle. Turen går til Hedeby, og drengene er spændte, men det går ikke helt som planlagt. For i Hedeby bliver Torkel taget til fange og ført til Skåne, hvor han bliver solgt som træl til en velhavende gårdejer. Under den årlige sommerfest på gården, lykkes det for Torkel og en af gæsternes trælle, pigen Kari, at flygte. Nu går det over stok og sten langs kyst og gennem tæt skov. På vejen får de hjælp af en ven, de genforenes med Ulf og møder et spøgelse fra fortiden.
Bogserien om vikingedrengen Torkel består af tre bind, der henvender sig til læsere på 10-12 år. Frank Birkebæk (f. 1945) er historiker og forfatter. I 1979 blev han udnævnt til direktør for Roskilde Museum, og her blev han, til han i 2017 gik på pension. Birkebæk har desuden været formand for Statens Museumsnævn og været med til at stifte Museet for Samtidskunst i Roskilde. Han har både skrevet historiske fagbøger og flere børnebøger – blandt andet serien om vikingedrengen Torkel.

"Hvad er Europa? Europa var i oldtiden grækernes navn for de uciviliserede områder nord for Grækenland. Hverken dengang eller senere har det haft en præcis geografisk afgrænsning. Når englænderne i dag taler om 'Europe' regner de ikke nødvendigvis England med hertil og Rusland har skiftevis været placeret i og uden for Europa."

Aldrig har Vesteuropa gennemgået så stor og hurtig en udvikling som i perioden mellem anden verdenskrigs afslutning og 1986. Palle Roslyng-Jensen gennemgår i sin bog den europæiske udvikling og de vigtigste begivenheder i efterkrigstiden. Bogen henvender sig til elever på de gymnasiale uddannelser, men kan læses som selvstudium af enhver, der interesserer sig for emnet. Palle Roslyng-Jensen er lektor emeritus ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Hans primære forskningsområder er besættelsestidens historie, den kolde krig og forholdet mellem militær og politik i Danmark i midten af det tyvende århundrede. Palle Roslyng-Jensen har udgivet flere bøger om europæisk historie.

For omkring 1000 år siden blev to kvinder lagt i hver sin grav i Nordjylland. Den ene ved Fyrkat, den anden ved Sebbersund. Den ene tilhørte den sidste generation af asatroende, den anden den første generation af kristne i Danmark. Med udgangspunkt i disse to nordjyske kvinder, som hver har indtaget deres personlige standpunkt i spørgsmålet om tro og sædvaner i den sidste del af vikingetiden, beretter museumsdirektør ved Nordjyllands Historiske Museum, Lars Christian Nørbach, i en ny bog om samfundet, kongemagten og ikke mindst overgangen fra asatro til kristendom i vikingernes Nordjylland.

Mod vikingetidens slutning var en højspændt politisk konflikt under opsejling.

For den danske kongemagt og landet var det et spørgsmål om overlevelse. Man havde i et par århundreder med stigende bekymring kunne følge med i, hvordan de store centraleuropæiske riger underlagde sig mindre kongedømmer og tvangskristnede fyrster og befolkning. Med et stadigt stærkere Tysk-romersk kejserrige lige syd for den danske grænse prægede spørgsmålet om religion derfor mere end nogensinde før den danske kongemagts politiske relationer i midten af 900-tallet.
Bogen er gennemillustreret. Lars Christian Nørbach (f. 1964) er museumsdirektør på Nordjyllands Historiske Museum. Han er uddannet cand.phil. i forhistorisk arkæologi fra Aarhus Universitet i 1992 og efterfølgende ph.d. fra Aarhus Universitet i 1999.

Efter anden verdenskrig indtog USA en enestående position politisk såvel som økonomisk. Danmark kom ligesom resten af Vesteuropa til at afhænge af USA på en hidtil uset måde. Alligevel herskede der mange misforståelser omkring det store land, der havde fået så afgørende betydning for anden verdenskrigs udfald.

Erling Bjøls bog er skrevet efter et årelangt ophold i De Forenede Stater, og hans beskrivelse af den amerikanske kultur, landets politiske system og de amerikanske forhold i det hele taget fungerede som en spændende og fyldestgørende guide for den kulturelt og politisk interesserede dansker. Også i dag er bogen interessant læsning for folk, der interesserer sig for USA og dets plads i efterkrigstidens historie. Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

De sidste 50 år har budt på sande gennembrud i kortlægningen og forståelsen af Skandinavien i vikingetiden. Arkæologer og historikere har analyseret alt fra gamle stolpehuller til tusind år gamle vindruekerner i arbejdet med at finde frem til sandheden om vikingernes verden.
Møjsommeligt og nidkært arbejde er strengt nødvendigt, fordi vikingerne ikke selv nedskrev datidens begivenheder. Historien kendes kun fra munkenes overdrevne rædselsberetninger og sagaernes heltekvad. Men bevæbnet med tålmodighed og moderne teknologi bliver puslespillets ukendte brikker i disse år langsomt identificeret.
Forskerne er nået langt, men selvom livet i vikingernes æra i dag står tydeligere end tidligere, er der stadig uafklarede spørgsmål. Billedet af livet i Skandinavien i vikingetiden vedbliver at være mudret, og spørgsmålene mange.
Rigtig god fornøjelse med "Vikingernes ukendte verden" – vi håber, bogen vil give nogle svar. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

I over 200 år har Egyptens oldgamle monumenter tiltrukket nysgerrige og forskere fra hele kloden. Alt fra små børnemumier til gigantiske pyramider er blevet undersøgt nøje i forsøget på at kortlægge en af verdens ældste civilisationer, først med graveskeer, pensler og arkæologisk grundighed, siden med højt avancerede scanninger og DNA-analyser. På trods af ihærdige undersøgelser har ingen endnu kunnet give et endeligt svar på alle de gåder, som riget langs Nilen efterlod sig, da det kollapsede for næsten 2.000 år siden. Derfor graver forskerne stadig efter svar på de store spørgsmål: Hvordan opstod det egyptiske rige? Hvem opførte pyramiderne? Blev Kleopatra myrdet? I bogen her tager vi videnskaben i hånden og giver de nyeste bud på sandheden om Egyptens storhedstid. Forklaringerne skal bl.a. findes i klimaforandringer, heftig monsunregn og en kompliceret religion, hvor guderne havde indflydelse på alt.
God fornøjelse. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.